Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, 1804, Bind 2

EX LIBRIS

2
5
<
ER
2
lu
—
Q
*

2
2
1
2
8
.

BIBLIOTEK

Nyeſte

Skilderie

1
Kjobenha vn

— ;

*

Üdgidet af J. Werfel,
40

A 1. d et Bind

——

WN g
Kjøbenhavn, 1804. |

Trykt paa Udgtverens Forlag e
hos P. He Hoͤeckes Enke, 5

3
| . „ RØRER

||

RS EF IFT.

A 1 af
Kijoebenha vn

No. 40.

Den 16 April, 1804.

Udgivet og forlagt af J. Werfel.

Anden Aprils Hoitideligheder.

' Forfatteren af nærværende Stykke troer alles
rede i No. 36 af dette Blad tilfulde at have
viiſt, hvad han har folt, Hvad! han føler og
hvad han indtil ſidſte Aandedrat vil fole for
| den 2den Aprils Hedersmend og deres Daad.
. Mau vil Derfor nok neppe beſtylde ham for
Mangel paa Fadrenelandskjerlighed, naar han
Dover. at fremfæste ſine upartiſke Tanker om den

aden Aprils indtil Vemmelſe gientagne Hoiti⸗

deligheder. At en Ration, der, ligeſom en
ha
|

| ! *

ſovende Love, med Magt bliver vakket op af

. — —ͤ—

624

ſin fredelige Soon, efter 90 Aars Übekjendt⸗
ſtäb med Krigen og alle dens Radsler, føler

fig ved ſaadan en Leilighed gjennemtrengt af
den meeſt enthuſtastiſte Ild, det er noget, font
er ganſte naturligt. Men alting i Verden bor
have fine. Grandſer. Selv Enthuſiasmen for
det Ædle og Gode kan drives for vidt. Tre
Aar ere nu henrundne, ſiden dette Slag. fore
faldt. Den Magt, vi førte Krig med, ere vi for⸗
ſonede med, de Beſiddelſer/ den havde frataget os,
eee gione os tilbage, — Engeland er altſaa nu
en Stat, ſom vi leve i Venſtad med. Natio⸗
ner bor aldrig handle mindre forſigtig end enkel⸗

te Menneſker, iſer ved ſaadanne Leiligheder, hvor

man ſaa let kan mistydes. Inconſequent er
det, naar Uvedkommende ideligen gjenkalde Erin⸗
dringen om ubehagelige og uforanderlige Ting.

Man har, faa vidt man veed, ikke i Engelland efter
Fredsſlutningen med Dannemark anſtilt nogen

Hoitidelighed i Anledning af dette Slag. ) At

) Hvad, her er ſagt, fi ſigter i ingen Henſeende

til de paa Maſkeraderne i den Anledning ans
ſtilte Hoitideligheder. Paa Maſkerader
har man Lov, til at gjøre fig ſaa lyſtig,

ſom man vil. Heller ikke til den Aalborgſke

É
|

S

625 6 1 65

PA Skribenter og Digtere føge at vedligeholde Min⸗

det om enhver ſtor og for Fedrenelandet vigtig

Begivenhed, er Pligt, men at anſtille Hoitidelighe⸗ ;

der paa offentlige Pladſer og Steder tre fam fulde
Aar efter at en ſaadan Begivenhed er forefalden,

ſynes neppe at være paſſende. Hvortil ſkal ober⸗
alt dette nytte? — Skeer det for at hedre
dem, der fegtede og faldt i Slaget? — O,

gives der nogen ſtorre Lobtale, nogen ſtorre
Hader end den: „Han ſtred, — han faldt for 5

Fedrenelandet?“ — Skeer det for at opflam⸗
me Enthuſiasmen? — Vil Overbeviisningen om 5
en retfærdig Sag — den Tanke, at Danne⸗
mark aldrig ſtrider uden for ſit Forſvar og ſin
Seloſtendighed, ikke virke med Underkraft paa.
enhver Danſk Borger i det Bieblik, hvor Fa⸗
drenelandet kraver hans Arm, hans Liv og

hans Formue? — Skeer det for at oplive og
vedligeholde den krigerſke Aand? Er da den

Andenaprils Balhbitidelighed. Ved ſaadanne
Leeiligheder kan man danſe Polſkdanſe og anſtille
2den Aprils Feſtiviteter, uden at nogen vil

tage det ilde op. Men her tales kun om ſaa⸗

danne Hsitideligheder, ſom holdes paa offentlige £
Pladſer og ſem man indbyder Gfeſter til

626

krigerſte Aand en ſaadan Lykke for et Folk? Hvor
er nu det Sparta, hvis Krigsaand og Krigsſyge
have gjort dets Navn uforgengeligt?, Savnede
Dannemark noget i ſin Lykke, da Borgerens
Sværd var ruſtet i Skeden, — da Oldinger
paa 80 Aar endnu ikke havde ſeet nogen paa
Danſk Bund ſaaret Kriger? — Nei, ſaadanne
gijentagne og af Uvedkommende anſtilte Hoitide⸗
ligheder ere unyttige, og kunde lettelig bidrage
til at bringe en Nation i Ry for Forfængelige
hed og Übeſtedenhed. 8

Hoieſteretsadvocater.

En Hoieſteretsadvocat bekleder i Grunden een

af de vigtigſte og haderligſte Poſter i Staten.
Det er hans Kald at forſvare Uſkyldigheden og
at opfordre Straffelovene imod den Skyldige for
Landets hoieſte Domſtoel, ja for Tronen ſelv.

J en ſaadan Mands Caracteer bor al muelig
Retſkaffenhed og Urbanitet være forenet. Over⸗

bebiiſt om ſit Kalds Verdighed, bor han aldrig
nedlade ſig til at gjøre Themis's Tempel til en
Kampplads for Ordkloverie, Udfald mod en⸗
kelt Mand, og utidig Per ſiflage. Han bor

7

1 — —

627

vogte fig for at fremføre Ting, der ere Sagen

uvedkommende, og allermindſt bor han f. Ex.

fremkomme med Anecdoter og vittige Indfald
mod fin Vederpart paa et Sted, hvor man

tenker fig Kongen ſom forſte Dommer. Det

er ubilligt, for ikke at ſige uforſvarligt, offent⸗

lig at ville nedſette fin Vederparts Agtelſe,

ja opſoge de ubetydeligſte Aneedoter endog fra
hans Ungdomsaar, for at opvakke ufordeel⸗
agtige Tanker om hans Moralitet. Man bor,
ſom Engelſkmanden ſiger, endog lade Fanden
ſelb vederfares Ret, og man kan ikke uden in⸗
derlig Mishag høre, at en Advocat, ſelv naar
han plaiderer en Sag mod et Menneſke, ſom
ikke er bekjendt fra den fordeelagtigſte Side,

fremforer Beſkyldninger, Rygter og Anecdoter,

ſom ere Sagen ſelv aldeles uvedkommende. Li⸗
geſaa upaſſende ſom det er for en Praſt at gjøre

Epigrammer paa Prakeſtolen, ligeſaa upaſſen⸗

de er det for en Advocat at lade ſin Vittighed
ſpille for Landets hoieſte Domſtoel. Thi uagtet
man med fuldkommen Vished kan antage, at

ſaadan Vittighed umuelig kan gjøre noget Ind⸗
tryk paa en fornuftig og retfardig Dommer,
ſaa er det dog altid ubehageligt for enhver

628

and af Folelſe, 1 Overværelfe af en ſto Deel
Menneſter, at være Gjenſtanden for en ſtundom

5 uvittig Advocats uvigtigſte Vittigheder. En Ad⸗

vocat er ingen Acteur, — ingen Satiricus.
ODg vil han endeligen være det, faa bor han

være det paa andre Steder, ikke her for Dom⸗
; ſtolen, hvor man kun fordrer af ham Beete,
og uke esd

En ffjæv Dom.
(Indſendt).

. Ei Normand, der inderlig glæder. fig ved

ſine -Landsmænds bekjendte gamle Dyder og

moralſkgode Cargeteer, blev ilde til Mode ved

at læſe en Nyhed (uddragen af Chriſtiania

8 Aviis No. 13) i Hr. Jverſens Aviis for dette

Aar No. 44, hvori der fortelles om en Deel
meget liſtige og en profession begagede Lom⸗
metyverier paa det i Aar holdte Elverums
(ogſag kaldet Grundſet) Marked, og hvori og
Anmelderen beklager — rimeligen en af dette
foranlediget Folgeſlutning — Nationens dybt
faldne Caracteers Hovedtrek. Det ſynes ſom
Anmelderen her har talet lidet for beſtemt og

629

uoverlagt, ja ſom han har bedømt denne Gjen⸗
ſtand uden Eftertanke, helſt naar dette kom—
mer til, — ſom han ſelb ſiger — at ikke en
eneſte af Gjerningsmendene er greben, hvoraf
følger at man ikke veed, om det er af Landets
egne, eller af omſtreifende Udlondinger, Tyve—
riet er begaget. Skal man fra Pluraliteten af
de Perſoner, der i de ſenere Tider baade k
Dannemark og Norge ere blevne paagrebne og
ſtraffede for Tyverie og Bedragerie, kunne ud⸗
lede nogen Slutning, faa vilde den neppe fal⸗
de ud til Fordeel for de Fremmede, der finde
deres Regning ved at vælge vore Lande til des
res Opholdsſted. Men ſelv dette vilde være
Ruͤbilligt, da der, ſom Weſſel ſiger, er brodne
Kar i alle Lande, og ſlette Menneſker altid og
hos alle Nationer ere Undtagelſer.

Sorgekledeir !!
Naar en ung Spradebaſſe har begravet ſin
rige Onkel, paa hois Dod han haabede Nat
og Dag, — hvis ſammenſtrabede Grunker habe
reddet ham fra ſaa mangen en haardnakket
Creditors Klor og beredt ham ſaa mange Gla⸗
der i Livet, — ſaa barer han Sorg.

.
5
1718

8

| Naar Doden har befriet den unge Fru
8 Yetronite fra heudes gamle og fFinfyge Mand,
fom med fine blanke Dalere i Haanden har
beſtukket Cupido og voldtaget hendes Hjerte;
— ſaa bærer hun Sorg.

Naar den gjerrige, folesloſe og umenne⸗
ſkelige Pengepuger drager bort fra den Verden,
ſom han kun har bedrøvet, og fra de Beflægs
fede, ſom han har truet med at lade omkom⸗
me af Gult, — ſaa bære de Sorg.

Naar en lillebitte Tydſt Rigs forſtes Son
eller Datter, eller en Italienſt Prinds eller
Prindſeſſe doe, uden at Hiſtorien veed andet
nt. fortælle om dem, end at de fodtes', levede
vg dode ſom de fleſte Prindſer og Prindſeſſer,
— faa klade alle de Menneſker, der enten
ſtaae eller onſke engang at ſtaae i en Statsca⸗
lender, ſig fra Top til Taa ſaa ſorte ſom
Ravne, og fee ud, ſom der havde miſtet det 5.
rebareſte, de eie i Livet.

Hoortil al deune Forſtillelſe? Ere vi da
til i Verden for at ſpille Gjak med hinanden,
eller troer man maaſkee, at indgroede Daar⸗
ligheder ophøre at være Daarligheder, fordi

mæ:

631

de ere indgroede? At man klæder fig fort ſom
en Ravn, naar en ligeſaa ubekjendt ſom ufor⸗

tjent Tydſk Prinds eller Prindſeſſe deer, det
er noget, ſom man i Grunden kan ſmile til,
men naar den Fattige, for at folge en taa⸗
belig Skik, feer fig nødt til at anſkaffe ſig
Kleder, ſom han i det hoieſte kun kan gjøre
Brug af i nogle Maaneder, ſaa er det ikke
allene meget latterligt , men endog beklageligt.
De mere Formuende gjøre” deres Sorg til
et Slags: Luxus, og de Kleder, ſom ſtulde
betegne deres Folelſe over deres afdøde Be—
ſlegtede, ere for det meſte et Beviis paa deres

Forfengelighed og Glimreſyge. Dette gjelder

iſer om vore Damer. Forſtillelſe ſynes overs
alt de fleſte af vore Skikke at bare Præg af,
— lige fra Klededragten indtil Omgangsſpro⸗
get. Man gratulerer den, ſom man ſtundom i
fit Hjerte onſtede at kunne condolere; man eon⸗
dolerer den, man inderligen hader; man ön⸗
ſter den et glædeligt Nytaar, fon man hemme⸗
ligen onſter at ſidde paa Bloksbjerg; man
ſiger god Morgen til den, ſom man ønffer at
ſtyrte inden Aften; kort, neſten enhoer Ting
i den forfinede. Verden vidner om, at man

632

å fielden. eller ubrig mener, hvad 1 man ſiger, eller

ſiger/ hvad. man mener. Held den, der anta⸗
ger dette Slags Mynt for det, den er, og ſom

aldrig lader ſig indbilde, at han fager Duca⸗

$ 25 naar man giver Sang Regnepenge!

An ec dote.

nakſomhed er, ſom bekjendt, en Arveſynd
hos mange Barberer. En Mand her i Sta⸗

den, der har en Barbeer, ſom ikke er vanſlag⸗

—

tet fra fine Colleger, ſad for kort ſiden, efter
at han i to Dage forgjeves havde ventet paa
at blive af med det, der i Oſterlandene udgjor
Mandens Stolthed; og —lod ſig rage. Medens
han blev indſcbet, talede Barberen vidt og
bredt om den ſidſte Sammenrottelſe mod den

forſte Conſul i Frankrige. J det han ſiger
med Eftertryk: Jeg gad ikke være Bonaparte,“

nærmer: hau fig Næfen med Ragekniven, og
ſtjcrer Manden en ſtor Flange. Denne, ſom
desuden var en ivrig, Bonapartianer, raaber i

ſin Harme: (Menneſte! J vil ikke være Bona⸗

„parte! J, ſom ikke kan fore en Rageknib,
„J vil tale om at fore et Scepter? Gaa, hvad

633

der er fkabt til en Gragſſteur, bliver al
Ven eee 1

elebenhgonſte Ned

Det er Kongejagten Ørnen, der føres” af 57
Adjutant Luͤtzen ſom Hoiſtcommanderende, der
ſkal bringe H. K. H. Kronprindſen til Nor—
ge, efterat han har bivaanet Revuen. Der
arbeides nu dagligen paa Skibets Tiltakling.
H. K. H. tiltræder fin Reiſe midt i Maji Maas

ned, og ventes ikke tilbage førend. Oetober. —

Ogſaa H. K. H. Arveprindſen reiſer med ſin
hele Familie til Tydſkland, formodentlig til Badet.
Luͤſtre viſer nu ſine Konſter i Sondby⸗
Veſter paa Amager, Hvor han ikke "mangler
Sogning.
I Adreſſeaviſen for i Fredags, gjsres det

reſpective Publieum opmerkſomt paa; at, efter.

ſenere trufne Foranſtaltninger, ei andre end Nat⸗

forer⸗Laugets Intereſſenter ere berettigede til

at udfore Natterenovation for Byen.““ Der vil
neppe nogen have noget imod, at der exiſterer

ſaadanne Monopolier.

Markeligt er det, at Apollo efter den
ſtore Ildebrand broderligen ſynes at have un⸗

derſtottet fin huusvilde Medcollege: Themis.

Politieretten blev henflyttet paa Maler- og Bil⸗
ledhuggeracademiet, og Hoieſteret valgte, ſit

Sade van Prindſens Palais i et Verelſe/ hoor

634
ben beromte Fuel har havt ſit Malerberkſted. Som
en Levning herfra hænger der endnu et meſter⸗
ligt Maleric af Juſtitsraad Abildgaard, fore—
ſtillende en Scene af Sorgeſpillet Hamlet. Ska⸗
de, at man ikke har ladet forferdige en Ramme
ne as Meſterſtykke.

J Mandags have de förſte Skibe, ſom
beſtode af Kiekere og Hollendere, lagt ind igjen⸗
nem Bommen.

Se Det fortjener her at erindres, at Mada⸗
me Hanſen, hvis Mand farer ſom Capitain paa
Veſtindten, har ved ſit naturlige Genie bragt
det ſaavidt i Brodeerkonſten, at hun broderer de
ſtionneſte allegoriſte Foreſtillinger. Hendes Arbei⸗
der ere ſaa fortræffelige; at hun, efter Kjenderes
Mening, gjerne kunde udſtille dem paa Konſt⸗
academiet og vere vis paa: Publicums Bifald,
men hendes Beſkedenhed tillader det ikke.
: J Aalborg var der Natten den 9 April
en ſtor Ildebrand, tet ved en Boghandler
Millings Boelig, hos Kisbmand Lars Norre—
gaard. Den forſtes Gaard ble aldeles lagt k
Aſte, men den ſidſte reddede alle ſine Sager.
J den nye Gade ved Roſenborg Hauge
ere nu fem meget ſmukke Bygninger aldeles fer⸗
dige. Derſom de øvrige Byggende ville folge
diſſe Monſtre, ſaa bliver denne Gade een af de
ſtjonneſte i Kjobenhaun. ;
J Tydſte Blade leſes nu folgende: Det
for de d. 2 April 1801 faldne Krigere opreiſte

N

8

635 Så

| Mindesmarke, AR 1915 Indtegten 9 af Dig⸗

tet“ Skjærtorsdag“ af Prof. Sander, og Kob⸗
berſtikket over Soſlaget af Hofkobberſtikker ö Lah⸗
de, er blevet bragt iſtand af den ſtdſß „finder
almindeligt Bifald. Det Hele danner en oval⸗

formig Graphoi, ſom er 16 Fod hoi, hvis
Grundflade har en Længde af 60 Fod og hois

Brede er 40 Fod og omgives af, rad Kampe⸗
ſtene. De, der ligge foran, ligeſom De⸗
fenſtonslinſen laae, ere betegnede med Navnet
af den faldne Officier og det Skib, han forte.

Et ligeſaa ſtort Antal Poppeltrcer ere plantes
de ved Haien, og en Bei fører op til den,

hvorfra man kan ſee ud til Sokyſten. Pad den

oſtlige Side er Fundamentet af Granitſteen, hoor⸗
paa Obeliſten af graat Norſt Marmor ſtaaer.

Sundet var d. 6 April faa opfoldt med
Driviis, at neppe en Baad kunde rde fig feem.
Iſen var faa tyk og ſaa ſammenhengende, at
man langt ude i Sundet. ſtod paa den og

0 Den Tydſke Relateur er aldeles urigtig uns
derrettet, da det er ubilligt, at han af Man⸗
gel paa Sagkundſkab, ſkiller de Mend, ſom denne
Gravſteen tildeels ſkylder fin Tilvarelſe, ved den
Are, der tilkommer dem. Det var, ſom for⸗
hen er meldt, en Norſk Kjøbmand, der for⸗
ærede Stenen, og det var en ikke nokſom råde

350 ſkjonnet ſtor Danſt Konſtner — hvis Nan

ikke engang nævne her — der gav den dens

naaerverende . ruden mindſte Godt⸗

giorelſe. Im 1% 40

eg

filtede, og at den 9 paa⸗ nogle Steder kunde bære
en Baad, trukken af 6 til 8 Mand, ſom ſtul⸗
de bringe et imellem Iſen drivende Skib Pro⸗
viant. Syv Skibe, ſom lage paa Reden, hvor—
iblandt det Engelſke Convoyſkib, ſom havde 40
Fade Penge ombord, reddede fig. i Tide ud NM
Sundet.
8 Man kan dk ſnart vente her til Staden
en i Paris udkommen Brochure, under Titel:
Pichegru & Bonaparte, ſom indeholder en
Fremſtilling af den for 5 Aar ſiden i Offenburg
borttagne Correſpondent, ſom General Moreau
denuncerede for Directoriet Dagen efter Pis
chegrus Heftelſe. Denne Brochure fral være
af den politiſte Veirhane Barrere.
É Hr. Kammerjunker Neergaard, ſom med
i det førfte begiver fig til ſit Gods i Saen,
agter of udgive fin Reiſe igjennem Svøerrig. -

J Genua er der forrige Aar Ankömi z 1

61 Dante og kun 15 Svenſte Skibe.

Chinafaren K Kronprindſen. vil nok gage til
Seils om nogle Dage.

Paa Bygnings⸗Contoiret gjemmes der
en Model af Marmorkirken paa Amalienborg,
ſom i alle Henſeender er ganſte fuldſtendig,
og hvor 2 Tomme er Maalet for en Alen i det
Store. Den afdode ſtore Architect, Juſtitsraad.
Harsdorff havde ladet den gjøre hoß en Sned⸗
ker her i Staden, og efter haus Dod opkom
der Sag derom mellem Snedkeren og hans

—

637

Enke, ſom maatte betale med Procesomkoſtnin⸗
gerne, omtrent 2000 Rdlr. :

Markeligt er det, at de fleſte Svenſke,
ſom beſee Roſenborg Slot, ved forſte Hiekaſt
kjende den Kaarde med Mesſing Greb, ſom
har tilhøre Carl den Tolvte, og gjemmes her,
uagtet Kaarden dog er ganfke almindelig:

Paa Kongens Bibliothek ere nu fer Mens
neſker dagligen ſyſſelſatte med at optegne alle de
Doubletter, font findes der, og hvis Antal oms
trent ſtal vere 30,000 Bind. Denne Samling
agter. Videnſkabernes og Konſternes ivrige Be—
ſkytter, Ruslands Alexander, at tilkjsbe fig, for
at bruge dem til Bibliothekerne ved de kyopret⸗
føde Univerſiteter i hans ſtore Rige:

Diet er en Glade at ſee, hvorledes ſaa
mange Dannemend ei vore Dage kappes om at
befordre Almuens Oplysning i begge Rigerne.
Hr. Teſtman, ſom for et Aarstid ſiden er
kommen tilbage fra Veſtindien, ſamler nu med
betydelige Bekoſtninger paa et Bibliothek, der
allerede beſtaaer af 18/000 Bind almeennyttige
Bøger, ſom han vil forære fin Fodeſted i Norge
mellem Drammen og Kongsberg. J dette Bib⸗
liothek fkulle alle Omegnens Beboere kunne fane
Boger gratis laante. .

Man har nu udforlige Efterretninger om 8

den Rusſiſke Hofſtat og dens Underholdning.
Antallet paa alle Betjente og Embedsmænd
ved Keiſerens og Keiſerindens Hof er 892 Pe ⸗

638

ſoner, hvis Underhold og Kleder vc. koſte
308/227 Rubler. Desuden har Keiſeren for

ſin Perſon elleve Individuer f. Ex. Kammer⸗

tjenere, Friſeurer ze. — 5/41 T Rubler,

Keiſerinde Eliſabeth 20 Betjente — 8,811 Rub⸗
ler. — Enkekeiſerinden 25 — 17,374 Rub⸗
ler. — Keiſerens og Keiſerindens Tafler koſte
hoert 400 Nubler dagligen, følgelig: begge

292,00 Rubler aarlig. Den unge Storfor⸗

ſtes *) og Storforſtindes Taffel koſter daglig
200 Rubler, altſaa aarlig 73/000 Rubler. —
Til Vine og Drikkevare er der overhovedet beſtemt
80, 00 Rubler, og til Deſert, Frugt, Thee,
Caffe, Sukker ꝛc. 250, Rubler. Taflet
koſter altſaa i det Hele 695% 00 Rubler, og
hele Hofetaten 3 Mill. og 209,162 Rubler.
Til Hoftheatrets Direction betaler Keiſeren Degn

uden 234/000 Rubler.
Det nuværende Antal af Danſte So⸗

offieierer er: 3 Viceadmiraler, 4 Contre⸗

admiraler, 6 Commandeurer, 19 Comman⸗

deurcapitainer, 27 Capitainer, 24 Capitain,

lieutenanter, 55 Pramterlieutenanter og 39
Secondlieutenanter. De Officierer, ſom ere
paa Enrollering eller i andre Forretninger, ere

ikke regnede deriblandt, e e dagen

af 111 Cadetter.

) Storforſte Conſtantins Hofſtat Holbes⸗ . hans
egen Bekoſtning.

Kjøbenhavn, Trypkt bos P. H. ber bes Enke.

2 5 hee ARE
Ki FR 8 e rie
n
Kjøbenhavn

ÅG gs Færd

No 41.

Den 20 Aprü, 1804.

1

Udgiver og forlagt af J. Werfel.

F Ames ih engen

8 5 (Eſter Ind ſendt.)

. Meddielnaloaſenet er een af de Gienſtande,

ſom fortjene vor gode og viſe Regjerings

ſtorſte Opmerkſomhed. Det er iſer den Deel

af Medicinalvaſenet, der angager menig Mand,

A Så ſom hidtil har frængt og endnu fremdeles vil

trange til Forbedring. Hygeas Dyrere ud⸗
tømme med Glade alle deres Konſts Skatte
hos, de Rige og Store, medens de ſtundom
flye den Fattiges Hytte og anſee ham for et

—Vaeſen, der er ſammenſat af anden Stof end
hine. De Leger, ſom den mindre formuende

N 2

5 40

8 Deel af Stadens Indbyggere almindeligſt tye hen
til, ere Amtschirurgerne, fordi tre Barbeerbakke⸗
ner — et ligeſaa upaſſende ſom ſorgeligt 7)
Skilt paa Hygcas Tempel — ſige dem, at

| der boer. en Mand, fom fan hjelpe dem. J
n paakommende Uheld fager ikke allene den Fats
tige, men ogſaa den Formuende fin. Tilflugt til
i ) Amtschirurgen, ſom maa hjelpe, ſaa meget det
ſtaaer i hans Magi, og i det mindſte forſkaffe

N den Syge Lindring. Da de nuomſtunder ere exa⸗
minerede Leger, faa kan heller ingen ed Grund

I 09 uvafſend e, fordi Barbeerhaandværfet ifte
ſtaaer i mindſte Forbind ale med Chirurgien,
— fordi man kan verre meget god Bar⸗
beer eg en meget flet Chirurg, og ſaaledes
omvendt: — ſorgeligt, fordi de fleſte
unge Menneſker, ſom ſtudere Chirurgien, ſee
ö ſig, af Mangel paa Underhold, nodte til,
| g med Barbeerkniven i Haanden at bane ſig
8 Bei til een af de adleſte og nyttigſte Vi⸗
denſkabers Studium. De mage ſaaledes hen⸗
8 drive deres Tid med at rage Skjeg, iſtedet for
at ſtudere, og fornedre ſig til at gage i lige
Rang med en perſonlig Opvarter. J de fle⸗
ſte andre Lande er Barbeerhaandverket forenet
med Haarſtjçrerprofesſionen.

642

deres Raad. Uagtet der er auſat Fattiglæger;

faa ;blive Amtschirurgerne dog ofte henkaldte til
fattige Patienter ſaavel om Dagen ſom om
Matten, fordi det udhangende Skilt er faa be⸗
kjendt i Nabolauget, at intet Menneſte kan tage
feil af Stedet, og fordi derimod ikke enhver
veed, hvor Fattiglegen boer. Desuden, maa
den ſidſte have en Seddel, førend han er for⸗
bunden til at beſoge den Syge. Begge Dele

kunde lettelig lægge alt for ſtore Hindringer i
Veien, naar det gjelder om at ſtaffe haſtig og

Gaden bliver ” 5 zudfeligen angrebet af et Syg⸗

domstilfalde, bliver i Almindelighed ſtrax bragt
ind til den nermeſte Amtschirurgus, ſom da

maa beſorge ham videre, og ſaadanne Tilfælde
indtræffe desværre alt for ofte. Naar man

nu ſporger: hoad Godtgjorelſe fager en faadan
Lege for al denne Uleilighed *)? faa kan man

*) Derſom dette kun indtraf enkelte Gan⸗

tage i Betenkning at ſoge og benytte ſig af

uopſckttelig Hſeln Ethvert Menneſte, der paa

*

ge, fan vilde det vere uforſvarligt at ta⸗

le om Godtgjorelſe derfor, da det er en
Handling, ſom Pligt og Menneſkelighed
paalagge enhver uden Forſkjel; men da

1

642 e

beſtemt ſroket aldeles ingen. Vilde man ind⸗ |

Hende, at Tilladelſen, at holde Barbeerſtue,
maa og maaſkee ogſaa kunde anſees ſom en
Erſtatning for denne Uleilighed, ſaa kan man
ſbare: at den Indtegt, en Amtschirurg kunde
have af fin Barbeerſtue, er nu neſten ſvunden

hen til en Skygge, efterdi man nuomſtunder

finder en Barbeerſtue neſten i enhver Gade.

enen til denne ſtore Mængde Barbeerſtuer

aa ſoges i den tiltagende Mængde borgerlige
Artilleriſter eller Frimeſtere *). En Fribarbeer
eller Frimeſter i Barbering er nok ofte et Sub⸗
ject, der har ſtaaet i Lere hos en Chirurg,
men ſom ikke har habt Tid, Leilighed eller
Naturanleg til at tage Examen, thi ellers
vilde han ikke bleven Fribarbeer, og Erfaringen
det formedelſt Skiltet indtræffer meget ofte,
faa kan man vel neppe fordre, at en Mand

ſkal opoffre ſin Tid og Rolighed uden den

allermindſte Erſtatning.

Fy Ordet Frimefter er et meget beſynderligt
Ord. Man ſkulde troe, at Frimeſtere vare

frie Folk og Meſtere derimod. Trælle, men

Erfaringen lerer, at de forſte ſtundom trale
for de ſidſte.

fiadfæfter desuden, at der ikke gives nogen era;
mineret Fribarbeer. Hos Profesſioniſter kan en
Frimeſter være ligeſaa duelig og ſtundom endog
dueligere end en virkelig Meſter, thi her er det
gjerne kun Mangel paa Peuge, der har hin⸗
dret ham fra at blive det ſidſte, men hos Chi⸗
rurgerne er Tilfældet ganſte anderledes, — diſſe
behove kun at melde fig ved Academiet, for
uden Betaling at blive examinerede. Den alf
mindelige Mand. fader gjerne i den Tanke, at
den, der er Fribarbeer, maa forſtaae fif Fag
ligeſaa godt, ſom den, der er virkelig Meſter
eller Chirurg — ligeſom de Sko, der ſyes af
en Frimeſter, maa være ligefaa gode, ſom de,
der ſyes af en virkelig Meſter. Til denne Me⸗
ning forledes han ſaa meget deslettere, da
han er vant til at ſoge Raad hos Amtschirur⸗
gen, hos hvem der ogſaa barberes, og barbere
og curere have efter hans Mening een og den
ſamme Bemarkelſe. Den arme Patient ſoger
altſaa Raad og Hjelp hos en ſaadan Frimeſter,
ſom hverken fjender til Sygdommene eller til
Legemidlerne og deres Anvendelſe, — og en
ſaadan Badſtjer kan lettelig frimeſtre et ſaa⸗
dant ſtakkels Menneſte ind i den anden Ver⸗
g 3 N ;

644

den. J det mindſte kan Patienten blive ſaa
forfuſket, at de bedſte og rigtigſt anvendte Mid⸗
ler ſiden ere uden Nytte. Man har Exempler
nok paa, at Fribarberer have paa egen Haand
gidet Mediein. Vilde man indvende, at de
ikke have Tilladelſe dertil, Faa kan man med
Foie ſporge: hvo ſkal augive et ſaadant Men⸗
neſte hos Horigheden? ? hvor mange ſtjstte om at
befatte ſig dermed, og hvor mange onſke at ſpilde
Did og Penge paa at: fagføge den Skyldige ?
Desuden kan man ſige om en ſaadan Fufker
t Legekonſten, hvad en Maler engang ſagde
til en Doctor: : "Frugterne af din e
ver man.“ — Men lader os end antage,
man ikke let kan ſette Grendſer for ig
ne utilladelige Handlinger bed et Forbud og
ved at ſtraffe Overtræderen, ſaa bliver der
dog een Ting endnu, ſom viſt kunde og maa⸗
ſkee og burde forbydes Fribarbere: det er den
Misbrug at garelade. Bor et Menneſte, uden
medieinſke Kundſkaber have Tilladelſe til at an⸗
bende eet af de farligſte og vanſteligſte Midler,
t aabne en Aare paa et Menneſte og af⸗
tappe det Blod )? Man veed, hvor tilboielig
) Det er endog gaaet ſaavidt, at, Barbeer⸗
drenge, ſom endnu ikke Havde lert at

i

645

menig Maud er til at lade ſig aarelade ganſte
uden Aarſag og blot af Griller. Kommer han
til en Amtschirurg og forlanger at aarelades/
fan ſporger denne forſt om Aarſagen; i det mind⸗
ſte fordrer hans Reputation, at han maa vere
forſigtig. Fribarberen derimod har ikke de for⸗

nodne Kundſkaber til at domme om, hvorvidt
Aareladningen er gavnlig eller ſkadelig; han
aarelader muelig enhver; fom anmoder ham
derom. — For at raade Bod paa alt det her
Paaankede, vilde det nok være nodvendigt,
enten kun at tillade Amtschirurgerne at holde

Barbeerſtue, eller at ſtille Barberingen fra
Amts chirurgernes Fag. J ſidſte Fald maatte
vel Amtschirurgerne have en Erſtatning for de⸗
res Arbeide ligeſom Fattiglægerne og fordeles i
viſſe Diſtricter. Denne Foranſtaltning vilde
efter Forfatterens Mening bære den paſſeligſte
og for Staten gavnlig fie. Huſkeligt vilde det
ogſaa være; at man efterhaanden fod Am⸗
terne loſe ind, og ikke lod nogen drive Han⸗
del med et for Liv og Helbred fan vigtigt Fag.

Den, der har faakt den ſtore Guldmedaille

barbere, have givet ſig af med at agre⸗
lade.

id 8465
ved Malet: og Billedhuggerarademiet, har Til⸗
ladelſe til at nedſette ſig i adſkillige Profeſſtoner
ſom Meſter / uden forud at have faaet i Lare
| hos en Laugsmeſter. Hvorfor ſkal den, der
har anvendt Tid og Studium paa fin Konſt,
og aflagt Probe paa, at han forſtaaer den, ikke li⸗
8 geledes nyde den Belenning, at maakke nedſctte
ſig ſom Amtschirurgus, uden at han behøver at
kjobe fig ind i Amtet? — Det er fornedren⸗
de for Menneſkeheden at tanke fig Laug i een
af de haderverdigſte e 0

7

au ue tbet fer a f N
Skrivter.

— Ondſendt). val ; l
Det er bekjendt, at der er anmeldt en id gave
af Holbergs ſamlede Skrivter, og at Hr. Di⸗
recteur Schulz ogſaa agter at udgive en ſaadan
Samling under Raon af Holbergs udvalgte
Strioter. Naar to Partier, et halvt Seculum
efter en Forfatters Dod, kappes om at udgive
hans ſamlede eller udvalgte Skrivter, ſaa har
man Foie til at ſparge: er denne Forfatters Ar⸗
beider af den Natur, at de kunne udgives ſam⸗
lede, eller ere de. Jenner; de handle om, af den

—ů— all SEER — 4

—— . Er 2 7
PER 2

SER 647

Beſckaffenhed, at et Udvalg deraf kan bre til,

ſtrækkeligt for den nuværende. Tidsalder?
Ingen kan negte, at Holberg er Kronen
for alle Danſke Forfattere, og han er det ſaa
meget mere, ſom han brød Iſen i vor Littera⸗
tur. Men enhver maa stillige indrømme, at
han, paa fine Vittighedssærker ner, arbeidede

i Fag, ſom paa hans Tid vare ligeſag langt

tilbage, ſom de i vore Dage ere i Flor. Vel
er det fandt, at en Dverg, ſom ſtaaer paa en
Kjampes Skuldre, ikke har nogen Moie for at
fee meget længere end Kjampen ſelv, og at For⸗

tjeneſten dog i Grunden tilkommer den ſidſte

men imidlertid vil dog enhver, i den Stilling
Doergen nu befinder fig, hellere betjene fig af

dennes end af K Kjempens Hine. Holbergs his

aoriſte og philoſophiſke Arbeider vare tildeels
fortræffelige Verker paa den Tid, han ſkreb

dem; de ere Grundvolde 7 hoorpaa ſaa mange
ſenere Skribenter have bygt; men ganſte ander⸗
ledes vilde han ſkrevet, derſom han levede nu.
Hans hiſtoriſke Værter, vil enhver af bore gode
Forfattere, ved at oſe af de rige "Kilder; ſom
Holberg ikke havde Adgang til, og font den

udødelige Suhms Grandſknings⸗ og Gavnelyſt

s

—

har aabnet, nu kunne lebere ien ganſke anden
Skikkelſe. Hans vroſaiſte Forebrag mangler
desuden den Ynde, der udmerker en Mallings
og Sneedorfs Arbeider. Der bliver altſaa ikke
mere tilbage af Holbergs Varker, end hans Vit⸗
tighedsarbeider, — altſaa kun den mindſte Deel
ſom fortjener at leveres i en egen Udgave.
At Holberg ſelb, derſom han nu levede ikke
Wilde erkjende andre end diſſe værdige” til i
Aaret 1804 at overleveres Publicum i en egen
Udgaver det er jeg temmelig over beviiſt om. Og
Hvad Vittighedsberkerne for fig felv angaager, da
har man baade af hans Peder Paars og Niels
Klim Udgaver, der gjøre Dannemark Wre. At
"udgive diſſe igjen paa ny, vilde ikke allene være
at fætte Publicum i en ny Bekoſtning, men end:
8 og at ſtandſe Afſctningen f. Ex. paa den ſtjon⸗
ne Udgave af Riels Klim, ſom vor ſtorſte Kobber⸗
ſtikker — den fortjente Clemens — har anvendt
Tid og Bekoſtning paa, uden hidtil at have nydt
den mindſte Erſtatning for nogen af Delene,
5 Den, der endeligen vil laſe eller eie enkelte af
Holbergs Verker, kan jo faae dem baade paa
Bibliothekerne og i Bogladerne, hvor neppe et
neneſte af dem Hidtil er udſolgt.

i 61
Blandede Nyheder TE

eden for Slottets Bygning ſkal have anmo⸗
det Fattigocſenets Direction om, at foranſtalte
den ſaakaldte Garderſtald gjort ryddelig til naſt⸗
kommende Michelsdag. Fattigvaſenets Direc⸗
tion har fundet det paſſeligſt at lade de i denne
Bygning boende Fattige flytte nu, medens Som⸗

meren er for Haanden. De ere nu blevne for⸗

lagte omkring i Byen, og Dirsctionen cautione⸗
rer for Huusleien. Der ſiges, at Gakderſtal⸗
den ſkal bruges til Gjemmeſted for Materia⸗
lerne til Slottets Bygning.

| Den Morgenſtjernſke Sag) 511 for nyli⸗
gen er bleven paadomt i Hdieſteret og hvis
Plaidering varede fem Dage, har gjort temme⸗
lig Oßſigt i Kjøbenhavn.
N Hr. Raadmand Klingberg, Obteinſpee

ved Tugthuſet i Trondhjem, har ladet indrykke
et Avertiſſement i de Trondhjemſke Tidender,
hvori han erklærer „Bogtrykker Stephanſons
Beretning, at Tugthuſet der paa Stedet mang⸗
ller Arbeide“ for en Uſandhed, og forſikkrer, at
det ikke er ſmpkt, i et offentligt Blad. at. berette
Publicum en ſaadan fornærmende Uſandhed.

Derpaa ſvarer Stephanſon: Naar en Mand fås"
der bekjendtgjore offentligen, at han vil kjobe en
Heſt, maa man da ikke antage, at han trænger
til en Heſt? — ergo: maa, man jo ligeledes
antage, at Tugthuſet, naar det offentlig forlan⸗
ger Arbeide, ogſaa maa trænge til Arbeide. — Af

f

me 63
diſſe to Abertiſſementer kunne udledes to ſimple
Fornuftſlutninget: pro primo: at Hr. Raad⸗
mand Klingberg ikke er nogen Philoſoph , og
pro secundo: at Hr. Bogtrykker Stephanſon
ikke er nogen Logiker; thi derſom Raadmanden
var Philoſoph, faa vilde han ikke føle Tugthu⸗
ſet fornermet, fordi en Bogtrykker havde ſagt,
at det manglede Arbeide, da dette jo vilde
være et Beviis paa Lemmernes Flittighed, og
derſom Hr. Sitephanſon var Logiker, faa vilde
han ikke paaſtaae, at den, ſom offentlig bekjendt⸗

gjor, at han voll kjobe en Heſt, ogſaa altid

kräenger til en Heſt; thi man kan jo gjerne
ville kjobe en Heſt, om man end har langt
flere 25 man. behøver.

J Dag den 20 April ewf Ehinafa⸗

mg, n pad Kjobenhavns Reed. Cas

pitainen giber i den Anledning et Tractement,
og Skibet gaaer nok til Seils i Morgen.
Det i Aalborg garniſonerende Regiment
ſkal, fra Chefen og ſamtlige Officierer af indtil
de Gemene, have ydet den virkſomſte Hjelp,
ved den d. 9 d. M. i Kjsbmand L. Norre⸗
gaards Gaard udbrudte Ild. 4

Den unge Violinſpiller, Mads Dan er
nu tilligemed ſin Lerer, Hr. Stadsmuſicant
Simonſen, kommen her til Kjøbenhavn,

Den 30 Martii er der en Miil Veſten
for Hoien ved Skagen ſtrandet en Engelſt Kul⸗
brig, Urania kaldet. Skibet ſtaaer under Van⸗
det. J Octob. f. A. ſtrandede der ogſaa ved

651. i

Fyrbakken ſammeſteds et Hollands Skib Her

Waakende Oog (det vaagende Hie) Faldet, føre
af Capit. Andreſen.
J 5 koſter en Citron 12 tik
14 ß.

J "Kjøbenhavn arbeides der nu paa at

pee Orlogsſkibet Kronprindſen vaa 74 8

Canoner.

„ General pichegru hat Ratten d. 6 April
i Temple, hvor han ſad arreſteret, ombragt ſig

ſelv. Han har qvalt ſig med et ſort Silke⸗
torklede, ſom var bundet ſterkt og hvorved der
war faſtgjort en Stof, ſom blev dreiet faa
lenge omkring, indtil Teorkledet trak ſig
ſammen. Tungen var klemt imellem Tan⸗

derne. Stokken "hvilede endnu, da man

anſtilte Beſigtelſen, paa den venſtre Kind,
ſom ved Gnidningen og Dreiningen "havde
faaet, en Skramme. Den Gens darme, ſom

ſtod Vagt ved Doren til Fangſtet, horte om

Morgenen Klokken 3, at Pichegru hoſtede og.

harkede, men han havde ingen Mistanke om,

at der foregik noget W Da Fan⸗
gefogeden om Morgenen Kl. 7 kom ind i

Varelſet for at lægge its i Kakkelov⸗
nen, ſaa fandt han, at Pichegru hvoerken

hadde Bevægelfe eller Male, og ilede derpaa
hen til Opſynsmanden over Temple for at
give ham Underkretning derom. Fangefoge⸗

—

den haode Aftenen forhen Kl. 10 tager Nog⸗

1

652

lerne til Voerelſet med ſig, og giemt dem i fir
Lomme, indtil han naſte Morgen kom for at
Legge i Kakkelobonen. Saaſnart Criminalretten

ſik Efterretuing om dette, Selbmord, ſendte den

ſtrar Befuldmagtigede til Temple, for i Over⸗
verelſe af 6 Leger og Chirurger at optage en
Synsforretning. Man fandt Liget paa en Seng

og en cirkelſormig ſterk Fure i Halſen omtrent

to Fingre bred. Kjendemerkerne pan, at han
var qvalt, viſte ſig i Anſigtet og over hele Legemet.

— Man har endnu folgende Efterretninger an⸗

gagende Pichegru. Man hapde paa hans VNres⸗
bord, at han ikke vilde ombringe fig, fritaget ham

for at have nogen Vægter hos fig om Natten.

Han hapde tilvendt fig een af de Pinde, ſom
Fangefogeden brugte til at fægge i Kakkelov⸗
nen. Aftenen tilforn havde han ſpliſt meget,
og da han desuden var ſuldblodig, faa qvaltes
han altſaa des lettere. Da man fandt ham
ſtranguleret, aarelod man ham, men uden Nytte.

Liget blev ferſt bragt til Conciergeriet, der⸗
paa offentlig udſtilt i et af Criminalrettens

Verelſer, dernerſt for hele Publicums Bine gab⸗
net, og ſiden begravet under Escorte af et ſterkt
Detachement Artillerie. — Saaledes endte Hol⸗
lands Erobrer og een af Europas ſtorßts Ge⸗
neraler fin Lobebane.

Den Engelfke Geſaudt i Muͤnchen, Hr.
Drake, har ogſaa engang været N Mini⸗
ler her i Kiobenhaunn. .

—
ul

8 85

Den Danſke Comitial⸗Geſandt v. Eyben,
vil, efter ſin Tilbagekomſt fra Stuttgard, ogſaa
overlevere Churcanzleren fit Creditiv.
Miniſtren Drakes Cokreſpondence er nu
oberſat paa Tybſk, og det forſte Oplag paa

300 Exemplarer er allerede udſolgt.

Videnſtabernes Selſkab i Muͤnchen har
udſat en Prœmie af 240 Fr. for den bedſte
Lobtale paa Tydſt eller Franſt over Votrpeket
riets Opfinder — Guttenberg.

De ſedvanlige Forcringer, ſom den Bataviſke
Regjering i Aar har gjort Algier, syede fig til
72000 Fl., og Tripolis til 12750 Fl.

Den 5 d. M. er Grevinde v. govendahl,
hvis, Gemal nu er Danfk Miniſter i Holland, an⸗
kommen til Paris med ſin Datter, ſom er forme⸗
let med den Hollandſke Miniſter i «Kjøbenhavn,
Hr. Bangeman Huygens. De vende om kort Tid
tilbage til Dannemark.

Frankrige har i Neufchatel 1 455 adſkillige
Perſoner arreſterede. Man har ſkrevet desangag⸗
ende til Berlin.

Den 23 f. M. blev een af de bedſte Bonder⸗

gaarde paa Grendſerne af Nordmoens Fogderie og
Romdalsamt, ved Navn Aspen, et Nov for Luer⸗
ne, og kun to ubetydelige ÜUdhuſe bleve reddede.
Ta helhavende Bonderfamilier bleve derved fatte t

den kverdigſte Forfatning. Da de til Gaarden
horen de Mandfolk vare deels paa Fiſkerie, deels i

Skoven ſaa blev der ikke reddet andet end Crea⸗

turene, fon Fruentimmerne kun med Moie afholdt
Luerne fra. Ilden ſkal efter Sigende være. opkom⸗
men pad følgende Maade. To Haaändſaugſkjcre⸗
re, ſom efter Sadvane havde brugt et Kul eller
en Brand til at ſverte Snoren med, havde uden

at lægge Marke fil, at der var Ild deri, ſtukket

7

"Hg Sa 35
den i en Sprekke i Navren paa en Site med
| Halm i, for at benytte ſig deraf naſte Gang,
naar de behovede den. Som en Folge heraf
greb Ilden fan haſtig om fig, at førend diſſe Ar⸗
beidsfolk“ havde ſauget Halvdelen af et Bord,
ſtod ßele Svalen i lys Lue, og inden meget fort
Tid antendte de øvrige: afbrændte Huſe. Al
398 Slukning var nu umuelig, ingen Hjelp var ved
Haanden, og den (trænge. Kulde var Aarſag til, at
: der her, ſom paa ſaa mange andre Steder, intet
Vand var at fane, og at det maatte, bringes langt
borte fra paa Vogne. Mærkeligt er det i øvrigt,
at den afbrændte Gaard fordum har været beboet
3 af en berømt Mand ved Mavn Trygge, fra hvil⸗
ken den nærvævende Eier ſkal nedſtamme i lige Linie.

| Een Stue var der paa Gaarden, ſom var 408 Aar
gammel, og Tømmeret i den var fan tykt, at den
| a høie Dor, ſom en Mand til Heſt kunde paſſere
igjennem, kun beſtod af to Stokke (i Bondeſproget
Keindunger). Stokkene i hele Her vare mellem⸗
lagte med rødt Klæde iſtedet for Mo
Sortegnelſe over de Stykker, fern ere beſtemte
: til at opföres paa det Nongelig Theater a
| i . fra den 23 til den 28 April. ,
MES. ganen. d. 23. Fetteren i Liſſabon og L' Orphe⸗
? lin de la Chine.
Tirsd. d. 24. Maleren og Agene, og Dans af
Hr. Bautin og Jomfr. Bixrduſte.
Onsd. d. 25. Hog over Hog og L L'Orphelin de la
Chine. :
Loverd. d. 28. Den Logerende af Hr. Kruſe, ſat
i i Muſik af Capelmeſt. Kunzen. — De mange
Venner.
Nye Stykker, ſom ere beſtemte til at pere i Maſi
Maaned: Den faderlige Kjerlighed. —
Spradebaſſen. — Skatten.

Klobenhavn. Trykt hos P. H, Hoͤeckes Enke,

Bk i 1

Sr ld er *

Nyeſte

*

af .
Kjobenhavn.

No. 42.

Den 23 April, 1804.

mente 95 forlagt af Ji i

Hytte feteret

2 der i Naturens Rige gives Dyr, Plan-
i og Mineralier, ſom Naturkjenderne ere
uenige om, til hoilken Claſſe de henhore, fans
ledes gives der ogſaa blande Menneſkeue Skab⸗
ninger, ſom den ſtorſte Menneſtekjender har
ondt ved at beſtemme, til hvilken Race de bor
henføres, Sfær- gives der et Slags Menne⸗
ſker „der kunde kaldes Lykkefriſtere, have hjem⸗
me overalt og ingenſteds, og fremkomme og
ſorſpinde, ligeſom Sommerfugle, under forſkjel⸗

ige Skikkelſer. De drive omkring fra eet
Land til det andet ſom Franſke Emigranter,

7

2 656 5

uden andet Fadreneland end hele Jordkloden.
Store Stader ere i Almindelighed Tumleplad⸗
ſer for ſaadanne Lykkefriſtere. J Dag ſpille
de en Baronsrolle k Kjøbenhavn, — om fire
Uger feer man dem med en Queue i Haanden
paa et Billardhuus i Paris eller ſom Talere
paa en Tribun i een eller anden Republik.
Forfatteren har kjendt adſtillige ſaadanne Pers
ſoner her /i Hovedſtaden, og iblandt andre een,
hvis Skildring maaſkee ikke ſtager paa fit urette
Sted ei dette Blad. Denne Aventurier opholdt
ſig her i Staden for endeel Aar ſiden. Hau
kaldte ſig Baron von O, og fore⸗
8 gav, at han var af en meget anſeelig Fami⸗
lie i Wien, ſom han formedelſt en Duel
havde maattet forlade. Han havde, efter hans
8 Beretning, taget Veien til Conſtantinopel, var
kommen i Tyrkiſt Fangenſkab, og var af Tyr⸗
kerne bleven. tvungen til at lade fig omſtjare. S
Han var derpaa. bleven anſat ſom et Slags
Derviſch ved en Mochee. Efterat han havde
tjent der i ſyv Aar, og gjennemgaaget mange
Hendelſer og Aventurer, fik han Leilighed tå
„ undlobe, og kom derpaa til ks Kjoben⸗
habn, hvor han ſom Baron von Orr tog

| 657
Logis : Adelgaden. Han kladte fig i galone⸗
rede Kleder, holdt en Tjener, ſom han
havde medbragt fra Conſtantinopel, kom, efter
hans eget Sigende, naſten dagligen til Hove,

arbeidede paa en Beſkrivelſe over det Tyrkiſte
Rige og fit Fangenſkab i ſamme, gjorde

Tegninger til dette Verk, tog paa Puf, hvor

han kunde faae noget, og levede i alle Maader

ſom Baron. Sin Vertinde og alle dem,
han ſtod i Regning med, fortalte han ſaare

meget om de uhyre Summer, han ventede ſig

med det forſte fra ſin Familie i Wien, og om
den ſtore Anſeelſe, han ſtod i ved det Danſke

Hof, og ifær hos Enkedronningen. Hoer
Gang han talede med een af fine Creditorer,

vare hans ſedvanlige Ord: „Jeg ſkal til Cour
i Dag!“ — jeg ſkal ſpiſe hos Grey 8/4 mn
Høg ſtal til Aſſemblee hos Geheimeraad N 1

og ſaa fremdeles. Sin Skrader fortalte han
engang folgende Aneedote: (Jeg fad i Aftes

ved Kongens Taffel lige for Enkedronningen.
Da jeg, ſom De veed, er en Meſter i at male
en mignature, havde jeg faget min Farvelade

med mig, og medens Dronningen var engage⸗

ret i en dyb Discours med en udenlandſtz

o
Prinds, malede jeg under min Serviette hen⸗
des Portrait. Dronningen, ſom markede, at
jeg beſtandig betragtede hende, og ſom maaſkee
Havde feet, at jeg malede „ ſpurgte mig meget
naadig: Hvad beſtiller De, min kjere Baron
von O. % Ingen Ting, Deres Maje⸗
ſtet!“ I det jeg ſiger diſſe Ord og løfter Haan⸗
den op, bliver Dronningen vaer, at jeg har
malet hendes Portrait paa Naglen af min ſtore
Tommelfinger. Ih, — charmant! charmant!
raabte Dronningen, min kjere Hr. Baron! —
„Hvor livagtigt! — Hvor livagtigt!“ raabte

alle de Tilſtedevarende, — og jeg forſikkrer Dem,

min kjere Meſter af man var færdig at fljære

Fingren af mig for Portraitets Skyld. Jeg

maatte nu love Dronningen at male hendes

Portrait i ſamme Maneer paa et Stykke —

Aeggeſkal.“ — Det vilde være for vidtloftigt,
at anføre endog en Hundredtuſindedeel af alle
de Aneedpter, denne Vindmager fortalte. Han

forſtod ſaa godt at tale far fig, at han i ad⸗

ſkillige Maaneder betalte, fine Creditorer med

Hofaneedoter og Beſkrivelſer over hans Cons

ſtantinopolitanſte Fangenſtab og hans ſtore God⸗

ſer i Hſterrig. De horte med VNrefryat og

5
Forundring paa haus Fortellinger, og tabte.
baade Naſe og Mund, naar han talede om ſin
Duel med en vis Tyrkiſk Paſcha. Men om⸗
ſider bleve de kjede af dette Slags Mynt, og
hvordan det var eller ikke, nok er det, man

erfarede” med eet, at Baron von OR

havde en Morgen leiet ſig en Heſt i Go⸗

thersgaden, og giort en Tour ud paa Lan⸗

det. Man ventede og ventede, — men hverken
Baronen eller Heſten indfandt ſig mere. Mar
beregnede nu faa klart ſom to og to er five, —
at Varonen var en Spitsbub. — For nogle
Aar ſiden traf Forfatteren heraf ham hendel⸗
ſesbiis paa Frederiksberg, hvor han var gibt
med en Danſt Pige, der langtfra ikke ſaae ud
ſom en Baroneſſe; og hans usle Paaklædning
vidnede tilfulde om, at hans tragieomiſke Rolle
nu var til Ende. Han levede af at male Pors

traiter, og man kunde af det Hele flutte, at

han maatte have været en forloben Malerſvend,
men ſom ved ſin idelige Omſtreifning havde

forſtaffet fig nogen Politur. Han var! sorigt

ikke blottet for Talenter, hvorved han i vore
Dage maaſkee kunde habe gjort fin Lykke Han
kunde ib bål wn imellem Benene og ſpille

SGG

paa ben; efterabe adſkillige Dyrs Lyd, f. Er. 9
mjave ſom en Kat, gjøe ſom en Hund, grynte
ſom et Sviin og gale ſom en Hane; han
kunde voltigere, bære adſkillige Skippunds
Vægt paa 8 foruden flere andre ne

EonvasåftoterforBjeneftepiger.

Uagtet mange have ret meget at udſatte paa
Tjeneſtepigerne i Kjøbenhavn ; uagtet man vil
paaſtage, at en ſtor Deel af dem juſt ikke
ere alt for ſedelige kan man dog med Grund
antage; at mange af dem onſte at kunne lære
de for ethbert Menneſke nødvendige Ting: Skriv⸗
ning og Regning / — hviffet de fleſte Tieneſtepiger
endnu i vore Tider ikke have lart, — derſom
; der gaves en ſaadan Sondagsſkole *) for diſſe
ſom for Haundogrksſvende og Haandocrks⸗
drenge.) Mon ikke en Mand, beſjelet af Jver
for den gode Sag, vilde paatage fig at opret⸗
te en faadan Skole! — Unge Piger vilde der⸗

” Denne priigværdige Indretning, hvis Indfo⸗
relſe i Dannemark vi ſkylde den fortjente.
Masmann Takken for, er alt for bekjendt til,
at den behøver at omtales her anſſtandeligere.

1

661

ved ikke allene fane Lejlighed til at lere toget;
men de vilde endog paa en for dem meget cri⸗
tiſt Frihedsdag afholdes fra at begaae mangen

en Letſindighed. Det er om Sondagen, at de
fleſte unge Piger ere meeſt udſatte for at blive

forforte; thi det er i Almindelighed om Son⸗
dagen, at de fane Tilladelſe til at gage ud.
Og hvor gaae faa mange af dem hen? J
de gemeneſte Danſekipper, hvor ÜUdſkuddet af
Haandvarksfolk og Sofolk er ſamlet. Her
drikkes og danſes og ſpires. Der ſkal iblandt
andre gives en vis Kjelder her i Staden, hvor
der næfien hver Aften holdes et Slags offent⸗

ligt Bal. Naar man gaaer der forbi: paa. RE rs
ſaadan Tid, fan finder man neſten altid nogle
pyntede Tjeneſtepiger, ſom ſtikke Hovedet ind

af Kjelderhalſen, for at opvakke een af de der⸗
inde værende eller nyankommende Ehapeauers

Opmerkſomhed, og blive optagne blandt dees

res danfende Medſoſtre. Dette vilde" tildeels

kunne forebygges, derſom der gaves offentlige

Indretninger, hvor fattige Tjeneſtepiger, ſom
vare blevne forſomte i deres tidligere Ungdom,
kunde gage hen og blive underviſte i, Skrio⸗
ning og Regning og faae bedre Kundſkaber om

—

deres Pligter mod dem ſelv og deres Medmen⸗
neſtker. Hor mangen en i øvrigt veltenkende
Pige vilde derved frelſes fra den Afgrund, ſom

en eneſte orkeslos Aften og Mangel paa Lei⸗
lighed til at uddanne fin Aand kan ſtyrte hen⸗
de t? — Fortjener det Kjon, ſom vi ſkylde de
fleſte af Livets Behageligheder, ikke, at vi ar⸗

beide paa dets mindre formuende og mindre

1 dannede Deels Cultur og Oplysning? Hvor

mangen en værdig Daunegvinde kunde der ikke
herved ſtjenkes Staten?

Monopolier.

EA Mange ville paaſtaae, at Monopolier ere
ſande Blodigler i en Stat, ſom dræbe al glid
og Vindſkibelighed, lægge Hindring i Veien for
Folkeformerelſen, og ere Aarſag til ufigelig meget

Ondt. Jen vis Forſtand have de Ret. Enhver

bor være berettiget til at ernære fig paa den

Maade, han bedſt kan, naar den ikke ſtrider

2 mod Statens gjeldende Love, og ingen redelig

og lovlig Neringskilde bor være ſtoppet for
nogen Borger. Men ogſaa Monopolier kun⸗

ne i en vis Heuſeende være gavnlige, Engelland,

EGER

— —

c , g 663 vi

hvis Exempel, i alt hvad der angaager Konſt⸗ KAR
flids og Vindſkibeligheds Opmuntring, er aß
megen Vægt, lærer os, at ſtore Opfindelſer kun

gjores der, hvor man ved Enerettigheder ſoger
at belonne og opmuntre Opfindelſeskraften og
Geniet. Heri, og i intet andet, maa man ſoge
Aarſagen til de ſtore Opfindelſer, ſom gjores
i Engelland fremfor i andre Lande; thi Clima⸗

tet foder ikke Genier af den Ratur. Den, der

planter et Træ, betragter dette, ſom fin Eien⸗
dom, og Staten værner om den: — hvorfor ſkal

den, der opfinder en for ſine Medmenneſter hid⸗

til ubekjendt og meget nyttig Ting, ikke nyde
ſamme Ret og Beſkyttelſe? Det er retfærdigt og

billigt, at enhver, ſom opfinder eller indforer en

ny Ting — af "hvad Beſtaffenhed den er —
bor, i det mindſte ſaalenge han ſelp lever, kun⸗
de ubeſkaaret nyde Frugterne af ſin Opfindelſe.

Vel kan man antage, at Opfindelſen maaſkee

kunde forbedres og bringes til ſtorre Fuldkom⸗

menhed, naar der gaves Leilighed til Kappelyſt;

men da man tillige kan forudſcktte, at Opfindel⸗
ſen maaſkee aldrig vilde være ſkeet, uden ved
denne Mand; faa er det ikke mere end billigt,

at man lader fig. Høle med den ſagledes, ſom

1
U

664.

U »

den nu er, faalænge Opfinderen lever. At

forßlante Monopolier paa Efterkommere, at la-
de Menneſter arve Rettigheder, førend de endnu

ere fodte, er noget, ſom ingen bor eller kan for⸗
dre. Men at belsenne den, ſom belønnes bor, og

"værne om hans paa Fornuft og Billighed grun⸗

dede Rettighedr „at nyde Frugterne af fit Ge⸗
nie, fit Arbeide og ſin Anſtrengelſe ,“ er ikke
allene gavnligt for Staten i Almindelighed, men
endog for hvert enkelt Menneſte i Sardeleshed.

n 8 N N 7 a 5 R z g |
Deviſer paa Claſſelotterieſedler.

Deoiſe betegner, ſom bekjendt, et Sindbillede
eller Valgſprog, og enhver, ſom fager en Claſſe⸗

lotterieſeddel, har Tilladelſe til at lade det uſin⸗

digſte Sindbillede ſkrive paa fin Seddel, og naar
Å

den kommer ud, var det end kun med en Ge⸗

vinſt paa 6 Nolr., at faae det offentlig opraabt

og ſiden trykt i de udkommende Liſter. Der

gives 36,000 Lodder i Lotteriet, — altſaa næs
ſten ligeſaa mange? Deviſer. Diſſe Deviſer ere

ſtundom meget uanſtandige og uſedelige. At

godtgjore dette ved Exempler vilde være aldeleg

overflødigt. Onfteligt vilde det derfor pære, at det

7

' | 665 25 d
maatte blide paalagt enhver Collecteur at vogte
ſig mere for at ſtrive Deviſer, ſom ſtride mod i
Anſtendighedens og Sedelighedens Love, og

endnu) ønffeligere; at en Ting, ſom kan volde a

Misbrug, uden at ſtifte mindſte A Ae
blive aldeles afſtaffet.

Bo n.

A Den 7 Auguſti forrige Aar bar der en

Ildsvaade i Nærum, hvorved 6 Huus mænds
Boliger bleve et Offer for Luen. Cen af dem,

ved Navn Hans Hanſen, ſom Hr. Conference“

raad Colbjornſen har været ſaa edelmodig at
forſtrekke med Bygningsmaterialier og ſom nu
ogſaa har ſit Huus under Bygning, befinder
fig i meget trængende Omſtendigheder. Da man
maa formode; at der ikke er indkommet ſyn⸗
derlig Underſtettelſe til diſſe Brandlidte, ſaa

anmodes her den edelmodige Deel af Kjo⸗

benhaons formuende Indbyggere at betenke a
diſſe ulykkelige Bonderfamilier med en, lden
Hjelp. Bidragene kunne fermodentligen ſen⸗

des til Praſten i Sollerod.

— . *

666.

1

g R Kjoge bhgges der nu et nyt Domhuus.
Bygentrepreneuren er Hr. Thrane.

Man vil nu almindelig paaſtaae, at den ;

forhenværende Skoleholder Friis, ſom nyligen
har taget til Gjenmæle mod Studioſus John Ol⸗
fon, ſkal, uagtet han ikke er Guldſmed af Profes⸗

Blandede Ryhedern

ſion, for adſkillige Aar ſiden have udarbeidet en

Gulddaaſe, der vet ikke var emailleret paa fin
Tydſt eller beſat med Glimmerſtene pad fin Franſt,
men ſom man hidtil, efter alle Kjenderes Me⸗
ning, dog endun ikke har feer Mage til hos os.
Endſtjont man bor onſte, at der gaves ſaadanne
Skolemeſtere, ſom kunde holde den litteraire
Ungdom lidet i Ave, ſaa vilde det dog i det
Hele vare onſteligere, at en Mand af Hr. Friis's
i Talenter hellere vilde anvende fin koſtbare Tid
paa fremdeles at lebere vs ſaadanne Prætioſa
ſom hans nysnevnte Guldbaaſe. |

Markeligt er det, at den Graſte Ild,
hbortil man nyligen igjen har fundet en Re⸗
cept, og ſom fra det trettende Aarhundrede af
har været ubekjendt, ligeledes er bleben opdaget

igjen i Aaret 1758 paa en Tid, da Frankrige

netop ligeſom nu havde Krig med Engelland.
"Opfinderen var en vis Dupré, ſom i Seineflo⸗

den gjorde en Prøve med denne Ild i Ludvig den

Femtendes og hans ſtorſte Generalers Overva⸗
relſe. Ludvig var meget uheldig i de davarende
Krige med Engelland, og ved at betjene fig af dette

b
i

|
BR
14
Å
4

667

Middel, ſom et eneſte Menneſke kunde ſwtte en

heel Flaade i Brand med, kunde han have un⸗

dertvunget Fienden. Men han belonnede Op⸗

flinderen for hans Opdagelſe, uden i mindſte Maa⸗
de at benytte fig deraf, og forbød ham derhos,
at aabenbare den for noget Menneſte, hvil⸗
ket heller ikke ſtede. Man har ſtorſte Grund

il at haabe, at den nuværende Europeiſke Po⸗
litik vil handle ligeſaa humant, og ingenſinde
detjene fig af et fan umenneſteligt Middel.

Poltaires og Rouſſeau's Liig ſtaae nu ved
Siden af hinanden i det Franſte Pantheon.
Diſſe to ſtore Mænd, ſom vare uforſonlige
Fiender i Livet, ere nu fredelige Naboer t
Doden. Ogſaa Uhyret Marat's Lifte ſtaaer
der endnu, men hans Been vanhellige ikke
mere Stedet.

Man venter nu, med det ferſte, efter Tyd⸗
ſke Efterretninger, at Regjeringen i Frankrige
vil 8 arvelig.

J Engelland er der nu udkommet en
Hiporie om Georg den Tredie 6 Bind.
Negrene paa St. Domingo ſkulle nu fore
en ſkrakkelig indbyrdes Krig.
Det er bekjendt, at der ved Liber, en
By ikke langt fra Rauenburg, paa det Sted,
Hvor Guſtav Adolph faldt 1632, ſtaaer en

Steen uden mindſte Inſeription, om hoilken der

ir plantet otte Træer, og ſom enduu den Dag

i Dag betragtes af enhver Reiſende med et rort

Hjerte. Stenen har allerede 100 Aar forende

1

668

aeg Guftav faldt, været bekjendt for ſin Storrelſe.
: "Efter Guſtavs Dod fif den Naon af den Svens å
ſte Steen. Da den nu værende Konge af Sverrig
for ikke længe ſiden opholdt fig i Luͤtzen vilde ha“
naturligoiis tage denne merkverdige Steen
Hieſyn. Aftenen førend dette ſkede, gik to Fri
entimmer, hvoraf det ene var en Xgtefælle «
den forſte Skolelcrer i Luͤtzen, ud til Stenen, e
flettede Krandſe af Kornblomſter omkring de!
Da den unge Konge nu kom paa dette Ste
. Door. hans ſtore Forfaͤder for 170 Aar ſide
havde opgivet ſin Aand, kunde han neppe unde
trykke fine Taarer. Men naſten ligeſaa us
folte han fig ved at fee, at man. endnu efter fa
mange Aars Forlob, af Agtelſe for den faldi
Konge, paa det omhyggeligſte vedligeholder d
ſimple "Mindesmærke, ſom Naturen felv. he
fat ham. Intet Marmor — ingen prunken
Opſtrivt behødes der til at vedligeholde Eri
dringen om hans Navn og det Sted, han fal
paa. Efterverdenen veed og foler det. :

En Tydſt Reiſende beretter følgende
Naar man undtager de Tydſke i Holſteen, ſa
have alle de vorige Danſte Underſaatter, de

leve af Agerdyrkningen, ikke over 64 Tilnavn
hvilke endda ſadvanligen ere forenede med Rar
ne af det gamle eller nye Teſtament. — Pete
Peterſen, Lukas Peterſen, Paul Peterſen, Jaco! |
Peterſen, Niels Nielſen, Niels Popſen ꝛc. 8
nogle Egne og pan adſkillige Oer troer man,
at befinde fig i det forjættede Land. Man gi⸗

8

ver her Folk Israelitiſte Navne: Moſes, Iſaak,
(bel, Samſon, Jonas og. faa fremdeles. Nogle
Aae af Kjerlighod til det gamle Teſtamente end⸗
u videre. Mun træffer blandt diſſe Heboere
n Maleachi, en Ahitophel, en Machabeus og
n Nebucadnezar. Bornene have igjen andre
Navne end Fedrene, og om man end fager
obeliſterne til Hjelp, er det dog neſten u⸗
meligt, at udfinde Bedſtefaderen til en talrig
amilie. Vel er det paabudet ved en Kongelig
Prordſte at opkalde Børnene efter Fadrene,
— men imod indgroede Vedtægter ere endog de
ſſeſte og billigſte Forordninger uden Virkning.
Bonden troer, at han ikke kan ſkjelne ſin Ra⸗
des ſyv Børn. fra fine egne, naar han ikke gi⸗
er dem alle forſtjellige For- og Tilnabone.
3 Schwabenthal har der den 23 f. M.
ildraget ſig en beſynderlig Begivenhed. En
nygivot Bondekone "følte Smerte. og Trykning i
Maven, ſom tiltog faa ſterkt, at hun ſage fig nod⸗
ſaget til at tage ſin Tilflugt til en Saarlage i
St. Gallen. Denne aſviſte hende, fordi han
troede, at det var en Folge af. hendes Frugt⸗
ſommelighed. Nogle Dage derefter kom hun
igjen og bad ham indſtandigen om Medicin. Legen
gab hende Brakvand. Den forſte Gang, hun
vomerede, opkaſtede hun en Mængde ſmaa
Slanger, ſom vare deels over, deels henved
en Tomme lange. Dagen derefter havde Smer⸗
ten endnu ikke lagt fig, og hun drak nu
lunken Melk med endeel Salt i. Ru opka⸗

670

ſtede hun ogſaa en ſtor Mengde Slangecg. Men

hun følte endun noget i Maven, og drak derfor

mere endnu; fort efter kom der noget op i Mun⸗

den. Hur tog fat pan det og traf nu en Slan⸗

ge af 12 Fods Længde ved Halen op af Halen.

Da hun habde flængt Dyret hen paa Gulvet,

vilde det tilbage igjen, og høidflede og veiſte
ſig i Veiret, da det fandt Modſtand.

JI Viborg Avis leſer man folgende: At Hr.
Iverſen er en meget intereſſant og vittig Aviis⸗
ſkriver, derom er kun een Stemme iblandt hans
Publicum; men at en Maud af Hr. Jverſens Cul:
tur og Talenter kan finde Glede i at opſnappe og
publicere Anecdoter, ſom kunne tiene til at kaſte

Haan paa en Stand, hvort han dog viſt fjender

mange værdige Mend, det er et ſorgeligt Beviis

pag den menneſkelige Aands Ufuldkommenhed; hans

Aneedote af Geheime⸗Juſtitsraad Moſer i No. 41
ſynes dog, naar den anatomeres, kun at vare ſkre⸗

|
|

vet pour animer le hon ton; at en Landsbypreſt

ſogex et andet Kald, kan af mange, ofte fÉiulre

Grunde, være rimeligt; at han føgte at fane er

Kald i en Egn, hvor Viindruen voxer, det er, ſom
mig ſynes, intet Beviis for, at Manden gjerne
dvelede ved ſterk Drik, men ved en menneſkekjer⸗

lig Fortolkning beviſer det allene, at Manden ſogte

det mildere Clima, ja maaſkee ogſaa god Viin, for
ved den at flikke pan et ſvekket Nerveſyſtem, der
ligeſaa ofte er den ſtilleſiddende Studerendes ſom
den udſvevende Libertiners Lon. — En ubegribelig
Preſtemand maa det have værer, der vilde flytte,
allene fordi han i hans Sogn manglede en Fjerde⸗
mand til en L'hombre, da dette Spil Bog: ligeſaa
godt drives af tre.“ *

*

Kjøbenhavn, Trykt hos P. H. Hoͤeckes Enke.

|
|

: É R Ve ſre

beer enge

af
5 e ee

—

No. 43.

Den 27 April, 1804.

Udgivet og forlagt af J. Werfel.

—

Eegteſtabsſkiismiſſer.

Sen Skilsmiſſer ere nu noget ganſke
i fædvanligt i Kjobenhaon. Man knuytter og
ſonderhugger Hymens Baand med lige megen
Übetenkſomhed. Det, der i Dag forekommer
den unge Egtemand ſom Roſenkjeder, anſeer
han efter et Aars Forlob for Jernlenker. Man
har feer gruſomme Mødre,” ſom have givet Af⸗
Fald: paa det Barn, de bære under deres Hjerte,
og været fan døve for Naturens Stemme, at
de hellere have villet ſtode de Born fra ſig, ſom
8 de have næret ved deres Bryſt, ja ſette dem pad
p Foder hos Leieqoinder end bed nogenlunde at

| ; |
|

7

—

e

lempe fig” efter deres Mænds Sdagheder, eller
rette deres egne Feil, at forſone ſig med

den, de habe ſluttet den helligſte Pagt med.
Den ubetpdeligſte Übetydelighed er ofte Aarſag i

til ſaadanne Uenigheder. En liden Misfor⸗
ſtaaelſe, — en Nogle, ſom ikke har været
hængt paa ſit rette Sted, — ja, et eneſte
tvetydige Ord — er ofte, ifær hos ſimple Folk,
Aarſag til deres Skilsmiſſe. Hretudere og
egennyttige Lommeprocuratorer oppuſte i Almin⸗
delighed Ilden, og inden man veed et Ord

deraf; er Ægteparret for Magiſtraten. Manden
ſkilles nu fra Konen, forpligter fig til at beta⸗
le hende et Underhold, ſom han, . ifær; ngae
han ſiden givter fig paa ny, ofte ligeſaa lidet |
kan udrede, ſom hun leve af. Bornenes Op⸗
dragelſe forſommes, — en ſtundom haardhjer⸗ i
tet Stedmoder behandler dem tyranſt, og tu⸗

finde: ſorgelige Optrin ere en Folge af dette for

ſte Skridt. Mon det ikke var godt, at der
blev oprettet en egen Forligelſescommisſton
for uenige LEgtefolk, og at man ikke alt for
villigen tilſtedede Skilsmiſſer? Hor mangen
en Mand, — hyvor mangen en Kone, fortryder
ikke bagefter ſin Skilsmiſſe? Der gives kun

673.

" faa uenige Ægtepar, ſom jo ved fornuftige
Folks Magling og med Tiden igjen kunde blive
enige. Ligeſaa urigtigt ſom det er at lade
Folk Jeb i Bgteſkab, ſom beſtandigen ligge
i Strid, ligeſaa ſkadeligt er det ogſaa, ſtrax
at ſonderhugge et Baand, fordi der er kom⸗
men en liden Knude. derpaa,

En Chineſers Tanker ved fit Op
5 hold i Kjobenhavn.
(Jet Brev til hans Ven i London.)

Tro ikke, min Ungdomsleder! at Fraværels
ſen kan formindſke min Agtelſe, eller at den
lange Fraſtand kan udſlette⸗ Dit Minde af mit
Hjerte. Jo lengere jeg reiſer bort, desmere
føler jeg mit ſmertelig Savn: de Baand, der
knytte mig til mit Sedreneland og til Dig,
kunne aldrig los nes. Kunde jeg finde noget,
der fortjente at tilſendes Dig fra faa langt
fraliggende et Land, ſaa ſkulde jeg med For⸗ !
neielſe ſende Dig det. Men for det forſte
maa Du lade Dig noie med Gjentagelſen af
mie forrige Lobte og med ufuldſtendige Efter⸗
Attninger om et Folk, ſom jeg kun ſaare lidet

É . .

É

674 Å
har lert at kjende endnu. En Mand, der forſt har
været tre Dage i en Stad, kan der kun have
giort Jagttagelſer over Ting, ſom ere ſaare
almindelige og paatrænge fig Sandſerne og
Indbildningskraften; jeg anſeer mig ſelb her
for et nyſkabt Veſen, der er indtraadt i en
ny Verden: enhver Gjenſtand opockker For⸗

1

undring hos mig; den ſtorſte Ubetydelighed

morer mig, indtil Nyhedens Glands er for⸗
ſvunden. Forſt naar jeg har ophort at beun⸗
dre Alting, vil jeg formodentligen blive viſere,
og ſammenligne de Gjenftande, fom jeg nu bes
Feber uden Eftertanke. |
1. Jeg befinder mig altſaa nu i Kjoben⸗

havn: jeg begloer alle Folk, og alle Folk be⸗
gloe mig; i; det lader, ſom de finde noget ſert 14

min Figur, og havde jeg aldrig forlade mit

—

ETS SEE rr

2
3

Fedteneland, faa vilde jeg uden Toiol ſin⸗ [

de deres Sigur ligeſaa latterlig; men ved ide⸗
lig Ombandring har jeg lert at indſee, at man
ikkun bor lee af Daarligheder, og at intet for⸗

2
k
2
SÅ

. zjener Spot uden Nederdkcgtigheder og e

Das jeg havde forladt mit Fadreneland
og bar kömmen uden for den ſtore Muur, fag

anne i

"i

9

eg „
anſaae jeg enhver Afoigelſe fra de Chineſiſke Sa⸗
der og Vedtegter for Afoigelſe fra Naturen.
Tunguſernes blaa Leber og rode Pande bragte
mig til at lee, og ligeſaa kunde jeg neppe bare
mig for Latter, da jeg ſage Taurierne pryde
deres Haar med Horn. Oſtjakerne, puddrede med
rod Jord, de Kalmukiſte Skjonne, kledte i Faa⸗
reſtind, for zom mig hoiſt latterlige, men jeg
merkede ſurt, at jeg ſelv, men ikke de, for⸗
tjente at elees. Med Uret beſkyldte jeg andre
for Se'hed, fordi de tilfældigviis ikke havde
min Naaleſtok for deres Smag, ſtjont denne
Maleſtok dog grundede fig paa Fordomme og
partiſkhed. Jeg gider derfor iffe. tale om, at
Je Danſte i Henſeende til deres Üdvortes afs
vige fra Naturen, og dette er alt, hvad jeg i
dette Oieblik kjender til deres Caracteer; mue—
ligen ville de kun forſkjonne Naturen; thi dette
ger dog den egentlige Henſigt med alle Overdrivelſer
i Klædedragt, og det er ſaa uſkadelig en For⸗
fengelighed, at jeg ikke allene tilgiver, men
Zendog billiger den. Higen efter at overgage
andre er det, ſom bevæger os dertil, og da
denne Tilboielighed er en Naringskilde for

4

EJ . 2 576 9
mange tuſinde i det menneſkelige Selſkab, fan
kan kun en Nar ibre derimod.

Du 5 værdige Fumm Hoam, hob
mange Hender der, endog iblandt Chineſerne, |
lebe af deres Medborgeres Stolthed. Vore |
Naſeborere, Tandfarvere, Hienbrynplukkere

8 vilde alle mangle Brod, hvis deres Medbor—
gere manglede Forfengelighed. Ihidlertid ſys—

ſelſatter Forfengeligheden dog ikke i Forhold ;
faa mange Hænder i China ſom i $)"enhavrd,
og her har en Cavalier eller Dame ne ge et
eneſte Lem, ſom jo ved Konſten lider een ler
anden Forandring.

Naar jeg i sorigt betragter Indbyggernes
morke Anſigtstræk, faa ſkulde jeg neſten troe,

at Nationen virkelig er fattig. J China have
vi det Ordſprog: at man kan læſe i Folks Hine,
Hvor rige de ere: ſkulde vi bedømme Kjoben⸗
habnerne efter, denne Regel, faa gaves der ikke
noget fattigere Folk under Solen.

8 3

Lommeprocuratorer.
5 Ligeſom ſand Videnſkabelighed og gammeldags
Redelighed begynde at blive ſjeldnere, ſaaledes

677

begynde Boger og Procuratorer i Lommeformat
at tage til. Poetiſke Lommeboger og reanke⸗
fulde Lommeprocuratorer ſtoder man nu paa
neſten ved erhvert Skridt, lige fra Nordkap til
' Miſſiſippifloden. Man har næfen udryddet

Kopperne ved Vaccinationen og Ülvene ved ud⸗

ſatte Præmier — ſtulde det ikke være mueligt,
agſaa at udrydde Lommeprocuratorer, diſſe ju⸗
ridiſffñe Muulvarper, ſom undergrave den of⸗
fentlige Sikkerhed og Rölighed? — Jo, de
maae og bor kunne udryddes, naar man kun
noie efterſporer deres Longange. En Lomme⸗
Procurator er een af de farligſte Skabninger i i
en Stat; han er langt farligere end en Uto,
langt farligere end Smaakopper: — diſſe dræbe
kun, — men hine ſeipine Folk og berede hele
Familier deres Undergang. De ligne graadige
Orme, ſom gnave paa den ſpadeſte Deel af
Frugten; — paa Blomſtret. — Det er den
fattigere, — den eenfoldigere Deel af vore Med⸗
menneſker, ſom diſſe uhyrer i Almindelighed
beſnere. Penge ere deres eneſte Maal, — de⸗
res eneſte Afgud; — Räanker og Lobtrokkerie
deres eneſte Studium. De leie og kjobe Vid⸗
ner, de opegge de ſtridende Parter til beſtandig

678
Uenighed. Spørger man: hvorpaa kan man
kjende en Lommeprocurator? ſaa lader dette
Sporgsmaal ſig ikke anderledes beſvare, end:
ved de Kiendemerker, her allerede ere anv
ferte. J. Almindelighed er det forulykke—
de Juriſter, ſom i Smug drive Haandverk
med deres Renker baade paa: Landet og i

Kjobſtederne. Jeg har kjendt adſkillige faa

danne Skabninger. Det er dem kun om at
gjøre at indvikle Folk i Proceſſer, — og naar
de forſt have bragt det faa. vidt; fad er Spillet
vundet for dem. „Sog! For Proces! Sog
Revanche! De kan aldrig tabe)! De fkal
dinde; det ſtal jeg nok paſſe“ ere deres ſcd⸗
vanlige UÜdtryk. De ere i Almindelighed For-
tropperne til ethoert juridiſk Feldtog. At fingere
Regninger, — at ſkaffe Vidner og fri Proces, det
er Smaating, ſom de ſtrax ere beredte til at love.
Taler man til dem om Forligelſescommiſſionen,
faa falde de den en Formalitet, — en Forſal til
Themis's Tempel. De inſtruere Parterne i
Forveien om, hoad de ſkulle ſige, for at undgage
Forliget, ja mode maaſkee endog ſelv for dem.
Om de end tilfulde indſee, at alle deres Kneb

og Lurendrelerter ikke i Grunden ville gavne

1

679

noget, fan. betjene de fig dog deraf til at malke
de Menneſter, der ere ſaa ulykkelige at komme
i deres Klor. De lade fig ikke noie med at
egge Folk til at ſagſoge hinanden, men de give
endog Ideer til Proceſſer. At det ſidſte er et
ligeſaa ſandt ſom ſorgeligt Factum, det veed
enhver, hvis Stilling i Livet har givet ham
Leilighed til at lere at Fjende Lommeprocura-⸗
torer og Rabuliſter. Jeg kunde oplyſe alt,
"Hvad her ſiges, med uomſtsdelige Exempler. ;
Men at nævne Kjendsgjerninger af den Natur,
uden tillige at nævne de paagjeldende Perſoner,
kan ikke nytte noget. Derfom det bar mueligt
at fremdrage ethvert Lands og enhver Tidsal⸗
ders Retsprotocoller, — o, da bilde man gyſe
ved at fer, hvorledes Retfardigheden ſtundom af
Lobtrekkere og Lommeprocuratorer er bleven
for blendet, ja traadt under Fodderne, — hvor⸗
ledes den uretferdigſte Sag er bleven vundet
ved leiede Vidner og falſke Documenter. Had
nytte de viſeſte og retfardigſte Love, ſaalenge
ſaadanne juridiſte Uhyrer exiſtere? Med et
Par kjobte Vidner, — et falſkt Document kan
man jage Retfardigheden ind i et Muſehul.
Hoad nyptte Love imed Stratenreperie og Ty⸗

580

verie, naar man ved Hjelpaf en zommeprocurator
kan beſtjcle endog en afdod Mand, og berdve
faderlsſe Born og ſorgende Enker deres Eien⸗ |
dom? — Derſom det engang kunde bringes
ſaavidt, at enhver Mand bles nodſaget til at

pære fin egen Sagforer , fan vilde diſſe Uhyrer
bogſaa forſvinde, og da havde Verden gjort et
betydeligt Skridt fremad til fin Fuldkommenhed.
Jeg ſkal ved en anden Leilighed viſe, at denne
Idee ikke er faa aldeles nudforlig, ſom den fine,

*

*

Comoediekikkerter.

Den, der i vore Dage, vil regues blandt
Folk af Levemaade , maa have en Kikkert med
fig, naar han gaaer paa Comoedien. Fruen⸗
g immer og Mandfolk, uden Forſtj⸗ l, maae be⸗
5 kigge her alting igjennem deres Kikkerter. Men

hvad kan dog i Grunden tenkes utaaleligere og
uanſtendigere, end med en Kikkert i Haanden at

betragte et Menneſke fra Top til Taa? Den,
der paa Gaden vilde ſaaledes ſtille ſig hen og
beſkue Folk, vilde man enten anſee for et meget
u,forſkammet eller for et reent afſindigt Menneſte.
Hoad der imidlertid ojelder for uanſtendigt

*

nn — 7 rr:

,
—————— EK ea SEE

i . 681

paa Gaden, betragtes paa Comoedien ſom en

Ting, der horer til bon ton. Men hoordan a
det nu er eller ikke, "faa er man dog nu en⸗
gang bleven ſaa ganſke enig om, at begloe
og begloes her, at end ikke en Dame paa 48
Aar vredes over den unge Springfyr, ſom
med ſin Kikkert i Haanden monſtrer hendes
carminrode Kinder, falſke Tender og falſte
Haarlokker. Kun den uſkyldige Landsbypige,
der kommer forſte Gang paa Comoedien, maa
det forekomme underligt, at diſſe Kjobenhavn⸗

fte Herrer og Kjobenhavnſte Damer, ſom troe

at beſidde ſaa megen Levemaade, ikke undſee
fig ved at betragte hende med Kikkerter og
Hienglas, — ret ſom om de var ſterblinde
eller ſom hendes Anſigt og Paakladning vare
forſtjellige fra alle andre Menneſters.

Blandede Nyheder.

arten paa Kjobenhabn er nu igjen k
r, men den anſeelige Tilforſel uagtet,
ene paag alle Livets. Fornodenheder dog
eget høie. Den forſte Skipper, ſom
fil med Brande, der var faa, vandt;
maatte brendes, forend det vilde

0 kibe
fuld $
ere Pri
endnu
kom É

Re:

682

brande, og at det grønne Mos paa det var

endnu i den meeſt blomſtrende Tilſtand, — fif

18, ſiger atten Rigsdaler for hper Zavn.
Horigheden i Trondhjem har efter Stift—

amtmandens Reſolution ladet bekjendtgjere: at

de Indoaanere i Byen og Forſtederne, ſom hol
de Heſte, ſtulle baade Rat og Dag beſtandigen
have et paa en Slade ſtagende Kar i Bered—
ſkab, under Mulct af 1 Rolr. hver Gang
nogen af dem heri. findes forſommelig. Lige—
ledes ſtal Karret, efter Aarstidens Beſkaffen⸗

hed, beſtandig være fuldt af Vand, og enhver

Huuseier beſtandig, efter Huſets Sterrelſe,
have en heel eller halv Tonde Vand ſtagende.
Brendemanglen i Kjøbenhavn har været
ſaa ſtor, at adſkillige af de udenlaͤndſke Minis
fire ſkulle have anholdt ved Hoffet om, at fane
Brandeved oberladt af de Kongelige Skove.

Af den Hollandſke Escadre, ſom har vær

ret i Bergen, er, efter Actionen med Fregak⸗
ten Thetis, Corvetten la Foi Batave, vendt
tilbage igjen. Af de to andre armerede Hol⸗
landſke Skibe, er det ene ſeilet til Holland,

fot,

men det andet krydſer 'endnn i Rordføe:
Esca⸗

efter Forlydende, at oppebie en ſterr

dres Ankomſt.

Virtuoſen Romberg, ſom man 0
med faa megen Fornsielſe i Kiobenha !
nu ankommen til mens. ) 3

ir hort
er

—

————— —H—:? rr

— —

683

J Trondhſems Avis No. 30, ſiges i et
Stykke om Oeconomte, af Bogtrykker Ste⸗
phanſon, blandt andet folgende: „At den, ſom
har havt det Held eller Uheld, at herbergeres
inden Fengſlernes Mure noget længere end
Dognſtuens Alder, vinder Erfaringer; ſom han
forgjeves vilde” lede efter i den vide Verden,
blandt andre ogſaa den, at intet Menneſte,
ſom lever i vore" Arreſthuſe og har 6 A 8 f.
dagligen, kan af Mangel tilſette fin Hilſen,
om han end flere Aar opholder fig der, RB.
naar Arreſthuſene ere ſaaledes indrettede, ſom
vor milde Regjering byder, de bor vere; ja,
man kan bære ſikker paa, at naar Perſonen
er ſtuppen ud af Convolfuttet, om han endog i
flere Aar har været i dette Gjemme, og han da
ikke kommer ligeſaa karſt og trtoelig derfra,
ſom den Tid han med megen Hoitidelighed. bleg:
indpakket, da er det ikke Levemaadens, ei heller
Convoluttets Uduelighed, der gjorde ham til en
Skrantning, men Tilfældet Anti⸗Apathie og ſtore
Synder mod Oeronomien. Dette maa man
lege Marke til er ikke hypothetifkt fremſat;
faaledes forholder det ſig, og ikke anderledes.
Jeg,“ ſiger han fremdetes fame denne Erfa⸗
ringsſkole været Eleve 2 Aar, i Selſtab med
omtrent 40 andre unge og gamle ane
fem havde de ſikkreſte Udſigter 4

ſaavel om Natten ſom om Dagen
5 til Lanker, Baalet, Hul og Kagen,

71

684

og ikke een var i dette Tidsrum incomoderet af

de Tilfælde, man giver Navn af Sygdom⸗
me, da det dog var en Samling af Ruſſer, Jos
der, Tydſkere og Jyder, ſaa man kunde ventet,

at Climatet ikke havde været dem faa. gunſtigt,

ligeſom og mange af diſſe ikke havde andre Paa⸗
rorende end de fire Vegge, og modtog ingen ane
den Medlidenhedsgave end fri Luft og Vand;
men alle befandt. fig vel og ved faa, godt. Lune,
at mangen en Capitaliſt vilde gjort et meget
proſitabelt Bytte, hvis han kunde truffet en Om⸗
bytningscontract med een af diſſe.“ i
En Mechanicus Walſtroͤm foreviſer nu i
Bergen med den hoie Yorigheds Tilladelſe ſit

Konſteabinet, beſtaaende af forſtjellige mechaniſfkte

Euxperimenter, og til Slutning bliver der med
blotte Fødder "gaaet paa stede Jern med
langſomme Trin.
J Aarhuus giver det derberende dramati⸗
fie Selſkab nu Bal paa Raadhuſet.
Ved den Ildsvaade, ſom i Aalborg d. 9
April lagde Kjobmand Norregaards Bolig d
Aſte, er der foruden andre Varer opbrændt
600 Tor. Hſterſoiſt Rug, 300 Tdr. Malt, 500

Ddr. Havre og 400 Tor. Byg. Hele S Se

vurderes fot: 50,000 Rdlr.

Blandt de Engelſte Skibe, ſom ſidſt i Rob:
f. A. i Kattegattet bleve overfaldne om Natten
af det haarde Nordoſtveir med Froſt og Snee⸗
fog havde ogſaa eet ner lidt Skibbrud paa
Hi N Men da det dagedes, fane man

al i - 4
„:!:! TEN] SEN nn

É 385

Land) kaſtede Anker, og var Ulykken ſaa ner,
at Skibet alt begyndte at ſynke. Ved Hjelø

af Holmboerne, ſom ilede til, blev, Skib, Gods
og Menneſtene reddede, og Fortsiet, ſtjont læk/
bragt: i ſikker Havn ved Hals.

Praſten Hr. Meden. har udgivet en
Praken i Anledning af Ndsbaaden i Aalborg
d. 9 April.

De Kobenhavnſke Masqueraber bære
ikke Vand mod den, der fryligen har været i
Berlin. En Tydſt Forfatter har, for endog
at beviſe den beconomiſte og politiſke Nytte af
Masquerader, godtgjort, at der ved denne eneſte
Masquerade er fat over 200,0, Rdlr. i CEir⸗
Leulgtion. Allene Sværd feierne have fortjene
korgetybe Louisd' or med at forferdige Sabler
for lizeſaa mange Bjergſkotter. Af Neſtaurae
teurer og Spiſeverter var der 17.
| General Murat, Gouverneur i Paris,
har fundet ſig foranlediget til at anbefale Gar⸗

Aiſonens og Nationalgardens Offleterer og

Underofficierer, allevegne at gjendrive de af il⸗
Veſindede Menneſker udſpredte Rygter Lat Pis
Hbegru' s Dod ikke var en Folge af Selomord. og
at der hoer Nat ihjelſkydes mange Anklagede.““
Borgerne mage vide, at ſaavel den militaire ſom

kivile Juſtits kun forvaltes under offentlige For⸗ 5

mer / og at ingen Straffkyldig er bleben domt,

nden at hans Dom ſtrax er bleven offentlig
opſlaaget. De Arreſteringer, ſom ere ſkeete ſiden >
Moreaus Haftelſe, have endmere ſtadfaſtet, at

. 686

fan: er ſkyldig. Hidtil er alt, hoad Stordom⸗
meren har ſagt, og inter andet end det, han har
ſagt, blevet beviiſt. 9
Admiral Nelſon har fadet en Forſterk⸗ |
ning af Krigsſtibe, og kan nu med Foie dele
ſin Flaade i to Escadrer. Med den ene vil
ban foörtſatte Toulons Bloquering og med den
anden gjøre Expeditioner mod Algier og andre
Sopladſer. |
Den berømte Necker er nuligen dod i ſit |
72 Aar. — Hans ikke mindre bekjendte Datter,
ſom af Kongen af Preuſſen har faaet 20,000 Rdlr.,
paa det hun ſkulde opholde fig der, havde aldrig.
ſaaſnart erfaret,” at hendes Fader var ſyg, førend |
hun forlod Berlin.
e Begjering af Hr. Hofkobberſtikker Lahde,
meldes her, at det ikke var den graa Marmor Obe⸗
liſk til Mindeſtotten, ſom er opreiſt for de Faldne
fra 2 April 1801, men det hide Marmorſtykke,
ſom er ind ſluttet i Fundamentet, Herr Kjøbmand,
ulf fen i Livorno, har ſkſenket dertil, i

Stykker, ſom ere. beſtemte, til at opføres pag
det Kongelige Theater fra den 30 April
til den 5 Mafi. i
1 d. 30 Apr. Embedsiver og en Enkrte⸗ *
Tirsd. d. 1 Maji. Den Legerende. 3 — É
den er los.
Torsd. d. 3. Ponce de Leon 09 en Entree af CD |
Dablen og. Mad. Schall.
Fred. d. 4. Reiſen til Oſtindten let nyt Sipkte l |
EN Ball. LOrphelin de la Chine. SNE
i ind d. 5, —Kjerlighed uden: eee Mol⸗
leren i Provence.

JJCCCTCC SST HÅB DE sk
Klobenhavn. 1 hos P. H. Hoek kes Enke
|

FF"

Nyeſte ö

S Hild eri

i, af.
Kjøbenhavn,

No. 44.

Den 30 April, 1804.

1

; nee es forlagt af J. Werfel.

Livaſſurggee- Selſkab.

Det er forſt i de ſenere Decennier, at Menne⸗
ſtene ret have begyndt at indſee Vigtigheden af,

at ſtaae hinanden med forenede Krafter bi, for

at afvende den Nod, ſom Familiehovedernes
Dod kunde ſtyrte deres efterladte Enker, Born

| eller Venner i, naar de ikke efterlade fig nogen

klakkelig Formue. Man indſaage, Hvor. meget

Menneſkenes forenede Kraft ſormager, naar
falles Bedſte er dens Drivefjeder. Den deres
i: E ligende Tanke, at kunne betrygge de Menneſker,

man ſkylder Forbindtligheder eller berer God⸗

hed for, endog efter fin Dod, mod Nod og Trang,

1 *
re | 2

688

anſporede Opfindelſeskrafteg til at udfinde Ind⸗

retninger, hvorved dette letteſt kunde opnaaes.
Saaledes opſtode Forſorgelſes⸗ og Underſtsttel⸗
ſesſelſtaber. Men det varede ikke lange og det

gik hermed ſom med de fleſte gode Ting a denne

Verden, — det blev misbrugt. Det, der i

Begyndelſen kun havde Almeengavn til Hiemeed,
blev tilſidſt en Induſtriegreen for Stifterne. At
ſtefte en Forſorgelſescaſſe for Enker ꝛc. var Veien

til at ſkabe fig et Levebred. Den, der ingen Be⸗

tjening havde. og dog vilde lebe uden meget
Arbeide, oprettede en Forſorgelſescaſſe, ſom
aabenbar var beſtemt til at forſorge ham ſelv

—— gnen

iſtedet for andre. Endog Folk, ſom hoerken
kunde ſkrive eller regne, gave fig af med at fif»

te Indretninger af denne Natur. For at lokke

0

Intereſſenter, anſatte de Bidragene fan lave og
lovede derimod fad ſtore Fordele, at enhver,

der kun havde fært Søren Mathieſen, maatte
indſee, at det Hele kun gik ud paa at fore Folk
— iſar menig Mand — bag Lyſet. — En⸗
hver, der dommer med Eftertanke vil ufeil⸗

barligen tilſtage, at det neppe kan falde. i en

;
|

;
:
|

i

Stkraders eller Skomagers Lod, uden prophe⸗

tiſk Indſtydelſe, at gjøre. rigtige mathema⸗

2

]

|

689 ege

tiſke Calculationer, ſom i andre Lande de ſtorſte
og lerdeſte Mænd have tilbragt mange Aar
over. Det er ligeſaa umueligt for en Skoma⸗
ger at gjøre en ſaadan rigtig Beregning, ſom for
en Profeſſor i Mathematiken at ſye et Par
Sko. Man har og ſeet og feer endnu dagligen,
at de Menneſker, ſom i Almindelighed paatage
ſig at udarbeide Planer til andres Forſorgelſe,

* ere, for at ſige Alt med eet Ord, ſande Pro-

b

jectmagere. Kjøbenhavn vrimler nu af For⸗
ſorgelſese er. Vore Adreſſeaviſer have b
Henſeende til deres Anmeldelſer temmelig
Liighed med Dyrehaugen; ved hvert. Skridt
møder man her en Tuſindkonſtner, ſom raaber:

Kommen Sie herein! kommen Sie herein!“

Nehmen Sie Billet!“ — For 46. ugentlig” til
hver Enke — hedder det hiſt — faner man 200
Rdlr. aarligen. Hvad er Folgen heraf? Een⸗

fluoldige Folk, ſom ikke indſee, at diſſe Fireſkil⸗

linger ugentligen, inden man veed et Ord ders
af, blive til 40 Rdlr. og derover aarligen, lade
fig af diſſe Lygtemend fore hen i en Moſe,

Hvor de inden føje Tid ſynke lige ned til Ørene,
og takke Gud, at de kunne komme heelſkindede

derfra. J Forſtningen er der kun faa Enker,
og Contingenten følgelig ubetydelig.” Alle ſtrem⸗

/ gu 4
690 og

me derfor til. Men naar nu Enkernes Antal
beſtandig ſtiger og Udgivten f. Ex. til 20 Enker
bliver 40 Rdlr. aarligen, faa er der naturligviis
faa, der have Raad til at gane ind i Selſtabet,
og mange af dem, der allerede ere deri, maag, |
melde fig ud eller lade fig üdelukke, fordi de ikke 5
kunne preſtere den trpkkende Contingent. Jo '
Så ſtere Enker der nu blive, desmindre feer Caſſen
ſig iſtand til at penſionere dem. De, der alt⸗
ſaa have været fan ulykkelige eller lykkelige at
blive Enke i Begyndelſen af S Selſtabets Opret⸗

telſe, have nu nydt Penſion paa de efterfolgen | |
des Bekoſtning. — Kun en Indretning, hvor '
man forud: feer, hvad man har at ſoare, f. Ex.

en Indretning ſom den i London 1762 oprettede
Livaſſurance fortjener Anbefaling. Mere end 40
Aars Erfaring og de agtverdigſte Mænds Vidnes⸗
Puyrd ſtadfeſte, at den ikke er caleuleret paa at fore
Interreſſenterne bag Lyſet eller føde en Boghol⸗
der og Caſſerer. Beregningerne ere blevne!
gjorte af Engellands ſtorſte Mathematikere.
Man har allerede længe følt Nedvendigheden

af en ſaadan Indretnings Oprettelſe hos os.
Efterat der i forrige Aar var gjort Forſlag der,

til, paatog Hr. Juſtitsraad H. P. v. Eg⸗
gers, Hr. Prof. Gamborg, Hr. Aſſeſſor

.

691 5

i

Rafn, Hr. Juſtitsraad G. Thorkelin, Hr.
Prof. J. Wolff og Hr. Prof. Kall ſig at ind⸗
rette Planen, hvilken nu er udkommen i Tryk⸗
ken. Forſt og fremmeſt maa man lægge Marke

til, at ingen ved denne Indretning kan lide no

get egentligt Tab. Ved Enkecaſſer f. Ex. udbeta⸗
les Pengene kun i det Tilfelde, at Manden doer;
doer derimod Konen, førft, faa ere Pengene gjerne
aldeles tabte. Men i Livaſſurance⸗Selſkabet faaer
enhoer, ſom lader en Summa forſikkre, Pengene
udbetalte i hvert mueligt Tilfælde, Indretnin⸗
gen ſtal efter Planen omtrent vere ſaaledes:
Enhver kan beſtemme en Summa fra 100
indtil 5000 Rdlr., ſom ved hans Dod bli⸗
ver udbetalt, til hvilken Perſon han vil.
Der betales intet Indſtud, men kun viſſe Pro⸗
center af den forlangte Summa. Diſſe Pro⸗
center betales efter de aſſurerede Perſoners Al⸗
der og Summens Steorrelſe. Enhver kan
fade de Procenter, han har udbetalt, tile
bagebetalte, eller med andre Ord, gage
ud af Selſkabet, naar han vil, dog at det
forſte Aars Contingent hjemfalder til Caſſen.
Den, der ved fin Indtredelſe i Selſkabet
ikke har fylde ſit 28de Aar, fritages,

*

£ *

692 5 8

*

naar den af lem betalte Contingent beløber

tilſammen faa meget, ſom der ffal udbeta⸗

les af Caſſen, aldeles fra at betale noget Bis

drag mere. Det ſamme er Tilfældet med en⸗

hoer ældre Perſon, for. efterhaanden har
betalt en ligeſaa ſtor Summa, ſom ven⸗

tes udbetalt. For alle de indbetalte Contin⸗
genter ſaavelſom for /alt, "hvad enhver har
betinget ſig at fade üudbetalt, er der en i alle
Henſeender fyldeſtgjorende Garantie. — Det

vilde bre at onſte, at dette af fan ſagkyndige

Mend indrettede og paa faa billige Vilkaar

grundede Selſtab maatte finde Fremme og

Underſtottelſe hos os. Det vilde ikke allene
ſtifte langt ſtorre og reellere Nytte end de faas |

kaldte Enkekaſſer, men det vilde endog fette

enhoer, ſom ikke er vis paa at: efterlade fig

nogen Formue, iſtand til at forſkaffe de Men⸗

|

ne ker, ſom han enten ved Naturens eller Ven⸗
ſkabets Baand er kuyttet til, en, efter Om⸗

ſtendighederne, klakketig Arv. Hvor mangen

en Mand har ikke Dottre, ſom, efter hans
Dod, blive uforſorgede, fordi de mangle en

Medgiot, eller Sonner, Tom ikke kunne begynde

nogen Haandtering, fordi de mangle fornøden

— 7 ̃

— ͤ O—

693

Underſtsttelſe? Ho vilde ikke, uden mindſte Tab,

i levende Live plante et Tre, ſom efter hans
Dod igjennem mange Generationer kunde bare
de herligſte Frugter? — Indretningen beſtyres
her ved Renters og Renters Renters beſtan⸗
dige Samling. Det er bekjendt, at den,
der ved Chriſti Fodſel havde fat 1 Rdlr. paa

Renter og ladet Renterne beſtandig lægges til

Capitalen, havde nu ejet en ſtoͤrre Skat end

Keiſeren af China. Det er denne Grundſckt⸗
ning, at Stifterne af det Engelſke Livaſſurance⸗

Selſkab ere gagede ud fra. N

Tallotteriets Trekning.
; Een af de Ting, ſom en ſtor Deel Kjobenhav⸗
nere ikke værdige nogen ſynderlig Opmarkſom⸗
hed, er Tallotteriets Trekning. Men interreſſant
er det imidlertid dog for Menneſkegrandſkeren
at betragte den. Dette Lotterie, ſom forhen
bley trukket paa Raadhuſet, træffes nu paa
Charlottenborg. En ſtor Stillads med et Telt
over opreiſes lige udenfor Indgangen til Byg⸗
ningen. Allerede nogle Timer førend Træknin⸗

gen arbeider man paa Tüberedelſerne. Fra

—

4

i (

BENE 694

Klokken tre ſamles efterhaanden alle Lykkens
Candidater. Qbinder med deres forſultne Born

N

ä paa Armen, ſom forgjeves ſtrige, at de ere ſult⸗

ne, — thi deres Moder har offret de 8 ß., hun
fulde kjobt et Brod for, paa Lykkens Altar —
ſtaae foran for Lykkehjulet og glæde fig allerede
i Tankerne over den Ambe eller Terne, de ville

faae ud. Dovne Lykkefriſtere, ſom ville leve
godt uden at arbeide, ſtaae med deres Sed⸗

ler i Haanden, for i Hieblikket at kunne ſee,
hvorvidt Fortuna er dem gunſtig. Kjellinger,
fan forte ſom det Caffegruus, hvoraf de have
ſpaget, hoilke Numere der ſkulle komme ud, for⸗
fælle og lade fig fortælle, forklare og udtyde Drom⸗
me. Anne Gertſen fortaller, at hun har drømt
i Nat, at hendes Mand havde et Par Stovler
paa af — Ild, og dette betyder No. 24. —
Hans Tydſkers Kone har dromt, at Rundetaarn
var bleven forvandlet til en eneſte Butterdeigs⸗
kage, ſom et heelt Regiment Italienſke Conditore
vare i Fard med at ffjære itu for den Kjsben—

havonſke Ungdom, og dette betyder No. 3. —

Ole Smeds Kone har drømt, at hun havde ve—
i 0

ret paa Masquerade, hvor alle Masquerne vare

klͤdte ſom Fleſteſtinker og Faarehoveder, og

——— — r ———ů—ͥ — i —¾¾4

—— — — —

r

—

8 695

blebe forterede, — og dette betyder No. 80.
Diſſe Drommere tale altſaa ikke om andet end
om Dromme — om den Fadaiſe, ſom Mette
har begaaet ved ikke at tage No. 15 i Wands⸗
bek og den hun nu begager i ikke at tage
No. 80 i Kjsbenhavn. — J nogen Fraſtand
fra diſſe ſeer man andre Perſoner af mere Di—
ſtinetion, — diſſe beſtyde ikke Lykkens Tempel
med Lommepufferter ſom hine, men med Mor-
fore De plyndre Caſſer for at kunne ſpille
i Lotteriet. — Nu rykker der en Comman⸗
do Soldater frem og ſlager en Kreds om⸗
kring Lykkehjulet, ſom omkring en Synder,
der ſkal henrettes, Paukere og Trompeter for»
kynde Feſtens Begyndelſe— En Opfoſtrings⸗
huusdrengz ſom en Time tilforn har have blaa
uldne Stromper og en gron Vadmels Kjole paa,
er nu kledt i Guld og Silke, og er et fandt
Billede paa Lykkens underlige Rykker. Haabet
— denne brogede Sommerfugl, — ſom gjoglende
ſocver for hoer af de Tilſtedederendes Phan⸗ ä
taſte, — bærer fig her ad ſom fad mange Store
— det lover meget og holder lidet. do Nu⸗
mere lægges ned i Hjulet og Muſiken gjenlyder
6 Gange, førend den knipſte og ſtundom ubillige
j ; 0 f r

U

*

596

*

Fortuna indfinder ſig i egen Perſon. Der bin
des et Bind for Hinene pag Drengen,” fordi

han, ſom den perſonificerede vykke, maa og bor
være blind. Nu trakkes 5 Numere, ſom for
Public itetens Skyld efterhaanden. kaſtes ud
iblandt Publieum, NB. det Pablieum, ſom naſten
flaaer. hinanden. ihjel for at faae et Numer,
for hvis Tilbagelevering der paa Lottocomtoi⸗
ret betales 2 Mk. Haabet, ſom gjoglede faa
meget. for de Tilſtedeverende, begiber ſig nu

g paa Flugten. Kun Muſiken og Paukernes Lyd

er — ſom omtrent ved Spidsrodloben — iſtand

til at dampe de forſultne Børns Skraal og

de i deres Forhaabninger ſkuſſede Modres For⸗
bandelſer. Hele Skarer træffe. nu bort med
Fortvivlelſe i Anſigtet og inderlig Fortrydelſe

SR Hjertet ober deres tabte s

Blandede Ny peber. å

Det kan tjene ſom et nyt Bevlis paa, hvor me⸗
get man hos os ynder Oplysning og Publieitet,

at Cancelliet nyligen har forundt Hr. Prof. Nye⸗
rup fri Adgang til Cancelliearchtvet, for deraf at

5 betjene fig ved Udarbeidelſen af fit ligeſaa vigti⸗
ge ſom interreſſante ſadrenelandſte Vark: Hiſto⸗

y

eit, ſtatiſtiſe og litterariſk Skildring af Danner”

mark og Norge fra det de til det 19de Mars
hundrede. — Man kan haabe; at Verket vil ved
de rige Kilder, ſom her aabnes for: Forfatteren,
einde ſerdeles meget.”

Det Gronlandſke Compagnie har nu 11

Skibe, hoert paa 30 Commercelæfter, lea fare
paa Grönland.

; Hr. Generalauditeur P. Roſenſtand Gol⸗
(fe udgiver, ſom bekjendt, en Samling af alle
de militaire Reſeripter, Reſolutioner og Colle⸗
gialbreve, font angaage den Danſte Krigsmagt

til Lands. Da det Kongelige Generalitets⸗ og

Commtſſariats Collegium ſidſt i Januarii befa⸗

feder at alle efter 1763 udkomne gjeldende Reg⸗
lements og Ordres ſtulde ſamſes, faa forenede

Hr. Krigsraad Hedegaard, i hvis Lod dette

vidtløftige og byrdefulde Arbeide faldt, fig med

General⸗Auditeuren om, at benytte ſig af hans

Samling; ſaavidt Juſtitsvæſenet er angagende,

og pan det Forlaggeren ikke nu eller i Tiden

derved ſkulde lide Tab, bleg det vedtaget / at

der i den anforte Samling ſkulde optages alle

de Ordres og Reglements, ſom Krigsraad Hen
degaard til Efterkommelſe af Generalitetets Be⸗

faling fandt nødvendigt at lade trykke. — Tre

Trykkerter ere nu ſoſſelſytte med at trykke dette
Vark, ſom vil blive færdigt: om kort Tid,

da der krykkes fer Ark ugentligen. Det kom

mer til at beſtage af fre Binde i ſtor Oetav,
5 z id £ ved, 7

1

4

698

*

og vil, naar det er fuldendt, være ligeſaa vig⸗

tigt et Mindesmarke i vor ele militaire
ſom hiſtoriſke Litteratur. 5

Der trykkes nu paa et Reglement for det Så
borgerlige Militaire, det borgerlige Artillerie og

for Kongens Livfagercorps. |
Den Samling af Bøger, ſom ſtulde vær

lings Auction, er endnu ikke ſolgt under
Haanden. Men Eieren ſtaaer efter Sigende i

Handel desangagende med Hr. Hoieſteretsadvo⸗

cat Rottbell. Bøgerne ere alle eens indbundne
og ſkulle have koſtet 6000 Rdlr.
Man fandt for nogle Aar ſiden i Fyen

et Skelet af et Menneſke i et gammelt huult

Tre, ſom efter de Vaaben, der vare ved det,
at domme, lod til at være en Krigsmand, fon

havpde ſtjult fig i Træet for at undgaae Fien⸗

dens Forfolgelſe. Der var ſaa meget ſtorre
Grund til denne Formodning, ſom man af
Hiſtorien veed, at der i den Egn var fore⸗

faldet, blodige Feldtſlag imellem de Danſke og

Soenſke. Man har nu ganſfe nyligen habt et

lignende Exempel i Engelland, hvor man liger

ledes har fundet et ſaadant Skelet i et huult
Træ. Benene vare af ualmindelig Storrelſe.

J Aarhuusavis leſes folgende: Til naie⸗
re Oplysning i Hr. Morſings Bekjendtgjorelſe

angagende en Subſtriptions Aabning til Bre—

defelds de i Aarhuus Wee No. 29

(|

(4
É
i
k
i

ret folgt i Loberdags paa Boghandler Mal⸗

1699 3

meldes: at Henſigten er ikke allene at opreiſe
denne fjeldne og høiftfortjente Mand et Monu⸗
ment, men tillige af oprette en Stiftelſe til
Trengendes Underſtottelſe og Vindſkibeligheds
Befordring; ſaaledes ſom nærmere af en valgt
Direction, hvori, Grevpſkabets Beſiddere pre⸗
ſidere, bliver vedtaget, og i fin Tid offentlig
bekjendtgjort, hvilfen Stiftelſe, ſom, faa overs
eensſtemmende med den Afdodes Minde, ſkal
kaldes Bredefelds Minde. J øvrigt beroer det
paa enhver Concourrents fri Villie, at beſtem⸗
me fit Bidrags henſigtsmasſige Anvendelſe.
Undertegnede, ſom p. t. antagen Caſſerer og
Bogholder, modtager enhvers behagelige Bidrag.
FPryſenborg d. 22 Apr. 1804. 2
Tommeſen.

Alle de Soloſtuffer, ſom findes paa Konſt⸗
kammeret i Kjobenhavn, henflyttes nu til Ros
ſenborg Slot, hvor de ſkulle gjemmes tillige⸗
med den Holmſtjoldſte Samling ſaavelſom den,
der for har hort til Univerſitetsbibliotheket.
Den ſtore Soloſtuffe, ſom vurderes for 5000
dir, mener man at ville blive ſmeltet, da dens
bethdelige Værdie er dens eneſte Fortjeneſte.
Alt det vorige Guld og Solv, ſom findes paa
Konſtkammeret, vil nok ligeledes om føie Tid
blive henfivttet til Aol

P. Bregentdahl og J. Roſenkilde i Aal⸗
borg have fra en ubekjendt Menneſkeven faaet
et Brev med 180 Rdlr. ſom et Bidrag til no⸗

É 70

: f 7 * ; N 1 — CR
genlunde af oprette det Tab, de have liidt
ved Ildebranden d. 9 April. — Ligeledes fik

ER ev
i Kø k
é *
RE > 8
— —
||
„

S. Morch, i det Hieblik han vilde gage

ombord, et for ſeglet Brev med 80 Rolr. mg
Kjobmandsbetjentene i Aalborg.

Den Keiſerlige Miniſter Grev v. Kaunitz

har ved fin Afreiſe fra Kjøbenhavn faaet ud—
betalt den ſedvanlige Afſkedspreſant, 1200 Rödl.
og den forrige Charge d' Affaires, Hr. von
Kreuſe, 600 Rdlr.

Ekter Tydſte Blade vil 5. K. H. Kron⸗
prindſen ved fin Ankomſt til Norge lade uddele
et Quantitet Korn for at bode paa den der⸗
værende Mangel:

Hr. Jackſon, Engelſt Præf i Helſingoer, er⸗
flærer nu i fine trykte Breve til Hr. Mourier, dens
nes Efterretning om den Brittiſte Kirkes Tilſtand i
Helſingoer for virkelig ufuldkommen og i mange

Dele urigtig. Han ſiger, at han i Dannemark

er bleven behandlet. uretfærdig (unjust) og at
man allerede i Aaret 1794 gjorde Forſog paa
at ſtille ham ved hans Kald eller Levebrod.
Udeblivelſen af hans Lon var den egentlige
Aarſag til den Tviſtighed, han har havt, og
hans Vegring for at give Slip paa fit. Lever

brod Aarſag til Toiſtigheden i Forveien. Dette

ſidſte findes anfort i den i ſamme Anledning
nedſatte Commisſtons Protocol.
Ackerblad'har nu i det Franſke overſat den

of ham i Skandinaviſt Muſeum indrykkede Soen⸗

/

i 0 5 5 — 5 rd

—
Å HOL

ſke Afhandling om to Runneinſeriptioner, fone

man har fundet i Venedig, og om Varengerne,

og forøget den ſaavel med fine egne ſom med
d'Anſſe's og de Villoiſons Anmerkninger.

— Engelland have nogle Arbeidsfolk, ved

at gabne en Hvælving, ſom havde været tillukt

over 100 Aar, ftødt paa adſkillige Fade, der

vare bedakkede med Skimmel og Muld. Da

man aabnede dem, fandt man, at det var pp⸗

perlig conſerveret Portviin. :

Der ſiges, at man ved at forni e Galſiernes
eller Franſkmendenes Keiſerdemme, vil beſtem⸗
me Bonapartes Broderſon, Napoleon Ludvig
Bonapartes Son, til den forſte Conſuls Efterfel⸗
ger, derſom denne ſkulde doe uden Livsarving,
og at Joſeph Bonaparte ſtal vaere den unge
Napoleons Formynder.

Iblandt tre fra Smyrna til Malaga komne
Skibe var der et Danſk, ved Navn Grev Bern⸗

ſtorff. Men nagtet de trængte til Vand og
Proviant, afviſte man dem dog, for Forſigtig⸗
heds Skyld, ved en bevæbnet Baad,

Da den ulykkelige Due d' Enghiens Fa⸗
der, Prinds Conde, ſom opholder ſig i London,
erfarede ved Greven af Artois ſin Sons Dod,
faldt han i Beſbimelſe og ſagde, at dette var
den ſidſte Spire af hans Slægt. Due d Eng⸗
hien ſkal have udmarket ſig, da Moreau gjorde
ſit Tilbagetog i Tydſkland.

om

Imellem de nordiſke LER ſkal der ny⸗
lig 0 været underhandlet en Alliance. 1
Man forſikkrer „dat Bonaparte for forſte
Gang vil gjøre Brug af fin Benaadningsret i
Henſeende til Moreau, uagtet han beſtandig fin» |
des mere ſkyldig. Det hedder, at Bonaparte
vil tillade eller befale ham at begive fig til Isle
de France, hvor hans Gemalindes ſtorſte For⸗
mue findes. 6
Alle Lereanſtalternes Beſtrelſe i Rusland

koſte nu 1,319,450 Rubler. iz,

Stykker, ſom ere beſtemte til at opföres pag
det Kongelige Theater fra den 7 til den
25 Maji. i

Mand. d. 7. Den Logerende.

Tirsd. d. 8. Reiſen til Oſtindien.

Fred. d. 11. Epigrammet.

Leverd. d. 12. "Maleren og Ligene.
Mand. den 14. Reiſen til Oſtindien.
Tirsd. d. 18. Den ellevte Junii.

Torsd. d. 17. Spradebaſſen og Skatten.

Fred. d. 18. Medbeilerne.

Loverd. d. 19. Spradebaſſen og Skatten⸗ (For
Mandags Abonnenterne den 21.)

Tirsd. d. 22. Spradebaſſen og Skatten.

Torsd. d. 24. Apothekeren og ee

Fred. d. 25. Ida.

44

Kiobenhavn. Trykt hos P. H. Hoͤeckes Enke,

———
——

Rheſte

dene

af
ebenen,

No. dag;

Den 3 Maßi, 1804.
1 5 5

— —

unluiödivet og forlagt af J. Werfel.

1
—

Konſtacademiet. ; 15

BY in man ikke vil antage med Rou ffeaut,
at Videnſkaberne og Konſterne have bidraget

til Menneſteſlagteus Fordervelſe, faa maa man

ogſaa for deres Skyld yde Frederik den Femte,

under hvis Regjering de ſaa at ſige. begyndte
at blomſtte/ ſin varmeſte Taknemmelighed.

J de andre Kongers Tid, ſelv under Chriſtian
den Femte og Chriſtian den Sjette, der dog

anvendte ſaa meget paa Bygninger, var det

kun Üdlendinger, der brugtes til ethvert Konſt—
arbeide, og Hiſtorien viſer os i den bekjendte

Å

—

704

dets egne Born ikke faa let kunde her gjøre

(|

Magnus Berg), et Exempel paa) at Lan⸗

nogen Lykke. Carl v. Mandern, Pezold, ſom

prydede Chriſtiansborg med herlige Stykker,

|

i

Le Clerc, Billedhugger, Miani Hiſtoriemaler,
og Tuſcher, Maler, Kobberſtikker og Bygme— |

ſter, oprettede vel under den fidftnævnte Kone

Elever kunde øve fig i Tegning efter maadelige
Monſtre; men Frederik den Femte, Muſer⸗

ges Regjering et Slags Skole, hvor 8 til 10

nes ſande Beſkytter, forvandlede denne Skole

til et virkeligt Academie, ſom under en Sal⸗
lp's, Pilo's, Preislers, Brødrene Jardin's
og Stanley's Beſtyrelſe aabnede den ſtjonneſte

”) Chriſtian den Femte, ſom tidligen ſporede

hans udmerkede Genie, lod ham underviſe

hos ſin Hofmaler, Peder Anderſen, og der⸗
paa reiſe til Italien. Landgreven af Heſſen⸗
caſſel vilde taget ham i Tjeneſte, men han |
foretrak fit Fædreneland, hvor man ſiden ved
Bagtalelſe og Skumlevie gjorde ham kjed af
ſin Konſt. Man beſtilte Malerier hos ham,

men lod dem male af Krock og Coffre. En⸗
deel af hans Malerier fees endnu i Frederiks⸗
borg Slotskirke og af hans Arbeider i El⸗

phenbeen paa Konſtkammeret i Kjobenhaun.

705

Lellighed for den Danſke Ungdom til at ſtudere
Konſten og ſiden ved indtraffende Leiligheder
at gjøre Udlændingerne undværlige, Academiet
; har nu otte Profeſſorer og fire Informato⸗
rer, ſom for ſtorſtedelen have fri Bolig paa
Charlottenborg. Enhver, hvad enten han er
indfodt eller fremmed, kan nyde her fri Un⸗
derviisning. Elevernes Antal ſkal nu være
omtrent 500. Hvert Fjerdingaar udfættes der
to Solomedailler, en ſtor og en lille, i hoert
Konſtfag, og hvert ander Aar anſtilles der en
ſtor Concours for to Guldmedailler, ligeledes en
ſtor og en lille. To af de Indfodte, der have
vundet den ſtore Guldmedaille, nyde Neiſeſti⸗
pendier paa 400 Rdlr. og blive, efter deres
Hjemkomſt i Almindelighed optagne ſom Med:
femmer: af Academiet. Det ſidſte nyder garli⸗
gen af Kongens Caſſe 5000 Rolr. — Betragter
man denne Indretning fom een af Hovedaarſa⸗
gerne til Konſtſmagens Foredling i vort Fa⸗
dreneland, ” faa fortjener, den af tælles blande
de Stiftelſer, der gjøre Dannemark Wre. Men

Skade, at Konſtfolelſen er for lidet udbredt

| hos os, til at den ſtore Mængde: unge Men⸗
neſker, der beſtemme ſig til dette Studium,

706

kan tyde det for enhver” Konſtner nodven⸗ É
dige Üdkomme og ifær den for ham uundvær |

lige Uafhengighed og Sindsrolighed. Hvad
nytter det at danne Genier, ſom man, naar

de ere uddannede, ikke kan gjøre Brug af?

Hvor faa Leiligheder gives der hos os for
Konſtneren til at aflægge Prøver paa fine Car
lenter? Derſom . f. Ex. ikke vil

nedlade fig til at male Vægge og informere

Born, faa vilde det ofte falde ham vanſkeligt

at fortjene ſit Brod. Selv blandt dem, der
have Wone og Formue dertil, gives der ſſel⸗

den nogen, ſom beſtiller et Arbeide hos ham,

hvori han kan viſe ſin Konſt. Man ſporge ens

gang vor Abilgaard eller Clemens, hvem og

hvormange der have forlangt noget Konſtarbei⸗
de hos dem? Det var en Engelſt Kobberſtyk -

kehandler, — ingen Danſt Millionair, — der gab

r

Clemens Leilighed til at frembringe et Kob⸗

ber ), der gjor vort Fadreneland ligeſaa me⸗

4 ki *
—

* Montgommery's Dod. Konſtneren ble v for⸗
ſkreven til Engelland for at forferdige dette

Stykke, og fif, om jeg huſtker ret, 6000

Rdlr. for Pladen. Det er nok den forſte

Udlanding, der har nyde en ſaadan Wre i det

' 3 — 1

72%

gen Wre ſom hans Navn udodeligt. Abil⸗
— gaards ypperligſte Arbeider paa Chriſtiansborg
bleve et Offer for Luen, og med Veemodighed
ſeer enhver Konſtelſter denne Dannemarks Apel⸗
les at nærme ſig ſin Alders Vinter, uden at
man hidtil har givet ham Leilighed og Op⸗
muntring til at ſkjenke os andre Meſterſtykker
iſtedet for dem, vi miſtede. Hvad ville vore
Efterkommere ſige, naar de ſee vore Capitaliſters
glimrende Palaier, uden at finde i dem et enes
ſte Arbeide af denne Mand, hos Navn vil nav ⸗
nes med Hoiagtelſe, naar deres Marmorbyg—
ninger ere Støv, — Endog Theatrets Papiir⸗
billeder ere malede af Üdlandinger. — Ligeſom'
Leilighederne til Konſtnernes videre ÜUddannelſe
og Üdkomme er ſaare faa, ſaaledes ſynes den
Bygning, hvori Academiet nu er, at være alt
for indſkranket. De Stykker, der ere belon—
nede med Guldmedailler, henge tildeels om⸗
kring paa Trapperne og i Forſtuerne. Ad-
ſkillige af dem ere ſaa beſkadigede og tilſmurte,
egoiſtiſke Engelland, men det er nok ogſaa
den forſte Konſtner, ſom practiſkt har beviiſt
Britterne, hvor uſandt det er: “at der kun
fodes Menneſker 1 Engeland.“ 5

78s

at det ſandelig ikke kan være noget behagellgt
Syn for en Konſtner, at ſee ſit Arbeide hen⸗ |
hængt paa ſaadanne Steder og i ſaadan en
Forfatning. Hvorfor er der ikke en egen Sal,
Hvor alle ſaadanne Pramieſtykker kunde blive
ophængte? — At hænge et Stykke, der er
Reſultatet af mange Aars Flid i en Port,
hvor Vegterne hver Aften ſamles, er dog alt
for ydmygende for Konſten. At Salomons
Dom henger i Indgangen til Politiekamret, kun⸗
de endda, ſom et Sindbillede paa Viisdom for—
enet med Retfærdighed, lade fig forſvare, men

de oorige Stykker, der ere ophengte her, bur—

de virkelig tages ned, og, ſom ovenfor er ſagt,
hænges op efter Tidsfolgen i en egen Sal.
Ogſaa i Henſeende til Udſtillingen af
Premieſtykkerne lader der fig gjøre adſkillige
Erindringer. Det er godt; at ſaadanne ÜUd⸗
ſtillinger kunne have faa megen Publicitet ſom
mueligt, thi i Smagens Rige bor det ſtaae
enhver frit for, at lade ſin Stemme hore.
Men. faa; behageligt. alt frit er, ſaa maa man
dog tilſtaae, at det ikke er overeensſtemmende
med Klogſtaben, at indlade enhver uden aller⸗
mindſte Betaling. Dette giver kun Anledning

709

til Misbrug. Varelſerne vare ved ſidſte Ude
ſtilling faa propfulde og Tillobet af Mens
neſker, iſer den laveſte Pobel, ſaa ſtort,
at ingen ſand Konſtelſter kunde fage noget at
feer og at mange vare ubehoblede nok til næs
ſten at kaſte Stykkerne omkuld ). Vort Fats
tigveſen er efter fine ſtore Udgivter endnu tem⸗
melig fattigt, og enhver Forogelſe i dets Ind⸗
fægter er Gavn for Almeenheden. Kunde det
derfor ikke være godt, at man [od enhver, der
ved en ſaadan Leilighed vilde tage Academiet i
Hieſyn, betale nogle Skilling til de Fattige?
— Hvad Antiquerne i den ſaakaldte Ridder—
ſal angaaer, da ere de ikke paa det bedſte med⸗
handlede, og det er virkelig beklageligt at ſee,
hvorledes kaade Drenge, hver: Gang Acade⸗
miet ſtaaer aabent, mishandle de ſkjonneſte Gibs⸗
aftryk af Oldtidens uopnaaelige Meſterverker.
Iſcr er der et coloſſalſt Hoved, "hvis Naſe de
holde et ſyndigt Huus med. Ja, det er endog
gaaet ſaavidt, at ſkjandige Menneſker have, for⸗

) Jet offentligt Blad er der ipret imod, at
Folk den Gang beholdt Hattene paa. Men
man vil paaſtaae, at Trengſelen gforde det
neſten umueligt, at tage Hatten af.

RER,

modentlig med et ſkarpt Inſtrument, moleſteret

den Mediceiſte Venus, for derved at betegne dens

membrum genitale. Og: beſynderligt er det, 1

at den nu allerede har henſtaget over et Aar i
denne Tilſtand. — Ogſaa mod de mange nøgne
Figure har man Foie til at anke. Hos Konſtneren
og Konſtkjenderen oppakke de maaſkee kun Beun⸗
dring, men hos den fore Hob — uſadelige Ideer.

Mat: forbyder jo Billedhandlere at udhænge

ufædelige Kobbere, og her, hvor der ſaa ofte
kommer Menneſker af forſtjellig Alder, ja end⸗
og Born — her ſkulle de vellyſtigſte Figurer,

hvis ſcadelige Virkning endnu foroges derved,
at de ere aftrykte i Gibs, sſtilles offentligen til
Skue? — Man bor haabe, at Vedkommende
ville tage denne Erindring til Eftertauke.
Konſtens Beſtemmelſe er at forædle — ikke at

forverre Sederne. Antiqueſalen kunde overs

alt vere lukket ved ſaadanne offentlige Udſtil
linger, hois Hiemed blot er at viſe Concours⸗
ſtykkerne og ny forfærdigede. Konſtarbeider. —

8 8 Henſeende til Lererne var det at ante at
deres Tal, blev forøget. Det er umueligt
for et eneſte Menneſke, ot kunne underviſe
fan mange Elever, ſom der findes i hver Claſ⸗

*

— —— — 7

711

ſe/ og det vilde maaſkee i Grunden være cht

bedre, om det fandtes nodvendigt, at lade
enhver; ikke ganſke fattig, Elebe betale noget,
var det end nok ſaalidet, og. anvende Indtag⸗
ten til at lenne flere Lærere. :

* (4

2 "|

Beftindife Rig dom

Hvad er Aarſagen fil at en Procurator, —
en Skriver, — en Kjobmandsbetjent kun be⸗

bover at gage til Veſtindien, for efter nogle
Aars Ophold der i Landet, at vende tilbage.

med Gulddynger, Papegoter, Cocos nodder og
Skildpadder? — Gives der da faa mange u⸗
opdagede Guldminer i dette Schlaraffenland? 2—
Groer Guldet der pag. Træer? — kort —
ved hvilke. Midler feer man fig der iſtand til
at ſamle Sfatte i ſaadanne Maſſer og i faa
kort en Tid? — Alt dette er for os Kjobenhav⸗

nere næften en Gaade. Men faa meget ved

man dog, at ſelden nohen Prakker er reiſt

til Veſtindlen, den at vende kilbage ſom
en tilſyneladende Capitaliſt. Man bereg⸗
ner. Kongers og Keiſeres Indkomſter og ÜUd⸗

givter, Staters og Nationers Vee og Vel, i

712
men ingen har hidtil endnu ſeet fig iſtand til ; ;
at opføfe det Problem: hvorledes det 8 var
dratmile ſtore St. Croix — den lange Gade

St. Thomas, og den ſtenede Klippegruppe St.
Jean kunne forvandle Prakkere til Milllonalrer
og omſtabe enhver Kjsbenhavonſk Graaſteen til
en Veſtindinſt Diamant. At man ved Talen⸗
ter og Handelsgenie kan gjore Lykke og fart
Formue i Verden, det er meget naturligt, men
at enhver i Flang, uden Talenter, uden Ind⸗

ſigter og uden Handelsgenie, ſkal kunne opnaae

det ſamme blot ved at reiſe hen til et Land,
ſom kaldes Veſtindien, det er en Ting, ſom,
um den end ikke er imod, dog altid er og vil |
blive over Fornuften. Det eneſte, ſom det
kunde lade ſig forklare med, er, at den Veſtin⸗
diſke Tonde Guld RRS) ligeſom den Sven⸗
fie, kun omtrent er en & af en Danſk.

Blandede⸗ Ny heber 5

He. Kammerjunker Neergaard ſtal habe bu,
det Juels Enke 290 Rdlr. for et af ham mar
let Familieſtykke i Paſtel, men ſom hun
onſker at beholde feld Det vifer , hvorledes:
Fuel, omgiven af fin Kone og fine, Born, ſid⸗
der og maler,

3

Efter en SÉrivelfe af 28 April lage den
Gang Iſen ved Chriſtiania, 22 Mile ner, ſaa
ſtark, at man neſten kunde kjore paa den.

Den Norſte Poſt afgik tilforn preciſe
Kl. 5 fra Chriſtiania. Efter ſenere For an⸗
ſtaltninger maa den nu bie ſex Timer over den⸗
ne Tid, indtil den Trondhjemſke og Bergeuſte
Poſt er ankommen. Naar de ikke komme in⸗
den fer Timer, faa behøver den ikke at vente
langere paa dem. Dette er iſer nødvendigt. i
en Aarstid, ſom nu, hvor Foret over Dovre:
fjeld er ſaa vanſkeligt. J Fremtiden ſkal den
Norte Poſt gang to Gange om Ugen lige⸗
ſom den Hamborgſke, og den vil da formodent⸗
lig komme til at gaae herfra om Onsdagen og
Loverdagen. Denne ny Indretning ſtal tage
fin Begyndelſe d. 1 Julti d. A.

De Drenge, ſom vare vante til at holde
et Slags Pikkenik eller Spilleſelſtab i Longan⸗
gen ved det afbrendte Slot, ere nyligen beet
transporterede i Huus.

I Chriſtiania opraabtes den 30 f,. M. så
Leſter Skotſte Steenkul forſt Tondeviis og ſiden
efter Vegten.

Den conſtituerede Stadsphyſieus Monrad
i Bergen lader bekjendtgjore, at man, i Folge
Mad. Pytters Opfordring om Bidrag til Un⸗
derſtottelſe for de Spedalſte i St. Jørgens Hogs
pital, ſkulde troe, at hun var den forſte, ſom
er kommen pan denne Idee. Men allerede for
endeel Aar ſiden ere adſkillige af dette Slags Syge

f

—

714

bletzne ſendte til "Kjøbenhavn; for der at hel⸗
bredes; adſtillige paa Landet practiſerende Leger
have anvendt megen Flid derpaa, og i Byens
Sygehuus er der, efter Directionens Ordre, ble—

vet optaget ſaadanne Patienter, hos hoilke ens
ten Sygdommen nyligen var udbrudt, eller Til⸗

fældene Save faa milde, at der var grundet Daab
om Bedring. Men alt har hidtil været forgjeves,
og adſtillige Prøver have endog havt et ſkade—
ligt Reſultat. Jovrigt tilbyder Hr. Monrad

Mad. Pytter al muelig Hjelp, Oplysning og

Veiledning. — Bemeldte Mad. Pytter har of—
fentligen taget til Gjenmæle mod en Übenconts
ÜUdfald i ſamme Avis. Hun erklerer ved denne

Leilighed, at hun har faaet af en ædlere Ano—

nym et Bidrag af 10 Rdlr., font hun anvender
til Ainned for de Syge, og at hun med det føre
ſte vil anſoge om at fange to Born udleverede,
for med diſſe at begynde Proven.

Iſtedet for, at Cenſuren over de Boger,
der udkom i Rusland tilforn var overdra⸗
get Politiet, ſtaaer den nu, efter den lige—
faa edle ſom oplyſte Keiſer Alexanders Befa⸗
ling, under Univerſitetet i det Diſtriet, hvor
Bøgerne udgives. Politiesorighederne ere uns
derordnede Inſtancer, hois Chefer vel ofte
ere fortræffelige Mænd, men ſjelden Pnudere,
og endnu ſjeldnere Kjendere af Videnſtaberne.
UÜbegribeligt er det, at Catharina den Anden,

ſom dog ei viſſe Maader yndede Oplysningen,
kunde betror eet af dens vigtigſte Hjelpemidler

4

7

"ad

715

til raa Militairdespotismus. Man har liger

ſaa forargelige ſom latterlige Exempler paa

diſſe Politiechefers Embedsiver. Da Catharine

engang for den Petersborgſke Overpolittemeſter
havde. yttret fin M isfornoielſe over de mange
Franfke revolutionatre Skrivters Cireulering
i Hovedſtaden, ſaa tilkjendegav denne alle
udenlandſke Boghandlere, at de, under en arts
ſeelig Mulet, ſkulde inden 24 Timer levere Po:
litiet et Exemplar af alle de Verker, der fand—

tes i deres Boglader. Forgjeves foreſtillede
diſſe ham, at der iblandt deres Boger gaves
Verker, ſom beſtode af 100 og flere Bind,
og at neppe en Tiendedeel deraf kunde rummes i

Politiebygningen. Boghandlerne ſage ſig nodte
til at henvende ſig lige til Keiſerinden, ſom
rigtig nok ſtrax tilbagekaldte hans Befaling og
i fine Aftenseireler gjorde fig lyſtig over ham,
men ſom dog lod ham fremdeles vedblive at
være Cenfor.

JI London, hvor man ſtraffer det mindſte
Tyverie med Doden, er nyligen en Dame, ſom

har 2000 Pund (1200 Rdlr.) aarlige Renter

penge, bleven greben, t det hun i en Krambod
vilde ſtjgle — et Torklede.
Den Nuſſiſke Miniſter i Löndon hat an⸗

Holdt hos den Engelſke Regjering om Reiſetil⸗

ladelſe for nogle Engelſte Gartnere, ſom ſkulde

forſtjonne den Keiſerlige Hauge i Petersborg.
Man har, ſom bekjendt, i Franfke Blade

billet paaſtage, at de Engelſte have bragt Pak⸗

||

716 i |

i;

ker med Uld, hvori der var Pest, ind paa den
Franſke Kyſt. J Lloyd's Evening - poſt gjores

den rab dh Indeed ag Her imp; hvorfor man
ved at bekjendtgjore denne Efterretning ikke til⸗
lige har anmerket, hvilke Forebyggelſesmidler
de Engelſke Sofolk betjene fig af, for ikke ſelv
at blive ſmittede af den Peſt, de ſkulle have vil⸗
let opvarte andre med, og ſom de naturligviis
maatte have ombord paa deres eget Skib.
Keiſer Alexander beviſer nu det borige
Europa med ſit Exempel, hvad een ſand Regent
bar gjøre for Oplysningens og Videnſtabernes
Freume. Han har oprettet et eger Miniſteri⸗
um for Folkeoplysningen, under hvis Opſigt
han har fat alle Underbiisningsanſtalterne. Et⸗
hvert Univerſitet har 130, 00 Rublers Ind⸗
komſter. Neſten alle udmerkede Skribenter,
ſom ſtage i Statens Tjeneſte, have under hans

Regjering faget St. Anncordenen af andenClaſſe.

Han underſtstter de Forfattere rundeligen, ſom

ville udgive deres Verker. Lebedow har faaet

10% 00 Rubſer for at lade fine Reiſeiagttagel⸗
fer trykke. Prof. Strachow, ſom for. nogle

Aar ſiden vilde udgive fin Overſcttelſe af Anas
charſis Reiſe, men ſom tog ſit Manuſcript til⸗
bage, fordi han ikke vilde lade det beklippe
af en eenfoldig Cenſor, har nu endog faaget
6000 Röoͤlr. til at beſtride Omkoſtningerne. En
ſtor Mengde Varker trykkes beſtandig paa Res
gjeringens Bekoſtning. J Aaret 1802 havde
den anvendt 160, 00 Rubler derpaa.

—

— —— dre

717

Tioldcaſſerer og Poſtmeſter Wolters i Aalborg
har forfattet en Hedersſang for dem, ſom ville
bidrage til den nye Havns Anlæg i Fladſtrand.
. Grendſerne imellem Sverrig og Norge ſkulle
i Sommer, i Folge den 1751 mellem Dannemark
og Sverrig ſluttede Grendſetractat og i Hver
eensſtemmelſe med den 1798 ſluttede Convention,
ved Commiſſarier fra begge Nationer reguleres.

Den Engelſke Cutter Srift, ſom nylig er
afſeilet igjen fra Helſingser, havde 60 Fade Pia⸗
ſtre, hver paa 4000 Stykker ombord.

Da der offentlig er ſagt i Anledning af Ilde⸗
"Branden i Aalborg den 9 Avril, at der i 88 Aar
ikke i denne Stad har været nogen betydelig Ildsvaa⸗
de, faa modſiges dette nu i Aalborgaviſen, hvori
der berettes, at der 1768 afbrendte her i nogle Tia
mer en Gaard til Gaden og et Sidehuus til Gaarden.

Hovedgaarden Sohngaardsholm tilligemed Nor-
retranders Kirke ſkal vere ſolgt til Hr. Baron Juul.
J Aalborgaviſen lyſes der efter en Perſon, navn⸗
lig Joſeph, ſom var Poſtbud imellem Fladſtrand og
Skagen, og er bortgaget med 130 Rolr. 88 ß. Kon⸗
geelige Indtrader. Han er middelmaadig af Wert
bog taler blandet Tydſk og Danfk.

E JI Ribe Stiftsapis yttres det Onſke, at
en Patriot ſnart maatte anſoge Generaltold⸗
kammeret om et Laan til en Havns Anlæg i Fri⸗
dericia, hvor den efter al Sandſynlighed med me⸗
get mindre Bekoſtning vilde kunne tilveiebringes
end i Weile, og ſikkert ophjelpe denne By, ſom
mangler neſten ganſke enhver Neringskilde.
Beſtemmelſen af den arvelige Regjeringsform
i Frankrige vil nok ſkee paa ſamme Maade ſom i
Aaret 1802, da Bonaparte fulde velges til Con⸗
ſul for Livstid. Den unge Napoleon, ſom er be⸗
ſtemt til nermeſte Succeſſor, er født d. 10 Oct.
1802 og altſaa omtrent 22 Aar. — Bonaparte
har udngvnt ſin Broder Joſeph Bonaparte til

— mdk SÆR

——

— —

718 |

—

3 Oberſt for . Corps, Er till'ge
anmoder Senatet om at tillade. ham at forlade
"fit Sæde; naar Krigsſyslerne ved Armeen fordre det,
g Nackers Dod gjør overordentlig for, Sent
tion i Genua. Hans efterladte eneſte Barn, Bas
roneſſe Stael v. Holſtein, er Arving til hans ſtore .

forme Han har efterladt fig. ange Manuſertpter⸗ | ;
. Keiſer Alexander har ſkſenket Joderne i Mis"
5 tau 1000 Rubler ſom et Bidrag til, at bygge en
Synagoge. 5

Den nylig afdode Hertug Ernſt har befalet 14
ſit Teſtamente, at hans Liig, uden mindſte Stads
ſkal henſattes i hans Dagligſtue— indtil Begravel⸗
ſen ſkeer. Derpaa, ſkal man begrave ham i haus
Engelſke Haäuge ved Fødderne: af hans Born, klaht
i hans ſimple eee og ſvobt i et Lig
klede, men uden Liigkiſte. Man ſkal ikke opreiſe
ham neger Mindesmerke, Ser derfom man viden
plante et Tre paa hans Grav, ſkulde det være |
ham kjert.

Natten imellem d. 17 og 18 April dode al ö
Alderdomsſpaghed i en Alder af henved 40 Aar
Condé, — forhen Livheſt hos H. M. Friedrich
den Anden — ſom var; fat pan, Penſion i Vetirinair⸗ ö

FS 2 N

ſſolen i Berlin. Denne Heſt blev, ſom fan:

mange andre Heſte, ſtukken i Kobber, og offent⸗
lig beſſungen af en Digter. Den bley kjoht
1770 i Engelland og var endog i den heftige
ſte Canonild, ganſke rolig. Friedrich 0 den
ſerdeles meget for dens gode Egenſkaber. Han foer
rede den undertiden med Sukker, og, naar Aarstiden |
tillod det, med Meloner og Figener. Den fulgte
ofte efter ham lige til Indgangen til hans Ea.
binet. Den blev ſparſom brugt, og 1778. overleveret
til Kongens Overſtaldmeſter, ſom af og til maatte
meddele ham Efterretninger om dens Befindende.

Kjøbenhavn, Trykt hos P. H. Höeckes Enke.

7

i

97 5 eft e ; Er
Kjobenhavn.

.
i Dem? Mai, 1804.

i

Udgivet og felagt af J. Werfel.
Nicholai Kirkes Gjenopbyggelſe.
Henbed ni Aar har denne Kirke nu ſtaaget
ſom et ſorgeligt Mindesmerke om den ſidſte
ſtore Ildebrand i Kjøbenhavn. Meningerne

om dens Gjenopbyggelſe ere meget forſkjellige.
Men at den enten bor opbygges eller aldeles
nedrives, derom er og kan der kun være
een Stemme. Det er ingen Ære for en Stad
ſom "Kjøbenhavn; at en forhen ſaa anſee—
lig Bygning ſtal henſtaae ſom en ſtyg Steeu⸗
maſſe, iſer paa en Tid, da denne Hovedſtad har
opnaaet fan hoi en Grad af udvortes Glands.

Hvo önſker altſga ikke, at der for Alvor maatte

420

tages en Beſlutning: om Kirken ſkal ophygges
eller ikke? — Man ſtal engang have have den
Plan, at Richolai Sogn ſtulde aldeles gage

ind og fordeles blandt Frue, Helliggeiſtes, Tri-

nitatis, Holmens og Garniſonens Sogne. Men
ved Preſten Saxtorphs Dod overdrog Cancelliet

Hr. Biſkop Balle, at indhente vedkommende Pr⸗
ſters og Kirkebetjentes Erklering om, Hvad |

Erſtatning de i Tilfælde af Sognets Ophavelſe

kunde fordre, og man fandt da, at Penſtoner
c. til diſſe og Enkerne udkravede en langt ſtor⸗
re Summa, end Renterne af Kirkens Capitaler

belsb. Menighedens bekjendte Onſte, at fee Kir⸗
ken opbygt, Vanſkeligheden at fane Stoleſtader i

— —

de andre Kirker, og den anførte Mangel paa

"Indtægter til at lønne de afgaaende Preſter og
Kirkebetjente bevægede Biſkoppen til at gjen⸗

tage fit eengang gjorte Forſlag: “at Kirken maat⸗
te opbygges.“ Kirkevergerne indgave nå en |
af 26 Lemmer af Menigheden underſkreven An-
ſogning om Tilladelſe at fane Kirken opbygt, |

og til den Ende at lade en Circulair omgaae

——

i alle de Danſke Stater for at ſamle frivillige

giſtraten, og denne ſkal ikke have erklaret fig

0
j

Bidrag. Cancelliet ſendte Anſogningen til Ma-

723

imod Kirkens Opbyggelſe, men tvertimod for⸗
ſikkret, at denne Plan kunde udfores for langt
mindre end 100% o Rdlr., ſom Stadsbygme⸗
ſterens forſte Overſlag var pag. Cancelliet til
kjendegav derpaa Kirkevergerne igjennem Mar
giſtraten: at dette Collegium ikke driſtede ſig til
at indgaae til Hans Majeſtæt med Foreſtilling
herom, førend man vidſte fig ſikker paa de
Hjelpekilder, ſom dertil maatte udfordres, og
anmodede derfor Magiſtraten om at indhente fra
Vedkommende i Menigheden beſtemt Erklering
om: hoad de ville bidrage til Kirkens Opbyg⸗
gelſe. Kirkevergerne Hr. Directeur Schulz og
Hr. Kjobmand J. Lund have nu udgivet under
deres Navn en Opfordring til frivillige Biz
drag, og tilſendt enhver Huuseier i Sognet
den med Begjering, at den maatte medde⸗
les dem, der boe i hans Huus og have Wone
til at yde et ſaadant Bidrag. — Forfatteren
af dette Stykke vil aldeles ikke indlade ſig
paa at dømme om, hvorvidt det onſtes eller
ikke onſtes af Menighedens Lemmer, hoorvidt
det er nødvendigt eller ikke nødvendigt at bygge
flere Kirker i Kjøbenhavn, men faa meget
er viſt, at Nicholai Menighed paa ingen Maa⸗

[|

8 3 BRØR
de bürde være lngere tvivlraadig: om Kirken
ſkal bijgges eller ei. Saaledes ſom den nu
ſtaaer, bor og kan den ikke ſtaae, Det er, ſom
i den trykte Opfordring "meget vigtig anmer⸗
kes, Menigheden, ſoen det Hele beroer paa.

Uden imidlertid at ville paaſtage, at Ringeagt
for Religion og "offentlig Gudsdyrkelſe horer
nu mere til Tidsalderens Aand end 60 Aar ö
tilbage i Tiden; faa møder der dog ved flige

n betydelige Collecter altid Vanſkeligheder, der

5 lettelig kunde bidrage til end mere at forhale

Afgjorelſen, og volde, at hverken det ene eller

det andet ble bragt til Virkelighed. Nicholai

Menighed er een af de ſtorſte og rigeſte i Kjs⸗

benhavn. Hvor let vilde det ikke være at ude |

ſtde 230 Actier, hoer paa 200 Rdlr. og der⸗
ved tilbveiebringe en preſentativ Summa af

50% o Rölr.? For diſſe kunde der jo i det

mindſte bygges — om juſt ikke faa for — ſaa

dog en ſmagfuldere Kirke end den forrige? —

Udfaldet mag i sorigt blive hvad det vil, ſaa

er det dog at onſte, at det ikke maatte tilſte⸗

des mere, endog naar Kirken er opbygt, at bes
grave Liig i og uden for den.

—

— —

3 ——

723

Rigmænd og Rigdomme.
Kjobenhavn har i de ſidſte tyve Aar gan⸗
"fe forandret fin Skikkelſe. Enten Rigdom⸗
mene nu ere virkelige eller kun tilſyneladende
— nok er det, man finder allevegne Spor
dertil. Der, hvor der fordum ſtod lave Bin⸗
dingsverkshuſe, ſtaae nu prægtige Gaarde, og
ſimple Kjobmandsbygninger ere blevne forvand⸗
lede til Forſtelige Palaier“ Equipagernes An⸗
tal tiltage dagligen, og om det end kun er en
Eomptotrbetjent, faa maa han i det mindſte
have en Engelſt Karre eller ſaakaldt Gig
at kjore i med ſin agteviede eller ucgteviede
Donna. Pppigheden i Klededragt og Leve⸗
maade tiltage ligeledes, og Pengene agtes nær
ſten for intet, naar det kommer an 85 at fils 0
fredsſilk Sandſeligheden.

Men hvor forandret er derimod Kisben⸗
havn ikke bleven i Henſeende fil Gavmildhed
mod Fattige og Trengende? Hoor faa ſtifte,
eller bidrage til at ſtifte i vore Dage, ſaaledes

ſom fordum, Sygehuſe for lidende Medbrodre, GEL

Hospitater for udfevede og kraftesloſe Menne⸗
ſker, Opfoſtringshuſe for faders og moderloſe
Born! —. Til Soirelaug finder man Medlem⸗

U

(|

1

U

mer £ Tuſindetal, og i Klubber og ved Trae⸗

tementer ere alle rige og formuende; men naar
det gjelder om at befordre en for hele Menne⸗

y ſteſlagten vigtig Sag, om at opmuntre Kons
ſterne og Videnſkaberne, om at formindſte den

menneſkelige Elendighed zc., ſaa trekker man paa

Skuldrene, faa flager man over de dyre Zi:
der, over de indſtrenkede Indkomſter, over
den ſtore Pengemangel, — og den Mand, ſom,
blot for fin Fornoielſe, gagerer to Valacher

med 3 til 40⁰ Rolr, aarligen, bidrager nu i
det hoieſte 3, ſiger tre Rigsdaler aarligen til

de Fattiges Underholdning — paa, den Betin⸗
gelſe, at enhver, Tigger holdes borte fra hans
Dor. Hvor megen Foie have vi ikke til at en⸗
"fle de Tider tilbage, da Kjøbenhavns Indbyg⸗
gere vare mindre rige og mere gabmilde? —

—

Had gaone de ſtore Capitaliſter, — hvis An⸗ |
tal ikke er ubetydeligt, — Staten og hver en⸗

felt Medborger? — De ſatte mange Han⸗
der i Virkſomhed“ vil man maaſkee ſvare; det
er ſandt; men hvor mange ſettes ikke tillige
ved dem i Uvirkſomhed? En ſtor Capitaliſt er
i Handelens Rige en Habohvirvel, der river als

king til fig. De ſtage ſom ſtore Traer, der

bes

tvætÉe al Saft fra de mindre til ſig; og deres
Gulddynger tjene dem, naar der ikke vaage⸗

des over at hindre det, kun til at ſkabe ſig 1

Forbindelſer og at lede alting efter deres Pri-
vatfordeel. Hvad er det for Mindesmerker, ſom
de Rige nuomſtunder opreiſe fig ? — Deres Pragt⸗
bygninger og odſle Liv er alt, hvad man taler
om. Naar de ere dode, faa ere deres Navne
glemte. Ingen huſvalet Fattig, — ingen fra
Undergang reddet Familie, — ingen paa Syge:
leiet ſukkende Aidende har nogen ſynderlig Foie
til at gjenkalde og endnu langt mindre til at
velſigne de ſteſte Tenderguldsmends Minde.
Naar de have betalt to Rigsdaler, til Fattig⸗
væfenet og fire Rigsdaler til Kirken og dens
Betjente, faa troe de at have gjort nok for
Menneſkeheden og Religionen. Claudi Roſſet
var kun Galanteriehandler, og ſtjenkede 30,000
Rolr. til St. Hans Hospital: hoo af vore ſe⸗
nere Rigsmend har anvendt en ſaadan Sum⸗
ma til ſaa ædelt et Hiemeed? — Ofte offre
de hellere deres Rigdom, medens de endnu
leve, paa Forfengelighedens og Yppighedens

Altar. De ville, ſom en vis Forfatter ſiger,
langt hellere fade Heſte end Menneſker. — O,

I
1

*

maatte dog ſaadaune haardhjertede Skabninger
engang forlade deres glimrende Boliger og over⸗
daadige Taffel, — faa vilde de finde, at mes
dens de foomme i Velledned og Overdaadig⸗

hed; lide mange Tuſinde virkelig Rod. Mar⸗

betenker, at J ikke kunne gjøre dem mere

frugtbringende, end naar J anvende dem til
at fremme 5 og formilde Eders Med⸗
8 e MESS

i Jat i Sig BEN 255 5 : 5
Å En gavnlig Indret ning 5

Di: hender, ſom bekjendt, ikke ſjeldenk, at

—

— ud SENSE

morbygninger kunne ikke verne mod Dødens
Vaaben, og den indfinder fig ſnareſt der, hvor
Pragten ſynes at ville boͤrtkyſe den. O J,
ſoom kunne faa obet beregne, hvor mange Ren⸗
ter Eders Gulddynger ville indbringe Eder!

— ů ———ů—— ů

praͤctiſerende Leger blitbe midt om Natten hen⸗

kaldte til Syge. Der, Hvor det gjelder om |
at ſkaffe haſtig Help, er det naturligvis ri ⸗
tigt, at Legen ufortobet indfinder fig hos Pa⸗
tienten. Men baade den Læge, ſom har og den,
ſom ikke har ſelb Equipage, befinder fig" ert
en critiſk Forfatning. Ved at gage til Fods

Å

vd i,
4

er 15 ifær om Vinteren, naar han far lige i

ud af ſin Seng i Luften, udſat for at paa⸗

drage ſig Forkjelelſe, og ved at tobe, til hans Å
Kudſt, — hans Heſte og hans Vogn. ere bragte"

i kjorefordig Stand eller Üddunſtningerne have
fat fig, kan han forſinke ſig, og ſom en
Folge heraf komme. til Patienten, naar haus
Hjelp ikke behoves mere. Onſteligt vilde det
derfor bære,” at det maatte blive enhver

eller dog viſſe Hyrekudſke paalagt) imod en

paſſende Erſtatning / beſtandig at have en Vogn

bil dette Brug i i Beredſkab. Det er jo enhver.

Hyrekudſk ꝛc. paalagt at indfinde fig med en
Sluppe ved Ildsvaaͤde, — kan man ikke med
Foie — ifær for Betäling — ligeledes fordre,
at han ſkal have en Kareet i Beredſkab, naar
det gjelder om at frelſe et Menneſkes Liv? —
Ogſaa for Gjordemodrene er en ſaadan For⸗
felge nodvendig.

Blandede Nyheder

Ogſaa i Drammen har Vinteren opholdt ſig
lange i Aar. Et Bre af 21 April melder:
„Dramsfjorden gader neppe op førend om tre
Uger. Sneen Ligger, endnu tre til fire Alen
hoi omkring Halde — bog Abiſen ak 3

—

Maji ſiger: at i de ſidſte otte Dage har Veiret
varet mildt og. behageligt, og ledſaget af Tol
denveir. — J Kjøbenhavn 85 man nu det
ſtjen neſte Foraarsveir.
Kammerraad Marcuſſen bil bortforpagte
Isgaards Hovedgaard i Mols Herred, Ran—
ders Amt, og i manglende Fald fælge den.
ng Den 21 f. M. døbe i Aarhuus paa een
og ſamme Dag Conſumptlonsbetjent Wis bye og
haus Kone, — han 46 og hun 48 Aar gains

mel, — efterladende ſig fem Born, hvoraf de

fire ligge meget, ſyge. Fjorten Dage. i Forveien
dode en Datter i ſamme Huus.

. Den nye Gade ved? Roſenborg Hauge kan
nu frit paſſeres, og i Søndags ſpadſerede her

mange Menneſker. Det nye Sygehnus i den

er fuldkommen færdig og beboet.

Der er to

ſmukke Indkjorſler paa. hoer Side, og det

Hele tager ſig meget godt ud.
Sa Det reſpective Skrederlaug i Fridericia

har ladet bekjendtgjere, at det, i Folge dets An⸗

ſegning hos Amtmanden og deünes derpaa giv⸗

|

ne Reſolution, ikke for Eftertiden offentligen

jager efter Fuſtere eller uberettigede Skreder—
arbeidsforfardigere, men forbeholder fig fin Ret
til den eller dem, der lade ſaadant Arbeide for-
"færdige. — Det er i Grunden dog een af de

beſynderligſte Ting af Verden, at den, der on— |

ffer at lade ſye én Kjole hos en Fuſker, og

derved aabenbar viſer, at han ikke er forfen⸗
gelig / ſkal endnu oven i Kjsbet betale Mulct.

Bispevielſen i Frue Kirke, ſom var be⸗
ſtemt til Chriſti Himmelfartsdag, vil formodent⸗
lig blive opſat, da Stiftsprovſt Hr. Nordahl
Bruun endnu ikke ſkal være ankommet her til
Staden.

„% e f det ſpare Skyts paa: Cronborg Feſt⸗

ning er der indſkibet 10 Stykker ſireogtyvepun⸗
dige Canoner, ſom, efter Forlydende, tilligemed
flere, ere beſtemte til en Forcring for Deien i
Algier.

En Tydfſk Reiſende forteller i ſine An⸗

maerkninger over Sondrejylland: Naar en Jy⸗

de kommer drivende med en Flok Sotin eller

en Driot Stude, ſaa færtes Alting i Bevc⸗
gelſe, faa: forlader Haandvaerksmanden fit Vært

ſted, ſaa ſpringer Kremmeren ud i Doren, ſaa
gabnes de hide Vinduesgardiner, ſaa blive
Tjeneſtekarle, Drenge og Piger ſtaaende paa
Gaden, og enhver af dem taler kun om de ſid⸗
ſte Torvepriſer, om Gevinſt og Tab, om Ap⸗
penrade, om Huſum, om Hamborg, om Krig
og om Fred.“

J Kotzebues Breve fra Paris læſes nu,
at i Napoleon's Muſeum findes et Malerie af
Poul Veroneſe, ſom er det ſtorſte Stykke i
Verden. Det foreſtiller Brylluppet i Betle⸗

hem. Alle Figurerne ere livagtige Portraiter

af bekjendte Regenter i hans Tid. Muſican⸗
terne ere ligeledes jevnaldrende ſtore Malere,

og han ſelv ſpiller Violoncel. Markeligt er

*

'

730

det, at man paa Armene af de Antiquer, ſom
de Franſte have bragt fra Italien, finder Spor
til de Armbaand, ſom de Gamle vare vante

til at ſmykke deres Marmorbilledſtotter med.

— (Enhver Fremmed har fri Adgang og bes.

hover ikke at betale her, ſom paa adſkillige an⸗
dre Steder, tre Rigsdaler for at ſee det,
ſom ethvert Land bor gjøre ſig en re og
Fornoielſe af at viſe enhver.

Det Svenſte Videnſkabersacademie har k

8 Aar udſat en Guldmedaille af 15 Ducaters Ver⸗
die for en fuldſtendig Fremſtilling af de hiſto⸗

riſte i det Islandſke Sprog forfattede Traditi⸗
oner, ſom almindeligen kaldes Sagar, ſamt
en Underſogelſe om deres Alder 0 deres e
fattere.

3 J Underhuſet i Engelland har For ny⸗

ligen Boy til en Bondebesæbning , ſom oms
trent ſkulde have Liighed med Landeværnet hos os.

Storbritannien har nu 184/000 Linietrop⸗
per og Milits i Engelland og Irland, dernaſt

;490;,000 Volontairs, 27,000 Søefencibleg, ſom

med Marinen z. omtrent udgjore 300,000 Mand.
Den Churbayerſte Miniſter i London ſkal
have anholdt hos det Londonſke Hof om, at det

det ikke ſkede, bad han om fit Reiſepas. Men

hverken det ene eller det andet blev: ham til—

ſtaaget; man vil beholde ham ſom Gidſel for
Wees Sker rd. — Drake er imidlertid igjen

vilde tilbagekalde Miniſteren Drake, og derſom

3

731

2 i München og venter SO Inſtructioner fra FM
Regjering. i

Et prægtigt Taffeluhr i Form af en Tri⸗
umphbue og en koſtbar Camin, ſom Paven har
foræret Bonaparte, ſkulle henſattes i et af Sel
ſtabsverelſerne i Malmaiſon. 5 ;

Forſte Suzz o forhenværende Hospodar,
havde hemmeligen anklaget den nuvarende
Hospodar i Vallachiet, Fork Ipſtkanti, hos
Storherren, ſom den, der ſtod i Forbindelſe
med fremmede Magter og var farlig for Por—
ten. Storherren lod Hospodarens gamle Fa⸗
der, der lever, ſom Privatmand i Conſtantino⸗
pel falde, og ſagde ham Angivelſen, men
ikke Angiveren. Den Gamle Ipſtlanti bad nu
om en upaetlſk Underſogelſe, uden i Forveien
at tilkjendegive den Anklagede det, og lagde
til, at han ſelv, derſom hans Son fandtes
ſkyldig, vilde hugge Hovedet af ham med egne
Hender og fuldførg Dommen. Sagen bleg
underſagt, men Anklageren kunde ikke beviſe
fin Angivelſe, og blev befor forvüüſt til Hen
Rhodus. i N En

Den i Paris udkomne Ooerſettelſe af
Wneiden ved Dellile gager rivende af. Den,
paa Pelinpapfir, er allerede udſolgt.“ Dek
ſamme har været Tilfaeldet med Prtisſkrivtet:
hoilken Indflydelſe har Luthers 5
f haver paa Eurapas politiſke Forfatning ze!

*

i

rendes Palaier, "Krudmagaginerne- 2.
ris ſpillede han fin Rolle ſaaledes, at de, der

hele Frankrige i lys Lue,

737

Eu FranfE Caper ſtal se opbragt et
Eugeiſt Skib, ſom havde 200, 00 Guineer
sg. vigtige Depecher til Admiral Nelſen ombord,

De nyefte Efterrerninger fra Paris fad»

feſte tilfulde, hvad de Londonſke Blade af d. 17
f. M. melde, at Mehee de la Touſch har be—
draget Drake. Mehee, ſom i Correſpondencen

med Drake kaldtes Muͤller,

ladet trykke en fuldſiendig Efterretning om fin

Flugt fra Hen Dleron a ſit Ophold paa Jer-

ſey og i Engelland. Allerede i Revolutions⸗
tiden og i Polen ſpillede han en vigtig Rolle.
Han udgav adſkillige politiſke Skrivoter, og blev,

fordi han var anklaget i Anledning af Helder

desmachinen, deporteret. Han kom til Engel⸗
land uden en Skilling i Lommen, traf i Lon⸗

don adſkillige Emigranter, og vandt deres For⸗

trolighed ved at forſikkre dem, at han havde
afſverget Jacobineriet. Da Krigen brød ud
igjen, gjorde han en Plan til at formere en Jaco⸗
binerklub i Paris, afbrænde alle de nhe Regje⸗

havde ſendt ham, troede, de correſponderede
med en Jacobinerklub, ſom lovede at ſatte

har i Paris nu

og ſom kravede

J Pa⸗

Penge for Generaler og Soldater, der kun

exiſterede i Mehee s Med: 28 Mate koſtet 1929090
Libores. f

1 11 0

"JBS:

i Privatbreve fra Paris melde, at de mange
indlobende Adreſſer ſammenligne Bonoparte

med Carl den Store, for at bevæge. ham til

at antage Keiſervardigheden. Der ſiges i ov⸗
rigt, at der allerede broderes paa Keiſerkaa—
ben, at der arbeides paa: et Reglement for
Kroningen, og at Statsraaderne ſtulle have
Titel iel Keiſerlige Raader 20.

J Berlin har en Dreng pan 14 Aar for fore
fiden Serre fig ſelv. Han ſkjod fig ihjel med
to Piſtoler, hvoraf han fatte den ene i Mun⸗
den og den anden paa Bryſtet, og affyrede
begge paa eengang. Han var ſin Faders ene⸗
ſte Son, og Aarſagen 10 hans Glerzing er
n

J Viborg begynder man nu ogſaa at be⸗
kjendtgjore de ved Forligelſescommisſionen ind⸗
gagede Forlig. Saaledes er et Forlig angaa⸗

ende Huusmand Niels Jorgenſen, ſom har gi⸗

vet fig ud for en Peder Teglbrenders Karl,
og derved” ſogt at ſkaffe fig Credit og Penge,
offentlig bleven trykt.

Biſkop Birch har nu kjobt en Gaard i
Mariboe, et af de paſſeligſte Steder i Stiftet,

| for 3500 Rolr. — Oſtergaard i Viborg Stift

A

i Jylland er ſolgt til Proprietair H. Hanſen
fra Thy for 102,000 Rdlr. — Hr. Etatsraad
Meinke har ſolgt ſit Lyſtſtcd i Lyngby til Factor
Pingel for 3500 Rdlr.

Paa Canalen er nyligen allerede ankom⸗

men adſkillige Skibe til e 5

0

BE

Praſten Hr. Wedel Fortæller folgende! mor⸗
ſomme Aneedote. Da han reiſte fra Aareſunds
Fargegaard til Haderslev kom han i Kaſt med
en Pranger fra Jylland. Da denne horte, at

han kom fra Kjobenhavn, ſpurgte han, hvad
man i Hovedſtaden ſagde om det ſtore Gudsun⸗

der, der fulde ſkee ved Juletider. Praſten ſoa⸗
rede, at man der ikke, kjendte noget til dette,
Sagn. Hvad? ſagde Prangeren, og det ſtager
pan Prent, ſom jeg kan fremviſe. Praſten og
flere med ham troede at det var Sibylle Spaa⸗
dom, eller ſaadant Lapperie, ſom hans Overtro
grundede fig paa: Men han vedblev fin Paa⸗

ſtand, og ſagde, at det, ſom nu ſkulde ſtee, habv⸗

de han laeſt i fin Barndom i fin Catechismi
Sentencer: (der ſkal ſkee Tegn i Soel og

Maane og paa Jorden ſkal Folket blive

bange af Mistroſtighed ꝛc. Luc. 21 C. 25 b.“

'

!
|

å
(

|

2

—

— Efter nogen Ordvexling endtes Samtalen
med, at Iyden af fin, Tegnebog tog den Dan-

ffe Almanak frem, og viiſte, at der bed den 16
December 1801 ſtager: at Solen ſtager op

Kl. 3. 31 Min.“ Saaledes kan ſtundom det
eneſte Skribt, ſom kommer i enhver Almue |

mands Hender, endog i det T9de eee
bidrage til at e Overtro.

— —

Rettelſe.

.

|

S. 704. Lin. 3. Carl v. Mandern uden,

e Trpkt hos p. H. Hoeckes Enke, |

Npefte

Stil dert i e

„ 3
Kjobenhavn.

5 5 É e

Den 11 Maji, 1804.

— —

Udgivet og forlagt af J. Werfel.

Bispevielſer og Bisper.
Kongeſtaden har i diſſe Dage oplevet en Begi⸗

venhed, ſom i det mindſte er ſjelden i den Dans
ſke Kirkehiſtorie, og ſom for Sjællands Biſkop

er en Vre, ſom neppe nogen af hans Forgjan⸗

r

gere have nydt. Fem Bisper ere indviede paa
een Dag. Ikke blot Handlingens Hoitidelighede
men ogſaa de Mænd, der bleve indviede, oß⸗

vekke her den varmeſte Intereſſe. Hod huſken

ikke her paa Einers og Zarines fortræffelige
Digter, pas Kenophons heldige Overſcktter?
Hvilket Held for et Folk, for dets Oplystzing
og dets. Sjeleforgdling, at ſaadanne Mænd

SET RER |

— ikke en Biſtop Bagger — balges til Lau. |
dets forſte Geiſtlige? — Denne Hoitidelighed
leder os tillige til at anſtille Betragtninger |
over, høorlevee Oplysningen har indſtrenket
Bis pemagten til dens ſande Skranker. De |
var 9 Romerſke Biſkopper, der omſider opſpinge⸗
de ſig til Paver og regjerede Europa med der |
a res hierarkiſte Jernſcepter. Det var Biſtop⸗ |
per, ſom overalt. blandede ſig i Regjerings,
ſager og ved deres hemmelige Indflydelſe virke⸗ |
de i Krig og Fred. Hiſtorien viſer, at Kon⸗
ger, ſom fjerne Folkeſlag ſkjelvede for, maatte
gibe efter og ydmyge ſig for diſſe Geiſtlighe,
dens Overhoveder. Man har iſqar Erema
i den Danſte Hiſtorie, ſom tilfulde viſer, hogd
Biſkopperne torde vove endog mod „
Hoveder. — Efter Knud den Stores Dod kap, |
pedes hans Sonner om den Engelffe Krone
Harald, den ene af dem, havde ved nedrig Lis
bragt det faa vidt, at han var bleven: udraabt
til Konge. Men da han ſkulde krones og fab. |
ves, vægrede Ertebifø Ethelnoth fig. for at fen, |
rette denne Ceremonie. „Knud, min oprigtig, |
fie Ven,“ ſagde han, har anbefalet mig site ;
to Stedſonner, Edvard og Alfred. Dem bor

*

jeg holde Tro og Love. Kronen og Scepteret

legger jeg her pax Altaxet, og diſſe hverken

negter eller giver jeg Dig. Men jeg byder ſom 2
Erkebiſp alle Bisperne: ikke at overgive Dig

dem eller ſalbe Dig. Nu borttag Du, om Du
tor, hvad: jeg har betroet. Gud og Altaret.““

Forgjeves truede Harald; forgjeves tilbød

han Forcringer; Ethelnot var ubevægelig, —
Soend Eſtridſen gab engang en Nygars⸗
aften et ſtort Gjcſtebud i Roeskilde; de for⸗

nemſte Mend blebe indbudne. Man drak

ved denne Leilighed, efter de Tiders Sedvane,
mange ſterke Drikke. Nogle af Gjaſterne

bleve beruſede, og tillode ſig fornærmet: ige Yt⸗ i

tringer mod Kongen. Dette forbittrede Svend i

faa. hoi en Grad, at han i fin Haftighed Da⸗

gen derpaa lod nogle af dem dræbe i Kirken.
Da Kongen nogen Tid derefter kom til Kir⸗

ken, ſtod Biſkop Vilhelm i Kirkedoren og

forbed ham at komme ind. Kongen vilde
sfrænge ſig ind med Magt, men Bispen ſtodte
ham for Bryſtet med ſin Bis peſtav, og ſagde:
„Morder! Du har beſmittet Guds Huus med
Blodsudgydelſe h, Nogle af Kongens Garde
trak nu deres Sværd og vilde hugge efter Bis⸗

AR

U

738

se 1
1
LE!

i
i

pen. Men Sbend bles ſtagende ganſke for |

ſtenet og glemte i dette Sieblik, at han var '
Konge. Iſtedet for at benytte fig af fin Myn⸗
dighed; forlod han Kirken, aflagde fine Konge i
lige Prydelſer, indfandt fig i grove Klæder og å
kaſtede fig paa Knæ uden for Kirkedoren. Her
kom Bispen til ham, løfte ham af Kirkens Band,
og Geiſtligheden gik i Procesſi jon forved ham

til Altaret, hvor han nogle Dage derefter ſtod

offentlig Skrifte og erkjendte ſin Forbrydelſe.
— Hovor meget dette end beviſer Biſkop Vik |
Helms Kjerlighed til Retferdighed, og den Fri |
modighed, hvormed man i hine raa Lider tor,

de ſige endog en Konge offendlig, at han var ex
Morder, naar han lod et Menneſke dræbe uden |

Lob og Dom, for af tilfredsſtille fin Heongiet⸗
righed, ſaa er det dog altid, i det Hele bø |
fragtet, en Lykke for Menneſkeheden, *.
geiſtlige Magt nu er file fra den verdsligt,
J vore Dage, hvor det mere kommer an pad,
at handle ſaaledes, at man kan forſpare fine
Handlinger for Nutidens og Efterverdenens
Domſtoel, end for Kirkens Tribunal, bor og
Geiſtligheden kun ſorge for, at befordre 0
gieuſitet og Oplysning, og befæfte Sandheden |

59 Sadelighedens Rige. Alt det vorige bor
den oberlade til den verdslige "Magt,

U *

Kofenbors Hängt

Denne Hauge ligner i mange Henſeender det
fordum fan. berømte Eden. Saalenge Folk befin⸗
de ſig her, ere de tildeels i en fuldkommen Uſtyl⸗
dighedsſtand. Det eneſte, de ſynde med, er
maaſtee Hinene. Haugen koſter imidlertid Lan⸗
det mange Penge, det vil ſige, ikke at under⸗
holde, men ſom en Rede, hvor al Mode⸗ og
Glimreſyge i Klædedragt udklakkes. Uagtet
den beſoges af Spadſerende den hele Dag fra
tidlig om Morgenen til ſildig om Aftenen, ſaa
lader Dagen fig dog her inddele i fire. Perio⸗
der. Den forſte Periode begynder om Mor⸗
genen Kl. 5. Paa den Tid hører man Fug⸗
lene ſynge og qviddre, og ſeer hiſt og her imel⸗
lem Buſtene en eenſom Nymphe, ſom har væ:
ret ſaa heldig eller uheldig at komme for ſilde
den forrige Aften til Udgangene. Hun anſtil⸗
ler philoſophiſte Betragtninger over Menneſke⸗
nes Tilſtand i Paradiis og det paafolgende

Syndefald. Henimod Kl. 9 ſamles Ammer |

740

med Bort, 885 — Hy pochondriſter / tom ikke gib
voare hjemme, — Dagdrlvere, ſom ikke olde,
hvorledes de ſkulle drebe de "Dage, ſom de
ikke kunne fane nok af. Denne Periode varer |
til omtrent Kl. 11. Da begynder der en um, 0
ſom maaſkee kunde kaldes den politiſke. Nu
indfinder der fig drabelige Politikere med No
fer og andre courieuſe Blade i Haanden. He i
afgjores, om Bonapartes Conſulat ſkal bett
arveligt eller ei; — om Expeditionen paa El.

gelland fkal udføres „ her fortelles, bla
mange andre vigtige Nyheder: HG den 1

Maji bleve de forſte Reier ſolgte i Kobe
havn“, — her holdes Forelæsninger over den
Europelſke Politiks Ober- og underoagt |
De Politiſerendes Appetit gjør da i ee

lighed Udſtoget i Sagen. Maar Kl. flader 1e
vandrer Selſkabet hjem; om der end ikke ſkulte '
blive noget⸗ af Expeditionen aa Engelland; ti

man tænker here, hond der er meget rigtigt at

1

man ikke bor for ſomme ſi ſit Middagsmaaltid ellet '
f lade ſin 1 deſertere for en ſaadan Bag
tels Skyld. Nu forandrer Seenen ſig igien
og den tredle Nerlode indfinder ſig“ Folk,
ſom vel kunne blive⸗kjede af Tiden , men ile

| 743

af den frie Luft, — Orenge, ſom ville ſanke

vilde Caſtanier, og Tjeneſtepiger, ſom ere vacan⸗
te, ſamles efterhaanden, Bonderkoner og Gold⸗
ammer med den nye Generation ved Haanden
og ved Bryſtet vælte fig: omkring i Graſſet,

Notabene der, hvor der er noget. Endnu er
man her ganſke ugeneret. Men endelig kommer
den fjerde Periode, ſom er ganſte forſtjellig fra

alle de foregagende. Fra alle Kanter ſtimle nu

de Spadſerende til, i forſkjellig Kladedragt, i
forſtjellige Henſigter, af forſtjellige Stender og

af forſkjellige Nationer. Med Ratuglernes og

Aftenens Ankomſt nærmer der ſig l ogſaa et Slags
Muſik, ſom der bedre lader fig ſpadſere end

danſe eller nynne efter. Muſtcanterne tage

Sade i den ſaakaldte Cavaliergang, der, ſom
hoer Mand veed, juſt ikke altid beſoges allene

af Cavalierer. Hvad her foregaaer og hvad
her underhandles om, det hverken kan eller bor

der tales om paa Prent, nok er det, den kyd⸗
ſſte Maane er Vidne dertil, og det vilde den

ſandeligen ikke vere, derſom man bar ſig
anderledes ad, end man burde. Imidlertid

5 ſpadſerer m man op og ned .i den cabaltermas⸗

ſige Sag hegen og dna des den Duft, ſom

— 7

*

en belgjerende 3 af og til hemmeligen
Fører: over fra Gartnerens veltillukte og
velbefeſtede Blomſterhauge. At ſee og lugte
Blomſtern ne ſelb/ det ſkal, ſom man vil paa⸗

ſtage, kun være dem forbeholdt, der ville for⸗

ſyne ſig med en Bouquet, og denne Lykke

nyde kun Damerne, naar de ſkulle ſtaage til

Comfirmation eller ſtaae Fadder. Naar nu

. faaledes Elfferen med fin Elffede under Armen

æg Forretningsmanden efter fuldendt Dagar⸗

|

beide nyder den kjslende Aftenſtunds Beder».
lavægelfe; ſaa behover midt i deres Glæde kun

zen Gartnerdreng at gjøre et Trek i i Klokken,

for at ſtremme dem alle oe Spurver ud ff |

egen: .

Det Dan ſke Sprog.

i

Mange Menneſker ſynes nu at arbeide af alle
Krafter paa, at udrydde det ſidſte Spor af
vor Nationalaand. Vor "Klædedragt og vor
Levemaade, vor Smag og vore Ferlyſtelſer 90
ere allerede for en ſtor Deel ikke mere Danſte⸗
De ere tildeels en Blanding af mange andre

Mauanets Sade og Brdtegter. Selb vort Sprog

743
begynder man nu at omdanne ſaa meget, as
det tilſidſt vil Blive ligeſaa vanſkabt ſom alt
det øvrige.” Vore gamle gothiſke Bogſtaber
— noſten det eneſte Mindesmerke om vor
Herkomſt — vil man ogſaa ſtille os ved.
Man vil, ſaa at ſige, paansde os Latinernes
Bogſtaoſkrivt. Dog vilde det verre godt, der⸗
ſom man lod det blive derved. Men man
holder ſtundom ligeſaa ſyndigt et Huus med
det ſtakkels Sprog ſelb, ſom med fine Fi⸗
nancer. Danſke Ord ſkulle ſtrives med Latin⸗
ſke Bogſtaver, og Latinffe Ord ſtaves med
Danſte Bogſtaver. Cicero ſkal hedde Kiſers
eller Kikero, enophon, Senofon ꝛce. Or
dene ſkulle beklippes i alle Ender. Saaledes
ſkal Insula ikke ſom fra Arilds Tid hedde Oe,
men O, ſtjont der dog er en himmelhol For
ſtjel imellem O ſom Bogſtab og O ſom Land.
Mangt et Menneſte, ſom er nok ſaa od
ſelt med ſine egne og andres Penge, er dog
den meeſt ſamvittighedsfulde Oeconom, naar
det kommer an paa at ſpare et Bogſtab. Hvad
bliver Folgen af denne evige Beklippelſe? File
ſidſt ville bi ikke kunne kjende vort eget Sprog
igjen. Den ene afklipper et Bogſtav, den an⸗

1

budet over 100 Perſoner af Departementerne

4 å

den endnu t og den tredi i der et, og ade
vil man maaſkee ffrive omtrent ſaaledes: en
bel Del Or, ſom ikke mer ſes / iſtedet for: en N
heel Deel Her ſom ikke meer ſees. — At sive
Love for, hvorledes Netſertoningen bor være, »
effer fragfe den ſom Rans mand, der beklipper,
beftjæler og vanſtaber Sproget vilde rigtig
nok vare en Latterlighed, chi i Videnſkabernes
Rige ber der vel gives faſte og af Brugen
ſanctionerede Forſkrivter 7 men aldrig Straffe⸗ h

IJode. Men erkjendte S progkhyndige kunde dog

nok zues om, at faſtſette Regler for Retſtrioß⸗ Å
ningen, ſom det vilde væve en Skam at afvige |
fra, og ſom da vilde beſkytte det arme Sprog 1
for ethwert Slags: Ordbeklippelſe og Ordomſkab⸗
ning. Derſom dette ikke ſkeer, medens det
endnu er Tid, ſaa vil vort Sprog i de fleſte |
Henſeender komme til at ligne en vis Haug, ;

ſom et Leg det andet. 5 f

lan dede Noheder ; gå!
Tit Bispevielſen i Frue. Kirke var der ind .

Hoffet ꝛc. — Til denne Hoitidelighed blev der
ferferdiget et Par npe Meſſeſtjorter.

XY

| 745
ren Fragten fra de Danſke Beſtindiſte Her til

Kjobenhavn er nu ſaa hol, ar man betaler 26.
i Fragt af hoert Pund Sukker og 22 ß᷑̃. af hoert
Pd. Caffee. Dette ſtal küdeels være en Folge af
den gode Krop, der har været ei Aar og ſom
N Skipperne nok at beſtille. 5

Fregatten Najaden, ſom ſkal bringe For⸗
Wenger til Deyen i Algier, gager i diſſe Dage
Ander Seil til Middelhavet.

Blandt det ſpillende Perſonale i Franſe
Giger ſom fkulle opfores d. 16 d. M. ere
de ee Depuy og Frydendahl. ;

J Hr. Biſtop Bruuns Fgraværelfe har
Hr. ph. Fleiſcher ladet bekjendtgjere: at uag⸗
ter den Maade, Mad. Pytter har brugt ved of
fentligen at opkaſte et Slags Anke over, at
de Spedalſteni St. Jorgens Hospital ei een og
anden Henſeende mangle den fornedne Omſorg,
uagtet deres Sihgdem efter. flere anſtilte Forſog
maa anſees for ulegellg, og uagtet Mad. Byte
keub Forhold kunderhos Ükyndige lettelig kaſte
en Skygge paa Directienens Haydlemaade, fad
heuviſes hun dog til Her Doctot Monrad for
med I ham at gore den fornodne Aftale om at
fade udleveret et Par Hospitalslemmer, paa
hem Hr. Doctoren og hun maatte troe, at
Forſoget bedſt kunde anvendes, Hoad Hospi⸗
talslemmernes Heconontte angager, da tillg⸗
der Indreiningen ikke „i Henſeende eil die⸗
weft Jorhold, at bringe ſamme ander

1

746

*

ſkaffe dem flere Ugepenge, end de hidtil have
po ſaalcnge Hospitalets Formue ikke
er iſtand til at bære en ſaadan : Forogelſe

i fine Udgivter. — Hoo kan fæfe denne hele
2 18 uden at ynkes over Medicinalvc⸗
ſenets ſorgelige Tilſtand i Bergen? For⸗
tjener en Indretning, hpor ulykkelige 1

DRE ikke kan bringes under Regler eller J

ſtrænkning, og hvor man af Mangel paa Fr. i
maa beqvemme fig til at udlevere Lemmer, for
at anſtille Forſog med dem, fortjener en fan |

dan Indretning Navn af Qospital? — Man
bor onſte og haabe, at Horigheden vilde usiere
N den hele Sag.

J Wiborg koſtede d. 5 d. M. en Lende

Nag 7 Rdlr., Byg 4 Rdlr. 64 f., et Pund

Smer 14 til 16 fl., Oxekjod 8 til 12 f. Pundet.
Diſtrictschirurg. Raupach begyndte den
13 f. M. Vaccination i Ebbeltoft. Han har
allerede vaceineret der 15 Born, og han til⸗
Byder alle Diſtrictets Beboere fri Vaccination.

Regler eller . ſigeſom Di⸗ i
Tectionen ikke heller veed ÜUdveie til at for⸗

Den Danſte Regjering har i forrige Aar

bevilget en Summa af 12000 Rolr. til at for⸗

Bedre Fergeſtederne. Heraf ſtal der anvendes

4500 til en Bro ved Heiligenhafen i Holſteen
og til at opmuddre den derværende Havn.

General Moreau er nu i ſit Fengſel me |

get anſtendig logeret, og haus Gemglinde kan

747

nu i Vagtens Overderelſe beſoge ham. — Ge⸗
neral Murat, Bonapartes Svoger, Duroi og
andre Perſoner have ladet ſig gjore Statskare⸗
ter til „Brus ved ſolenne Leiligheder.
Revers har man nu udgivet et Skrivt:
om Nodvendigheden af den Eonfufariffe ao
velighed.
Chevalier Meonfabged d'Ohſſon, Sven
Miniſter hos Porten, har udgiver paa Franſk
en hiſtoriſt Skildring af Orienten, ſom han har
| tilegnet Kongen af Sverrig.

Det Wienſke Hof har ſparet en udenlandſt
Amba fader ſom forlaugte nogle Individuer
zudleverede, at diſſe, ſom Keiſerlige Underſaatter,
i Tilfelde af en documenteret Klage, kun N
dommes efter Landets egne Love. :

J Le Miroir de la France, Mars 1884
findes folgende Anmerkning over de nuverende
Statsforhold. Det Tydſte Rige, Hſterrig og
Preuſſen ere ikke forenede ved nogen Alliance⸗
tractat. Rusland har kun een med Dannemark
ſiden 1765 og med Sverrig ſiden 1799. Frank⸗
rige ſtager i Alliance med Spanien, Holland,

Schweiz og den Italienſke Republik. Engelland
har kun een Alliancetractat, nemlig med Por⸗
tugal, og de Americanſke Friſtater aldeles in⸗
gen. Saaledes ere, paa Frankrige ner, alle
Europeiſte Riger næften iſolerede fra hinanden.
Moreau's, Pichegru's ꝛc. Proces ſkal tryk⸗
kes bagde i det Franſte og Tydſke Sprog.

—

Beſkyttelſe.

748

Paa den Engelſte eil Jamaica beſtemte

Convoy have over 400 Menneſker ſat Livet til.
General Deſſalines har udgivet en Pro⸗

elamalion til Indbyggerne paa St. Domingo,

ſom e EL at uge et ebvigt Had til
de Frauſke og det Fraaſte Raon, og hol⸗
tideligen at opgive alle Erobrings⸗ og For⸗

ſtorrelſesideer“ Det hedder deri: „Fred
med vore Naboer, men evigt Had til Frank⸗

rige!“ — RNegrene pag St. Domingo vedblive
at udøve. mange Gruſomheder , og maſſaerere,

aa Chirurgertze, Proſesſtoniſterne og Fruen⸗
timmerne nau, alle Blanke. Der gives her to

Partier. Deſſalines bil, at Oen ſtal vere
fulbkommen uafhengig, og Chriſtoph og Mulat⸗
ten Gekard, at den fat gives under Engelſk

Eu Del af Melſons Flaade Kal. være ſei⸗
et fra Malta mod Algier.

Der tales nu om, at der bliver tre Coh-
ſuler, foruden Keiſeren i Frankrige, ſom Bo⸗
naparte kal udnævnes til; at han ſelb antager
Titel af Majeſtat og de andre af Durchlauch⸗

tighed; at een af Bonapartes Brodre bliver den
tredie Conſul, og de 4 aldſte Generale Mar⸗

challer af Frankrige ꝛc.
Den Engelſte Geſondt Sir rater r Smith 4

er bleven rappelleret.
J Paris ere nu Loaffelfprvaerkerterne me⸗

get i Brug. Et ſaadant Fyrvarkerie er an⸗

*
'

—

|
|
|

i

749
N bbht 580 et Fad og tendes bed en liden ſkjult
Lunte. Naar det brændes af udbreder det den
fortræffelige Vellugt over hele Vorretſet⸗
Kotzebue meddeler nu i der Freimähtige
en Efterretnilg om de! Franſte Theaterſfr ibenters
Belenningsmaade i Paris, hvorved Tenderne
maa lobe enhver Theaterforfatter i Vaud efter at
ſkrive Theaterſtykker iFrankrige. Indtegten for
Hvert Stykke deles ö tre Dele, og en Syvendedeel f
af den ene Trediedeel fager Forfatteden, det Be
vil ſige, ikke eengang, men hver Gang Stykket |
ſpilles 1 Frankrige, hvor der gides over hundre⸗
de Theatre. Denne Indtagt mider han ſelb
for Livstid og haus Arbinger ti Aar efter hans
̃ Dod. Den bekjendte Componiſt d⸗Aillerac har
nu allerede en aarlig Indtegt af 6000 Rdly.
af fine Stykker. Menneſkehad og Anger ſom
efter Kotzebues egen Forſikkring i Tydſkland
ikke har indbragt ham ſom Forfatter mere end
280 Rdlr., har derimod i Frankrige indbragt
en Mad. Molé, ſom har overſat det k Frauſß,
6000! Rdlr. En Franſt Forfatter behover kun
at ſkrive fire Stykker, on gere Lykke, ſaa er
han anſtendig forſorget⸗ Ligeſaa rundeligen
belonner man. Skueſpilieriſe i i Frankrige. En
Acteur af forſte Rang faäer 6088 Rolr. aarli⸗
gen, men deraf fradrages en dis Summa, form
udfættes paa Renter, og naar han afgager,
fager han hele Summen med Renter udbetalt.
En Skueſpiller kan ſaaledes allerede i ſit kode
Aar bære anfændig ge:

RER

En Dame, ſom vil være med i Bongpar⸗
tes Afteneircler, fi ſiges i ſamme Skrivt, har nu
ligeſaa ſtor en Üdgiot ſom fordum en Hertug⸗
inde, Beweis omtrent 5000 Rdlr.

; J l det Hſterrigſte har man giort to vigtige
Oypſindelſer. Den ene beſtager i at Serede Tuſt,
Gværte ꝛc. af Toro, og den anden i at tiſoere⸗
de et Slags meget haarde Mpurſtene, uden Bren⸗
deved, Toro eller Kul. Opfinderen af diſſe
Stene har allerede opfort en Muur af 1500
Favnes Længde dermed. N

Paa ſidſte Leipziger Meſſe var der en

Tuſindkonſtner, ſom havde 30 Figurer i Vox,
der foreſtillede Roveren Schinderhans med
fine Colleger. Han vilde opføre et Slags Lyſt⸗
ſpil, hvori deres hele Forhor ſkulde foreſtilles.

Men Horigheden, ſom ikke fandt dekte Drama
af tilborlig moralſt Tendence, fod: det Hele

forbyde.
; q J Lloyd's Evening poſt ſiges, at 15 fra
Calais elite Danſt Skib har berettet, at
det efter Vedkommendes Ordre blev tilladt de un⸗
der Embargo verende neutrale Skibe at be⸗

give ſig bort, men det maatte ſkee d. 24 f. M,

da Tilladelſen kun ſtrakte ſig til den Dag, og
de ſom tovede lengere, maatte forblive dan
indtil Landgangen er iverkſat.

Kiobenhavn. Trykt hos P. H. Höͤeckes Enke.

Ny eſte

n
Se |
Kjobenha v n.

No. 48.

Den 14 Maji, 1804.

Udgivet og forlagt af J. 5 er fel.

En Portpaltfam dns,

Til Üdgiveren!

Beg tog mig for ikke fænge' ſiden den Frihed,
at ſende Dem en Beſkrivelſe over en Samling
af Malerier i den Hogarthſke Smag til Ind⸗
rykkelſe i deres Blad. Jeg ſporede ſnart Virk⸗
ningen af Deres Beredvillighed til at unde den
en Plads deri. Aldrig ſaaſnart var Bladet
kommet ud, førend en mig ubekjendt Mand
kom til mig, og, fnyſende af Harme, kjobte
mine Malerier. Han. betalte mig / hvad jeg for⸗
langte, og ſpargte mig, i det han vilde gage:
„Had mener Der jeg vil gjøre med Deres

*

257 É
Malerier 2.— Brænde der. Inden i Aften
fkulle de være forvandlede til Aſke.“ — Jeg ſmi⸗
lede. — De leer, min Herre! — Tag Dem
i Agt! det ſiger jeg Dem, Weed De, hvem jeg
er? — Directeur i det! Selſkab i“ *. Sel⸗ '
ſkabet har gjort en Collect, for at kjobe og
Brænde alle deres ſkammellge Malerier.” Jo,
man veed) nok, hvem De har meent med Deres
Stiklerier. Tag Dem i Agt! det raader jeg
Dem. Denne Gang ſlipper. De med, at vi
brænde Deres Smererier, — kommer De endnu
engang, faa kan De vente ſelv in natura den
ſamme Skjebne.“!“ — Deu thkke Directeur var
faa carmoſinrsd i Anſigtet, ſom en opblaſt
kalkunſt Hane geg ſagde alt dette, med en fans
3 dan Jvrighed, at jeg ikke fif Leilighed til at
fremkomme med et eneſte Ord til mit Forſpar.
Jeg lod mig altſaa note med at have afſat
mine Stykker, og troſtede mig med, at jeg C
levede i et Land, hvor man kun brændte: Ma⸗
lerier. Denne haſtige Afſctning opmuntrede

» mig til, ligeledes at ſende Dem en: Beffrvivelfe

over en Samling Portraiter af Perſoner , jeg

har kjendt, og ſom jeg har malet i Vinter.

Ved at laſe Beſkribelſen over Originglerne,

2 ö 1

Er

haaber jeg, De ikke vil finde n aldeles
en
No. 1.

Mads —, Son af en Forvalter i **,
ſom forſtod faa godt at forvalte Godſet, at
han fra en Prakker blev til en Herremand,
medens Godsejeren fra en Herremand blev til
en Prakker. Mads var fin Faders eneſte Barn
og fin Moders eneſte Troſt og Glade. Vel
üudmerkede han ſig allerede ſom Dreng ved
ondſkabs fuld Kaadhed, men Moderens antog
alle hans ſlette Streger for Vittighed og for
den hos de ſleſte Drenge naturlige Vivacitet.
Ligeſonn han voxte til, ſaa fik diſſe Streger
endog Navn af umiskjendelige Spor paa Ge
nie. Uagtet Faderen vel indſage, at Sonnen
maatte kunne gjøre ſin Lykte ved at folge hans
hæderlige” Fodſpor, piinte haus elſkede Wg⸗
temage ham dog ſaa lange, til han lod
hendes Kjeledegge ſtudere. At ſee ham ſom
Prœſt engang paa Prakeſtolen, at habe en
Soigerdatter, ſom kaldtes Frue, og en Son, øf
ſom var vel⸗ eller hoicrverdig, vare Üdſigter,
ſom kildrede Madamens Egenkjerlighed alt for
meget til, at hun ikke ſkulde anvende alt paa

N

*

734

at ſkabe en Preſt af ſin Mads. J Skolen

udmerkede den kjere Mads ſig ligeſaa meget
ved Kaadhed ſom ved Stupiditet; han malede
med Kride alle Slags Figurer pan Rectorens
Nyg, heftede Conrectoren Papirer paa Nakken,
og feſtede hans Parykbukler faſt ved den Stoel,
han ſad paa. Men de ſtore fede Kalbe og de
delicate Dyrekoller, ſom Forvalteren ſtundom
ſendte enhoer, der kun i mindſte Maade havde
med Skoleregjeringen at beſtille, kaſtede Ret⸗
færdigheden Støv i Hinene, og det traf ſig

noſten altid, at een eller anden Martyr maatte

lide for Synderen. Efter fuldendt Skolegang,
men ufuldendt Skolelerdom, blev Mads ſendt

e — er ask

til Hovedſtaden. Uagtet han, ſom Gud og

hoer Mand veed, aldrig havde bekymret fig om
noget mueligt Studium, faa fif han dog Zi:
tel af Studioſus. Nu var han i: fig rette
Element. Hans hjemmegjorte Klader bleve

caſſerede, og inden man vidſte et Ord deraf,

var han forvandlet til en complet Spradebaſſe.
J Forſtningen gjorde de Kjobenhaonſte Friſk⸗

fyre fig lyſtige over ham, men det varede ikke

———

lenge, inden han lærte at gjøre. fig. lyſtig over
0

dem. Pan Billardhuſene og Masqueraderne,

775

pad Parterret og i Klubberne udoikledes nu
den Spire, der var nedlagt i hans Sjel. At
bande og drikke, at gjore Loier og co⸗
quettere, det larte han nu i diſſe Vüsdom⸗
mens Skoler indtil Fuldkommenhed. Hans
Univerſitetsaar udmærkede fig ved faa mangé

Rattevandringshiſtorier og ſankaldte Løjer og

Spectacler, at der kunde ſtrives en heel Bog

derom. Aldrig, blev nogen Lygte ſlaget itu, —
aldrig nogen Nattevogn væltet; — aldrig noget
Gjordemoderſkilt flytter ved Midnalstider, uden
at Hr. Mads — var en Mand med eller i det

mindſte middelbar eller umiddelbar havde bis

draget dertil. Efterat han ſaaledes havde fils
bragt fin Tid i en Rakke af Aar, — tog han

Atteſtats og blev” derpaa — Praſt. Paa ſine

gamle Dage udgav han adſkillige opbyggelige

Skrivter f. Ex. den lige Vei til Paradiis, —
Synderes evige Fordommelſe, — Anviisning
til at fore et gudfrugtigt Liv. Han døde mæt

af Dage, men ikke af Kirſeberaquavit. Hans

Capellan holdt en hjertebrakkende Liigtale
over ham, og ſatte ham desuden et poetiſkt
Minde k Abiſerne. Haus efterladte Enke fod
ham opreiſe et Grapmale af Marmor, hvor⸗

*

756

paa der ſtod med forgyldte: Bogſtaver: her

phoiler den Gudsmand, — forhen Hyrde pad
Jaoorden, nu Faar i Himmelen, — Hans Bel
ærværdighed Hr. Mads. —
N Hi: No. N ;
Carl Sommer —. Hver Gang jeg nas;
ner dette Navn bløder mit Hjerte. O, der—

ſom Penſelen kunde udtrykke alle mine Folel

ſer! derſom jeg kunde male hvad mit Hjerte fir

ger mig. Han var min forſte, ſandeſte og bedſte
Ven i Verden. Vi vare fødte i een By, ja
under eet Tag. Hans Forældre vare fattige,

ligeſom mine, men hans Virkelyſt, hans Flid

og hans naturlige Genie bodede paa deres Fat

tigdom. Allerede tidligen udmerkede han ſig

ved ſine fortræffelige Indſigter og ſit endnu for⸗ i
treffeligere Hjerte. Fra fin Ungdom havde han

beſtemt fig til det thedlogiſte Studium. Han Å

kom i ſit rode Aar til Univerſttetet, anvendte

Dagen paa at bibringe andre nyttige Kundſka⸗

ber og endeel af Natten paa at udvide fine
egne, ſendte fine fattige Forældre. af og til en
Underſtsttelſe, og forte i det Hele et exemplariſkt

Lio. Han blieb bekjendt med en ung, ſmuk

5757

ige / ſom dan * fer ſamfulde Aar var fob, i
lovet med, og ſom han derpaa egtede. Hans
Skridt bar ukloͤgt⸗ det er ſandt, og han følte
det ogſaa ſelb, men bee den, ſom blot hand⸗
ler klogt! Hans Üdſigt til at tage Embeds⸗
examen var nu naſten forſbunden. Han maatte
arbeide, ja trelle for at finde Livets O Ophold.
Han ſkrev 3 Doctordtſputatſer ſom aͤndke bie
promoverede efter, og forfattede Priisſkrioter,
ſom andre fif Medalller for; Æren var ham
nu en ſaare ligegytdig Ting, thi Pre uden
Brod er i vore Dage neſten langt verre end
Brod uden Ære. Han opgav omſider alt Haab
om, nogenſinde at hoſte Frugterne af fin Ung⸗
domsflid og gjennemvaagede Natter. Det eneſte,
han havde lært deraf, var: at Flittighed og
Talenter ere Planter, ſom ikke trives i enhver
Jordbund. Han dode i fit 48 de Aar af Sorg og
Grammelſe ſom — Student, og blev begravet
paa de ſaakaldte Fattiges Kirkegaard. Haus
Grav er nedtraadt, og kun et fort Bredt med
et Kors over betegner hans Hvileſted. Ved
Siden af ham prunker en prægtig Marmor:
flotte; kjobt for Fatteges Taarer og ſtjulende
e af en Skabning, hvis jette var

758

*

haardere end Stenen og hois Hjerne var mot,

kere end Graven. Man ſtiller fig i Alminde⸗

lighed hen paa den gode Sommers Gravhai,

naar man vil tage denne prægtige Mindeſteen

i Hieſyn. . Wade rs
n 3.81

Chriſtopher — Son af en Kammertße⸗

ner hos Grev X. Han var fra fin Ungdom
: »Bleven vant. til at være boielig. Hans Fader
pleiede altid at indprente ham den ſtore Lar⸗

dom: at Stormen lettelia knakker det rauke
Egetra, men aldrig det ſmidige og boielige Siø.
Bukke og boie ſig, min Son, pleiede han at ſige,
i diſſe to Egenſkaber ligger den magtigſte Trylle⸗

kraft. Derved har jeg gjort min Lykke, og

der ved haaber jeg, at ogſaa Du engang vil
gjøre Din. Den, ſom kan bsoie fit Legeme og
Sind efter Alting, har allerede et fore. Fortrin

for den, der mangler diſſe Egenſtaber. Son⸗
nen fulgte troligen ſin Faders Raad, bukkede

og ydmygede fig for enhver, kaldte en Juſtits-
raads Frue: Deres Naade, — hendes Kokke⸗
pige Jomfru, — hendes Gaardskarl Moſjo, —
opflog en Skoggerlatter over enhver mægtig
Mands flaueſte Indfald, og gabede ſom en

3 ———ůů — —

rr —-„—

759

Torſk, naar denne begyndte at lade Vitsdom

flyde fra ſine Leber, — fort ſagt , ved den yd⸗

mygſte Ydmyghed og den underdanigſte Under⸗
danighed bragte han det virkelig ſaa vidt, ar
han fandt ſin Faders Lærdom ſtadfaſtet; thi

mangt et ſtolt Egetræ blev knakket af Stormen,

medens han, ſom et ſvagt Ror / "Dorte og trives
des i Ro. Han ſteg fra et Trin til det andet,
og af dette ſvage Rør blev der tilſidſt, om juſt
ikke et Egetre, fan dog et godt Bambus or,
ſom endog andre kunde flotte fig paa. Han
dode nu / efter et langt og kjerligt gteſkab med
en Froken fra Randers, i fit to og halofjerd⸗
ſindstyvende Aar, og efterlod fig Born og Goes
neborn, der endog kaldtes von —, uden at det
nogenſinde faldt dem ind, at de nedſtammede

fra en ſlet og ret Kammertjener. Chriſtopher

— blev fort til Jorden i en prægtig forgyldt
Liigvogn, og en ſtor Maugde uindbudne Gjeſter
fulgte hans jordiſte Levninger, for at gjøre

i dan den ſidſte Wre.

No. 4.
Ludvig — Son af en meget lærd og agt⸗

verdig Mand i *. Han var opdragen til W

blive ;” hvad mam t egentlig Forſtand falder en

1
Å

760

(|

Mand. At lebe, tale og handle fon Mand 1
ar hans Forſat fra hans Ungdom. Han
gjorde fig Umage for at berige ſin Aand med

fortraffelige Kundſtaber, og forſynet med diſſe

troede han at kunne foͤrdre af de Magtige ſom

en Pligt, hvad: de bediſe mange andre ſom en
Naade. Han ſagde enhver fin oprigtige Me⸗
ning, uden at ſee paa, om han blev vred eller

22323

ikke. Han erkjendte i den moralſke Verden in-

gen anden Enevoldsmagt end Fornuften. Han
revſede Daarligheder, hvor og hos hvem han

end fandt dem, og han vilde hellere beqvemmet
ſig til at ſpiſe føre Brod paa fit Kammer, end

Poſteier og Harer der, høor man betaler ſit
Maaltid med ſtjendigt Hykklerie. Han var ſkabt

til at være en Alexander; thi med hans ubdie⸗
lige Sind burde han kunnet erobre Verden.
Et Embede var juſt ledigt, og da han var os

verbebliſt om, at alle de, der ſogte det, vare

ſande Skrellinger imod ham, faa anholdt han
om det, i den faſte Forventning, at man umue⸗
lig kunne negte ham det. Men han tog Feil; een
af hans Medcondcurranter, der i enhver Betragt:

ning var under ham, fik det. Nu foreſatte han ſig |

. . aldrig at ſoge noget Embede mere og at leve af

1

ſin Pen. Hans Ubosielighed udartede til Bitterhed.
Ulykkeligviis begyndte. han. fin Forfatterbane,
juſt da den Franſte Revolution var i fuld
Gang. Det usle Skyggebillede: Frihed og
Liighed““ ſom nævnes overalt og findes ingen⸗
ſteds, giorde ogſaa ham forvirrer i Hovedet.
Han tænkte ſig allerede hele Jordkloden ſom
en enefte udelelig Republik og alle dens Ind⸗
byggere frie ſom de forſte Menneſker, "Gud
ſtabte. Han beundrede. alt, hvad de Franſke
foretoge fig, ſogte ikke allene at undſtylde, men
endog at beromme Robespierres og Conſorters
Cannibalſtreger, og udgav et Skrivt, hoori han
vilde beviſe, at den democratiſke Regjerings⸗
form var den bedſte, uden at beicnke at en⸗
hver Regjering, hvorunder Folket regjeres
bedſt, er den bedſte D). Ved ſine alt for frie
Pttringer kom han altſaa i Üdraab for en ins
rig Demoerat, og dette ſperrede ham aldeles

*) For forms of government let fools con-
test; Whate'er is best administer'd is the
best. (Om Formerne af Regjeringen lad
Narre kjavles; den, ſom bedſt beſtyres, er
den bedſte). 3
n Pope.

—

762

Selen Mm ile at komme ind i noget
Fag. Han fane. nu til fin JW rgrelfe,: Hvorledes

Robespierre, hans Afgud, blev henrettet, hvor⸗
ledes den Hranſte Republicanisme gik fra een

Mderlighed til den anden, og han, ſom for

grod, naar Republiken havde tabt oo Mand

i en Trafning, blev omſider faa kjed af alt
Hvad der kaldtes Politik, at han ikke gad hort
tale et Ord om, hoad der angik Revolu⸗

tionen. Han dode i Fattigdom, og det eneſte

han efterlod fig var et Manuſeript, hvori han
beſtrebte fig for at viſe, Hvorledes den Frans
ſte Republik og det Frauſte Folks Souverai⸗
nitet for evigen kunde befaeſtes. Men medens

han lebede, kunde han ikke finde nogen For⸗
lægger dertil, og for hans Enke vil det blive

endnu umueligere. 7

Wlondede Nyheder.

Naſkkommende Loverdag om Morgenen Kl. 6
reiſer H. K. H. Kronprindſen med Suite.

Hr. Prof. Moldenhawer; der, ſom be
kjendt, er Medlem af Skolecommisſionen, agter
i Sommer at gjøre en Reiſe til Norge, for i
den Trondhjemſte og andre Norſte Skoler at
indføre den i den nye Plan beſtemte Indretning.

"1

765

Man har nyligen faaet Efterretning fra
Engelland, at den Engelſke Regjering har til⸗
ladt Üdforelſen af en Boultonſt Pregemachine
til Brug ved Mynten i Kjobenhavn. DERE

De i Soerrig arreſterede fire Danſke Ar⸗
tilleriſter, ſom paa en Gjennemmarch havde be⸗
gaaet Stratenreverie, ere af den derværende
Criminalret demte fra Livet. Men denne Dom

r bleven formildet ſaaledes, at de tre ſkulle
kagſtryges og den fjerde ſidde otte Dage (i
Fengſel. Derpaa ſkulle de alle ſire udleveres,

Den Svenſte Brig Delphine paa 14 Ca⸗

noner, ſom gaaer. til Bordeaux for at afhente

Hertugen af Oſtgothlauds Liig, er nyligen an⸗
e til Helſingger.
Ved Rorvigs Toldſted elareres der nu hvert
Aar omtrent Zoo til 350 ſtore og ſmaa Skibe.
Den Told, ſom det Hele indbringer, belober fig
agarligen til omtrent 14 à 1500 Rdlr. Men
Indtegten vilde være langt ſtorre, derſom de
betydelige Fragter, der beſtandigen gaae til Fri⸗
derichsverk, ikke vare fritagne for at betale Told.
Beſynderligt er det, at man, blot for at
fane Fortſcttelſen af den udodelige Suhms Hi⸗
ſtorie af Dannemark trykt, maa endog betale For⸗
leggeren 8 Mk. i Gratification for hvert Ark. —
J Engelland havde den berømte Gibbon i reen
Fordeel paa fit hiſtoriſke Verk 60, 0 Rdlr.
Det Svenſte Hof har anlagt otte Dages
Sorg i Anfedning af Due D' Enghiens Dod. —

764 i

J. Petersborg, hvor man nu ogſaa har anlagt
Hofſorg i den Anledning, fik man Tidende om
Prindſens Dod netop paa en Dag, da Overſtald⸗
meſter Demetrius. Nariſchkin vilde give et Bal,
hvortil Keiſeren og hele Hoffet vare indbudne.

Men Keiſeren lod ſtrax melde, at han ikke |

kunde komme, og Ballet blev ud fat.
; Engellands Statsudgivter ere nu 40 Miß
995000 Pund Sterling. .

J en By i Maſſachuſet i Rasmine
tildrog der ſig den 16 Martii 1802 en beſyn⸗
derlig Begivenhed. En gammel Kone op⸗
brendte der af ſig felv ved et Slags indvor⸗
tes Ild. Hendes Familie var allerede gaget i
Seng. Da en lille Pige traadte ind i Verel⸗
Set, fandt hun, at Gulvet brendte. Hun kaldte
Huusfolkene til Hjelp, og da man kom

med Lys, fandt man de brændte Levninger” |

af den gamle Kone. Man troede i Forſtnin⸗

gen, at hun ved at tende fin Pibe havde fændt |

Ild i Gulvet, men ved naetere Underſogelſe
erfarede man, at den paa Guldet antandte
Plads var for liden til, at hun derved ſtulde
været opbrandt. Efter al Rimelighed var hun
E ſom man finder Exempler paa i Hiſtorien —
bleven opbrendt af en indvortes Ild, der op⸗
kommer af fig ſelbv (philosophie Magazin).

Raadmand Kaasbol, hvis Dodsfald er
anmeldt i de fleſte Danſte Tidender; ſkal have
efterladt ſig en Formue af omtrent 901885
Rdlr.

— —. ——— —
———— Y·r—

765 2

J Lord Hawkesbury's Cireulair⸗Note fil
de udenlandſke Miniſtre ſiges der: „Blandt alle
Regjeringer, ſom gjøre Fordting paa at være
civiliſerede, er den Franſte den, der har mindſt
Foie til at beraabe ſig paa Folkeretten. Den
har lovet de Brittiſke Indbyggere, ſom efter
Miniſterens Tilbagekaldelſe onſtede at blive i
Frankrige, Beſtyttelſe, og ſiden, uden at til⸗
kjendegive det i Forveien, gjort dem til Krigs⸗
fanger; den har ladet borttage en Engelſk Pas
quetbaad i en Hollandſk Havn, endſtjent dens
Ambaſſadeurg i dette Land havde forpligtet fig
til at lade de reſp. Landes Paquetbaade paſſere
i Sikkerhed, ſaafremt der ikke i Forveten gi⸗
ves Efterretning om det modſatte; den har i
en Frauſk Havn ladet anholde og eondemnere
et Fartoi, ſom hadde bragt Gouverneuren over
een af de erobrede Franſke Per til Frankrige ꝛc.

J Dag er den Engelſke Poſt ankommen

og har medbragt Aviſer, der gage til d. 7
Maji De melde blandt andet, at Differen⸗
terne angagende den Engelſte Poſtes Gang fra
Hamborg til Huſum, nu ere afgjorte imellem
den Hollandſke Poſtadminiſtration i Hamborg,
ſom beſorger Engellands Poſtaffairer, og Dan⸗
nemark, imod at der betales det ſidſte 4000
Rdlr. aarligen. — At Boulton's Pragema⸗
chine, hooraf Mynten i Kjobenhavn, ſom ſagt,
nu ogſad fager een, ſlager ved Hielp af et ene⸗
ſte Menneſke 66 Mynter i een Minut paa begge

*

766

Gider og at Boulton nyligen har faget 14

Tonder Solomynter, ſom ſtulle omprages til
Kroner. — At Lakes Deel af det Bytte, han

har gjort i Agre i reent Guld, belober fig til

36, o Pund Sterl. — Ligeledes anfares der
et Brev! fra Mad. Bonaparte til Mad. Moreau
og et Svar fra den ſidſte, fuldt af Bitter he⸗
der, men ſom begge uden al Toiol ere 99
digtede.

J Plieſſingen har General Marmont fø |.

det giore Forſog med at affyre hule Kugler,
hvori der kunne lægges Breve og bruges med
Nytte ved Beleiringer mc.

J Duverriers Tale angaaende Vonage

tes Ophotelſe til Keiſer, findes folgende mær
kelige Sted: J. 1400 Aar har Frankrige ikke
villet antage noget andet Regjeringsſyſtem end

det arvelige. Capets ſidſte Efterkommere, Grund⸗
aarſagen til Nationens Pomygelſe, have nodet

Franſtmendene til endeligen igjen at udøve fin
ældgamle Ret: at vælge fir Overhoved. En

arvelig Chef, Indretninger, ſom værne. om
Folkets Frihed, var dets eensſtemmige Onſte
1789. Den Tid er kommen, at den tredie af
Arvebogen udſlettede Slegt henviſer paa Carl
den Stores Slagt, der fordrer e n. Ene

Indſenderen af Septet om det Bisbal
Artillerie behage at lade det afhente, da Udgives
ren ikke vil benytte fig af den givne Tilladelſe.

— —

— — <

Kjøbenhavn, Trykt hos P. K. Hoͤeekes Enke,

: Myte
Stilderie
af

„

No. 49.

Den 18 Maji, 1804.

2

Udgivet og forlagt af J. Wer fel.

Audience ale n.

5 (Fortſat). : ;
| Mis iblandt denne brogede Vrimmel i For⸗
; gemakket ſpanculerer der en fordums Skrader,

ſom har ombyttet Profeſſionen med Theehande⸗

len i Haab om desfor at faae et Korsgever ved
Beorgerſtabet. Han har ielang Tid ikke tenkt
paa andet end Exertering dg Maneupreringt
Iſtedet for at paſſe ſin Bod gjor han nu ikke
andet end ſtuderer Taetiken — een, to, tre
hoire om; march! — Han har, for at lære
Dingen ret til Bunds, antaget een af Livvag⸗
ten, ſom tre Timer om Dagen maa give ham

5768”

Snfofmation i denne ſtore Konſt. Han havde

efterhaanden miſtet fine Kunder, fordi han formes

Delft fine idelige tactiſke Hvelſer forſomte at ſkaſſe
det Arbeide, der dleb beſtilt hos ham, færdige
t rette Tid. Men ved dette var han dog meget
ligegyldig, og naar hans Kone paamindede
ham om, at han og hans Familie med Tiden
bilde komme til at gaae og tigge, ſaa ſvarede
han: (Kun Taalmodighed, min Dukke! med ;

det forſte giver jeg Saxen Pokkeren, og om
fan Aar er jeg Capitain og Du Frue. See
engang, der er vor Nabo Urtekremmeren;

han er jo nu allerede Capitain og kan leve af

ſit Compagnie; det ſamme kan jeg jo ogſaa
vente. Mange Officierer ved Borgerſkabet

ere, ſom Du veed, Skrantninger, og inden
man veed et Ord deraf, har jeg Feldtegnet ved

Siden.““ — Han grunder og ſtuderer nu Dag
og Nat paa af blive en ret ægte Krigsmand,
ſaaledes ſom f. Ex. Prinds Eugenius, og hoer
Gang han gaaer forbien Skildvagt, hopper Hjer⸗
tet i ham ved den Tanke, at man engang vil
raabe for ham: Vagt i Gevær! — Hans

hele Üdſeende er ogſaa ganſte martialſkt, og

haus Hat ſidder ſaa capricieur , at man kan

—

EF

2

blibe angeſt og bange for ham. Naar det kom

an paa at commandere en Armee, det vil ſige,

pad Retiraden, fan vilde Moreau kun vere
en Skrolling imod ham. Alle dem af hans nu⸗
værende og forrige Laugsbrodre, ſom ikke for⸗
ſtaae ſig paa Tactiken, anſeer han for Skab⸗
ninger, der ere langt under ham. En Tydfk
Ooberſchttelſe af Curtius er nu hans Pudlings⸗

ſtudium, og Alexander Magnus det Monſter,

han danner fig efter. Naar Tropperne oves d

Exerceertiden, faa feer man ham gjerne paa g
et Trompeterog paa Nerrefælled med en Kik⸗
kere, omtrent ſom Friedrich den Anden, i

Stoblen, og et Spanſkror dinglende ved Finge⸗
ren. Sit forrige Haandverk anſeer han nu
for noget fave,” og, ſtabt til at udføre fore
Heltegjerninger, beklager han, at han noͤgen⸗
ſinde fattede den uheldige Beſlutning, at lade
den Haand, der var beſtemt til at fore en ås
mandoſtav, velge en Sax. De faa Kinder,

han Sidſtningen hadde, folte ogſaa Virknin⸗

gin af hans urigtige! Wale, ch. de Brentladeh,

han ſyede, hang ſom Aal omkring Laaxene, og

Kjolerne, han producerede, ſom en Sek om⸗

kring Skuldrene. Vel havde han ved den ide⸗

5

lige Krumſidden faaet Lighed med det Redſkab,
der forhen har fodet ham, men ved daglig
Hbelſe har han nu bragt det ſagvidt, at man
ſtulde auſee ham for en Preusſiſk Grenadeer,
Han har en Dreng paa 14 Aar, ſom han for:
hen havde beſtemt til at blibe, hvad. alle haus
Forſcdre i tyve Leed have varet, nemlig I
Skrader; Drengen har ogſaa havt megen
Lyſt til Profesſionen og havde nu allerede kun⸗
net gjore et ſaubert Stykke Arbeide, men ſiden
Militairaanden foer i Faderen, har Knoſen
maattet exercere hver Dag med et lidet Tra⸗
geber og beſtandigen maattet ud paa Fal,
leden, naar Soldaterne exercerede, for deraf
at lære det Fine i Konſten. Kort, det er en
Mand, ſom beviſer ved fit Exempel, at ſendog
en meget god Ting kan misbruges.
Ved Siden af denne Candidat i Krigs
konſten feer man en Franſk Emigrant, ſom nu
i tolv ſamfulde Aar har gjennemſtreifet Verden |
ſom en ſand Jeruſalems Skomager, kun med
den Forſtjel, at den ſidſte gjor det, fordi han |
er nodſaget dertil, og den forſte, fordi han af
taabelig Egenſindighed ikke vil underkaſte > fig
det Lands Regjering, ſom han er fodt og oß,

| Ø
1

77

dragen i. Han drives nu omkring ſom Abner
af Vinden, eller ſom et Skib med Guulfeber⸗
patienters Han, ſom aldrig har vidſt, hvad det
var at arbeide for ſit Brod, maa nu beqvemme
ſig til alt for at fane Livets Ophold; thi paa hans
ſexten Ahner vg haus Diplom kan han ikke
engang” fade 6 Mk. laant. Haus Ludvigskors
"hænger nu, forvandlet. til et Par Guldſtangerß
i en tyk Spekhokermadames Oren. For ſit Fa
dreneland flyer han ſom for en Fiende. Han
er nu i en dyb; Discours med den nysneonte
Skreder, ſom han har indbildt, at han har
været Maréchal de France, og ſom han lo⸗
ver at underviſe i det Fine af Krigskonſten,
ſom f. Ex. at angribe og erobre ſtore Faſtnin⸗
ger, imod at Theehandlerſtraderen vil give
ham tre Gange frit Bord om Ugen." Denne
tilſtaaer ham med "Glæde haus Begjering; thi
hvad kan vel tankes billigere, end at blive
underviiſt i Tactiken af en Franſt Feldtmar⸗
chal for tre Maaltider Skredermad om Ugen?
Dien allermerkverdigſte Perſon i denne
ſtore Menneſkeklynge er en lille ſuffiſant Figur,
der kan ſammenlignes med en Skildpadde, ſom
har alſkens Kjodſorter paa fig. Dette Mens

27%

efte: forener i ſin Perſon, ſaa at ſige, Alting.
Han taler om Alting; forſtager Alting, kan
bruge og bruges til Alting. Vil man have
en Veirmolle, der ſkal gage uden Vind, faa |
er han Manden, der kan forferdige den; vil
man have Brod, uden Korn, og Smor, uden
Melk, faa kjender han Midler dertil; vil man
55 have en Pompemachine, hvormed man kan uds
pompe Veſterhavet ſaa er han den, der kan
opfinde den, kort ſagt, han er et Univerſalge-
nie, ſom man kun behover at anmode om no⸗ |
get, for ſtrax at fee det udfort. Han ſkriver |
tykke Bøger over enhver Green af are

ningsvidenſtaben, uagtet han aldrig har feet, |
Hvorledes man ploier eller terſker; han gor
Planer til Manufacturers Anlag, uagtet han
kun fjender Indretningen i Tobaks⸗ og Penne⸗ |
fabriker. Men Geniet, denne Guddomsgniſt,

virker ved en uſynlig Kraft ſaaledes hos ham,

at han endog kan ſkrive i Sprog, ſom han |

ikke dane et Ord af. 20
(Fortſattes. :

773
Levemaaden i Kjobenhavn.
8 Breve fra et ungt Menneſke i Kjøbenhavn til
hans Ven i Jylland.
II Brev.

Een Lykke kommer ſjelden allene; ſiger et viſt

orientalſtt Ordſprog, og dette Ordſprog er Guld

verd. Kjøbenhavn er i denne Tid et lebende

Exempel derpaa. Vi have ogſaa i denne Tid faaet

Frauſte Comoedier. Der er nu ſorget ret

godt for, at de gamle Kroner ikke ſkulle blive

liggende paa Kiſtebunden, og Leilighederne til
at fætte Pengene i Circulation ere nu ſaa man⸗
ge, at den Mand forſt maa fødes, ſom i Ho⸗
vedſtaden ſkulde kunne fole nogen Incommoditet

af ſine alt for ſtore Rigdomme. Medens jeg

endnu var hjemme, troede jeg, at en Statsmi⸗

uiſter ikke kunde fortere fem Rigsdaler om Das
gen, men nu marker jeg, at de ikke allene kunne
forteres, men at man endog kun fører et meget

uſſelt Liv, naar man ikke har Wone til at for⸗

tære mere. De Maanedspenge, min Fader
ſender mig, burde hedde Dagspenge, thi de

reſidere ſjelden lengere end een Dag i min Lom⸗

me. — Men for at komme -fildage til mit
foͤrſte mne igjen; — jeg var i Onsdags paa

774

Franſk Comoedie. Du leer, min Ven? og
ſandt at ſige, ſaa har Du Ret. At gage paa
Franſt Comoedie, uden at forſtaae Franſt, ſynes
rigtig nok at være latterligt. Men har ikke
Halvdelen af Tilffuerne gjort fig ſkyldig i fame
me Latterlighed? Imidlertid er jeg juſt heller
ikke nogen reen Sinke i det Franſte, thi der
er mange Ord, ſom jeg forſtager fan godt font
en Indfodt, ſom f. Ex. oui; non, monsieur.
Der behøves desuden ikke ſtort tit at forſtage
de Franſte Skueſpillere; thi de tale baade med
Armene, Henderne og Fodderne, fort, med efs
hoert Lem, der har mindſte Bevegelſe. Bag
ved mig flod der en Forpagterſon fra Jylland af
mit Bekjendtſkab, ſom for ikke lange ſiden har
begyndt at læfe i Meidingers Grammatik. Han
klappede ſaaledes, at han endnu har ſtore Vab—
ler i Hænderne. Hver Gang der forekom et
Ord, ſom han forſtod, f. Ex. oui, non c.
raabte han med lydelig Stemme: Skarmant!
Skarmant!“ Han gjorde det formodentligen,
for at lade fine Paarerende i forſte Etage høre,
hvor godt' han forſtod Franſt. J borigt kan jeg
| forſikkre Dig, at der, efter gamſe Comoedie⸗
giengeres Paaſtand, aldrig er bleven klappet

— ——— ner

3 ——— ==

|

775
ſaaledes ſom den Aften. Man klappede ikke
paa Danſt, men paa Franſk, og det betyder

noget ganſke andet. Sproget bidrager tillige

meget til dette ſtore Bifald. Et Franſkt Ah!
gjennemſtjcrer Hjertet ligeſom med en Dolk,
naar et Danſtt o! eller ak! neppe virker
paa det ſom et Flueſtik. Man ſaae her Ex⸗
empler paa dette Sprogs Tryllekraft, Det

fremlokkede Taarer og opvakte Latter hos Men⸗

neſker, ſom ikke forſtode et Ord af alt, hvad⸗
der blev ſagt. Det er det tydeligſte Beviis

paa, at det Franſte er meeſt ſtikket til at være
Hof og Univerſalſprog. Naar man har feet

et ſaadan Franſkt Skueſpil, — og man derpaa
ſeer et Danſtt Stykke, ſaa er det omtrent det
ſamme ſom at ſpiſe Klipfiſt efter Skildpadde.

CCC
J Kjobenhaon gives der ligeſom overalt en
Afart af Skueſpillere, ſom kaldes Statiſter
(Standere) og ſom man ikke fordrer andet af,
end at de ſkulle kunne ſtaae og gade; endſkjont

adſkillige af dem ſtundom endog ikke ere ſterke

deri. En ſaadan Statiſts Kone, ſom Havde

—

776

kagt Merke til, at Skueſpillere og Skueſpil“
lerinder fane en Aftens Indkomſt for aß Aars
Tjeneſte troede, at hendes Mand, der havde,
” æjent ligeſaa lang en Tid, kunde gjøre Fordring

paa ſamme Opmuntring. Hun henvendte fig: derfor

til hans Foreſatte med Begjering om en Benefice:

for ſin Mand. Men man ſparede hende, at hendes
Mand jo ikke ſnakkede et Ord paa Theatret.

det er ogſaa det eneſte,“ tog hun Ordet igjen,

thin i alle andre Henſeender gjør han det

famme ſom enhver Acteur.“

Bog dom mere.

Ene Skrøder maa forſt være Dreng; førend 9

han bliver Svend og Meſter, — en Juriſt maa
forſt tage Examen, forend han kan blive Dommer

men en Recenſent eller Bogdommer fødes ſoem

Dommer. Han er ofte Meſter, førend han endnu

har ophort at være Dreng; han bruger ofte det

Riis, ſom han ſelv endnu ikke er voxen fra,
til at tugte audre med. Duunhagede Knoſe
Favre op paa Apollo's Dommerſede, og give
lig af med at dømme, førend de have lart at
kogſtavere. De kappe Hader og Pre af For⸗

777

ſattere, ligeſom en oſterlandſk Despot kapper

Hovedet af fine Underſaatter — uden Beviis,

uden Grund. Der gives Recen ſenter, ſom i

deres hele Liv ikke have, gjort andet end recen⸗
| ſeret. Ligeſaa ſtrenge, ſom de ere i at dømmer

ligeſaa usle ere de, naar de ſelv ſtulle pro⸗
ducere noget. De nedrive Originaler, ſom de

ikke forſtaae, og Ober ſe ttelſer af Sprog, ſom

de ikke kunne leſe. De hykkle for dem, ſom
angive Tonen; og hudflette dem, ſom de troe

at torde binde an med eller ſom ikke have noget
Partie. Deres hele Vaſen er den perſonifice⸗

rede Partiſthed og et Billede paa Rettens Pleie
i de Lande, hoor Dommerue ere alt, uden
hugd de bor være.

Blandede Nyheder.

Paa det Aſtatiſke Compagnie paa Chriſtians⸗

habn er der i denne Tid at fee et meget ſmukt
Zebradyr, omtrent af ſamme Sterrelſe lent en
liden Bondeheſt.

Man har for kort Tid ſiden atter habt

to Exempler van e og .
res Skjodesloshed. J et Apothek fik man Kin⸗
derpulver iſtedet for Svovelblomme, og i en Ur⸗
. tebod Skedevand iſtedet for Roſenvand.

*

778

J Onsdags ſpillede Hr. Fourés og hans
Kone pad det Kongelige Theater og hapde fuldt
Huus. Deres Spil fandt almindeligt Bifald,
og dette Bifald mag ifær tilſkrives Mad. Four
tes, fom ſpillede med en Vivacitet og Folelſe,

ſom man ſag ofte ſavner hos adſkillige af

vore Skueſpillerinder. Anmelderen, ſom ens
gang har gjort fig def til en Lov, altid at ſige
hoad han mener, om end hans Mening ikke
ſkulde finde Alles Bifald, maa her oprigtig til;
ſtage, at han ſtden Mad. Preislers Tid ikke
har feet nogen uføre bedre end Mad. Fourss.
Vel vare nogle af hendes Bevægelfer og Deela⸗
mationer mere Franſke end naturlige; men dette
maa man tilgive en Nation, hvis Hovedtempe⸗
rament er Folelſe og Fyrighed. Mad. Fouxès
Spil contraſterede bel meget mod hendes Mands,
"Øg man havde maaſkee indrommet denne, at
han ſpillede meget godt, derſom hans Kone ikke
havde ſpillet meget meſterlig. i
En ptactiferende Læge her i Staden har

nylig havt et Betis paa den Misbrug, ſom er
ommeldt i et Nummer af dette Blad, at Fribar⸗
berere paatage ſig at aarelade Patienter. Han
bleg den. 8 d. M. kaldet til Bundtmager Bis⸗
mans Kone i St. Pederſtredet. Da han ikke

havde Leilighed til at komme ſtrax) faa habvde

Patientinden imidſertid havt Bud efter en Fri⸗
Faber ſom aarelod hende efter Begjering.
Ved Legens Ankomſt fandt han, at den Syge
hapde en ſterk Koldfeber og var desuden me /

279

get mak. Hoilke Folger en Aareladning kau
have hos en Koldfeberpatient, det veed enhver,
ſom kun fjender: det alſermindſte til Lægekonſten.
I det Trondhjemſte havde den zdie Majt kun
faa eller ingen endnu faaet tilſaaet deres Jorder,
Sneen ligger endnu naſten overalt og Jorden er
dyb froſſen. Man kan gjøre ſig et Begreb om
Fodermanglen der i Egnen, naar man veed, at
man maa give 72 ß. à 1 Rdlre. for 1 Bog
(36 Pund): Ho, ſom udgjer over 22 ß. for Pun⸗
det, og endda er det ikke engang qt fane: Vaar⸗
ſiſkeriet har derimod været meget heldigt, ſaa⸗
vel i Henſeende til Fiſtens Godhed ſom dens
Mengde, og mange . Kaar ere derved
blevne blidere.
a J Magazin N No. 10. ven⸗
demiaire An 12 ſiges om Malte Conrad Bruuns
og Mentelle's geographiſte Verk: „Vi have
omhyggeligen underſogt den forſte Livraiſon,
ſom er udkommen, og kunne forſikkre, at der
ikke exiſterer noget geographiſt Være af ſaadan
Udferlighed og Vigtighed ſom dette.“
Paa den Adreſſe, ſom Senatet overleve⸗
rede den forſte Conſal i Frankrige, ſvarede
denne blandt andet: De have, Senatorer,
anſeet Arveligheden af Magiſtraturen for node
vendig, for at betrygge det Franſke Folk mod
Complotter. De have tillige troet, at adſkil⸗
lige af vore Indretninger maatte gjores fuld⸗
komnere, for at ſikkre den offentlige Friheds

*

730

og Ligheds Triumph og at tilbyde Natkonen ug
Regjeringen en dobbelt Sikkerhed. Vi have
beſtandigen habt den ſtore Sandhed for Hine⸗
ne, at Souverainiteten exiſterer i det Franſte
Folk, nemlig i den Forſtand, at alting maa
gjores til dets Gan, dets Nytte og dets Lykke.
Saaledes ſom jeg har feſtet min Opmarkſom⸗
hed paa de forſkjellige ſtore Gjenſtande, har
jeg ſtedſe mere og mere indſeet, at, Deres
Raad og Viisdom ved en ligeſaa ny ſom vig⸗
tig Gjenſtand er nodvendig for mig for at
kunne faſtſctte alle mine Ideer. Jeg indbyder
Dem altſaa til at tilkjendegive mig Deres hele
Tankemaade. Det Franſke Folk kan ikke til⸗
føje mere til den Hæder og Wre, det har om⸗
givet mig med; men min helligſte Pligt og mit
Hjertes ſtorſte Inſte beſtaaer i, at jeg kan be⸗
trygge dets Born de Fordele, ſom det ved faa
koſtbar en Revolution har erhvervet, ifær ved
Opoffrelſen af Milltoner dle, ſom have maat⸗
tet bøde med Livet ved at forſpare ders Rettig⸗ 2
heder. Jeg buffer, at vi den 14 Julit d. A.
kunde ſige Folket: For 15 Aar ſiden grebe
J frivilligen til Vaaben og erhocrvede Ratio⸗
nen Frihed, Lighed og Hader. J Dag ere
diſſe Nationens forſte Skatte ſikkrede mod alle
Storme; de ere ſikkrede for Eder og Eders
Born. Indretninger, ſom midt i Stormen
af indvortes og udvortes Krige ere begyndte
ag med Urokkelighed vedligeholdte, ophøre un⸗

7

der Tumlen af vore gruſomme Fienders Attenn
tater og Complotter ved Antagelſen af alt det,
ſom Aarhundreders og Nationernes Erfaring
har anſeet for tilſtrekkeligt til at betrygge de
Rettigheder, ſom det Franſke Folk har betrag⸗
tet ſom nødvendige for vers: Verdighed, Frihed
og Lykke. ö
For Reiſen til Veſtindien har General⸗
Major Waltersdorf fadet: 20,00 Rdlr., Kjob⸗
mand Hay ro/οο⁰ Rdlr. og Legationsſecretair
og Kammerjunker Gyldenpalm 1000 "Rov. k
Gratification. 25
Dien nye Stempelpapüirsforordning / nem⸗
lig for Dannemark, udkommer nu med det forſte.
Kammerherre Wachter i Manheim confe⸗
rerer nu med den Danſke Miniſter v. Eiben
Stuttgard om viſſe Arrangements angagende
Herſtabet Hirlingen.
Nogle paaſtaae, at Bonaparte vil bfive

kronet i Achen og andre i Lyon, hvor N SER

ſelb ſtal fætte Kronen paa ham.

3 Bed Landsbyen Huizen i Holland ere to
Joder, Fader og Son, bleone truffede af Lyn⸗
ild. Sonnen døde, men Faderen kom fig. Og⸗
faa i Amſterdam har Lynilden flaaet ned og
foraarſaget megen Skade. Veirliget har i nogle

Dage varet der næften ſom i Hundedagen og og

dette volder mange Sygdomme.

Verdien af de paa den Portugiſſſke Kost
ſtrandede Engelſte Stige anſlages for 30 Mill.
e ;

782

Med Underſsgelſerne om det pan Aars

Moller i Fyen udøvede Mord er man nu kom ⸗

men ſaavidt, at alle Mollens Beboere kunne

fritages for Deeltagelſe deri. Derimod er der

bleven heftet en Perſon fra Soindinge, fordi

han beviisligen har været ude: den Nat Mordet. |
blev begaget, ikke kan gjøre Rede for hvor
han den Nat har veret, og fordi hans Forkla-⸗

ring derover med flere. Btomſtendigheder ganſte
modſige de Folks Üdſagn, ſom boe i det ſamme

Huus i Soindinge, hvor den Mistankte har
opholdt ſig. Morderne have vidſt at forſkaſſe

ſig Indgang til den Myrdedes Sovekammert

igjennem et Locum, der gik ud til Molleraaen,
og hvis Sade der kun var indklinet i en Leer⸗

beg og altſaa lettelig kunde faaes loſt. Dette,
ſaavelſom den Omſtendighed, at der blandt de
forſtjellige Kiſter og Gjemmer i Sengekamme⸗
ret, ikke var plyndret andre end dem, hvori |
Molleren havde fine Penge, rsber en med Hu⸗
ſets Leiligheder bekjendt Morder, og foroger
Mistanken mod den hæftede Perſon, hols Mut

desuden ikke ſkal være det bedſte.

Hr. Legationsſecretair og Profeſſor Pei
er efter Anſogning afgaaet med Vartpenge fig
ſin forrige Poſt, og anſat ſom anden Directeur
og Medlem af Pifenter og Se een
Altona.

— jamn: Trpkt hos P. H. Höͤeckes Enke,

3
2323

3

3

—

4 este
S ke e e
Huse as, 351780585 så
eben bann ;
B 00 É e . 5% 48 SÆR f
SER KK 21 Mai 190...
GAA An 2 BERT gr 5
nuogivet sone af der fe, — 42
' I tern une en sande TS ”
1 2 1 Senn
Lell ma 5 en e e

Kun fac Mennueſter, mindſt i "tore Steder;

ere altld befriede for denne Plage! Forſten

midt i fif glimrende Slot og den ſimpleſte Mand

i Staten ere begge ſtundom t ondt Lune. Hvor⸗

for ſkulde Skribenten vel gisre en Undtagelſe
herfra? Üdgiveren maa oprigtig⸗ tilſtaae, at

———

' Hftedet for at a ſig fange, tog han dem et

han i dette Oieblik virkelig er i ondt Lund

—

Men en Jodurnaliſt maa aldrig verre forlegem

Had gjorde Bonaparte, da han, kun omgiven

af 1500 Mand Franſte, modte en Her Oſter⸗

rigere paa 4000? Han lod ſig ikke ſkremme;

27784 j 0
Fange Hbad dor en Journaltſt glste, naa |
han er i ondt Lune? — Sfrive om ondt ALDE |
Vore Geiſtlige have nuomſtunder en viid
Mark for figin de preke og kunne preke om
Alting, og man kan neſten ſige med en vis
Biſkop, at Texten er i Almindelighed kun et
Motto. Men alt dette nagtet har dog ingen,
faavidt jeg veed, endnu præket om den vigtige

Sjenſtand: ondt Lune. Hoad kan imidlertid

vel tenkes ſkadeligere for ethvert. enkelt Men
neſke i Serdeleshed og Sa 1 Al⸗
mindelighed end netop denne Syge, ſom il
vore Dage griber alt mere og mere om fig?
— Den drager et morkt Sler for de ſtjsunz/
ſte Udſigter i Livet, forſtyrrer og forbittreß
enhver Glede, vifer os vore Medmenneſkers |
Handlinger fra den ſorteſte Side, omſkaber
Jorden til et Helvede og dens Beboere til
Djavler. Hvor mangt et, for, hele Folkeſlag
ødelæggende, Forſlag udklekkes ikke i et ſaadant
Lune? Hvor meget Ondt ſtiftes ikke ofte ved en
eneſte Mands onde Lune? Hos den mindſe
Deel Menneſter er det phyſiſke Aarſager, ſom
ſaaledes formorke deres Sind; hos de fleſte er
det Vane; thi der gives meget faa Ting i Ver

785

den, ſom man ikke kan vænne fig til. Util,
fredshed med ſin egen Skjebne og Misundelſe

over andres Lykke, Higen efter at komme op
stil et Trin, ſom Dinftændighederne ftøde os
ned fra, ere i Almindelighed Hovedaarſagerne
til det, ſom man kalder ondt Humeur. Hover⸗

ken Ungdom eller Rigdom, hoerken Rang eller

odſel beſkytte derimod. En Hat, ſom ikke
bliver almindelig beundret i Klubben, er et lige⸗
ſaa kraftigt Middel til at ſette en ung Kjøs
benhavnſt Dame i ondt Lune ſom etei Engels

land condemneret Skib til at gjøre en Kjob⸗

mand misfornøjet med hele Verden. Imidler⸗
tid er og bliver ondt Lune, om juſt ikke en
Laſt, ſaa dog en ſand Plage for det menneſke⸗

lige Selſkab, ſom ſaavel Folkelcreren font Op⸗

|

drageren af nlle-Kræfter burde ſoge at arbeide
imod. Bonden er ſjelden eller aldrig i onde
Lune, og derſom hans ſorgfrie Sind var for⸗
enet med Statsmandens Forſtand, og det da
maatte være en ſaadan Mand overdraget at
gjøre Forſlag til offentlige Indretninger ꝛc., o,
da vilde man føle åg fee," Hyde lyſe Grund⸗
fætninger der-udflyde fra et lyſt Sind! Ver,

den og Menneſket vilde fane en anden Skik⸗

——
kelſe. Men Skade, evig Skade, at Kilden
til Menneſkehedens Lykſalighed ledes ſtundom |
igjennem de; meeſt urene. Canaler. Hyilke hu⸗ |
mane og lyſe Principer kan man vel vente fig |
af den Mand, hvis morke Sind viſer ham al⸗
ting igjennem en Taage? Skjæve Domme, fal“
ffe Synspuncter, overſpendte Ideer ere ogſag
ſedvanligen Følgerne af ondt Lune. Hvert foleu⸗
de Menneſkes Hjerte maa blode, naar man be⸗
tenker, at det ofte er vrantue Hypochondrij⸗
ſter, ſom Menneſkeſlegtens Lykſalighed, Oplys⸗
ning og Foradling er betroet til. En ſaadan
moralſk Skrantning, ſom er fig ſelv til
Byrde, ſom igjennem: fi morke Stor ikke kan
fer Naturen og Menneſkene ſaaledes, ſom de
ere, men ſom igjennem Hypochondriens Prisma
feer Alting: med forandrede Farver, en ſaadan
moralſk Skrantning er det ikke ſjelden, der ſkal É
formilde det Onde, forbedre det Gode og ber |
rede tilkommende Slagters Lpkſalighed. Ek

f

B s FN,
Den er een af de eldſte og merkverdigſte Byg⸗ ö
ninger i Hovedſtaden, men dens Taarn, irt

em *

*
fammenſnoede Erocodiller, viſer, hvad man kan
vente ſig her. — Man kan her fane alt uh vad
der er godt at ede og lyſtigt at ſee “ lige fra
Pebernodder iadtil ſtore Oſtindiſkfe Skibe —
lige fra Reiſers Ildebrandshiſtorie indtil Suhms,
Mallings, Voltaires og Rouſſeaus Skrivter⸗
Börſen er Tumlepladſen for al Handel dg Van
del! Wil man side, hoem der handler i Kjo⸗
benhavn, det være: med Pibekradſere eller Oſt⸗
og Veſtindiſte Ladninger, ſaa behober man kun at
gane op paa Borſen om Middagen Kl. 12.
Borſen ligner da omtrent en Flod, ſom' begyn⸗
der at ſtige. J Forſtningen feer man kur nogle
enkelte Menneſker, ſom kunne kaldes det lette
Cabalerie, thi de beſtaae gjerne af Maglere.
Dette ſuuſer da omkring , for at indhente de
foͤrnodne Efterretninger om det Locale. Efter⸗
haanden ſamles Kjobmend i Skokketal, og deri⸗

blandt maaſkee ogſaa adſkillige Lommekjsbmend og
Lommetyve. Nu begynder der et Sl gb" Sur⸗
ten, ſom i det Store har megen Lighed med
den, man horer i en Biekube. Den tittager
faaledes, at man omſider ikke er mere iſtand
til at høre ſine egne Ord. Nu handles og
megles og ſtjondes der da i et. Alle muelige

5 738
Tungemaal: Danſk, Tydſk, FranfÉ, Engelſe,
Hollandſk og Ebraiſk blandes her imellem hin⸗
anden. Det Hele figner et Feldtſlag, og Meg⸗
lerne og Maglernes Mæglere » flanquere ſom i
Huſarer eller Adjutanter fra den ene Børge
generab til den anden. J Almindelighed: eom⸗
manderes den hele, Bors af 4 til 5 Over ⸗Ge⸗
neraler. For endnu mere at foroge den alminde⸗
lige Stoi, holdes der i ſamme Hieblik Auction.
En Mægler og en Auctionarius placere: ſig paa
en Forhoining, der feer. ud ſom et Dueſlag,
og Auctionariens af Nodvendighed hoinende
Lyd har her megen Lighed med de Doendes
Rallen pag, Valpladſen midt, i Kampens Hedes
For at holde denne forvirrede og, zurolige Mena
f neſtehob fra at forſtyrres af Oragere zc. flanger
Juſtitien — en Vagter med fin Morgenſtjerne
1 Haauden — ved Indgangen. Henimod Kl.
& forſbinde Bors folkene efterhaanden og naar
Klokken er to, er det ſaa tomt og roligt i Sa-
len, at man aldrig, ſtulde falde paa, at der |
== here Time i Forveien havde været. et Ands
dant Opt.

* * År — 2 * 7
Sant, r r 173

3: Se 1 (HØ 2 sg i ' rn dl £ 1872 i
2 83 23: 92.4 eie HÅR FEB

755

Modertjertighen hos Mennettet

1 500% O Draa g5

| Er Svifelnge bles ſiodende faſt imelſem en
Blikrende og Muren paa Kongens Palais. Mo⸗
deren flå engſteligen omkring den, og ſyntes
at ville hielpe den los. Ved en Lyd og ved
Bevagelſer, ſom robede den inderligſte Med⸗
lidenhedsfolelfe / ſod den til at ville opfordre
enhver til at redde dens Unge. Nogle gode Men⸗

neſker, ſom neppe havde leſt Smiths Bog om

Pligterne mod Dyrene, kom med en lang
Stang, og ved at gere, Aabningen imellem
RNenden og Muren lidet ſtorre dermed, befriede de
den ſtakkels Spurs fra ſit Fengſel. Moderen
ventede med Lengſel, indtil Ungen var kommen
bos, og Høi nu golddrende hen med den til Re⸗
den ſom var anbragt paa ſamme Bygning.

Saaledes handler en Spurb, ſom man

hun; tjobe paa Gaden for en Skilling.

Et tinge Fruentimmer, ſom man Havde
ſmeddet kit et Menneſke, hun ikke kunde lide/
levede fad uenig med ſin Sgtemand, at man,
ſor at gjøre Ende paa Striden; og med eet
at ſonderhugge de Jerulenker, man havde
re hende i, lod hende ſkllle fra Manders

—

7

Saum None bar ftugtfommelig /d Sørg
maalet blev. nu: hem al tage Barnet til ſig? i
Man ble enig om at det ſkulde overla⸗ 9
des Manden, og Moderen gjorde. med Sæde: 3
Afkald paa det Barn, bun bar, under ſit
Hjerte. Barnet war aldrig ſaaſugrt kommet,
til Verden, forend Moderen, opfyldte Accorden,
ſendte det ud af Huſet og Waun bleb Welt
n en fremmed Kone. K |
Saaledes handler Wange, 2

41 n * Los Sn 10

bee SEN ide Me

En ung Syradebaſſe 97085 af Nöten eller
ved. ſaregne Omſtendigheder, faaet, meget ſmalle i
Been. Han Jod, fi ig gjøre, et, Par, meget vide,
Stepler, fon. ſkulde bøde paa denne Mangel.
Friſtfyrene faag« det troede, det kledte goßtz
99 gjorde det eſter. , Han! var af, ſpinkel Le
gems bygning og vlg gjer pe ſee ud ſom en Dreng |
les, lod fig derfor ſye alenvide Beenklader, om
illuderede Hiet. Friſtfüre rene. ſage det 7 koede,
det kledte godt, og gjorde det efter, 78 Hans,

Haar gik af, og dab. e ſig nodfage, til a

lade ſig gore en kruſet Titusparyk. uf,
free fåde 555 kroede der klebte 8 3 Mere

„

Kae Han 160 dez 70 fan: wache,
fj jådre fig" et! ſtort Biege sg forte det nul ed
fig. ſom et Fupas til aß ego 0 le inet
mer. Geist rene ten det, moede , det leder
godt, og gjorde det efter. — Hag. havde, nogle
Ubehageliabeder, fem. RE fre med „Woge
og banzirede hans ſmufke Hag, Han onſaffede
fig der for et meget tykt Hulstörklode / ſom ſkju⸗
lede det halve Ane Peiſkſprene faae dete
troede, bet k FHædte godt, og Pede d det efter. 67 50
Doctoren, forbød. ham at „lade ſig barberer han
lod derfor Barkenbarterne boxe i: Ro; men
paa die de ſkulde ſes ud bon de vare eſteß
Moden kHpede han Alken Figurer 1. i dem
Friſkfyrene fade. . e 5 kladte FAY |
gjorde det efter: esc E 110% 86
Nn D Kn 2922817 Ln

ig 6 0 19%

I Nd LN Mate 3927330 Suri 223 5
6: lan dede Nh eder sr

Bene Indbhgzete berede fg nu pad at åt
tage Kongeſpunen med al den Herder, n hal

4 50
K
'
fig

298

Popularitet fortſener. Der forfardiges en
Chaloupe til at modtage baum i, ſom fofter ro
Molr, og. | der, bygges en report for hann, fora, fi

koſter 19,000 Kolr. . Å

Sogerpkkerter Bergen. bar re Sand Tid
fa mange Forretninger, at det ikke hav, funa,
net paatage fig Tkükningen af Cataloget ober
ended Boger, ſom kulde fælges der. Cata⸗
net 3 derfor Manuſtript“ LET en

Jag den ene Side af den bed Keſenbolg
dane anlagte nye Gade kal der fra Indgan⸗
gen lige tit Enden afchaugen opſchttes et Jerngitter⸗
ant mej Steen piller mellem hvert ⸗beſtemt Antal

nſtenger. Indgangsporten bliver ligeledes afk
Jern 0 i alle Hen eender meget ſmuk, Efter
Doert Mellemrum af 46 Alen kommer der den
nere Räkke igjennem en ſmuk Boutique, ſom |
iin Tide ſtal bortleies. Ligefor Roſenborg
Slot ſtal der indrettes en ſmuk Jernport med
Indkjorſel, ſom Kongen. kan kioxe, tgjennem
ved Hoieſterets aarli ige Aabning eller naar
Häns Mafeſtet bed andre delligheder vil tage
hen paa Slottet. Denne Gade bil blivee
een af de ſkjenneſte i Kjøbenhavn; da man har
her en ſmuk Rakke Bygninger paa den eue
Side og Haugen paa den anden.

Muurſtenene ere i denne Tid meget dyfg
Si. Muren omkring Plihensetirkegnarnep brug

*

70%

SR ges der allene nogle roo oo ikke at tale om

de andre offentlige Bygninger, ſom der nu
ſkal begyndes paa. Det nyhe Stykke, ſom
denne Kirkegaard er forøget med er ikke al⸗
lene allerede indhegnet, men man har endog
begyndt at begrave Liig der. Med det ENE
ſkal her opreiſes et Grabmale? GE
i J Fyen lever der ben ih pede arb. Fame
merwolle en Mand ved Na. Soren Ma⸗
thieſen, ſom er en ſand Virtubs 1 ſit Slags⸗
Han er Smed og fabriquerer Leer, Sfjærer
knive, Hrer og andet Verktoi net og godt/ og
har derfor ſtor Afſctning paa fit. Arbeide” Hele
Verket drives ved Vaud frauen forbilsbende
Aa, ſom han har vidſt at henlede til fin Hen⸗
ſigt og Fordeel. Saaledes gage Begge Belgene
ved et Vandhiul, ligeledes de ſtorre og min⸗ ö
dre Hammere, Slibeſtenene, Polereſktiven ic.
Staagende ved Eſſen kan han i et Hieblik ved
at trekke paaren Snor fætte hoilket Hjul haßt
vil i Gang og derpaa igjen ſtandſe det. Han
giver ſine polerede Sager f. Ex. Nageknibe,
Saxe og ſmaa Hammere en fin og Sure .
Glands, og hans Filebenk, Fülhuggerie, kon
ſtige Kran og andet Verktef fortjene at täges
i Gieſynd af enhoer Sagkyndig. Han har des⸗
uden en Bondegaardei Nærheden, hoor Könen
beſtyrer Agerbruget. Han har tilſkrevet Pr
ſten Hr. Wedel et Brev, hvorefter denne maatte
beundte ham ſom Smed og endnu mere for

79

haus fmufte 008 og gode Stlil“ Men Man⸗
den har og kæft endeel, oggeier en flor Deel gode
; Bager. og Landkort ſagvelſom Tegningerſi det
Mechaniſke Fag. Brevet indholder blandt an⸗
det folgende; min Fader bar Bondeſmed
Gronnerudz jeg har anet i Lære ſom Klein
ſmed 1 Faaborg, reiſte fi den til Holſteen og
Kamborg, Hope; jeg spede mige mere i den Teg⸗
ning om jeg forhen havde leert, kom tilbage
g feſtede et Huus paa Trolleborg Gods, ane
fkaſfede m ig zuange Redſtaber havde god Søge
ning e pga mine Arbeider, bygger
daz endelig den nuvarende Fabrik ved Silkens⸗
Naen , med Grev, Reventlaus Tilladelſe og
Under ſtottelſe „og betaler deraf 89 Ndlr. garli⸗
gen i Leie. At her gjores mange Ting / ſom eller?
maatte handles udenrigs fra, ſees af medfol⸗
gende Avertiſſementer i Jverſens Avis ſom viſer i;
den Danſke Natton ogſaa har Hoved og
jerne ligeſaabel ſom Fremme de J ſamme
Avis d. 21 Feb. bekſendtgjorde jeg min nyop⸗
fundne Hakfkelſemachine, der trakkes af en
5 Se eller Stud og fFjængr. for Skjepper
fin, Hokkkelſg iets Minut. Ekter Forſog har der
været, ſkaaxet i for. Timer silftræffelig;haffelfe
til 66, Heſtes Foring i 13 Dage. Den kan
desuden ſticrentre Slags Hakkelſe. Om alt
Better, haves fuldkommen Tingsvidne“ Der ud⸗
lopedes 100 Min, for den, ſom inden et halvt 8
Agr derefter Kunde. giore zn nenen henſtenden

793

Ugeſad fuldkommen Machine“ — „ Manden *
over 60 Aar.

Forfatteren af eee om en Magi⸗
ſtratsperſous deſpotiſte Handling, ſom för ikke
lenge ſiden leſtes i i Politievennen, veed man nu
er den ſom Forfatter fordeelagtig bekjendte Rector
Boye i Naſkov. Der er nu gidet Ordre til at
anſtille nærmere Forhør ſaapel over den ankla⸗
gede Embedsmand ſom Anklageren.

St. Jorgens Bjergboere ved Cadundborg
skulle indlemmes i denne 5 Juſiits⸗ 9 Fe
litieveſen.

Praſten Or. N. Blicher paa Randleb pra⸗
ſtegaard har d. 15 d. M. ladet bekjendtgjore fol⸗
gende: "Natten imellem den ro Og TI Mai ds⸗
deni Dyndbye i Bjerager Sogn en fremmed
omgaagende Betler, ſom kaldte ſig Anvers Ale
derſen Nedergaard) J de Mellemrum, han
ſyntes at have ſin Samliag, gik haus Forkla⸗
wing ud paa folgende: „Han havde? vævet et
Krigstjeneſte under vor Konges Gbsefaber ,
Havde beboet en Gaard Rorden for Aarhuus,
"gæret gibt og avlet en Son, fort ſkal verre La⸗
defoged paa Marſelisborg ved Aarhuus, hoilken
Son dog ikke vilde kjendes ved ham, eller gide
re ham noget godt. Siden han var kommen
fra den af ham beboede Gaard, havde han 9 5
en Mand i Soelberg, Tiſel Sogn, nabnlig Jens
Bonde, hvor han hidtil i endeel Aar havde
re fir 5 Tul g 1352 Hoem — .

<

796

havde flet ingen ordentlig Sognealmiſſe nydt,

fopdi man ingenſteds vilde fjende ſig ved ham.
Han var nu 86 Aar gammel.“ Ved optager
Megiſterings Forretning over hans liden Ef-
terladenſtab fandtes i en Tegnebog 4 Rigs,
Waſerſes les og i en Pung 4 Mk. 14 ß. *

Det Markeligſte, ſom Dagspoſten har
ragt er: Opfordringer til Bonapartes Op⸗
hoielſe til Keiſer gjenlyde fra alle Kanter. —3

Marſeille har man arreſteret et affindigt Men⸗

neſke, ſom har givet fig ud for Dauphin 1
Frankrige. Han har: beder, man vilde aabne
hans. hjerte, da man deri vil ſee hans Titeler o
3 Lilier. — Delille har kunnet faae 2

Franker for Texten og 15000 for Noterne til

fin Overſettelſe af Weiden. — Slottet.
Leaken, i Bruͤſſel, ſom nu forſtjonnes me⸗
get, er beſtemt til Opholdsſted for Mad.
Bonaparte i tilkommende Sommer. — Bo⸗ |

naparte vil nu antage et nyt Keiſervaaben. —

Man formoder at] han vil blive ſalvet
1 Kirken Notre Dame d. 14 Juli. — J ͤPa⸗
xis feer man ugjerne, at der paa Grendſerne
af Hannover ſammentrekkes Tropper til en
Lyſtlejer. Et viſt Hof har derfor givet Con⸗

traordre i den Henſeende. — Senatus Con-

ſultus angaaende det arvelige Keiſerdomme vil
udkomme i diſſe Dage; — Emigranterne i Wien
er det blevet forbudet, at bare Ludoigsordenen.
— Det W Geſandtſkab 1 Wien har ogs

75

Faa: fnaet Ordre at anlagge Hofſorg for Hess
"fugen af D'Enghien. — Keiſeren af Rus land
har atter givet Anotisning paa 2 Millioner til
at opbygger 5 nye Opdragelſesanſtalter for Pige⸗
born. — Lucian Bonaparte har kjebt Palaiet
Juſtiani med det tilhørende ſkjonne Billedgallerle
Rom for 100, 00 Skudi (omtrent ligeſaamange
Rolr.) — J Genua er Fanden — en berygtet Ro⸗
ver — bleven overleveret til Criminalretten.
— Det hedder, at man nu ogſaa vil til⸗
byde Bonaparte den Longobardiſke Krone. —
Af de Chalouper og Engelſte Krigsſtibe, ſom
bloquere Elben, ere 21 Pramme, ſom deels
wilde gage fra Tonningen til Hamborg, deels
fra Hamborg til Tonningen, blevne anholdte.
— 3 Sygehuſet Charité i Berlin har man
gjort Forſog pan at curere Koldfeber med / dyriſk
Liim, hoilke have havt det heldigſte Udfald.
; J Bergens Avis leſes nu et detailleret
Meguffab over de Pengebidrag til Brande for
Fattige i afpigte Vinter, ſom ere indſamlede d
Bergen. Man feer heraf, at man har faaet
ſamlet en betydelig. Sum, hoorfor der bleg
og uddeelt 2131 Favne 12, Fods Bran⸗
de. Adſkillige edeltenkende Mænd have iſer
bidraget til at bringe dette gavmilde Foreha⸗
wende til Virkelighed, ved at laane deres Pak⸗
boder til at gjemme det indkjobte Brendeved de
og tillige at beſorge Uddelingen blandt de Fattige:
Det i Aarhuus reſiderende forſte Iydſtkfe
. 1 5 med n communi⸗

Pa *
— 2 * * ” 7

FREE MR *

Atte) de rer nen for nerberende Per todes
nu kal ophore, hvorimdd Mandſtabet flal mode
til en for Landet og det Hele beleiligere Tid i
Efteraaret. J Aalborg have ogſaa de til Ro⸗
gimentet indkaldte Landſoldater, efrer hoieſſe
Ordre, faact Tilladelſe til at tage hjem — Fl
gimenterne i Kjobenhavn ſkulle, efter Forlpden⸗
de, ligeledes have fadet Efterretning, at Eperceer⸗
tiden for dette Forgar ſtal ophore pda Fredag.
Hr. Profeſſor Nyerup beretter i det andet
Bind af fin nylig udkomne hiſtoriſke Skildring
af Tilſtanden i Dannemark og Norge: at den
Berømte Snorro Sturleſen flyttede henved. Marie |
1209 til Gaarden Reikholt (i Island). Denne
Gaard fatte han i en ypperlig Stand, indfluk⸗
tede den, ſaavel ſom Huſene og Kirken , med en
meget hoi Vold til Befcrſtning og For ſvdar 4
paakommende Tilfælde, og fod Bandet igjen⸗
nem en underjordiſt Canal, bygt af Tophtſtene,
fede derhen fra de derværende varme Kilder
(Skribla), til en Badſtue, ſom endnu den Dag
i Dag kaldes Snorrolaug. Den er forſynkt
med et Gulv af hugne Stene, ſamt med Steen⸗
benke rundt omkring, og denne Bygning har
altſaa nu ſtaaet i henved 600 Aar. Den tog
vel nogen Skade ved Jordſtſelvet 1733 men |
Biſkor Johnſen, ſom den Gang var Praſt paag
Stedet/ lod den fætte iſtand igen. Den ſtaaer
nn ſom en Nordiſk Pyramide for Oy 8
dets⸗ aldſte Hiſtorieſtriver. |

"i .

Kjedenhavn, Trykt hos P. H. best es Enke. 0

Mnefte

S Hide

af
K j 90 ö en ha vn.

No, ST.

Den 25 Maji, 1804.

Udgivet os forlagt, af J. W er fel.

Leldbeben |

Toldboden og Borſen ere for 999955 de to
vigtigſte offentlige Steder i en Handels ſtad ſom 8
Kjobenhavn. Der gives kun faa Handlende,
hois Stilling ikke noder dem til imellemſtun⸗
der at beſoge Toldboden. Men enhver, fort
kjender Gil Tingen, veed, hvor vanſteligt det
er at klarere toget paa. Kjobenhavns Toldbod.
Der hører; fan at ſige, et heelt Studium ders
til, For at faae den allerubetydeligſte Ting
clareret, maa man gage to til tre Gange pag
' fire forſtjellige Steder, ſom ligge vel langt fra
hinanden. Den Tids ſpilde, ſom er forbun⸗

e i

* 806 *

i
]

An hermed; ſynes at være alt for ſtor. Salg
ſagerne til diſſe Vanſkeligheder ligge ifær dert,
at Comptotrerne ere anbragte i for lang en 1
ſtand fra hinanden, og at de dertik anſatte Bey
ſtyreres og Betjentes Antal ſynes at være for
lidet. Paa en Tid af Aaret, hvor der er en
ſterk Skibsfart, ere 1 Almindelighed de Man
ſom ſtrive Angivelſerne og Toldſedlerne, fol
vüügione af Menneſker, ſom alle preſſere den

for at blive expederede, at et ſaadant Embed

ſynes at vere hoiſt byrdefuldt. Den hele Paß,

ſkelighed kunde hæves, naar der blev anſat 1 |

Folk og naar Bygningen blev indrettet ſaaledtz

at Comptoirerne kunde være i een Etage og el
Sæbe, iſtedet for at de nu ere paa forſtjelſg

Steder og i forſtjellige Etager. At lobe fra

Nord til Syd og fra Oſt til Veſt, kan van

ret godt for den, der trænger til Bevcgeſſ

men ſandeligen ikke for den, der har and

Forretninger at paſſe. Man kan vel il

negte, at det vidtløftige: Skriverie og de gith,

tagne Paategnelſer for Ordenens Skhlo

viſſe Henſeender ere nodvendige, men at mal
ogſaa kunde ſimpliſtcere det Hele, kan vel he
ler ikke fragaaes. Der gives maaſkee nepy
1

ne 2 3

801

noget Departement, hvor Sagernes Expeder
ring fynes at være forbunden med fan mes
gen Vidtloftighed. Generalpoſtamtet har med
roesberdig Iver afhjulpet de fleſte Mangler
ved Poſtvaſenet, og man bor haabe, af
Generaltoldkammeret ligeledes vil vardige
Indretningerne paa Kjøbenhavns Toldkammer
ſin Opmarkſomhed. Man er fan meget
mere befdiet til at vente dette nu, ſom den
daglig, tiltagende. Handel og de. deraf flydende
ſtorre Toldindtægter fætte det iſtand til faa me⸗
get deslettere at foretage, enhver med nogen
Bekoſtning forbunden Forandring.

—

ö En ſkruelss Perſon.

Det ſynes altid at være faldet i Hovedſtadens
Lod, at have et Menneſke, ſom ved ſine afſin⸗
dige Lader og Haͤndlinger paa Gader og Stra⸗
der er en Gjenſtand for den labere Pobels og
Drenges Morſkab. Af denne Claſſe var den be⸗
kjendte Hakkelmann og efter ham den nylig afs
døde ſaakaldte Keiſer. Deres Plads er ikke
bleven ledig. Et andet forvirret Menneſte har
ſuccederet dem. Man møder ham ifær om Af

go% ü |
tenen paa Gaden, ledſaget af en heel Deel
Menneſker. Han taler beſtandig i Ordſprog,
og hans Sentencer ere ikke altid ganſke uvit
tige. Men i det Hele betragtet beſtaaer hans
Selvraiſonnement ikke af andet end Galima—
tias. Desuagtet er han dog ikke raadvild, |
naar Vegterne tale til ham og true ham med
Arreſt. Ville J overfalde Folk?“ ſporger
han. Det er mine Venner, ſom folge med
mig; vi komme fra Frederichsberg.“ Omtrent
et ſaadant Spar giver han alle de Vagtere, |
han kommer i Collifion med. Forleden Aften
kom han ſaaledes ſpadſerende med en hei
Klynge efter ſig paa Oſtergaden. Her ſtillede
han ſig hen og begyndte at tale Latin til den
omkringſtaaende Kreds. Vagterne indfandt fig
ſom ſedvanligen. „Vi ere Studenter”. ſvare⸗
de han: (have vi ikke Tilladelſe til at tale Laß
tin ?“ Da han kom pan Hjørnet af Hſtergaden |
og Kongens Nytorv tog han Hatten af, re.
commenderede fig, og gik hen paa Charlotten⸗ .
borg, hvor han, efter Sigende, reſiderer de
fleſte Natter, fordi han intet beſtemt Logis |
har. — Det vilde være at ønffe, at der maatte
. Blive færegne Anſtalter for ſaadanne Ulpkkelige,

.

80g

ſom juſt ikke ere ganſte afſindige. Det er
ſkrekkeligt, at Fornuftens Tab, den ſtorſte
Ulykke, der kan ramme et Menneſte, ſkal være
en e 5 offentlig Spot.

uforfoarlige Deviſer paa Elaſſe
lotterieſedler.
De har allerede eengang veret anket over
ſaadanne Deviſer i dette Skilderie, uden at
man juſt har merket, at denne Anke har frug⸗
tet noget. Man ſeer endog tvertimod paa Li⸗
ſten over tredie Claſſes Trækning, No. r, ved
No. 40415 folgende Deviſe: „Brittens Un⸗
dergang!“ Der er nok ingen Tviol om, at dette
Üdtryk ſtrider mod Forordningen af 27 Sept.
1799. Sporgsmaalet er kun: om man er mere
berettiget til at lade trykke ſligt i en Liſte over
Claſſelotteriets Trakning end i en Bog? Men
ubilligt er og bliver det altid, at man offent⸗
ligen vil opleſe og trykke ſaadanne Udfald mod
hele Rationer. Hoad der ikke maa krykkes i
"et Skriovt, byrde nok heler ik e i en
Letteneliſe.

804 1

end in 10

J Dag ſaae man i Skidenſtredet et Obe,
| ſom tilfulde vidner om, hvor tidlig man ofte É
* begynder at ſlage fig til Drik i vore Dage,
| En Pige paa omtrent 14 Aar med et Barn
paa Armen, var ſaa beſtjenket, at hun lid
g Barnet falde og at hun neppe kunde fade!
pan Benene. Man maatte tage Barnet” fig i
hende. Hun var ganfke for ſlaaet i Anſigtet og |
tumlede 1 den Forfatuing ned ad lille Kfol,
magergaden. i
Franſtmandene falde Brendeviin Ej ;
de- vie eller Livets Vand. De burde hellem |
kalde der. Dødens Vand, thi ingen muelig Gift
draeber og ødelægger faa ange Wee Rk
denne.
ubiligt vilde det være, derſom nogen M
de fordrer at Brændediin. ſkulde aldeles. fort
bydes, .fhi… med ſamme Grund kunde mot!
paaſtgae, at de hede Vine, ſom bringe,
Pengene ud af Landet og Podagra ind 1 00%
det, ogſaa burde, forbydes. For den. arbeide
de Menneſkeclaſſe kan ogſaa Brandevün have
fin Nytte, og der gives intet i Verden, fon

|

4

805

jo ved Misbrug fan ſtifte ſtor Skade. Men
Brandebiinsdrik ſynes nu at have opnaaet. fi ſiu
Hoieſte Pynt. J alle Gader og alle Streder,

i alle Kjeldere og alle Kipper ſkjenkes og drik⸗

kes nu Brendeviin. Den fattigere Deel af
Stadens Indbyggere er ſielden gladere, end
naar den kan bortdrikke ſin ſidſte Skilling og

med den fin Forſtand. En Tydſt Reiſende fi

ger, endſtjont med nogen Overdrivelſe: Gjen⸗

nemreiſer man Hertugdemmet Holſteen, fag
finder man / at Indbyggerne ere, temmelig mads

delige; men haar man nærmer, fig den nord⸗

lige Deel af Slesvig eller kommer til Jylland,

ſaa falder det ikke vanſkeligt, at mode hundrede

beſkjenkede Mandfolk og t edſindsty ve beſtjenkede

„Fruentimmer. Den almindelige Mand, vinder;
Born, alle drikke Brendeviin, men helſt dog
hoierſt Punch, det er, meget Brendeviin og

lidet Sukker i Caffe eller Thee. Diſſe Men⸗

neſker nyde, i Almindelighed ikke anden Føde

end Grod, Brod, Melk, Kaal, Kartofler og
ſjelden Kjod. Mandfolkene kunne ikke leve tre

Timer i fri. Luft, kunne ikke beſorge nogen
Horretning, ikke nyde nogen Glæde ,. uden at

drikke Brendebün; Sruentimmerne gjøre fi ſig

28

806

tilgode med Brendeviin i Caffe, og riet
lader man drikke med, paa der de fkulle tri,
ves og blive ſterke. Der gives Mødre ; ſom
blande deres Modermelk med Brendeviin, før
at bedergvæge deres diende Born dermed.“
| Man kan ikke negte, at der er megen Sandhed!i
dette Carricaturmalerie, og paa ikke faa Ste⸗
der i Sjælland vil man kunne oberbeviſe fig
derom. Forfatteren heraf har for ikke lenge
ſiden weret Vidne til, at en Bonde paa Lan⸗
det, ſom tilligemed nogle af fine Folk var i
Ferd med at opſette et Steengjerde, hæfter ved
hoer Steen der blev lagt kaldte pan fin Kone, og
forlangte, at hun ſtulde bringe ham Spiritus,
uagtet han allerede havde faaet faa meget ders
af, at han var halv beſtjenket. Caffe og
Bräendeviin ere nu faa almindelige paa Landet,
at Bonden vilde anſee fig for ulpkkelig, ders
ſom han ſkulde undvere diſſe to Livsdrikke, ſom
bidrage ſaa meget til at ſkaffe vore Doctorer
Nering. De høie Priſer paa Korn- og Føde:
"varer. habe i de ſenere Aar frembragt Velſtand
og med den dette Slags Vellevned paa Landet.
YWarkt 1756 bidſte man f. Ex. vad Atnagerland
endnu ikke hvad Thee var. En Amagerkne,

5

;
É
RR

807
foin habde fact nogle Lod til Foraring af en
god Ven, lavede en Suppe deraf og indbod
adſkillige Bekjendtere til dette paa hele Hen ube⸗
kjendte Maaltid. Nu gives der Amagere, ſom
om Torvedagene indkjobe for 10 til 15 Rdlr.
Caffe, Sukker og 1155 til deres e
"Blandede Nypeber

. Sag ſkal nu med det forſte
foretages ved Hof- og Stadsretten. Hr. Pro⸗
eurator Bierring er üdncont til Actor og Hr.
Procurator Beyer til Defenſor for dem. De under
Tiltale fatte Perſoners Antal er 18, hvoraf 9
have kjobt af Koſterne. Man har ikke kunnet
fade nogen egentlig Forklaring af de Paagreb⸗
ne angagende de Liig; der ere blevne plyndrede.
Det ſkal for ſtorſte Delen have vævet ubekjendte
Perſoner, fordi Forbryderne derved troede let⸗
teſt at undgaae Vedkommendes Opmerkſomhed.
Forſte Solodanſerinde Madame Bjorn
ſkal med Doctor-Atteſter have godtgjort, at
hun formedelſt to Ancurable Svagheder ikke,
"uden at riſtquere Livet, langere kunde vedblive
at tiene Theatret ſom Danſerinde, og derefter
for 28 Aars Tjeneſte vere bleven tillagt to
Trediedele af fin havte Indkomſt, ooo Rdlr.,
altſaa 666 Rdlr. 4 Mk. aarlig i' Penſion. Uagtet
hun egentlig var daunet forſt i Laurent Faderens

og ſiden i Galeottis Skole for den Zialiehe
Dans og Pantomime, har hun dog med Held
fulgt de mange fremmede Danſebeſener, ſom k
de ſenere Tider i forſtjellige Genres have be⸗
traadt bort Theater. Med en ſjelden Styrke
udførte: hun Galeottis meſterlige pantomimiſte
Compoſitioner, og Eftertiden vil ufeilbarlig
overtyde os om, hvad. hun var i Ballekterne;
Lagertha, Lorphelin de la chine, Ines de Ca- j
stro, Telemach, Semiramis, Dido, Kjerligheds
Magt, det fortryllende Malerie, Linna og Wal⸗
weis med flere andre. Hun er Daunſt, faßt,
og har tjent med Danſerinderne Frolich, Stu⸗
art, Bauch Bournonville, Schall og Dallas.
- J Nat håvder man her i Kjobenhavn et
eſonderlige Phanomen. Der nedregnede en
ſpovelagtig Subſtance, der ſage ud fon. ſtodt
Svovel. Peblingeſoen Nphabon og Stranden
|| bare neſten bedakkede dermed, og havde, en guul |
[ Farve. Det coagulerer ſig i Vand og tændes
ligeſom Svovel. Ooertroiſte Folk mene nu,
at Verden er fin Ende temmelig ner.
J Chriſtianſands Avis har en Ubencvnt
hligente ladet bekjendtgjere en Recept til
at forekomme al den Skade, ſom en gal
SGre kunde ſtifte. En anden Ubencont har der
ved ſeet ſig foranlediget til at lade indrykke i |
ſamme Avis folgende Bekjendtgjorelſe: (For
fatteren af den i ſidſte Ugeblad udgivne HA

cept hat formeentlig, efter hans foltde, Indſig |
ter, villet gjøre Publicum opmarkſomt paa kt

É
s |

$09

Fag! der altid er agtverdtgt, uden naar det er
tilfaldet een, der burde gage paa fire iſtedet for

paa to Been. For nu igjen at meddele Raad,

(da Hundedagene nerme fig) mod Omſtreifende
Hunde: ſet da en Fjel i Panden paa ſlig en

Kister, eller Og Lad ham ſaa meget det er
mueligt, Treſeres i en god Jagtpidſt, til 15
bliver ſpag. Winnt el Milian
Hr. Juſt i Viborg har i Viborg 3
ler ladet bekjendtgjore folgende: Efter et

virkſomt Liv, efter en Appetit, der ofte gjorde
Indgreb i Eiendomsretten, og efter en Pille⸗
grimsgang af noget over 2 Aar, adſtilt fa

Familien og ganſke blottet for Venner, er da

den berygtede og fra Elven til Vardeehuus
omtalde Ulv i Viborg Krat gaaget alt Kjodets

Gang. Bonden Niels Agerſkov forte denne

Tyrans Liig til Viborg i Torsdags, og den er

baade den og folgende Dag bleven beſeet og befoelt

af nogle hundrede Menneſter, der da nu ha⸗
ve ſendt deres mangehaande Totol om dette ſaa
ofte omtalde Dyr. Da Samlerens Redacteur

har været; eet af de mange Hienvidner, er det

ham kjert at kunne offentlig berette dens ud⸗
vortes Form; thi dens indvortes Sindelag er

Egnen alt for tydelig bekjendt, og N. Agerſtov

har blandt andre Skadelidte miſtet under dens

Ophold her 1 Krattet: 8 Faar log Geder, en
Stud i Zdie Aar, og et Stykke Kjod af Laaret
af en Ko, der dog blev legt og lever. J Fjor

rep den 2 Ker e BAR Viborg Mark, der

316

altid dare 30 Rölr. verd/ og fra enkelte af Om:

egnens Bebdere har den nu og da ranet ban⸗

de Ungqocg, Faar, Soiin og dræbt Hunde.
Det er en Han⸗Ulb med folgende Kjendemer⸗

ker: Farven ys guulbrun med iblandet ſorte⸗
graat paa Haarſpidſene, Bugen mere graa,

fort Stribe langs af Ryggen, Hovedet morke⸗

brunt; lang haarrig og meeſt fort Hale med

bruſende Haar ſom Ravens, font forte ſterke

Hundekloer, hvoraf den ene ſidder hoiere oppe

paa Benet, under Foden fem ſorte Baller eller

Teer, bred Pande ) ſmaa ſkjcotſtaaende Bine,
lodretſtagende mod Enden ſpidſe, 64 Tommer

lange Hren (der have Huulheden vendt foran og

ei ſynes faa lange, da Kjcvens ogehalſens Haar
ere lange og bruſende) ſpids Snude, Kjeften for⸗
ſynet, foruden ſterke trekantede tetſtagende
Kindtender, med 4 i Over og Underkjabens
Uoſide ſiddende lange fladrunde næften ſpidſe og
paa hinanden paſſende Hugtender; mellem diſſe
fire lange Tender ſidde i Overkjeven ſex og i
Underkjeven fer narſiddende, lige lange, korte og

mere flade Fortender; paa Siden af den viide

Kjcft nogle Knurhaar; Halſen tyk, meget haar⸗

pig; Bryſtet bredt og ſterkt, kraftfulde Been,

tynd Mave, fore udſtaaende Sidebeen, lange
magre ſenede Baglaar; dens Længde; Halen
Uberegnet, var i Død Sülſtand 1 Alen 22 Com:

mere Heiden regnet fra Ryggen over Forboven

1 Alen 8 Tommer, (lebende ſynetes den mes
10 hoiere, naar Hals, Hoöved og Hren regnes

|

7 811
hertil) Skabningen ligner forreſten en ſtor danfk
Hunds og Hovedet Spitſernes. Uagtet man
har tillagt: den faa godt et Spiſekammer, var
den dog mager efter Ulvenaturen; den maa
man og tilſkrive en modbydelig, ſuur og ſtram
Lugt; der og ffal volde Hundenes Frygt for
den. Denne med Sandheden overeensſtemmen⸗
de Beſkrivelſe har jeg troet nodvendig, deels⸗
for deres Skyld, der ere Naturkyndige, deels
for den overtrotfke Hob, der omformede den
til en Varulv (Diævel i Ulveſigur, der ei kunde
dræbes) eller ſom alt for undertroiſte fode den
blive en Hycne, Sattre eller opdigtet Fabel.
Hvorfra den er kommen, er ikke udfundet (ſin
Hiſtorte fik den ikke Tid ſelb at ſkrive), men
rimeligſt er det, at den fra Tydſkland har ſne⸗
get fig igjennem Holſteen herhid. De ſtdſte
Ulve her i Jylland bleve — ſaabidt jeg veed”
E ſtudte i Thiele Skov ved Viborg, for om
trent 26 Aar ſiden. Endelig er det værd at
erindre, at man i Frankrige for en 35 Aar
ſiden var faa ilde plaget i Probindſen Gevau⸗
dan af en ſaa glubſt Ulv, at man og antog
den for en Hyône og fortalte underlige: Fabler
om den. Kongens Liokarl Antoine fangede den
omſider. Som Almuens Ven ønffer Anmelde
ren, at denne Bekjendtgjorelſe maatte komme
til Almuens Kundſkab og advare den imod alt
for gjerne at troe Varulve og ſlige opdigtede
flaue Hiſtorier, ſom dette Dyr ga Anledning
til; og derimod, med den Nun aner Klog⸗

877

cab; Oberlag og Kraft, opmuntre til at ox; 5 |

lede og fælde flige" Skrekkebilleder.
J Chriſtianſand er nylig dod en Oberſt⸗

ende S. D. Eckleff, fod Edell, i ſit gode Aar,
og en Mad. Rohem, fod Tofthal, i fit 94 de Aar.

En Fregat paa 44 Canoner ſkal i Kjoben⸗
bavn om nogle Uger lobe af Stabelen. 3

Medlemmerne af Underſtsttelſes-Commis⸗
ſionen for Trondhjems Amt have n Anledning
af et i Fhens Stifts Adreſſeavis indrykket og
af Handelstidenden extraheret Avertiſſement far
det bekjendtgjore: 1) At det kun er til Trond⸗
hjems Amt, ſom, Staden Trondhjem indbefat;

tet, har 90,000 Indbyggere, Kongen i Aaret

1803 har bevilget en Gave af 6600 Rdlr., ſamt
200 Tdr. Kornvarer og et Laan af 60;000 Rölr.,
Dg i Aaret 1804 en Gave af 10, 00 Rdlr. og

et Laan af 50% 00 Rdlr.; 2) at bemeldte Ga- ;
ve er bleven uddeelt blandt de meeſt Nødlidende |

i dette Amt og at Laanet kun er tieſtaaet Ufor⸗
muende, der ikke paa anden Maade kunde ved:

des; 3) at Almuen har uden mindſte Tang,
i Henſeende til Valget af Kornſorter eller Ind⸗

kjobsſted anvendt de til Undſatning givne Pen⸗
geſummer; 4) at Commisſionen i den Mellem⸗
tid, at den Kongelige Undſetningsfond for 1803

var udtømt og indtil Undſcetningen for 1894.

var bleven bevilget, havde under eget Anſvar
faget paa Credit hos en Trondhjemſt Korn⸗

: e et Partie meget gode Kornvare, ſom

under Torvepriſen er blevet udlaant til Tran⸗

1
Å

813

gende, for at redde dem fra oberhangende Huns

gersnod.

En anſeet Mand, ſom nyllgen gjorde fé
Teſtamente, har forlangt at begraves pad den
Plads, ſom Afſiſteneekirkegaarden nu er Kotzsget
med.

Dien i Nyborg Feſtning ſom Mistenkt
arreſterede Peder Nielſen Buk har tilſtaget,
at han er den, der har begaaet det gruelige

Mord pan Molleren Jorgen Mortenſen i Mars

Molle. Denne Tilſtagelſe bleb endelig tilveie⸗

bragt ved Hjelp af Preſten for Kullerup, font

efter Aftale med Herreds fogeden talede i Een⸗
rum med Deliqventen.

Den 26 d. M. om Eftermiddagen Klokken
fell 4 og 5 kom H. K. H. Kronprindſen
med høie Gemalinde og Datter i höieſte Vel⸗
befindende over det lille Belt fra Middelfart til
Snoghoi, og fortſatte derpaa Reiſen til Colding.

Der ſiges, at en vis Mand vil bidrage
104000 Rdlr. og en anden 5000 Rdlr. til St.

Nicholai Kirkes Gjenopbyggelſe.

Den 2r d. M. ankom Hr. Inſtructeur
Schwarz med ſit Folge til Aalborg, hvor han,
efter Forlydende, i nøgen Tid agter at under⸗
holde det Aalborgſke Publieum med Opfosrelſen
af Dauſke Skueſpil.

De ſidſt ankomne Engelſke Tidender have med⸗

bragt folgende videverdige Nyheder: Af Beretnin⸗

gen om Pichegrus Sammenſvergelſe er der bleven
uddeelt 20,000 Exemplarer blandt Armeerne og i
de forſtjelige Vepazreente 3 — Noveren Ot, Ro⸗

N

| chetto er bleven arreſteret 1 Piemont. Han har
oprettet og været Anforer for 16 Bander paa Al⸗

perne, hvoraf 306 Perſoner allerede ere henrettede.

Hvor han kom hen, forſtod han at ſamle nye Ban⸗

der og at opvekke et "dødeligt Had mod de Franſke,

hvoraf han, efter egen Tilſtaaelſe, med egen Haand
har drebt 120 og hans Cammerater 1500. Han
havde ingen beſtemt Bopæl, men var. faa bekjendt

paa Alperne, at han allevegne fandt Tilflugtsſteder. of

Han blev forraadt ved een af ſine Maitreſſers
Skinſyge. Man har fundet hos ham mange Pas
pirer, og deriblandt Qvitteringer fra adſkillige
»Preſter og Munke for 2,560, 00 Livres, ſom han
havde forærer Kirker og Kloſtre, paa det Vilkaar,

at der ſkulde læfes Meſſe og holdes Bon, for dere

ved at bevæge Jomfru Maria til at ſtage ham bi
i hans Foretagender. Han havde en Lifte paa 300
Perſoner, ſom han endnu i Aar agtede at myrde.
Paa Veien til Turin ihjelſlog han en Gens d'arme
og bed Neſen af en anden, ſom vilde binde ham
Henderne paa Ryggen. Han er meget ſterk og
ganſke lodden over hele Legemet. — Dr. Olbers,
ſom i Bremen har opdaget Planeten Ceres, har
nu atter opdaget en Planet, ſom han har 9 70%
Hercules. Naar man betragter den med ubevebne

Hie, ſeer den nd ſom en Stjerne af fia
Rang. — General Moreau arbeider nu i fit Feng,

ſel paa en Beſkrivelſe over fine Feldttoge. — Det

Londonſke Konſtacademie har nylig havt den 66de
Udſtilling, hvor der viſtes 998 forſkjellige Male⸗
bier, architeetiſte Stylker og Billedhuggerarbeider. —
Da Addington tiltraadte Miniſteriet havde Pit i
de foregagende ofte Aars Forvaltning fårdger On td
gjelden med .273,000,000 Pund, de aarlige Daas
læg med 10, 192/980 Pund, og desuden efterladt fi
en ufunderet Gleld af 97859/0009 Pund Sterling.

| "Kjøbenhavn," Treykt 906 p. ER Hoödeckes Enke

så Nyeſte
r
8 re a .
Kjobenha vn.

No. 52.

Den 28 Maji, 1804.

y

| re bg forlagt af S. Werfel.
Miliratre Straffe

Ma har i de ſebere Tider fer de ſkjonneſte .
Exempler paa, hvor meget man beſtraber fig
for at bringe Militairetaten dens ſande Bi;
ſtemmelſe nærmere. Revolutionskrigen har paa
det tydeligſte bevtiſt, at endog den ſtmple Sol⸗
dat er mere end Machine, og at den Armee er
frygtellg, hvori ſelv den ringſte Kriger hand⸗
ler efter Overlæg, Men ſaadanne Soldater
lade ſig kun tenke der, hvor Militairſtan den
agtes og lonnes ſom Landets ſande Forſvarere, 2
og hvor Soldaterſtanden ikke er det ſidſte Smut⸗
Hul for de laſtvrdigſte Menneſker. Folelſen for

4

—

4 N as 8 16

re og Agtelſen for ſit Kalds Værdighed bot |
her / ligeſom i alle andre Stender, være de
magtigſte Spore til at handle overeensſtemmen⸗
de med Fornuftens og Pligtens Forſtrivter. |
Men fra den Tid Ludvig den Fjortende begyndte
at oprette ſtaaende Tropper og de andre Sta⸗
ter, for at holde Europa's politiſke Vegtſkaal
i Ligevægt; ſaae fig nodſagede til at gjøre det
ſamme, fra det Oieblik betragtedes enhver ſtor
Hor ſom en Machine, der maatte regjeres
ved en frygtelig Frygt, ſom kaldtes Diſciplin,
og ved Straffe, ſom Menneſteligheden ſtialve,
de ved. Diſſe Straffe forplantede ſig i ale
Lande lige indtil vor Tidsalder. Men det
Dieblik ſones at være kommet, da den Regjes i
ring, ſom var den forſte / der brød. Negerens
ö Lenker, ogſaa i Henſtende til Milttairtanden
vil foregaae det abrige Europa med ſit Exem⸗
pel. De Fordele, ſom nyligen ere tilſtaaede
dem, der ville tage Tjeneſte ſom underoffteis,
ver; er et godt Forvarſel. Kun paa den Lid,
en Regjering ſelb arbeider daa at udrydde
hævdede Fordomme, er det paſſeligt og gab
ligt at ivre mod Fordomme af den Natur, at
ibre derimod med den! Frimodighed, der anſtaaer

8177

det nittende Aarhundredes Borgere, Det ey
Kongens Villie, Lat Landets Forſvar ſkal be⸗
troes til Landets egne Born.“ Man har der⸗

for ſtorſte. Grund til at haabe, at man iſtedet

for de hidtil brugelige ſtrenge militaire Straffe
vil mere indfore Wresſtraffe, der i en langt
hoiere Grad opfylde Straffenes egentlige Bie,
med, end hine let forbigagende og ligeſaa let
glemte legemlige Straffe. Ikke uden med Gy⸗

ſen feer man om Vinteren, naar Vandet har

lagt til, ſag mangen bortloben og tilbagebragt
Lands for ſvarer at lobe Spids rod, — en Straf,
ſom, blandt de hos os brugelige Straſſe, viſt er
den haardeſte. Hvad Mod og Fedrenelandskjerlig⸗

hed kan man vel vente fig af et Menneſke, der
udſatter fig for faadan en Straf blot for en

nedrig Fordeels Skyld! Og dernaſt, hvor⸗

meget maa Deresfolelſen ikke babe ſig hos et

Menneſke, der i nogle hundrede Mands Paa⸗
ſyn maa klade ſig halvnsgen af og lade ſig
hudflette? Wresfolelſen er ufeilk arlig nedlagt 8

ethvert Menneſkes Bryſt, men denne Folelſe lig⸗
ner en ſped Blomſterknop, ſom ved det mind⸗
fie Tryk eller den mindſte Beſkadigelſe qvales i

Fodſelen. Ogſaa hos Soldaten ber denne Fo⸗

875

Ulße behandles (ag lemfaldig ſam mueligt, thi

naar den eengang er bleven. knakket, lader den

ſig aldrig reiſe mere. Det er en Sandhed,
ſom tuſinde Erfaringer. ſtadfeſte, at den ene
ö Forbrodelſe ikke ſjelden leder til den anden.
Weresfolelſen er et Skjold mod de fordervelig
ſte Forſetter. Er dette Skjold forſt engang
tabt, ſaa fager man det aldrig mere igjen,
Fra diſſe Grundſetninger bor man gaas ud, naar
Talen er om ſtrenge eller milde Straffes Gavnltz
hed. Sandt er det, at denne Folelſe juſt Ake
er den megtigſte hos de flefte Europaiſte Sal:
dater i vore Dage, og at det er urimeligt gt
ſtraffe den paa ren, ſom ofte ingen ſynderlig
Were beſidder mere. Men ogſaa derfor gives
der Raad. Ved at gage gradeviis frem med
ſaadanne Forandringer; ved at give Soldaten

umiskjendelige Beviſer paa, at man ogſag has

ham paaſtjonner og erer Duelighed, Sadelig⸗
hed og god Opforſel; ved ikke at antage et.
hoert udfoævende og fordervet Menneſte, der
agter at ende fin ſtjandige Lobebane ſom Sol
dat; ved at afſtaffe alle de haarde Straffe,
ſom fornedre Menneſkets Verdighed, vil man
Så opnaae, hvad der hidtil er forekommet os umuer

- 8 —

319 5 -

ligt. Menneſkene i Almindelighed ere mer⸗ ſkik⸗
kede til at tade ſig lede ved milde end ved haar⸗

de Straffelove, og Held edet Land, hvor en

alporlig Iretteſettelſe wirker mægtigere n An

b aun end fem ne eee RAM; 173

797 ine 1 2 * 9179 se 9 7 42

1912301 55 År:

So legen 6
AR SANG tat, af en Samt le. 4 2
i . De ſeet, had der er ſtert? — Svo⸗

vel — naturlig Svobel er nregnet ned fra
Himmelen. Har Verden eben
Ende ner, ſaab er den det nn. e e e,

B. Boer tee abet Cbemtkerte
n det er Blomſterſtove 1.
A. Nei, ſee mig engang': titz diſſe Cher
05 Nu e der ene
Luften! at ait 0s TE 145 Bert: 2
die B.: Stern Fase edit pn Jorden.
A. Soovel er det og Svovel "bliver
det. Verden er, ſin Ende ner,, det paaſtaaer

jeg. Siger ikke Skripten: (og Herren lod

regne” over Sodoma og Gomora Svovel

og Ild?“ Serdienn Verden ikke ſtrax - brænd⸗

te op, fordi Menneſkenes Synder endnu ikke

820

habe naaet den hoieſte Pynt, — Derfor ſkal det
vare Blomſterſtov. Diſſe Chemiker ville altid
gjore fort, til hvidt og Hvide til ſort. Om der

regnede Raadsherrer ned fra Himmelen, fan.

vilde de beviſe med tuſinde Erfarings ſetninger,
at det er vegetabiliſte Subſtancer eller Planter.
Alting ville de forklare efter Konſtens Regler
og fom naturlige Ting. — Blomſerſtos? —
Jo, pad” ein Tid / Hvor der ikke e er en Pintſelen
at ſee-i hele Dannemarks Rige, falde: der neb⸗
regne hele Vognmands las Blomſterſtov⸗ — Kan
Werden ikke ligeſaa vel nu fortæres af Svobel
og Ild, fon en Del af den t Loths Tid ? g
fortjente den det migdre nu end den Gang?

* hoor mange Henſeender handle Menneſkene

mu ikke verre end Sodoma' s og Gomora's Ind⸗

byggere? — Forte man i bine Dage Ktig for
Meninger Skyld og opoffrede man da Millioners
Liv ſaaledes til Unytte ſom i de ſenere Aarhun⸗
dreder? Var Forfolgelſesſyge, gjenſidigt Ras
tionalhad og ſtore Bdelcggelſesmidler faa aß
mindelige ſom nu? Studerede man den Gang
Myrdekonſten, — opfandt man e.
f ner, — brugte: man Krud mm 0 ho

3 | )

2 ——

* a

i
'

Kobberftukne Portraiter.“

. Grabſtikken at forevige ſtore og fortjente
Mænds Minde fynes at være een af Kobber⸗
ſtikkerkonſtens vardigſte Oiemeed. En ſtor

Mand/ han være i hvilket Fag det end er, har

j i ethvert tenkende Menneſte et Slags Paars⸗

rende, der tager den inderligſte Deel i hans Vee
og Vel. Haus Dod er et Familietab for den

hele tankende Deel af Menneſkeheden. Ho a

e ikke at babe 1 Portrait

4111

mrne "Havde deres ae Mands Billede
ſtotter ſtagende paa offentlige Torve. x) Vi

behøve ikke at ſtille dem hen paa offentlige
Pladſer; ; Kobberſtikkerkonſten har vidſt at beva⸗
Syg faadanne Mindesmarker paa et ſimpelt Stykke
Papir „ ſom enhver fan kjobe for en Übetyde⸗
lighed. Men hvad. ſtal man ſige, naar man

) Paa vore Torve vilde det i denne Tid juſt
heller ikke faa. let lade fig gjore, da neſten
alle ere opfyldte med vandrende Slagterboder
og alſkens Fjellehytter; felv. paa Kongens

Nytorv har nu en ſaadan Slagterboutique

valgt ſig en Plads ikke langt fra eee
den V üſtkjonne Statue.

beromt Helt. Man falder i Staver her vver

9315 822 $
? i ER

kommer ind hos en Billedkremmer for at ſee
ſtore Mænd, og venter at finde et fandt Pantheon,
men feer nu, at der her herſter den ſamme Liighed
ſom i Graven? Helten, ſom har erobret fore
Riger, og Roveren, ſom har plyndret og dræbe
Menneſter, Skribenter, ſom man aldrig har
hort hævne; og Menneſter, ſom ere blevne be⸗
rygtede ved deres flette Handlinger, hænge her
ved Siden af hinanden, optage eens Rum og
nhde eens We, ja ſtundom koſter endog en
bekjendt Rover nogle Mark mere end en hoiſt

det, Menneſtene kalde Wre og ÜUdodelighed.

Den Mand, ſom berommelig ender ſit Liv paa

en Trone, og den, der ender det i en Galge,
nyde i det mindſte i den Henſeende eens Uds⸗

delighed. Man behøver. kun at udmarke fi fig, 8
det pære endog ſom det ſtorſte Afſkum, for at |
"blive ſtukken i Kobber. Naar man feer, hbor⸗
fede: de meeſt ufortjente og ubetydeligſte Mens
neſter blive ved Graoſtikken forevigede, blot
fordi de have vidſt at tilſnige, tiltrygle og til⸗
hykle fig et Slags Üdmarkelſe, medens de Mand,
v fon. Fadrenelandet kunde være føle. af, hoerken
fees i Kobber eller hos Bilfedfræmmernen faa i

4

—— —u—H SREE

5 Knee, , e ee eee

823

har man Grund til at fi sige, had Tacitus ſagde
bed en lignende Leilighed: „J denne Smige/ 6
hrens Prunkeſal,“ udraaber Hiſtorieſkriveren,

fandtes hverken Brutus's, Caſſius's eller
Cato's Portraiter. Men at de ikke fandtes

„her, var det ſtorſte Nahe pa We sg:

Oer Hotfeeenfer Saaſtob.

Ma har altid anſeet det for meget ejes”
ligt, at een Konges Underſaatter og eet Lands
Indbyggere ſkulde betragtes ſom forſtelige Na⸗

tioner. Vel ſmigrede man ſig med det Daab, at

Holſteuerne efterhaanden bilde ophore at henreg⸗ 5
ne ſig blandt Todſklands Beboere, og at D Dan⸗
nemark og Holſteen vilde blive betragtede ſom
eet Land; men hvor er dette mueligt, naar

Holſtenere ſelb i Daunemarks Hobedſtad ikke

ville glemme, at de ere vante til at tale
Tydſk; naar de, for at tilkjendegive, at de
ere Tydſte, endog ſpille Tydſke Comoedier f

Kobenhaon ? Man indvende ikke, at der og⸗
fdd. ere mange indfødte Dane: i det Holſteenfke

824

dramatiſke Selſkab ). Netop dette gjør Tin⸗
gen endnu verre. Det er hoiſt latterligt / at
Danſke Forældre" ville lade deres Born ſpille

Tydſte Comoedier, forend de endnu have lære

deres Modersmaal, og det er at proſtituere det
Dauſke Folk i Fremmedes Hine, naar en Danſk
Dame eller Cavalier ſtiller ſig hen paa Skueplad⸗
ſen og radbrakker det Tydſte Sprog. Det Korn,
ſom voxer pna vore Marker, er Daͤnſkt, de Fede—
Kalbe, ſom komme fra Sjlelland / ere Danſfe, — og
Holſteenſke Comoedler her bor ogfaa være Danſke.

Det er Holſtenernes Pligt at lære Dauſk, ikke

de Danſtes at lære Tydſk. Vi ere desuden al⸗
lerede fortydſkede nok, bi behove ikke Thoſte
: Comoedier, ſom ſtulle fortydſte os endnu mere.
93 Holſteen har man jo ingen Danſte dramati⸗
fie Selſkaber, hvorfor ſkulle vi, fon: Hobedna⸗
tionen, lempe os mere efter Holſtenerne, end
Holſtenerne lempe fig efter os? — Man vilde

Blive udleet, derſom man i Holſteen vilde op⸗

rette et e Danſkt Set,

i 9 Man kunde maße ſige: de fleſte ere ind⸗
fodte Danſke. Men hvorfor Kalbep ba Sl
ſtabet fig det Holſteenſke?

—

— 22

Ab «Blandede Nyheder, SST oc

5 afdøde Financeraad Koes har efterladt
fig en Formue af 100,000' Rdlr. Ved en Fi⸗
deicommis er det beſtemt, at hans Born ſkulle
nyde Renterne og at Capitalen bliver ſtaaende

faſt. Hvad der ellers. kan udredes af de os⸗

rige rorlige Eiendomme deles imelem Hormene
6 ugen Dispoſition.
Laſeſelſkaberne for Almen tllkage 1 nu dag⸗

ligen. Sognemanden Jens Chriſtenſen, Smed

1 Lodſkoved, Raaberg Sogn bed Skagen, har
bibtib af ſin egen lille Bogfamling udlaant til
den. lœſebegjerlige Almue i Naaberg⸗/ Tocerſted⸗
og Skagens Sogner ſaadanne e Beger, der kunde
pære. en gaonlig Les ning for menig Sand:

ng Med roesverdig Iver fager. han nu aarligen at

forosge dette Bibliothek. — Denne Mand har og⸗
faa. i andre Henſeender gjort fig fortjent af gær
drenelandet. Ved Hjelp af en Vandmolle ſtjc⸗
rer han Stokke, der bruges ſom Skibsplauker

til Jagter. Indretningen og det Mechaniſte
har han ſelb opfundet. — Hr. Provoſt. Lund og

Hr. By⸗ og Herreds foged Schonau i Lemvig
have i Forening gjort Udkaſt til en Plan til et
permanent Laanebibliothek for Almuen i Lem⸗
vig⸗Byes Amt i Skodberg og Vandfuld Her⸗
reder , og indſendt Planen til det Hoikongelige

Cancellies Approbation. Dette Collegium har

derpaa: under⸗ rå: Febr. d. A. , is Skrivelfe, til

7 826 VA:

Ribe Stifts Gbrighed approberet den, og iblandt
andet faſtſat: at det ſkal paaligge alle Prev
mende Sögneproſter og Byfogder i Lemvig / at
have den i Plänen beſtemte Beſtyrelſe af Lag⸗
a nebibliotheket med den dertil hørende Omſorg for
ders Vedligeholdelſe og Forsgelſe.“ — Anmek⸗
deren kunde derſom Rummet tillod det, opreg⸗
ne langt rebet myoprettede Almuebibltotheker,
og man har ſtorſte Grund til at haabe „at der
om nogle fac Aar oil vere et ſaadant Biblio⸗
thek neſten Uhbert Sogn. Böghandlerne fin
de iſer bidrage til dette vierdige Oiemeeds Hør |
nagelſe bed at overlade deres Bøger hertih.
8 Ander viſſe Omſtendia heder / för halb Pris)”
Hr. Groſſerer Schartau nevnes ſom den,
der val anſcktes ſom Sbenſt Cenful iſtedet 10 5 25
8 60 Güſtmeier. Buer
J Aalborg Avis af 25 d. M. lchſes ie
gende: Ingen af Konſtens og Smagens ſaude
Yndere kan negte, at Skueſpillerkonſten har en
velgjorende Indflydelſe paa Hjertet? at den gjor
det gabent for ſaa mange ædle Folelſer, ſtjerper
Forſtanden, formilder Sederne, og at Skue⸗
ſppillet næften er i alle Henſeender Sqdernes
Skole. Aalborg här i diſſe Dage nydt den
Lykke, at modtage een af Thalia's forſte PYnd⸗
linger i ſit Skjod. Det vilde være upaſſende
at anbefale ham / thi den ſande Konſtner anbe⸗
faler ſig ſelb. "Anmelderen har derfor blot tit.
Henſigt med diſſe Linier, at glede fine Medbor⸗

72327

gere med det Haab, at vi nogle Maaneder aar⸗
lig. tor gjøre os Regning paa denne Mands uegen⸗
nyttige Virkſomhed i at forædle Smogen for de
offentlige Forlyſtelſer, ſaaſnart Publieum ſaale⸗
des under ftøtter ham, ſom man kan vente det
aß denne Byes og Egns oplyſte Indbyggerk.
Bi | belønnede ellers flet den Compliment, han
gjør, vor Smag, ved at vælge. Aalborg til forſte
Gjenſtand for ſin Konſt uden for Sjelland. —
Jet for ſte Stykke, ſom Hr. Schwarz d. 25 d.
gav paa det privilegerede Privattheater i
Compagniehüſet . Aalborg var Jegerne. Den
27de opførtes Borgermeſter⸗ Familien
Der er nu ankommet en Lampefabriqueur
a med en Venetianſk % datlampe, hvis Vege bren⸗
der i ſex Aar. Det kan man kalde en Vage!
S ed Hr. Autmand Mandix's Indtradelſe
i Rentekammeret hedder det i Berlings Avtis:
lat Wadums danſke Wand ſkal lyſe fra Mans
dix ferdig til Fladlands, Fjelds og Sloders
Tarv — i baade Been og Marv.“
: Hyormeget den for tyve Aar ſiden anlag⸗
8 te Holſteenſke Canal, der forener Veſterhavet
med Hſterſoen, har bidraget til at oplive Han⸗
delen, derpaa har man nu de uomſtodeligſte
Beviſer. Efter Forlydende har man i Sinde,
at udvide dette nyttige Anlag ved at indrette
en Canal, ſom ſkal forene Eideren med Elben,
hvilket vilde have de vigtigſte⸗ Jolger for: den s
indenlandſke Handel. 5

*

928

Ialarhuus: Abis leſes: En Mand af den

Hole Nation, ſom for nogen Tid ſiden kom i
en prægtig Equipage fra Engelland til Kjoben⸗
habn, er fod i den ſidſte Stad, og har forladt

den for endeel Yar ſiden i en ganſte uformuen⸗ ,

de Tilſtand. J Engelland var han i Huſet
hos en BT med hvis Enke han ſiden til⸗

givtede fig en Formue paa 4 Tønder Guld.“

J Kjøbenhavn havde man ſnarere troet den
5 Aalborgſke Relateur, derſom han havde faget
fire nye Tonder Guld; thi imellem de gamle
Tonder Guld og de nye er dee ligeſaa ſtor en
Foeſtjel ſom imellem en Tonde Sild og en Silde⸗
tende, imellem gamle Solotoſkillinger og nye.
Hayni er nu ankommen til Nalborg med
ſine Studeer⸗ og Arbeidslamper.

En fattig Huusmandskone i Randleb, font
afvigte Aar fodte 2 Dottre og haode allerede
8 ſmaa Pigebern, miſtede dem begge ved Do⸗

den. Men hun har nu atter føde to friffe Dren⸗

geborn, ſom tegne til at ville leve. — En Po⸗
litiker kunde maaſfee heraf beviſe, at Fattig⸗
dom juſt ikke altid lægger Hindeinger i Veien
for Folkeformerelſen.

J Aarhuus Avis leſer man et ſmukt Er-

empel paa, hvorledes en Madmoder bekjendt⸗
gjør fin. Tjeneſtepiges Dodsfald. Hun havde
tjent hende tro og redelig i 35 Aar. 2
Det Merkeligſte, ſom den ſidſte Engelſke
Poſt har medbragt, er folgende: Man har nu

*

329

foreſlaaet den 5 Conſul i gran at opa
rette et Corps af Svommere. Det ſkulde bes
ſtaae af unge Semeœnds Born og udgjore 5999,
Mand. De ſtulde fordeles i alle Franſke So,
ſteder, og paa, hvert Skib ſtulde der bare et
viſt Antal af dem. Deres Vaaben ſkulde be⸗
ſtage i en Entrehage og et Etui med brænde
bare Sager. 5
Deſſalines tilintetgjor paa St. Domingo

ſterker de indenlandſte Poſter. Adſkillige Ho⸗
vidsmend have foreſlaaet at afbryde alt Sam⸗
qbem med Europæerne, at indfore et nyt Sprog
og at gjøre det Franſte unodvendigt. Deſſalines
er udiæont til, Overgeneral over St. Domingo
for Livstid. Under hans Proclamationer ſtaaer ⁊
det. forſte Aar af Haytis (den gamle Hes)
Frihed.“ Et til Nantes ankomment, Skib ſkal,
efter Engelſke Blade, have medbragt Breve fra
Deſſalines til den forſte Conſul, hvori han
truer ham med at drabe alle Franſke Indbyg⸗
gere pad Hen, derſom man ikke erkjender haus
| p Uafhængighed og ſender ham en Tribut i Vaas
ben, Ammunition ꝛc. Skjont denne Efterret⸗
ning juſt ikke er paalidelig, ſaa veed man dog,
at Deſſalines allerede har ladet dræbe mange
Blanke paa en barbariſk Maade.
Med Keiſerverdigheden i Frankrige ſtal
der, efter Forlydende, ligeledes indfores adſtil⸗
lige vigtige Hargendepek! iblandt andre; en

—

alle Faſtningsverker langs med Kyſten, og for⸗

930

RMigserkeſkatmeſter, ſom man formoder Talleh⸗
rand bliver, en Erkeſkatmeſter, en Storconne⸗
table, ſom man formoder General Murat bli⸗

ver, en Statskantsler og en Storvalgherre, i

ſom ſkal have l over Valget af Salgs ;
gierne.

J Dag er der atome Engelſte Eiden⸗
der, ſom gage til den 18 Maji. De indeholde
Blandt andet folgende: J Engelland er der bles
vet præget et nyt Slags Dollars, ſom gjelde
5 Shilling. — Bonapartes Kroningsrobe er
bleven broderet i Lyon, og Diamanterne allene
vurderes for 2 Mill. Livres. Efter Forlyden⸗
de er der præget for 10 Mill. Liv. Skuepenge,
ſom paa Kroningsdagen ſkulle uddeles blandt
Folk i alle Stederne. — En Liſte over den nye
Adminiſtration, hvoriblandt Pitt er den forſte.
J Maanen ffal der med en ſimpel Tefeftop un
tydeligen kunne ſees en Vulcan, paa N. V. Siden
af den ſaa kaldte ſorte 1 80 ja man feer endog
Guiſter at ſprude. — J Stockholm har man ops. |
fundet eggeformige Canonkugler, hvorved der
ſpares meget Krud. — J Cork har man ved
at aabne en Begravelſe, ſom har været lukket
i 22 Aar, fundet en tom Kiſte, med frakaſtet
Lang og Liget i en uſedvanlig Stilling, hoilket
man anſeer for et nyt Bevits paa, at Menne⸗
ſter ſtundom blive begravede levende.

Kjøbenhavn, - Trykt hos P. H. Höͤeckes Ente

Nyeſte

Stil deri

af
K j o be n 90 ven.

No. så:

Den 1 Junii, 1804.

4

*

Udgivet og forlagt af J. Werfel.

Skrivelſe fra et Bogmo l.

De maa ikke forundre Dem over, min Herre!
at et Bogmol ſkriver Dem til. J vore Dage
bor man ikke forundre fig over nogen Ting,
og Order umueligt ſynes at være et overflo⸗
digt Begreb. Der feer dagligen faa mange
Ting imellem Himmel og Jord, ſom dor Phi⸗
loſophie aldrig har dromt om, og der gives nu
intet utroligt mere i Verden. Jeg er ikke det
forſte og vil heller ikke blive det ſidſte Mol, ſom
giver fig af med at ſkribe.

Jeg nedſtammer fra en meget lærd Slægt: ER

"Shi alle mine Forfædre i Millioner Leed ere kom⸗

832

ne til Verden og have fundet deres Grab er

Boger. Jeg er født d. Ade Sept. 1803 i det

de Bind af Suhms Dannemarks Hiſtorie i

een af Boghylderne paa det Kongelige Biblio—

thek. I dette. Bibliothek havde hele min

vidtloftige Slægt reſtderet fra Arilds Tid
i god Ro, indtil man for endeel Aar ſiden
ved at udlaane Bogerne frembragte. en heel

Omvaltning i Mellenes Rige. Jeg tilbragte

her den ſtjonneſte Deef af min Ungdom.

Men endeligen kom et forbiſtret Menneſke
og laante Suhms Bog, og nu maatte jeg
vandre ud i den vide Verden. Dog, Skjeb⸗
nen var mig ikke faa ugunſtig, ſom jeg troede,"

Menneſtet kigede lidet: i Bogen og. fatte den

derpaa hen i Hylden. Jeg benyttede mig af
denne Leilighed til at forandre mit Opholds⸗
ſted, og liſtede mig uformarkt ind i en Rover⸗

roman, ſom kaldtes Abelino eller den ſtore

Bandit. Her troede jeg at kunne leve ſom en

Herremand. Men, ak, hvoor bleo jeg ikke

ſtuffet i mit Haab! Neppe havde jeg boet her

een Nat, og min Herre tog Bogen med ſig og

bragte den hen til en ung Dame. Hun var
endnu ſyſſelſat med ſit Toilet, da min Verden

/

U

833

faldt hende i Hænderne. Med en Gridſkhed,

ſom jeg ikke fjender Mage til, leſte hun den
berygtede Rovers Hiſtorie, og den Hurtighed,
hvormed hein vendte Bladene, truede mit unge
Liv med en pludſelig Tilintetgjerelſe. Men da
Damen juſt var kommen til eet af de meeſt ro⸗
rende Steder, traadte Tjeneren ind i Varelſet,
og ſagde: at Heſten var ſadlet. Mit Liv var
nu igjen. i Sikkerhed. Damen puttede ſin ſtore
Bandit i Lommen, ſatte ſig til Heſt og jagede
afſted ſom en Bosniak. Det var den forſte
Gang, jeg havde været til Heſt i Dameſelſkab.
Hun tog Veien ud til en Praſt paa Landet;
ſom nyligen. havde ægtet hendes. Soſter, og ſom
ſamme Aften agtede at give et Slags Pikkenik.
Den fore Bandit var beſtemt til hendes Sen⸗
gelesning, men da det meſte af Natten gik bort
med Spil, Soiir og Sværm, og Damen forſt
kom i Seng Klokken 3, faa blev Banditen fat

hen i Praſtens Bibliothek, der beſtod af ad⸗

ſkillige Samlinger af Prækener, fem eller fer Ko,

| gebøger, en Spillebog, en Afhandling om Mands

dommens Gjenerholdelſe, et Opus i 10 Bind
om Modommen, og nogle Flyveblade. J dette

Selſtab haabede jeg at kunne henleve de lpkke⸗

834

ligſte Dage, og det Støv, ſom de fleſte Bøger
vare bedakkede med, oplivede end mere dette
Haab. Naar du nu forſtager at benytte dig Mn
af din Lykke, faa kan du her nyde det ro
ligſte Lib, tenkte jeg ved mig ſelb. Jeg li⸗
ſtede mig nu ind i et tykt Bind af aandelige
Taler, og anſaage denne Bolig for tryggere end
mangen en Keiſers Marmorſlot. Omgiven af
tykke Stovmure banede jeg mig her Vei til at
finde Livets Ophold. Linier, ſom maaſkee havde
koſtet deres Forfatter hagelſtore Sveeddraaber,
forteredes her af mig med en uſadvanlig Ap⸗
petit. O, J Menneſker, hvad ere J dog ikke
ſtore Daarer? Et Myg ſom J anſee for det
ubetydelige. Veſen i Skabningernes Rakke,
kan tilintetgjore Eders Udodelighed! Midt i
diſſe Betragtninger bleg min Bolig ryſtet liger
fom af et Jordſkjalb. Præfien, ſom nyligen
var ſtagen op og endnu var ganſke fortumlet i
Hovedet fra i Nat, ſtulde prake i Dag. Ulyk⸗
keligoiis havde jeg juſt valgt mit Opholdsſted
i en Prakenſamling, ſom denne Gang ſtkulde
dere Hans Velerverdigheds aandelige Spiſe⸗
kammer. Bogen blev gjennembladet med Pra⸗
ſtens vældige Fingre, ſom hoert Hieblik truede |

835

2

mig med Doden. Men nu 775 Preſten et

ſtort Aeſelore i Bogen, og gav ſig noget deref⸗
ter til at afſtrive Prakenen. Jeg var altſga for

denne Gang reddet. Men denne Erfaring lærte
mig / heller ikke at ſtole for meget paa Praken⸗
ſamlinger, og jeg grundede nu paa at vælge
mig en anden Reſidence. Tydſke Vers læſes af faa,

og gode Tydffe Vers af endnu færre. Jeg an⸗

fane det derfor for raadeligſt, at flytte ind i et

Bind af Klopſtocks Verker, ſom, Gud veed

hvorledes, var kommet til at ſtaae blandt Pra⸗

ſtens Bøger, Her troede jeg nu at kunne lebe
ganſte roligen. Men, ak, naar man troer Fre,
den nermeſt, faa er den lengſt borte! Et ungt
poetiſktt Veſen, hois Moder havde forfeet. ſig
paa en gal Poet, og hvis. hele Ideegang var
en evig Hvirvel af Elegier, Ballader, Kjcmpe⸗
viſer ꝛc., men ſom, hvad Vers angaager, faa af
ſige var undfangen i Synden, — var i Beſog
hos Preſten og fif juſt fat paa Klopſtock. Han

kjorte i Ring med hoert Blad og gjorde en ſaa⸗

dan Revolution i hele Bogen, at Angeſtens

Soed lob ned af min ſpede Pande. Men den

gode Poet var ikke i mindre Vaande end jeg.
Selv for at plyndre Klopſtock maatte han ſctte

836

ſin Hjerne i Forſtandens Skrueſtikke. Denne

Tortur maatte jeg udholde, indtil han var fer⸗

dig med at foͤrhutle en Ode. Ved hvert frem⸗
piint Vers ſlog han af Harme Bogen paa Bor⸗
det med en Kraft, ſom ner hapde knuſt mig.
Den blev nu fat ind i Hylden igjen: Jeg le⸗
vede her roligen og fornsiet i otte Dage. Men

da Praſtekonen juſt agtede at krolle ſit Haar, og

var meget forlegen for Paplir, ſaa randſagede

hun fin Mands Boghylde, og fandt da til fin"

ſtore Glæde dette Bind Digte, ſom hun anſaae
for paſſeligſt til at krolle Haarene op med. Jeg
maatte nu atter forandre min Bolig, og flyttede
ind i et Hefte af et meget bekjendt Maanedsſkrivt.
Dette Hefte tilhorte et Leſeſelſkab, ſom lod det
cireulere. Jeg liſtede mig ind i en uopſtaaren
Afhandling om Financeveſenets Forbedring.
Heftet cireulerede i adſtillige Uger blandt Folk
af alle Stender, men aldrig faldt nogen pad
at opffjære den Afhandling, hvori jeg boede,
Endelig kom jeg til en meget fornem Kjob⸗
mand, hvis Financer juſt ikke vare i den beds
fle Orden, og han opſtjar den med en Penne⸗

knib. Nu ſocvede Dodens Sværd hvert Dies

|

9

|
]

|

Blik over min Iſſe. Men et ſtort Spileeſel⸗

837
fkab, hoor Folk af Diſtinction ſpillede forbudne
Hazardſpil, reddede mig i Tide. Kjobmanden
var indbuden dertil, og han lagde derfor Hef⸗
tet hen paa" ſin Pult, "og begav. fig derhen.
I ſamme ØiebliÉ blev jeg en ſtor Hovedbog
vaer, ſom jeg krob ind i. Allerede min Fars
fader havde fortalt mig, at Kjobmends Hoved⸗
bøger ere temmelige ſikkre Boliger for Mol,
naar man kun er faa lykkelig at træffe pan
den rette, thi mange Kjobmend have to Slags
Hovedboger, den ene til deres egen Efterret⸗
ning og den anden til deres Creditorers. Den,
jeg nu boede i, var af det forſte Slags. Hvad
jeg her fane kunde der ſtriwes en heel Bog om.
Varer, ſom man havde ladet komme uden⸗
lands fra, vare efter denne Bog, formodentlig
blot for at tilveiebringe rede Penge, ſolgte med
25 p. C. Tab, og uagtet jeg kun var et ſim⸗
pelt Mol, kunde jeg dog indſee, at det Hele
var anlagt paa Bedragerie. Dagen dere
paa opgav Kjobmanden ſin Bo, og nu blev
den Hovedbog, hvori jeg opholdt mig / lagt
op paa et lidet Pulterkammer imellem alſkens
Skrimmelſkrammel. Her levede jeg det lykke⸗
ligſte og roligſte Lid. Kjobmanden efterfane

838

kun Bogen enkelte Gange om Ugen, naar han
f. Ex. vilde udſkrive Regninger, ſom han, for
at ſpare Skifteretten Uleilighed, indcaſſerede
ſelb. Da hans Regninger indkravedes lang ⸗
ſomt og efterhaanden, ſaa havde jeg i meget
lang Tid ingen Aarſag til at forandre min

Bopæl. » 475
. (Fortſettes).

Slutteriet.
Dette Sted har i den ſenere Tid neſten gau⸗
ſte tabt ſin Glands. Fordum kunde man leve
her, ſom der ſtager i Viſen, faa godt ſom en
Junker eller Greve, — fordum gaves her Klub
ber og Aſſembleer, men alt dette er nu ganſte
ophort. Ildebranden lagde Huſet i Aſke, og
fra den Tid af har det. aldrig kunnet reiſe ſig
igjen. Ogſaa Perſonalet er nu betydeligen for⸗
mindſket, og man ſtulde anſee det ſidſte for et
talende Beviis paa den gamle Redeligheds Til⸗
bagekomſt, derſom ikke de daglig tiltagende
Banquerotter overbeviſte os om det Modſatte.
Endſtjont nogle maaſkee ville paaſtaae, at Stok⸗
huſet, Mor Tyve, Røvere 09 Mordre ere ind,

L

7

839

ſpœrrede, juſt ikke er det paſſeligſte Opholds⸗

ſted for et Menneſte, hvis eneſte Brode er: at
han ikke kan betale nogle usle Penge, ſaa
maa man dog tilſtaae, at en egentlig Slut⸗
teriebygning juſt ikke er nogen Anbefaling for

Hovedſtaden, og at det vilde være at onſke, at
vi aldrig maatte behove et ſaadant Huus mere.
De, ſom i Almindelighed ſettes i Slutteriet
ere gjerne Folk, ſom ikke kunne betale, thi

de, ſom kunne og ikke ville, kjende ganſte an⸗
dre Üdveie. Man har endnu, aldrig hort, at
en Debitor, ſom ſkyldte 2 Tonder Guld bort,
er bleven ſat i Slutteriet. De ſmaa Fluer
blive hængende i Spindelbavet, de ſtore ſmutte
igjennem, Men der vil maaffee komme en Tid,
da Hæftelfe for Gjeld vil blive ganſke affkaffet,
thi Frihedens Forliis maa” betragtes ſom en
virkelig Straf, der kun kan paalagges en vir⸗
kelig Forbryder, og den, ſom ikke kan betale
fin Gjeld, har dog i Grunden ikke begaget

nogen Forbrydelſe. Og ſkulde perſonſig Hæfs

telſe endeligen kun være det eneſte Middel til
at betrygge den gienſidige Tillid og Sikkerhed i
Pengeſager, ſaa burde dog vel i det mindſte in⸗
gen kunne berøves fin Frihed for en ganſke ube⸗

thydelig Summa. Det er en let Sag for et

mindre velſindet Menneſke paa denne Maade

at tage en uædel Hævn over en ſtakkels Skyld,
ner; ja det er endog truffet, at man har kjobt et
Gjeldsbeviis af en tredie Mand for at opnage

ſit Hiemeed. Der burde vel altſaa være et

"Slags Commisſion, ſom beſtandig underſogte,
om Skyldneren virkelig var iſtand til at betale
ſin Gjeld og hoilke de Grunde vare, hvorfor
en Creditor paaſtod Arreſt. Ingen burde vel have

Tilladelſe til at arreſtere nogen for en indirecte

Gjeld, og ſaaſnart det var aabenlyſt, at Ar⸗
reſten kun forlangtes af heongjerrige Henſigter,

burde den under enhver 5 negtes.

Blandede Nyheder.

Den 15 de Junii reiſer H. K. H. Arveprind⸗
ſen med ſin hele Familie til Nenndorf i de
Brunsvigſke Lande, hvor der er en ny Sunds
hedsbrond. Den fortræffelige, Virkning, ſom
Badet har have paa Prindſens Helbred i af⸗
vigte Aar, har bevæget ham til atter at bruge
det i Aar, for fuldkommen at reſtaureres. Hr.
Kammerherre Buͤlow og Hr. Kammerjunker
Harbou folge med ham. Det hele reiſende
hen beſtager af 30 Perſeute og befordret
t ſyb Vogne.

843%

Den 21 Maji om Aftenen efter Klokken y
ankom H. K. H. Kronprindſen med Gemalinde
og Datter i bedſte Velbefindende til Louiſen⸗
lund. .
Rygtet hævner H. D. Prinds Frederik af

Heſſen, ſom den, der ſkal udnævnes til com⸗
manberende General i Hertugdømmerne.

J det ſidſte førend Kronprindſens Reiſe
holdte Statsraad ſkal den nye Stempelpapiir⸗
forordning ligeſom den af Statsminiſteren Herr

Grev Reventlow egenhændig forfattede Plan til

Forſtveſenets Forbedring i alle de Danſke Sta⸗

ter være bleven forelagt.

Kammerherre og Overceremoniemeſter v.
Brackel, ſom efter Anſogning er afgaaen med
ſin fulde Gage i Penſion, har, i Betragtning
af ſine mange Mars Tjeneſte, faaet af H. M.
Kongen en koſtbar Ring med Diamanter foræret.

Der tales nu om, at det ikke er ganſke
afgjort, at H. K. H. Kronprinöſes reiſer til
Norge.
Efter Viborg Abis maa der nu betales

2 ß. i Fragt af hvert Pund Sukker eller Caffe
u een eller anden Danſk Havn.

8 Nu aftage i det Stykke af Lüimfjor⸗

den, der forſyner Viborg med Fiſk, endog

i dette uſedvanlig blide Majiveir, Graaſiſtene

alt for kjendeligen. Derimod bringes en ſtor

Mængde ferſke og røgede Aal til Torvs der⸗

fra, hvoraf nogle ikke ere tykkere end Engelſt

Skraatobak og de thkkeſte ſom et middelmaa⸗

digt Spanſtror. priſen er 20 til 26 ß. Sne:
ſen og vel derover. |
Imellem Degnen Jermin og Alber og
Voer⸗Sognes Beboere var der opſtaaet en
Trætte angagende formeentlig alkommende Deg⸗
netrave, Smaaredſel og Offer ꝛc. Hjemtinget
kjendte for Ret: at Parterne burde for hinan⸗
dens Tiltale frie at være. Landstinget tilkjendte
ikke allene. Degnen for Degnekorn og Smaga⸗
redſel 230 Rolr. 3 Mk. 5 ß. aarligen, men
endog Ildſtedspenge af hvert. Huus i Sognene,
Ved Hoieſteret er denne Sag (den 5 f. M.) endt

ved folgende Dom: Landstingsdommen frafal-

des, hvorimod Hjemtingsdommen bør ved Magt
at ſtande. Procesomkoſtningerne for Hoieſteret
betaler indſtéonte Jermin til Citanterne med
80 Rdlr. Saa betaler han og til Juſtitscas/
ſen ſom Tabende 24 Rdlr. og endvidere til
ſamme Caſſe 5 Rdlr. '
J Aftes blev. der paa en Vogn indbragt
til Kjøbenhavn en bortrømt Slave. En for⸗
bigagende Matros, ſom ſaae dette, raabte til
Ain Kammerat: "Der. maa. være ſtor Mangel
paa ſaadanne Karle i Kjøbenhavn, ſiden man
lader dem komme med Extrapoſt!“
J Aalborg ⸗Aviſen leſes et Avertiſſement,
ſom for ſin Pudſeerligheds Skyld fortjener her at
aftrykkes: En Perſon ved Navn Peder Nielſen
Norgaard af Greofkabet Lindenborg Gods, ſom
paa nogle Aar, i forſtjellige Stillinger, har gjort
og ladet ig gjore naonkundig hvilken Navn:

843 a

fundighed endog tildeels den 21 f. M. bed Hoie⸗

ſteret er kommet i tilborlig Betragtning, har .
iblandt andre Gærheder og havt denne: at han

juſt ſamme Dag, han, efter Ahnelſe eller Vink,
formodede ved den i flige Tilfalde brugelige

Sognedeputation at kundgjeres det under oven⸗

meldte 21de f. M. ved Stemmeſamling affattede
Beviis paa Retferdighedens Skjonſomhed, lis
ſtede ſig i al Stilhed bort og ſiden den Tid har
gjort, eller ladet fig gjøre, uſynlig her i Egnen,
Da nu med denne Perſon (der alt for bogſta⸗
velig har opfyldt allerhoiſtbemeldte Hoieſterets⸗
Oecret, med at ryddiggjere den af ham i Aaret
1800 godoillig forladte og atter efter en god
Aands Indſkydelſe i Håret 1801, underſtsttet
af mægtige Allierede, med Storm erobrede Waarst

Üdflytter⸗Gaard No. 18) endnu bliver mange

vigtige Ting at afhandle, gjøres det mig til
Pligt paa mit høie Herſkabs Vegne, at anmode

alle og enhver, ſom (tydeligere talt) berorte uden

Pas undvegne, og ved Hoieſteret ſom Volds⸗
mand ſtemplede Peder Nielſen Norgaard maatte
forekomme, at de paa mit Anfoar lade ham
fangslig anholde, og derom enten med Poſten
eller pr. Expreſſe mig underrette, da jeg ufor⸗
tovet ſkal lade ham afhente, ſom en loofeldt
Mand, der i Folge en paa Lovene grundet Fo⸗
ged⸗Kjendelſe bor borge med fin Perſon, indtil
han i alle Dele opfylder, hvad han efter Hoie⸗
ſterets Dom af 21 f. M. bliver pligtig. Hans
gode Udfeende ſmidige Tunge og hyklende U⸗

844

ſkyldsmine vil gjore denne, med ſjeldne Anlæg.
til Godt og Ondt, misledte Perſon mere kjen⸗
delig end den neiagtige Beſkrivelſe af hans Kla-
dedragt, ſom han letteligen vil finde Leilighed
til jevnlig at forandre. Lindenborg, den 22de
Maji 1804. Nisſ Ankier.“
J Sondagsſkolen i Trondhjem er der for
at lette Meſternes Opſyn over de Drenge, der
beſoge Skolen, og for at forekomme, at diſſe
ikke ſkulde forſomme ſamme, foiet den nyttige
Foranſtaltning, at hver Leredreng fager hoer
Gang en med Ordet (Sondagsſkole“ paatrykt

Seddel, ſom han ved ſin Hjemkomſt Keren i

Meſteren.

Bogtrykker Stephanſon har havt den hel⸗
dige Idee, at udgive til Bedſte for de Fattige,
en Fortegnelſe over dem af Trondhjems Byes Ind⸗
byggere, ſom nyde offentlig Underſtottelſe, for⸗
modentlig i det Hiemeed, at gjøre de mere For:
muende bekjendte med deres trængende Med—
menneſkers Kaar. Iblandt andre findes her
anfort en Perſon, ved Navn Einer Olſen,
forhen Matros, 45 Aar gammel. Han ny⸗
der i Hospitalet en Underſtottelſe af 2 Rdlr.
36 f. maanedlig, og er lam paa den hoire Side
baade i Haanden og Benet. Han kan efter
almindelig antagen Mening ikke fortjene noget
og fif derfor den hoieſte maanedlige Penſion.
Handelſesviis kom Stephanſon til at tale med
ham. Wed Siden af ham lage endeel oppluk'⸗
ket Tougoark, ſom bruges til at digte Skibe

* 1 848

|

med. Han ſpurgte Menneſket: hvorfor ligger :

"Dette Verk her? — „Jeg piller gammelt Toug⸗

veœrk“ ſvarede denne. — „Hvorledes? Du kan
jo ſlet ikke bruge Din højre Haand?” — Nu
begyndte han, for at viſe Stephanſon, hoor⸗
ledes han bar fig ad, at bide i en Tougende,
og dreiede i den anden Ende med den venſtre
Haand ſaalenge, indtil han fif det oppiklet. Der⸗
paa ſkred han til Plukningen, ſom ſkede ved at
bide i Kabbelgarnet, medens han med den venſtre
Haand ſled det fra hinanden. — For at plukke
en Vog ſaadant Verk fager han 36 ßf., og til
at plukke det behøver han fem Uger, — Man
feer heraf, at der kun gives faa Tilfælde i
Livet, hvor Menneſket ikke kan virke Gavn,
naar det kun har Lyſt og Taalmodighed.

J Chriſtiania Avis findes følgende Ad;
varſel til det ſmukke Kjon:
J Fald der gives en Enkemand
Daa ſod ſom bare Sukker, N
Som haſtig vil forny' ſin Stand,
Og kommer, kryber, bukker,
Da ſporger forſt hvorledes han.
Opforte fig i Wgteſtand,
For De ham Hjertet giver
Og til en Slave bliver.
J ſamme Avis lader en Mand bekjendt⸗
gjøre: at han nu ſom for modtager Liig i ſit
Huus og derfra beſorger dem begravet. — No⸗
tabene: Ligene mage kjsres eller bares Neben;

ali gadende Modtages de nok ikke.

*

846

Man ſkal have i Sinde at giere Forſlag til,

at enhver Poſtillion ſkal fore den nye Forordning
om Befordringsveſenet med ſig, for i paakommen⸗
de Tviſtigheder ſtrax at kunne efterſlaae den.

Bonaparte er nu ved et Senatus⸗Conſult valgt

til Keiſer. Dette merkverdige Aetſtykke beſtager
af 15 Afdelinger. Dets Hovedpuncter ere: 1)
Keiſerdommet er arveligt, men kun i den mands
lige Linie; 2) Bonaparte kan antage eet af ſine
Brodres Born eller Borneborn i Barns Sted,
naar det er 18 Aar; 3) i Mangel af en retmasſig
eller adopteret Arving tilfalder Regſeringen Joſeph
Bonaparte, og neſt efter ham Ludvig Bonaparte
og hans Efterkommere; 4) naar der af denne Slægt,
ikke exiſterer flere, udnævnes en Keiſer ved et Ser
natus⸗Conſult; 5) Lemmerne af Bonapartes Fa⸗
milie kaldes Prindſer c. — Den Franſke Ge⸗
ſandt i Petersborg, General Hedonville, er bleven
tilbagekaldt til Frankrige. — Deſſalines er i Fol⸗
kets Navn bleven udnævnt til General⸗Gouverneur
over St. Domingo for Livstid.

Det i Nationalbibliotheket i Paris ſkeete Ind⸗

brud er begaaet pad folgende Maade: Man klavrede

op til et meget heit Vindue, brød ind og ſtjal

nogle af de koſtbareſte Konſtverker, uden at røre |

de mange ved Siden af ſamme liggende Guld: og

Solvmedailler. De beromteſte af de ſtjaalne Ting
ere: den ſtore Sardonyx, ſom foreſtiller Auguſt's
Apotheſe, en prægtig Vaſe og et Bager af Sardonyx,

en antique Vaſe; 2 Bind af et Evangelium med
merkverdige Zirater, en Dolk og — en gammel
Krone af en Franſt Konge! Det Beſynderligſte
er, at diſſe Stykker aldeles ikke kunne ſelges, uden

at robe Tyven, og ikke have nogen egentlig Ver⸗

die. For at kunne ſtjele des tryggere, havde Tyven
ſperret Brandvegterens Vagtſtue tet ved med Lanker.

Kjøbenhavn. Trykt hos P. H. Höeckes Enke,

7

Nyeſte

Stiere

af
Kjobenhav n.

No. 54.

Den 4 Junii, 1804. 5

Udgivet og forlagt af J. 1

Kjebenhavns fidfte 7 Zlde.
brand.

Den 5 rs 1795 er og bliver en lenge u—
forglemmelig Dag for Hovedſtadens, ja maaſkee
for Dannemarks Beboere. Denne Dag ſom
forvandlede en Trediedeel af een af Europa's
anſeeligſte Steder til en Steenhob, har havt en
vigtigere Indflydelſe paa vore Sæder, vor Nas
tionalcaracteer og vor individuelle Stilling; end
man ved forſte Hiekaſt ſkulde troe. Det er ikke
aldeles ubehageligt; at dvæle ved overſtandne
Farer, og det er lærerigt for Menneſket at ſkue
tilbage pag overvundne Uheld, og deraf at 8

8 10

fee, at ingen Ulpkke⸗ er faa ſtor, ſom Gies |

blikkets Forſtorrelſesgkas vifer. den, og at bi

i vort Bryſt bære en Kraft, ſom kun fore U. i

lykker ere iſtand til at gjore : os opmarkſomme
paa. J Ildebrandens Dage larte tillige de

|

Megtige og Rige, hvor meget den ene Borger
trenger til den andens Biſtand, og at udvortes

Glands og Rigdomme kun have Værd, ſaa⸗
loenge ſom man ikke hjemſoges af almindelige og
fælles Gjenvordigheder. Aldrig har der herſtet

mere Lighed blandt Hobedſtadens forſtjellige |

Stender end i hine Dage. Superfine Damer

fjørte med deres Tjeneſtepiger paa Vognmands⸗
vogne, og galahte Cavalierer aſſocierede fig med
Strandcadetter for at befordre. Bereborsdrag⸗

ter. Ilden havde gjort alle lige, og fælles: U⸗

lykke hiſt og her endog de haardeſte Hjerter bl
de. Mangen dodelig Fiende blev. forſonet,
mangt et hovmodigt Menneſke boiet. Ilden

greb ſom en rivende Strom mere og mere om

|

fig, og den Pragtbygning, ſom et Hieblik for, |

var Yppighedens og Rangſtolthedens Bolig, var,
et Hieblik derefter. en rygende Steenhob. Midt.

i denne almindelige Nod ſaae man vel de ſtjen⸗
heſte Exempler paa Broder- og Raſtekjerlighed,

0

849

men ogſaa de ſorteſte og ſkjendigſte Prøver paa

Folesles hed og Egennyttighed. Vognmandskarle
f. Ex. lode ſig betale 20 til 25 Rölr. for en
ogn. Endog den Fattige, hots Bohave bleg
forteret af Luen, var ſaaledes nodſaget til at
berige diſſe Blodigler, naar han vilde frelſe nos
get deraf. Derſom en Digter anforte et ſaa⸗
dant Exempel paa Rederdregtighed ei et Skue—

ſpil eller en Roman, ſaa vilde man kalde det

unaturligt og overdrevent. f
Skrakkeligt og rorende bar 8 at vand

dre omkring imellem de rygende Steenhobe Das

gen efter at Ilden var ſtandſet. Hvor man

henvendte ſit Hie, fandt man Spor af menne⸗

ſkelig Elendighed. Volden, Roſenborg Hauge
og Norrefalled vare opfyldte af huusvilde Fa⸗
milier. Al Handel og al Haandtering var
ſtandſet; Fremtiden laae indhyllet: i morke

Skyer. Mange troede, at det nu var Tid af

forlade Hovedſtaden, og foͤrlode den virkelig;

mange meente, at Byen aldrig igjen vilde blive

opbygt og at alle Neringskilder i lang Tid eller
for beſtandig vilde vere ſtoppede. Kun den
Troſt var endnu tilbage, at Nod og Trang vil⸗

de vænne Menneſkene til Tarvelighed, og lere

93%

dem at undvere de mange: tuſinde Fornodenht, ]
der, ſom de have ſkabt ſig ſelb: en Fordeel,

ſom tildeels bilde opveie det lidte Tab. — Men

hvor meget har man ikke bedraget fig i fin For,
ventning? — Den ſtrax derpaa folgende Kildetid

var det tydeligſte Beviis paa det Modſatte.

Medens Rogen endnu opſteg fra den af Luen

forterede Stad, rullede man ſkareviis ud fg |

Dyrehangen.

Det varede ikke nå og 9 Kiobenhobn ur

ſte ſi fig op af Støvet og prunkede med Bygnin⸗
ger, der vare indrettede til at optage Pppighe⸗
den med alle dens Folgeſvende. "Lave Hytter
bleve forvandlede til ſtore Gaarde, og Gaarde
til glimrende Palaier. Pengene udbredte fig i
alle Statslegemets Aarer, og ligeſom ved et
Underverk bleg enhoer Bygningsentrepreneur
en Herremand, enhver Profeſſioniſt en Capita⸗
liſt, eg enhver HaandværÉsføend en flanferende
Mand. Et reent Tab af omtrent 15 Millioner

Rigs daler havde bragt Rigdomme ind i Lan

det, og gjort Hovedſtadens Indbyggere rige iſte⸗
det for fattige. Store Politikere have heraf
beviiſt faa klart, ſom to og to ere fire, at Il⸗

debranden har været endog en ſtor Lykke for

——

—— —

„„

Kjobenhavn. Tiltagende Pragt og Odſelhed 6

alle Stenders Levemaade, og den ubetydelige
Vardie, man fatte pad Penge, ſynes at ſtadfeſte,

at deres Mening ikke var ganſke urigtig. Men,

hvorledes? — et poſitivt! — et Uopretteligt
Tab aft 15 Millioner ſkulde vere en Fordeel
for et Land?“ Ordet Tab og: Fordeel ere
her alt for modſigende Begreber. — Ingen
kan negte, at Ildebranden har ſat mange
Penge i Omlob, og at mangen en blank Da⸗
ler, ſom "hvilede paa Kiſtebunden, er derved
kommen for Dagen. — Men eet er det, at

der kommer mange Penge i Cikculatton , og et

andet, at de ere komne i Circulation paa den

tigtige Maade. At Ildebranden ſatte mange

Menneſker i den ſorgelige Nødvendighed at laa⸗

ne Penge endog af Aagerkarle, og at mangen

en Mand er bleven. ødelagt ved fit Bygge⸗
rie, det er en alt for bekjendt og af Erfarin⸗
gen ſtadfeſtet Sandhed. De Penge, ſom kom
i Omlob, vare desuden for ſterſtedelen ikke vir⸗
kelige; de vare kun imaginaire eller indbildte.

Men den Indflydelſe, de have havt paa vor

Lebemaade er desværre! aft for virkelig. End⸗
og Folk af ſimpel Stand ere bleone vante til

8³³
et Slags Vellevned, ſom tidlig eller ſildig

man briſte for: dem. Pppigheden i Verelſer

og Lebemaade er bleven fam ſtor nat mangen

en Familie! nus betaler n ligeſaag meget i Huus⸗

leie, ſom den forend Ildebranden ret vel kun /

de, leve af. Vor Cours beviſer pan det
kraftigſte, at det ikke er virkelige! Penge ſom
ere komne til at eirculere; de dagligatiltagende
vverdreven heie Priſer paa alle Livets Forn
denheder , den forhen; ubekjendte Naffinement i

alſkens Bedragerier, den ſtore Mengde Falle

rende, ader ligeſom kappes om at tilintetgjore

den offentlige Credit, alt dette larer os at 3
indſee, at Ildebranden ikke harspævret nogen

ſand Fordeel for os og at de tilſyneladende

gode Virkninger af en indbildt ine
tion ng 0 0 blive e 6c sone 4 R
; i en eee

Medlidenhed. mod udlevebe Men,

e e e e

ETT.
„„

Kun ſaa Menneſker tenke i deres Velmagts
Dage paa, at der kommer en Tid, hvor Ti

dens Tand har forbandlet den kraftfulde Yng⸗

ling ti en ryſtende Olding , og den rodmoſede

853

Mo til en tandlos Matrone. Derſom dette kun
öftere faldt os ind, ſaa vilde man ved de fleſte
Leiligheder viſe mere Omhed for ſine af Alder⸗
dom kraftesloſe Medbrödre og Medſsſtre, end
man gjør” Men i Almindelighed tenker den
Unge ligeſaa lidet paa, ſelv engang at slider
gammel, ſom den Sunde paa at doe og den
Lykkelige pan at blive ulhkkelig“ Denne Lige⸗
gyldighed mod gamle udlevede Menneſker ſynes
ikke ſjelden at finde Sted der, hvor ſaadanne
Meuneſker nyde offentlig Underſtsttelſe. For⸗
kaͤtteren har for omtrent tolv Aar ſiden ſeet
Vartov Hospital og fundet dens Indretning
hoiſt maadelig. Sengene ſtode der ſan tet bed
hinanden, og Üddunſtmingen af de een Gang
(thi Stue kunde måste kalde det) indſperre⸗
de Menneſker gjorde Luften neſten uudſtagelig
for enhver, ſom ikke var vant til ate indaande
den. Han erindrer ogſaa, at adſtillige af Lem⸗
merne klagede over, at de om Natten ikke kun⸗
de ſove for Utoi. "Hvorvidt denne Indretning
i den ſenere Tid har forandret ſig til ſin For⸗
deel, kan han ikke beſtemme. Paa Kjoben⸗
havns Gader moder man imidlertid ikke ſjel⸗
den udlevede Menneſter, ſom hore til eet ellen

834 |

andet Hospital, og ſom neppe kunne ſlabe fig |
frem. Saaledes ſaae man for nogle Uger
fiden en Kone paa 84 Aar, Dødens udtrykte
Billede, ſiddende afmægtig vaa en Trappe i
Gothersgaden, hvor hun havde. faaet Krampe
i Benet, og ſaaledes ſage man endnu i Dag

en gammel Kone, ſom af Mathed faldt om
pan Gaden, ſlog fig: et ſtort Hul i Hor edet og
madtte derpaa. kjores hjem. Begge diſſe Ko,
ner horte til de ſaakaldte Fattighospitaler.
Der er intet billigere, end at ſaadanne gamle

Folk komme ud og nyde den frie Luft, men
det røber: den yderſte Grad Ligegyldighed, naar
man lader dem gage ene. Det burde altid
være een af de vngre oe ſterkere Lemmer paa⸗
lagt, at folge med et ſaadant gammelt og ſvagt
Menneſke, og dette kunde jo ſtee uden mindſte
ekelig for Stiftelſen.

ee

Gladens Guddom ſynes at have valgt vor
Hoövedſtad til ſin Vinter⸗ og Sommerreſidence.
Den udoſer fit Overflodighedshorn med ſtorſte
Rundhed over os. Der er nu faa megen

v

875

Motſtab hos os, at der ſnart maaſkee vil
komme en Tid, at man for Afvexling vil len⸗
ges efter nogen Kjedſomhed. Nygtet fortel⸗
ler, at vi ogſaa nu fane et Vaurhall uden⸗
for Veſterport. Da Ordet endnu er temmelig
ubekjendt, ſaa er det Pligt at gjore iſer det
ſmukke Kjon opmerkſomt paa dette paradiſiſte
Moerſkab, ſom hverken to Timers Valtſen i
get: Aandedrat, eller Ungerſkle Danſe, ſom man
er færdig at ſtyrte ved, kunne ſattes i Sams
menligning med. En ſaadan Forlyſtelſe er hid?
til endnu faa ubekjendt hos os, ſom Jis og
Masquerade vare det i hine plumpe borgerlige
Tider; da man ikke kjorte i prægtige! Eguipa⸗
ger og bedrog Gud og hoer Mand, og da man
kaldte det en Skurkeſtreg, naar en Mand, Das
gen forend han fallerede, laante nogle Tuſinde
Rigsdaler af ſin fortroelige Ven. En med
mange tuſinde couleurede Lamper illumineret
Hauge, hvor der er Muſik og Dans i alle
Kroge, og hvor. man kan faae fine Sandſer
pirrede, tilfredsſtilte og atter tilfredsſtilte, om |
de end vare femten iſtedet for fem i Tallet, ege |
kaldes Vauxhall, og en ſaadan himmelſk For⸗
lpſtelſe foreſtaaer os nu, efter Sigende, paa

*

856

X

der vil nyde det behagelige Syn af tuſindfar⸗

dede Lamper og mylende Menneſker, kan gade
ned i Haugen og den, der, med ſin Donna

under Armen, vil nyde Naturens tauſe Gla⸗
der, og valte fig omkring i det hole Gras,
hvor duftende Markblomſter, goiddrende "Lære

ker og ſurrende Grashopper, ſtemme Sjelen
til de blideſte Folelſer, — kan gage ud daa

9 22 855 lie od DES e

fore Blaßdede Nyheder. 15

rå W. enge har kiobt Hr.. Etats raad Aas⸗
kops medicinſke Bogſamling beſtaaende af 4300

Vol, for 3000 Rdlr., og en "aarlig Penſton
af 100 Rol! ſaalaenge han lever, og ligefaa
meget for haus Datter efter hans Dod. Gam:

lingen er nu bragt op pan det Kongel. Biblio
thek, ſom den. ffal forenes med.

Det er bekjendt, at de fleſte af Orac 3

sind ibelige Bebvere altid habe ernæret fig bu

Skydebanen. Dette Sted er ogſaa ganſke ſkabt
dertil. 5 Den ſmukke Sal og Hauge, den
fibre Mark, ſom vender ud til Soen, ere ret
ſrikkede til at gibe diſſe nye Fornsielſer al mue⸗
lig Afvexling. Den, der vil ſpille, danſe
eller converſere, kan gaae dp paa Salen; den,

857"

at bede Linned baade for Amagerlands og Ho⸗
vedſtadens Indbyggere. Vaverne i Kjobenhavn
proteſterede mod diſſe "fattige; Menneſkers rede⸗
lige Flid ſom et Indgreb ei deres formeentlige
Rettigheder. Sagen blev nyligen ved een Hoie⸗
ſteretsdom ſaaledes afgjort, at det * Fremtiden
er Veverne paa Amager ufdrmeent at væve
endog for Hovedſtadens Indbyggere.
Dien Rusſiſte Miniſter 1 Kjøbenhavn Hr;
. Liſakewitz har overleveret: her den paa Rigs da⸗
gen i Regensburg fremlagte Declaration i An ⸗
ledning af had der fif er förefaldet i det
8 En 18% % ui e e i

Salget af Biſtop Wroshe⸗ Tale om Kjer⸗
lighed til Fodrenelandet, hooraf Indtegten er
beſtemt for de Qocſtede, harſi det Hele ind⸗
Bragt 713 Rolr. 16 ff. — Deter formodent⸗
lig den forſte Danſte e se 4 05 1
re uf ſig tze n men

Aalborg die 29 Maj. r Nep⸗
tant „ſom er beſtemt til at bringe H. K. H.
Kronprindſen og Kronprindſeſſen "tal . er
i diſſe Dage ankommen kik Fladſtrand.

J Kisbenhavn kroer man nu re dir, 25
Kronprindſen⸗ ikke reiſer til Norge.

Det Aſtatiſte Compagnie ſkal e SENER £
ceret Kronprindſen den Zebra, ſom Capitain
Holm harfſemedbvagt fra Africa. Den er nu
heubragt 1 Kongens Stald. — Efter Vuffons
og andre Naturkyndiges Mening har man hids

358

til troet, at dette Dyr, ſom har Heſtens og

Aeſlets Egenſtaber, var vildt og ikke lod fig
tæemme. Mem af ſenere Erfaring: veed man,

at detyi Africa lader ſig temme fan gode ſom

en Heſt eller et WGſel. Gouverneuren paa Cap
har for ikke lange ſiden ſendt Bonapartes Ge⸗
malinde et ſaadant Dyr til Forcring. 2 3

Vor Landsmand Thorwaldſen har op⸗
vakt almindelig Beundring i Rom. Han er
en værdig: Medbeiler af den ſtore Canova.
Da Rygtet om hans udmarkede Talenter for
rum Did ſiden havde fort den rige Engelſk⸗
mand Hope, ſom juſt opholdt fig i Rom, hen
til ham, fandt denne ham arbeidende paa
fin: Jaſon. Hope ſpurgte ham: hvor meget
han vilde have for at udhugge denne Billed⸗
flotte. i Marmor. Thorwaldſen ſagde 600
Scudi. De er en ung Mand,“ ſvarede Hos
pe, "og Fjender endnu ikke Pengenes ubetyde⸗
lige Vardie i vore Dage; jeg ſkal give Dem
1200 Scudi.“ — Men jeg har intet Mars

mor?“ eee den unge Konſtner. Det

ſkal jeg forſtaffe Dem,“ ſparede den edle Hope.

J Kjøbenhavn begynder. det nu at blive
Mode at laane anſeelige Pengeſummer nogle
Dage førend man agter at ſpille Fallit.

En Mand, ſom ikke ſynes at ville lade
ſig noie med den ſtorſte Gevinſt i Claſſelotteriet,
har i et offentligt Blad bedet de hoie Vedkom⸗
mende, eller Hr. Inſpecteur Bie, at beſvare

88

følgende Sporgsmaal: om han, naar hans Ru⸗
mer er det forſte, der tages ud af Machinen og
den derpaa faldende Gevinſt er 50, 00 Role,
ea oglaa fager den beſtemte Præmie? 8
J Sterbboet efter Kjøbmand Brinch i

Aalborg lader Skiftecommiſſarierne ved offent⸗
lig Auction bortſelge for 8000 Rdlr. Gjelds⸗
fordringer, enten ſeparat eller ſamlet.

5 Bed Canalen i Nærheden af Odenſe har
man fanget tre Raveunger, hvilket der er en
Sjeldenhed, da man i Fyen ikke ſtal e
mange Reve.

Hr. Inſtructeur Schwarz's Theater i Aal⸗
borg har fad megen Søgning, at Billetterne
ikke kunne faaes ved Indgangen, men mag tar -
ges i Forveien. Lommetyvene have ogſaa alle⸗
rede indfundet ſig, Hvilket er et godt Tegn.

Capit- Tranberg ſtal, efter Hr. Jverſens

Avis, have fadet ſit Tyverie opdaget , ſom belob fig
til 3000 Rdlr. Tyven var hans Tjeneſtepige,
ſom blev røbet ved en Ring, man fandt hos
hende, og nu ſidder arreſteret i Politiearreſten.
' De Franſke Journaler gjore fig nu al
muelig Umage for at ſamle Aneedoter om Bos
naparte. Saaledes fortelle de folgende om
ham. Det har altid koſtet megen Umage at faae
Bonaparte til at ſidde for nogen Maler. Een
af de beromteſte Portraitmalere, Robert "Lea
febure, ſom en vis Stad havde overdra⸗
get at male ham i Legemsſtorrelſe, anholdt

"869

anyligen derom. Bonaparte äfſlog ham det,
men lobede at give ham Leilighed til at ſee
ham ofte, deels i Capellet, deels ved Audien⸗

cen, og han kunde, om han vilde, beſtrebe fig

for at ſtudere hans Figurſog indprante fig den.
Robert gjorde ſig al muelig Umage; Conſulen
var faa god, at han ofte ſage pad ham, hvor⸗
ved der da ſtundom fremkom et uvilkaarligt

Smiil. Lange vilde det ooermaade bevægelige

Phyſiognomie ikke faſte ſig i Malerens Inde
bildzingskraft, men endelig lyktes det ham!

Portrattet er fortræffeligt. — Paa den Medaille,

ſom Denon, Overopſynsmand og Directeur over
alle Ruſeer, lod ſlage ved den Mediceiſke Ves
nus's Ankomſt, er Bonapartes Hoved: fortref⸗
feligt foreſtilt. Han lod ligeledes ſlage en
anden lille Medaille, ſom pad den ene Side
foreſtiller Bonaparte med en antique Hjelm, og
aa den anden en Wgyptiſk Fugl, og forerede
Mad. Bonaparte et betydeligt Antal deraf i
Guld. Denon har lange været en ſtor Konſt⸗
elſker, reiſt med Bonaparte i WMgypten og udb

givet et prægtigt Verk over dette Land. Han

veed altid at udtenke en ny Fornoielſe eller
Overraſkelſe for Conſulen. Saaledes lod han
f. Ex. nylig komme fra Hore⸗Elſas et Diplom
af Carl den Store, for at viſe Bonaparte den
egenhendige Underſtrivt af den nyere Hiſtories
forſte Helt. — Da Kotzebue havde Audience
hos ham, ſagde Conſulen til ham: De har

55 i

1 sort en meget behagelig Reiſe Hl. Nuslond lå
—Ikke alt for behagelig,“ ſparede Kotzebue.
— Hvorledes?“ fvarede Conſulen („den har
jo moret hele Europa?“ — Det Pragtfulde og
Generede ved det nye Pariſiſte Hof ſtal være
en reen Contraſt af Bonapartes Levned ved
Bolognes Kyſter. Her gik han allene og ukjendt
ind i Soldaternes Baraker, ſpiſte af deres
Brod, og ſpurgte om Levnedsmidlernes, Mun⸗
deringens eller Lonningens rigtige Uddeling.
Hood, ſom havde. noget at fordre eller ſom ved
Avancement var bleven uretferdigen tilſideſat,
ſtaffede han Ret. For at lade Soldaterne
tale ganſte frit, lod han Underofficiererne
gage bort, naar han fandt det paſſende. —
Endog i Paris er han undertiden for at gage
ukjendt. For ikke lange ſiden gik han i en
ſimpel Overkjole med General Berthier til Fods
paa Comoedien. Skildvagten, ſom kjendte
ham, præfenterede Geværet. - Han gjorde ham,
Bebreidelſer derfor; men denne havde. Aands⸗
nervarelſe nok til ſtrax at foare: „det er ikke
for Dem, Borger, men for Generalen!“ —
Endog frimodig Dadel og raſte Spar, ſom
ikke indeholde noget fornarmeligt, veed han
at belønne. Da han. engang med General
Deſolles gjennemſage Moreaus Feldtoge pa
Kortet, blev han en Stilling vaer, hvorom han
ſagde: Lat derſom han havde varet i Erkeher⸗
tugens Sted, ſaa vilde han ſtprtet hele Rhin;

862

armern i den Flod, hois Nabn den bar.“ „Et
Halohundrede ſom De, vilde ikke habe været.

iſtand dertil!“ foarede Generalen. Den 19

Dag blev han udnævnt til Statsraad.

J Gaar er der formedelſt den gøde Vind
ankommet en Engelſt Poſt, ſom efter fin Ben

ſtemmelſe forſt ſfkulde kommet paa Fredag. Den

har medbragt Engelſke Aviſer, ſom gage til den

25 Maji. De indeholde blandt andet et Brev
fra Keiſeren i Rus land til hans Geſandt i Par

ris, hvori han yttrer den ſtorſte Tilfredshed

med hans Beſtyrelſe og tilſtager ham en Pen-
ſton af roooo Rubler aarlig; indtil der bliver

en anden hæderlig Mads ledig for ham, og
dernaſt 12000 Rubler i Reiſepenge. — Keiſe⸗
ren lader 6 Botanikere reiſe paa Opdagelſer i
Sibirien; den Engelſte Regjering har givet Or-
dre til Vedkommende i alle deres udenlandſke
Beſiddelſer, at viſe de to Rusſiſte Skibe, ſom
ere ude paa Opdagelſer, al muelig Tjenſtfer⸗
dighed. — Bonaparte agter at reſidere i Slot⸗
tet i Verſailles, til hvis Sftandfættelfe der er
anbiiſt 4 Mill. Liores. ;
É Fedrenelandet har after miſtet een af ſine
ſtore Konſtnere i Juſtitsraad Hojer. Han var
den eneſte og ſidſte Danſte 5 e i ft t
0

— —

Klobenhavn. Trykt hos P. H. Hoͤeckes Enke.

ff

— — — -m! —

Nyheſte 5
Skilderie
' af NER

K lebenden 5

No. 55. eee

Den 8 Junii, 1804.

- Udgivet og forlagt af J. Werfel.

Kongens Bibliothek.
Deter en beſynderlig Folelſe, ſom gjennemtren⸗

ger Sjelen, naar man træder ind denne Viis⸗
dommeys og Daarſkabens Bolig. To lange Sale

med et Gallerie pan begge Sider indſlutte her

"paa Millioner Blade alt, had den menneſke⸗
lige Aand i Aartuſinde har udklakket. Derſom

det var mueligt, at Forfatterne af de 300/000
Volumina, ſom dette Bibliothek indbefatter,
kunde ſtaae op, og hoer ifær for Videnſkaber⸗

nes Tribunal tilbagefordre, hvad der horte dem
til, og paaſtaae alt det øvrige conſisqueret font
intellectuelle Tyvekoſter, faa vilde der maaſkee

4

864

af diſe 300/00 Bind neppe blive 300 tilbage,
Man maa ſmile over den menneſkelige Forfen,
gelighed, naar man betenker, at neppe en eneſte
af alle diſſe Skrivters Forfattere har tviolet et
Oieblik paa, at hans Duodecer eller Folianter
ville aabne for ham Naonkundighedens og u⸗

dodelighedens evig? ſtraalende Tempel, endſtjont

de fleſtes Navne. ikkun findes i Fortegnelſen
Dyer Bibliothekets Beger. Modſigelſe over Mod
ſigelſe, Dumhed over Dumhed, Urimelighed over
Urimelighed ligge her opſtablede i ſtore Dyn⸗
ger; men der gives neppe en Idee, den vare
klog eller gal, ſom jo findes her. Det er. næs
ſten ubegribeligt, hvor nogen kan falde paa at
ſkrive Bøger, nu da der udkraves en heel Mens
neſkealder til blot at lere at kjende Titlerne
paa dem, der allerede exiſtere.
N Vilde man bedømme den menneſteltge
Aands Fremſtridt efter Mængden af dens trykte
Producter, faa ſkulde man troe, at den evige
Fred nu var forhaanden, at Menneſkene maatte

være faa viſe ſom Engle, og at man med det

forſte kunde reiſe op til Maanen med æroftatis
ſte Machiner og ſtandſe Jordens Gang ved een
eller anden mechaniſk Opfindelſe. Men ſtage vi

865

ikke i de fleſte Henſeender endnu paa det fame
me Trin ſom for Aartuſinder? — Vi Tien
Solens og Maanens mindſte Bevegelſe, vi

kunne beregne den Aartuſinder i Forbeien; men
naar man ſporger os: med. hvilket mathematiſt

Inſtrument og efter hoilke Regler Bierne af

Dele Voxkagerne i deres Kube, ſaa ere vi må

eenfoldige ſom Barnet i Vuggen.

Men, ak! hvor meget Blod har der ikke
maattet ſtromme for de Meninger, ſom mange
af diſſe Boger indeholde? — Hvor mange Na⸗
tioner habe ikke myrdet hinanden / hvor mangen
en Konge har ikke odelagt fit Folk, hvor man⸗

gen en Fader ikke forfulgt fin Son, — blot for

at forfægte diſſe Meninger, ſom nu ligge be⸗

gravne i Forglemmelſens Skjod? 3998

Derſom der vilde opſtage et overnaturlige

Vaſen, ſoͤm formaaede at ſamle de Blomſter, ſom
voxe paa denne uhyre Mark, hvor Relder og Ro⸗
ſer, Medicinalurter og Giftplanter ſtaae tæt bed
hinanden, ſaa vilde Verden nyde en Velgjerning
ſom den Aartuſinder forgjeves har ſukket efter.
Den vilde da blive befriet fra alle de brange
Meninger, ſom have og have havt faa vigtig

en Indflydelſe paa dens ſande Lpkſalighed.

$68

ae des en Aue toner.

Ligeſom Aſſitencehuſet kan lan paa alle mue⸗
lige Slags Ting, uden at bryde fig om de Per,
ſoners Competence, ſom pantfætte dem, ſaaledes

Loddet, ſaafnart man kun kan finde en Kober
dertil. Alt for ofte maa den, ſom ikke lukker
Hinene op her, lukke Pungen op. Al muelſg

Soig lader ſig vel neppe nogenſteds praeticere

lettere end paa Auctioner, og et heelt Lexicon
kunde der ſtrives ober alle de Bedragerier, form N
allerede ere foregaaede paa ſaadanne Steder.

At ſalge fordærvede og ubrugelige Varer efter
gode Prover, er juſt ikke noget, Serſyn, ifær
paa viſſe Auctioner. Paa Sterbbo⸗ og andre
Meubleauctioner habe de ſaakaldte Marchandi⸗
et Slags Menneſker, der drive Handel
med alſkens Ting, lige fra Vagterpiber indtil

Mahagonimeubler — i Almindelighed Forſedet.
De udgjore paa en vis Maade et Laug, og betrag⸗

te fig ikke ſjelden ſom Veſener, der ere mere be⸗
rettigede til at kjobe de til offentligt Salg frem⸗

lagte We end Aer Anden, rn ikke hører |

har man paa offentlige Auctioner Tilladelſe til |
at fælge, var det end. Kampeſteen for ſex Mark

— —

|
i

125

5

ä g 67
til Lauget. Der har endog voret en Tid, da
diſſe Menneſker ordentlig fik et Slags Tribut

eller Drikkepenge paa Sterbbo⸗Auctioner, fordt
de ſkulde hjelpe Priſerne i Veiret. De ſleſte

„Marchandiſere ere af Hunkjonnet og beſtaae til

deels af Madamer, der, til liden Wre for det

ſmukke Kjon, juſt ikke ere alt for fine i deres

Üdtrykke, og i Almindelighed lade deres Vittig⸗
hed have frit Spillerum. For ikke at udfætte
fig for deres ſatiriſte Lune, og for ikke at kom⸗

85 me i Mundhuggerie med ſaadanne Damer, lader

|:

man hellere mangen en Ting gade, ſom man ag⸗
fede at kjobe, end indlader ſig pad at byde dem
over. Det vilde dere et ſaare nyttigt Foretagen⸗
de, derſom nogen vilde paatage fig at ſtrive Ven
Auctionsbog eller Anviisning til at gage paa
Auctioner “; thi ingen kan negte, at de Uerfar⸗
ne lettelig kunne tages ved Naſen, iſer paa
ſaadanne Auecttoner, hvor et uvilkaarligt Dies
kaſt antages for et Bud og en Femtenſkilling
for en fuld Mark; hvor man ikke tor ſee paa
et Menneſke, uden at det ſtrax koſter Penge,

og hvor ufpnlige Veſener drive Varerne op.

868
Præten til Demis. 7

2
2

Baade Praſten 7 Adoocaten og Stveſpilkreg |
er det paalagt, mt: aflægge, en offentlig Pra⸗
ve paa ſin Duelighed, førend, han optages i
det Embede, ſom han har beſtemt ſig til, a
ikke ſjelden beſtemmer denne forſte Prove hans |
tilkommende Skjebne. Denne Ting fynes at
bare meget beſynderlig. Hvor mange tuſinde
Omſtendigheder gives der ikke, ſom kunde volde,
at et ſaadant Menneftes. Debut kunde have et
uheldigt Udfald? En naturlig og i viſſe Hen,
ſeender gavnlig Frygt kunde bringe endog den
Talentfuldeſte i ſtor Forlegenhed, iſer naar han
veed, at det er Hieblikket, ſom vil beſtemme
hans Lykke for Fremtiden. Hos Pradicanten
iſer kommer det i dette Tilfælde overalt ofte |
mere an paa det Üdvortes, — et godt Organ,
en god Figur og en paſſende Geſticulation, —
end paa virkelige og grundige Kundſkaber. Skul
de nu det Menneſte, ſom mangler diſſe udvortes |
og i Grunden maaſkee temmelig uvæfentlige |
Egenſkaber, tilfidefættes eller lide Skaar i ſin
tilkommende Lykke? — Stkulde en medfødt |
Undſeelſe eller evg giere al den Flid. frugtes |

—

869

NN

los, ſom han fra ſin Ungdom af har anvendt
paa fif Studium? Skulde den, f. Ex. „ der k
dramatiſke Selſtaber har leert at geſticulere,
medens han forſomte at berige ſig med de Kund⸗
ſtaber, hans Stand kraver, vinde Priſen frem⸗
for den, ſom har anvendt ſin Tid paa at for⸗
ſkaffe ſig de for enhver ſand Folkelerer nodoen⸗
dige Indſigter, og ſom af denne Aarſag har
havt mindre Tid og Leilighed til at lere Geſti⸗
eulationen ? — Desuden gives der jo ikke nos
gen egentlig. geiſtlig Inſtructeur i Geſticulatio⸗
nen. — De for en Pradicant nødvendige
udvortes Egenſkaber læres tillige meeſt ved Does
ſen, og burde vel aldrig komme faa meget i
Betragtning ved en Prevepræken. Lg hvem
ſkal den, der beſtemmer fig til Folkelgrer, tage
til Monſter ſom offentlig Taler? Man kunde
ſpare: hans Dommere. Men hvor aflægge
diſſe Prøver paa deres Gaver til at preke?

Blandede Nyheder.

Den 6te d. M. døde i . A. Unnas
Enke i ſit 92 Aar. .

87

Man har nu fag en udførlig og meget

Seailleret Efterretning om Biſpevielſen i Frue
Kirke. Af de bed denne eilighed oplæſte Selo⸗
biographier erfares, at kun en eneſte (nemlig

Viſkop Krogh), af de her indviede Biſper havde
en geiſtlig Mand til Fader. Alle de oprige habde

verdslige Fedre. Biſkop Bruuns Hader var
Kjøbmand. Han. havde været Juformator,
hos nuværende Etatsraad Meinikes Fader i

Trondhjem, og fulgt med forſtnavnte til So⸗

rose 1767. — Biſkop Birchs Fader havde vær

ret Byſtriver og Kongel. Mineral- Inſpecteur i
Kjobenhabn. Han var neppe 4 Aar gammel.
da han i een Maaned miſtede fine. Forældre |

og uagtet ÜUdſigterne for ham og hans ſex Sod⸗

ſtende vare meget ublide, bragte han det dog

ved Flid og Duelighed ſaavidt, at han i ſit
16dde Agr fik bedſte Cargcteer til forſte Examen,

og i det folgende den Philoſophiſke. 1779 reis
fir han til Gottingen, hvor en Michaelis's,
Leß 8, Koppe's, Heynes, Blumenbachs og

Bechmanns Forelasninger end mere udvidede

hans Kundſtaber. Det var Michaelis, ſom
beſtemte ham til den Beſlutning, at reiſe til
Italien, for der cat underſoge de ſtjulte og hid⸗

til ubrugte Haandſkrioter af det nye Teſtament.
1781 reiſte han igjennem Schweiz og det ſyd⸗
lige Frankrige, over Turin, Genua og Livorno

til Rom, og efterat han havde benyttet ſig af
de derværende Pige litteraire e forlod

.

— — — — . G—2—̃—

87

tan Rom og blev. bed fin Afreiſe fremſtilt for
Pave Pius IV. 1784 udgav han efter Kongl.

Befaling det nye Teſtament, ſom bleg krykt

ker, Villotſon og Bartholemie. Hans 70 Mars:

Fader nod ſex Dage førend fin Dod endnu den
Faderglade at fee ſin ſeneſte Son font Biſkop. >
Biſkop Bugge var i ſit ære Aar allerede ſaa⸗

vidt i fine Senderinger, at hans Fader havde
villet ſende ham i hans 12te Aar til Academiet
for gt tage Examen, derſom ikke en Forord⸗

paa Hans Majeſtets Bekoſtning (og ſom har
grundfeſtet hans litteraire Hæder) — Biſkop
Blochs Fader var Skibscapitain i Aalborg,

og havde i hans rate Aar ſendt ham med et
Skib til Riga, for der at anbringe ham paa

et Handelscomptoir. Men da Sonnen ligeſaa
lidet havde nogen Lyſt til Handelen ſom til So⸗

verſenet, hvilket Faderen. helſt havde onſket,

ſaa lagde han ſig efter at ſtudere. Han var
17 Aar gammel, da han blev Student. J
Aaret 1786 reiſte han udenlands i Selſtab
med Kammerherre og Lehnsgreve J. D. Scheel,
og opholdt fig indtil 1788 i Goͤttingen, hvor
han udvidede fine Kundfkabet under de ypper⸗
ſte academiſke Læreres Veiledning. Ved denne

Leilighed gjorde hau Bekjendtſkab med Knigge,
Campe, Jeruſalem, Eſchenburg, Brunk, Nee⸗

ning netop den Gang var udkommen, ſom
bod, at Depoſutori i det: mindſte ſtulde være

17 Aar gammel. Uagtet man d et viſt pole⸗

872

miſk Skriot har ſogt at berøve ham hans for
tente Agtelſe, faa: har han dog ved ſine grun⸗
dige Indſigter bragt det ſaavidt, at han i en
Alder af 40 Aar er bleven Biſtop. — Biſkop
Kroghs Fader hat. været: Foged i Finmarken.

J ſit lade Aar blev han Student. Længe
3 hoilket Fag han ſkulde vælge, valgte
han endelig i fit 19te det Theologiſte.

Lovenſtjold paa Foſſum agter. i diſſe Dage |

at gjøre en Reiſe til Dannemark,

Hr. S. Simonetti, forhen Fuldmægtig |

og Sprogmeſter ved det Caſortiſte Selſkab,
lader i Chriſtiania Avis bekjendtgjore, at, efter⸗
ſom han nu har. forladt benævnte Selſkab, og
agter. at forblive i Chriſtiania, ſaa recom⸗
menderer han ſig hos det reſpective Publicum,
ſom maatte: beheve hans Tjeneſte i Sprogun⸗
derviisning og Commisſioner.

J ſamme Avis lader en Mand bekjendt⸗
gore, at han har miſtet to nder, og at den,
ſom de have indlogeret fig hos, bedes at til⸗
bagelevere dem, da han med eee
ſkal betale Koſt og Logis.

J Trondhjems Avis er der opſtaaget en

drabelig Feide imellem Hans Barlin og Over⸗
brandmeſter Lie og Vandledningsinſpecteur
Steen der paa Stedet. De to ſidſte Herrer
ere meget ſatiriſke, og derſom de ere ligeſaa

ſterke i Brand⸗ og Vandvæfenet ſom i Sati⸗

ren, faa har man Grund til at gratulere Trond⸗

873

hiem. Barlin har meddeelt Amtmanden Hr.

Kammerherre Adeler Forſtag angagende Vanda
ledningerne i Trondhjem, og diſſe eve her Tvi⸗
ſtens ble. Han ſtal have ſagt: at han vil,
ſette fit Halſen fil (Borgen; — om det ſtulde
ſlaae feil.“ Der blev nu anſtilt en Prøver,
hvor man, efter Foregivende, har gjort Lars,

lin til et Aalehoved. Overbrandmeſter Lie tager
nu af Barlins Üdtryk Anledning til folgende
offentlig fremſatte Vittighed: Lat da ſidſtnaonte
for fine Setningers Rigtighed har ſtillet et
Slags Borgen, der er ligeſaa upaſſende at
tilbyde ſom at antage, ſaa foreſlog han Bar⸗
lin at vurdere fin. Hals i Penge, — overla⸗
dende til ham at beſtemme Priſen fra 4 fl. til
100 Rdlr., da vilde han vove ligeſaa meget,
men det Tabte ffulde tilfalde de Fattige.“ Bars
lin ſamtykkede heri og beſtemte 10 Rdlr. Da
alle de Tilſtedeverende havde, erkleret, at Bare
lin havde tabt, faa opfordrede. Lie ham til at
betale diſſe Penge. — Den hele naſte Avis er
opfyldt med et Spar fra Barlin, hvori han
viſer, at alle diſſe Udfald imod ham ere ugrun⸗
dede Han ſiger blandt andet, at Steen og
Lie i de Tilſtedevarendes Paaher Havde ſagt,
at de ere vigtige Embedsmænd, men det kun⸗
de de efter hans Formening gjerne værer uden
at forſtaae fad meget ſom A. B. C af Vand⸗
vegtleren, ja de have endog beviiſt, at de
endog ikke have fattet det ſtore A. Den upar⸗

57%

ſpecteur Steen vilde have gfort vel i, at lede
noget Vand hen paa hans Collegas og Med⸗
kcmper, Overbrandmeſterens brændende og bi⸗
dende Pen, da det virkelig er ubilligt ſaaledes
dat gjennemhegle et Menneſke, hvis Henſigter
ere fag velmeente ſom Barlins.

J Adreſſeaviſen leſer man naſten daglig
Abertiſſementer, at der vexles og forverles
alle muelige Slags Mynter, kjobes og fælger”
Acetier og Obligationer. Det vilde maaſkee fal⸗

de mange vanſkeligt at begribe, hvorfor man
fad u idelig raaber paa, at man onſker at fade

det, ſom man vil af med, og at man vil være
af med det, ſom man onſker at fane.

Paa Peſtervold indrettes nu et Fyrtaarn,
ſom er beſtemt til at opſckttes paa Chriſtiansse.
Det er forferdiget af den for! fine mechaniſte
; Indſigter fordeelagtig bekjendte Smed Gamſt,
og har det Fortrin fremfor de bedſte Engelſte,
: at der kun er brugt tre Lamper til at oplyſe
ni Huulfpeile / ſöm ved en anbragte Mechanisme
beſtandig dreie fig rundt, hvorved Lysningen
tredobbelt foroges. Ved de Engelſte derimod
bruges ni Lamper til at oplyſe Speilene, da
diſſe ikke ere bevægelige,

tiſte Leſer maa tilſtaae; at Vondledningsin

———— . —

Der ſkal være gode udſtgter tir, at Gu⸗

denaae kan blive oprenſet og forbunden med

Viborg Ss, hvorved der kan aabnes en For⸗
bindelſe imellem Viborg og Randers. ;

„„

Det Brokſke Legat til Randers var en
»Tondeguld, men ved Boets Realiſation menes,
at ſamtlige Legater til Randers, efter Teſtament
og Codicille, endog vil forsges til en halb 1
deguld i Overſtud og maaſtee mere.

Aalborg, den 5 Maji. Bed Opkbrelſeh
af Holbergs. Stundesloſe i Fredags var der
"faldt Huus, og det lydelige Bifald, ſom Til⸗
ſtuerne hele Stykket igjennem yttrede, vidnede
om, at Smagen för det gode gamle Nationale

vedligeholder ſig endnu. — Af de paa Lesbe
ſtrandede Engelſte Skibe ere tre foære Brigger
bleone udſatte fra Grunden og i dette Foraar
ankomne hertil for at repareres. — De af
Mechanicus Heyni, fra Kjobenha vn, for ferdige⸗
de Lamper ſynes vel at være temmelig koſtbare

i Indkjobspriſen, men de ere ogſaa befundne
00 gode og füldkommen at foare til den
krhkte Underketning derem, son han bag

medbragt. 8 ö 5

8 Den nylig fra Todſkland her aukb ge å
Doctor Lehmann er anſat ſom overordentlig
Aſſeſſor i Oeconomie⸗ og Commereecollegiet.

95 J Rom forferdiger den beremte Canova 5
en coloſſalſk Statue af Bonaparte, af Stor⸗
relſe ſom den Farneſiſte Hercules. Han er
ogſaa ſyſſelſat med en Statue af middelmaadig
Storrelſe, der foreſtiller Bonaparte ſom Keiſer
med en Jordkugle i Haande.

—

Au klagelſes⸗Acten mod de perſotzer, ſom
abe villet ſtifte en Sammenſvcergelſe mod Bis

aparte, er nu udkommen i Paris. Georges,

ſiges heri, har tilſtaaet i Forhoret, at han er

kommen til Paris for at angribe den forſte

Conſul. Hans og de vorige Sammenſpornes
Henſigt har veret, at fætte Ludvig den 18de
"pan Tronen. En Franſt Ex⸗Prinds ſtul⸗
de have ſpillet i Paris den Rolle, ſom Lud⸗
vig den 18de oberdrog ham. — Mod Moreau
have adſkillige vidnet. Iblandt andre ſagde
Bouvet de Lozier, at Moreau, Pichegru og

Georges have havt adffillige Sammenkomſter,

og at den forſte erklarede, at det var mueligt
at ſette Kongen paa Tronen; man fkulde

derimod ſtille ham (Moreau) under Navn af 1

Dictator i Spidſen for Regjeringen. Ogſaa
Armand Polignaec erklarede: at Moreau har
tilkjendegivet egennyttige Henſigter, da man

meddeelte ham Planen, at Greven af Artois

ſtulde komme til Frankrige og foreſtaae Bona
parte at afſtage Regjeringen til Ludvig d. 18de.
Habde han vagret fig derved, ſaa vilde man
brugt Magt ꝛc. Georges vilde, efter Lajo⸗

lais's Udſagn, dræbe den forſte Conſul, men on-

ſkede i oorigt kun Monarchiets Gjenoprettelſe i
Frankrige. — General Moreau har i Forho—
ret tilſtaaet, at Pichegru har veret hos ham
og talt med ham om de Franſke Prindſer og
om de Forandringer; der kunde indtræffe, J

|
|
'

877

et Brev, ſom Moreau d. 18 Martkii i Templet
har ſtrevet til Bonaparte ſoger han derimod ſaa⸗
ledes at gjendrive meget heraf: J begge de ſid⸗
ſte Feldtoge i Tydſtland og ſiden Fredsflutningen
har man adſtillige Gange ſogt at erfare af mig,
zom jeg mueligen vilde indlade mig i en For⸗
bindelſe med de Franſke Prindſer. Jeg fandt
dette fan latterligt, at jeg ikke engang ſvarede
derpaa. Hvad - den-nærværende Sammenſver⸗
gelfe angaaer, ſaa kan jeg ligeledes forſikkre
Dem, at jeg ikke har den mindſte Deel deri.
Jeg gjentager endnu eengang, General! hoilke
Forſlag man end gjorde. mig, faa har jeg dog
forkaſtet dem, og. anſeet dem for de ſtorſte
Daarligheder. Da man viſte mig de for en
Franſk Regjeringsforandring gunſtige Üdſigter,
ſom Landgangen pad Engelland aabnede, ſaa
ſoarede jeg, at Senatet var den Autoritet, form
alle Franſke i indtraffende Uroligheder vilde fore
ene fig under, og at jeg vilde være den forſte,
ſom underkaſtede ſig Senatets Befalinger. Jeg
har i øvrigt ikke underholdt nogen Forbindelſe
med Armeerne, hvoraf ni Tiendedele have tjent
under min Befaling ꝛc.“ — Picol, Rolands
Domeſtique, har erkleret: at Hovedmandene
for Sammenſpvergelſen have kaſtet Lod om, hoo
der ſkulde angribe den forſte Conſuk. Roland,
ſom Pichegru havde ſendt til Moreau, erkle⸗
rede, at han hapde ſagt til ham: (Jeg kan ikke
ſtille mig i Spidſen for Bourbonſte Prindſer;

de habe opfert ſig alt ſor flet til, at et ſaddant
Forſoguſkulde lykkes. — Agerer Pichegru deri⸗
mod paag en anden Maade — og i det Fald
maatte Conſulerne og Gouberneuren ober Pa-
spis: forſvinde — faa troer jeg, at have et tb |
ſtrekkeligt Partie i Senatet, til at opnaae Au,
toriteten. Men ee indlader jeg mig ile 9
een noget.““ 8 42

J yen; Erklering.

Men har i dette Skilderie troet fig beføtet: til gt

anke over den Üßkik, at Fribarberer give. fig 4
med paa egen Haand at agrelade; hvor utidigt

dette ofte ſkeer beviſte man ved et nylig indtrufft

Factum. Den aareladte Perſon havde, for at for i

voriſere Fribarberen, ſtrevet eller ladet ſkrive et

Slags Forſpar, ſom blev forlangt indrykket i dette

4 Blad. Udgiveren har, uagtet han blev truet med, 5

at det, naar han ikke modtog det, ſkulde indrykkes |

i i Politievennen, ikke villet optage det i Skilderiet.

1 5 troede, hvad han troer endnu, at Fribarbete [Å
res Aareladning paa egen Haand er en Misbrug,

hvad enten det ſkeer med et eenfoldigt Wente
Samtykke eller ei. At den anførte Kone endog

en Maaned efter Aareladningen har have Kolde |

ber, og til den 5 Junii hade brugt over 5 eg fé
pulvere, fan beviislig godtgjores. i

df - SBS HE EGEDES SEES — ED

Kjøbenhavn. Teykt hos P. H. Hoͤeckes Enke,

1

3
S > wide ir OR eg

sy af
ebenes

1 No. 56.

Den 11 Juni, tø EB SA

Udgivet og forlagt af J. Wer fel...

Anmeldelſe an gag in de tvende
npe Indretninger til fand Nytte
o BEDER: for den danſk⸗norſke
ö Stat.

(Indſendt.)

Hir megen Omhu vor Regſering far an⸗
vendt paa alle virkelig velgjorende Statsind⸗
retninger, er enhver] , fom hav" ftatiftiffer politi⸗
ſte og moralſke Kundſtaber bekjendt. — Men
den bedſte Regjerings Henſigter kunne ikke ud⸗
fores i en Stat, hoor Midlerne dertil mangle.
— Hoor vigtigt det er for Statsſamfundet,
at der tfær førges for, at kunne have det mind⸗

978

5 de habe opfert ſig alt for fler til, at et ſaabant 5

For ſoguſtulde lykkes. — Agerer Pichegru deri⸗ |

mod paa en anden Maade — og i det Fald
maatte Conſulerne og Gouverneuren over Pa⸗
svig: forfoinde — faa troer jeg, at have et” til
sftræEteligt Partie i Senatet, til at opnaae Au⸗

toriteten. Men e indlader jeg mig lie gf

meer bet (2

„ Erklaxing.
Mun har i dette Skllderie troet fig befotet gta at

anke over den Ufkik, at Fribarberer give fig af

med, paa egen Haand at aarelade; hvor utidigte
dette ofte ſkeer beviſte man ved et nylig indtruffet

Factum. Den aareladte Perſon havde, for at fan

voriſere Fribarberen, ſkrevet eller ladet ſkrive et
| Slags Forſpar, ſom blev forlangt indrykket i dette
Blade Udgiveren far, Uagtet han blev truet med,
at det, naar han ikke modtog det, ſkulde indrykkes
OA i Politievennen, ikke villet optage det i Skilderiet.
50 troede, hvad han troer endnu, at Fribarbere⸗
res Aareladning paa egen Haand er en Misbrug,
hvad enten det ſkeer med et eenfoldigt Menneſtes
Samtykke eller ei. At den anførte Kone endog
en Maaned efter Aareladningen har have Koldfe⸗
ber, og til den 5 Junii havde brugt over 40 92x 5

pulvere, kan beviislig e f

i Kjøbenhavn, Trykt hol p. H. Hoͤeckes Enke.

—

| Neeftee
e he ee
| 5 i ö i: 1 me | j 15 a | 2

No. 56.
Den 11 Junii, 18.
a — — g

Udgivet og forlagt af J. Wer fel.

Anmeldelſe 1 8 ma Das tven de
nye Indretninger til ſan d Nytte

909 BEDER: for den e
| Stat.

(Indſendt.)

Hier megen Omhu vor Regjering far an⸗
vendt paa alle virkelig velgjorende Statsind⸗
retninger, er enhver, ſom har ſtatiſtiſte, politi⸗
ſke og moralſte Kundſkaber bekjendt. — Men
den bedſte Regjerings Henſigter kunne ikke ude
fores i en Stat, hoor Midlerne dertil mangle.
— Hoor vigtigt det er for Statsſamfundet,
at der far ſorges for, at kunne have det mind⸗

27 890

ſte muelige Antal af Ulpkkelige eller ubeldig,
det behøves der blot Wone til at indſee og

5 Hjerte til at fole. — Al rette og forbedre For:
bryderen, at fifÉre det Offentlige pg lette dets

Byrder, er en hoiſt vigtig Gjenſtand for Stats⸗
Beſtyrelſen; at gjore ſaadanne offentlige Ind⸗
retninger, hvorved ſadbel den Paagjelden⸗
de, ſom enten er Forbeyder, eller i mindre
Grad har feilet, kan have de blideſte Kaar,
medens at denne er Friheden betaget for ſoner
fig med Staten, eller faa at ſige forliger ſig

med Skjebnen og ſig ſelv; ſom den, der er

betagen Forſtandens Brug, eller ſin Sundheds⸗
Tilſtand, kan erholde Cur, Pleie og Underſtot⸗
telſe — dette er i vor Tid iblandt den danſt⸗
norſk⸗holſteenſke Regjerings hoieſte Formaal,
Hor meget bor man da ikke glæde ſig

ober, at der i ſlig en Periode gives Midler
til at udføre" ſaadanne Henſigter, og mat der

fremſtaaer og bruges Mænd, der ere udruſtede
med oner, Billie og alle de øvrige Egenſka⸗
ber, ſom ere "nødvendige for at bringe Henſig⸗
ten til den ſtorſte Fuldkommenhedsgrad efter

den Tids Fremſtridt, hvori vi lebe. — Iblandt
diſſe Midler i den foranforte Anledning fortje⸗

881 ;
ner fortrinlig at nævnes Hr. Juſtitsraad, Doc:
tor Medicine Bang, legevidenſkabelig Borger
meſter i Kjobenhaun: en Mand, ſom ikke
allene har ſtuderet, men i mange Aar ſaavel
i Theorie ſom Praxis har bragt det meget
Født baade i Lagevidenſkaben og i Architectu—
ren, og derved erhvervet ſig ſande Kjenderes
Tillid og velgrundede Agtelſe. — Og dens
ne Mand er det, ſom nu trader frem og
til Held afbetjenes i en Tidspunct, da faadan
en talentfuld og duelig Mand er nodvendig. —

Toende vigtige offentlige nye Indretninger:
Een for Dannemarks Daarer og Galne, og
den anden til Fengsler for Forbrydere, ſtulle
indføres efter Regjeringens viſe Henſigter og
ſande Patrioters varme Onſter. — Legen og
Architecten, den i foranforte tvende Fag k
Europa fjeldne kyndige og tillige beſtedne Ler⸗
de, fandtes hos os forenede t cen Mand, i
Hr. Juſtitsraad, Borgermeſter og Doctor Me:
dieine Bang, ſom nu ſkal have bens
ſige Tegninger og Planer til üUdfore: ſen udar⸗
beidede, hvorved Daunemark kan vente fnart
at erholde de fuldkomneſte Anſtalter i Curspa
af dette Slags.

382

Den danſte og norſke Nation, hvis ſtore
Herder Aarbogerne og bore Dages Hiſtorie og⸗
fan velfortjent tilegner udmærker Velgjoren⸗
hed, vil herved for fig finde nye Anledninger,
Bevæggriinde og Opmuntringer til ved Biz
drage af Legater og Gaver at forøge den ner⸗ å
verende og tilkommende Slagts Taknemmelig⸗
bed og ſtiſte fig Mindesmerker, ſom ere va⸗
rigere, nyttigere og ærefuldere end tilkjsbte
pragtfulde Epitaphier, der faa ofte med Lige⸗
"gyldighed. laſes, forglemmes og udflættes om,
ſider ved Tidens Forgjengelighed. 2

Det anſees ſom en Vre for dette Blad,
at det er det forſte, der anmelder dette, lige⸗
fon Udgiveren af. ſamme ogſaa ſmigrer ſig med
i in Tid at kunne pryde Bladet med en mere
detailleret og intereſſant Underretning om det,
der her for denne Gang blot anmeldes.

1

Skrivelſe fra et Benne
N (Fortſat).
ar dette rolige. Liv varede ikke for beſan |
dig. Da Kjøbmanden. hapde udſkrevet alle de
Regninger, ſom der var nogen muelig Mue⸗

883
lighed i at faae EDER reb han de flefte Bla⸗
de ud af Bogen og kaſtede dem paa Ilden. 2

Jeet af de levnede rene Blade opflog jeg min Re⸗
ſidence. Kjobmanden tog derpaa Bogen ned med

fig og leverede den til fin Kone, ſom brugte

den nu til fin. Regnuſkabsbog. Saaledes ſynke
de fleſte Ting paa Jorden! Fra en ſtor Kjob⸗
mands Hovedbog blev den for bandlet til et
Fruentimmers Regnſkabsbog! Kjobmandskonen
optegnede heri alle nødvendige Huusholdnings
udgivter, f. Er. den 14de Jan. kjebt 200 As-
varges à 9 Rolr. ro; den 15de tabt i
Lhombre hos Hendes høie Naade Fru“ 45
Rdlr. 3 Mk. 12 ßf.; den 16de kjobt en Skild⸗
padde til Dinéen paa vor aldſte Datters Fod⸗
ſelsdag, 23 Rdlr. 2 Mk.; d. rede leiet Mas⸗
dueradedragter der mig og min Mand og den
lille Nikke, 46 Rdlr.; d. 18de en Hat, efter
det Monſter, ſom Comteſſe har medbragt
fra Paris, 22 Rdlr.; d. rode 5 Par Saffi⸗
ansſtͤbler og 5 Par broderede Saffiansſko,
60 Rolr. De fleſte af de Articler, der fode
i denne Bog, vare endnu ubetalte, og netop
dette var Aarſag i, at jeg lengtes efter at for⸗
andre mit Bbböcben Thi hoert Oieblik

984

naar der kom en Modehandler, en Skomager eller
en Skreder for at ræve Penge, hvilke ſaadanne
ſimple Folk havde ondt ved at fane i, dette
- Huus, tog Madamen fat paa Bogen, bladede
i den og foruroligede beſtandig mig. Jeg ble
fnart kjed af dette Liv. Da jeg nu blev en
Lafontainiſt Roman, ſom lage paa Bordet, vaer,
faa liſtede jeg mig uformerkt ind i den. En
Aften, da Madamen var paa Comoedien,
tog Kjobmanden Romanen og bragte den hen,
til en Dame langt ude i Borgergaden. Jeg
troede i Forſtningen, at det var een af hans |
aallernœrmeſte Paarorende; thi han tog fig her
de ſamme Friheder, for: om han havde været:
hjemme ; traf fine Støvfer af, puttede Benene
i Tofler og Hovedet i en Nathue, og kaſtede
fig ben paa Sophaen. eee meget om⸗
hyggelig. Hun lod dæffe Borbet, og der ble
anrettet de pregtigſte Retter. Vorelſerne vare, |
Kongelig meublerede og Damen var flædt, ſom |
en Prindſeſſe. Pigen kaldte hende Jomfru,
men en lille nyſſelig Dreng derimod Mama.
Jeg lerte her for forſte Gang, at man baade
kan være Jomfru og Mama paa eengang.
Efter adſtillige Dages Ophold her erfarede, jeg,

— ———— — —⅜

3883

at ligeſom Kjsbmanden habde to Hobedboger, f
. den ene til eget Brug og den anden for ſine
Creditorer, ſaaledes havde han ogſaa to Koner,
hvoraf den gene, ſaa at ſige, var publique og

den anden anonym. Den anonyme Kone var
det, jeg her befandt mig hos. Han" havde

kjendt hende, forend han blev: gibt, og
allerede da hun tjente hos hans Fader ſom
Stuepige, . havde Hymen kronet deres Kjerlig⸗
hed med en velſignet Glut. Denne Glut var
det, der nu lob omkring her ſom en Ryttervexel,
der ikke kjender ſin egen Udſteder. Damen fif
af Kjobmanden en aarlig Gage af 800 Rdlr.,
og desuden mange ſmukke Forcringer. J hen;
des Faon tilbragte han de lykkeligſte Timer af
ſit Liv. Og naar han ſagde til ſin publique
Kone, at han gik hen i Klubben, paa Comoe⸗
dien ꝛc., ſaa vandrede han gjerne ud i Borger⸗
gaden; til ſin Duleinea. Men Damen kunde t
diſſe dyre og beſverlige Tider umueligen leve
af 800 Rdlr. aarligen. Uagtet hun vel hel⸗
ligen forſikkrede Kjsbmanden, at hendes Kjer⸗
lighed, hendes Kydſthed var ſaa reen. ſom den
nyfaldne Snee, og at han var hendes Kjerlig⸗
heds Solovexel, faa var der dog en Secun⸗

888

doelſker 1 i ſom vidſte, hvad Klokkeſlat han ſtul⸗ å

de komme, og ſom kjendte Longangen igjen ?
nem Kjokkenel. Han indfandt ſig gjerne om
Middagen, naar Kjsbmanden var daa Borſen

og om Aftenen efter Klokken 10. Vegteren,
ſom var Commandant over Faſiningen, havde
Gadedorsnoglen i Forvaring, og vidſte paa

en Prik, naar Perſonen kom. Denne var |
vigtig nok en Mand paa 60 Aar, imidlertid

Habde han ſaa herlig en Caſſe under Hænderne,
ſom Damen "havde Hals og Haand over, at

hun kaſtede Cupido Sand i Binene, naar han

bebreidede hende, at hun oͤdſlede ſine Pndig⸗
heder paa et ſaͤadant Skabilkehoved. Men 9
ligeſom Kjerligheden tiltog „ſaaledes aftog Cass VA
ſen, og tilſidſt var den ſaa tom, at Damen |
fatte: Monſteur Uri Stolen for Doren, og
bad ham pakke ſig, Hvilket; han ogſaa gjorde, |
REE des Vrede var mindſt Aarſag dertil:
; (Fortſattes.)

i

: 0 aus FS eds e e d.
Blandt alle medfodte eller tilbante Feil ſpnes
Snuakſomheden at vere een af dem, ſom man
mindſt og vanſkeligſt kan vanne fig af med.

En fodt Geert Beſtphaler opofrer, naar det
kommer an derpaa⸗ hellere ſit Hoved end tæm⸗
mer ſin Tunge, og man kan driſtigen paaſtaae,

at de farreſte Ting, ſom ſtulde holdes” tauſe,

N. birkelig blive fortiede. Den meeſt balſthrige
et lader ſig lettere ſtyre end en Mund, ſom
ikke er "vant til at holde tet. Intet kan der»
for tænkes mindre henſtgtsmasſigt end en Taus⸗
hedseed, thi at forlange af den „ der er vant.

til at ſladdre, at han ſkal være taus, er næs.
ſten at fordre en Umuelighed. Han kan tie
eengang, — han kan tie to Gange, men tilſi dſt
bryder han dog fin Eed. Hvortil altſaa en
Eed, ſom den meſte Tid obertrædes? — Man
veed desuden „dat ſnakſomme Folk helſt ſnakke

om det, ſom de burde tie med, og at der ikke
gives noget probatere Middel til at faae en
Ting udſpredt, end netop at e dem
Taushed.

Diſſe Betragtninger ere blevne 7
digede ved folgende Spørgsmaal i Abdkeſſe⸗
aviſen No. 228:

I Har vores Eedformek nogen for bindende
Kraft for en Jode? Derſom den ingen har,

888

mi "hvorfor tillades det da, at en Jode, ved at
Hunderſkrive den, illuderer et af vore: hellig»
SAN ſte, meeſt religieuſe Baand? Stedet, hvor
„Factum har tildraget ſig, er Mean enen

Ihuſet, og Jøden er nu paa ingen Maade

bunden til Taushed, ſom dog er ſaa n
bendig. Hoorfor bliver han da ikke, ſol
Joderne i ethvert andet Tilfælde maae, fort
ce i Synagogen for at aflægge ſin Eed?“

Forfatteren er af den Mening at Taus⸗
hedseed aldrig burde paalægges nogen. Den
Fornuftige vil af egen Drivt tie med de Ting,
Hvis Bekjendtgjorelſe kunde have een eller anden 1
ſtadelig Virkning, — den Ufornuftige vil aldrig
kunne bindes ved nogen Eed, ſom han hoert
Oieblik ſaa mægtigen friſtes til at fvige. Re: |
ſultatet af dette er og bliver, at tufinde Ee⸗
der kunde ligeſaa lidet ſtoppe Munden paa en
Sladdermads, ſom tuſinde Viſe kunne beſpare

alt, had en eneſte Nar kan falde paa at ſpor⸗

ge om.

7 f i 3 £ AL

Skrivelſe fra den ellevte Junii
til Kjøbenhavns Indbyggere.

5 First bar jeg Kr onen for alle Dage i Aaret.

Den, ſom havde Penge tilgode, kunde ſtole paa
mig ſom en trofaſt Ven, og den, ſom ſtyldte

Penge, frygtede ikke for min Ankomſt; thi
had han havde. at betale, laae allerede i
Beredſkab i hans Pult. Men, ak, hoorledes
have Tiderne ikke forandret ſig! Mit Nabn
er blever til Spot og Spee for alle Europa-
Nationer/ og den Tillid, man for ſatte til mis /
er nu ganſke tabt. Min Titel er / lige een guds
vig den Sidſtes, kun paa Papirer, og det er k
det hoieſte kun Bønder, Jpdſke Forpagtere og
Studeprangere, ſom holde mit Navn og min
gamle Værdighed i Wre. Man forbander mig
i Londom og grues for mig ſom for. en ſmit⸗
ſom Feber. Jeg har nyligen habt Brev fra
min Collega, den ellevte December, og han paa⸗
ſtgaer, at det ikke gager ham et Haar bedre.
Hoad nytter det / at habe Navn for den vigtigſte
a Dag i Aaret, naar den forſte April og den ellevte
Juni ſtull e have eet og det (amme Pieneerd, nem⸗

390
lig at puffe Folk? Man kan i vore Dage med
ligeſaa megen Foie ſige: at narre nogen Junii

ſom at narre nogen April. Jeg tor frit paa⸗
ſtage, at der komme langt flere til at lobe med
Liimſtangen den rr Juni end den 1 April. 255
Jeg beder derfor Kjøbenhavns Indbyggere, at

fritage mig for den Verdighed, jeg hidtil har

bekladt. J mine Dine gives der intet latter⸗

ligere end blot tikulaire Ting, og ſom en

Hader af alt Titelveſen vil jeg heller ikke
habe Titel af Termin. Det er langt rigtigere :

at give den ellevte. Julit eller den ellevte Au⸗
guſti denne høie Rang. Hvor meget maa det

ikke ſmerte mig, at fee mit Navn misbrugt til

at narre og bedrabe utallige Menneſker?
å Den ellevte Junii.

Blandede Nyheder.
Den nyligen i ſit gade Aar afdøde R. Unna's

Enke var den eldſte i den Jodiſte Menig⸗

hed i Kjsbenhabvn. Markeligt er det, at

der iblandt et Antal af 250 til 260 Jodi

ffe Familier ſkal gives ſexten, ſom ere

Byer 80 Aar, og Henved tredſindstyve, ſom ere

—

391

imellem 70 og or og at neſten alle diſſe gamle
Menneſker ere endnu fuldkommen rorige.

J Kjøbenhavn er det nu Mode, at Cava⸗
lierer have et Skomagervarkſted, hvor de for⸗
fardige Sko for de Damer, ſom de enten ved
Kjerligheds⸗ eller Slegtſtabsbaand ere forenede
med. Galanteriehandlerne ville iſor tabe der⸗
ved, thi det forſte man nu forcrer fin Donna
ſom en Souvenir er et Par Sko, ſom man

har forfærdiget med egen Haand. Man bor
heller ikke finde det faa underligt. Hercules
beqvemmede ſig jo endgg f at ſpinde fore in
Omphala. N
Aalborg d. 8 Junii. J Mandags af⸗
ſeilede Orlogsſkibet Neptunus og Kutteren Or⸗
nen igjen fra Fladſtrand. Efter Sigende gaaer
de ad Eckernforde til. — Den 1 Junii kom det
Danſte Cadetſkib og en Kutter, og lagde fig.
ve Reptunus, men afgik d. 3 til Nordſsen
igjen. Cadetterne gik i Land i Fladſtrand.
»Medens Neptunus lage for denne By, vare
mange fornemme Folk fra Landet ombord, for
at beſee dette ſkjonne Orlogſkib , ſom fører 84
Canoner og har en Beſetning af 750 Mand.
Som et Beviis paa, at man i Hovedſta⸗
den trænger til Folk, ſom kunne fabriquere
den for Sjel og Legeme faa gavnlige Artikel:
Brendebiin,“ læſer man nu i Aalborgs Avis
et Avoertiſſement fra Kjøbenhavn; at man on⸗
fer Reſidenceſtaden beriget med to Bonderkarle

992

ſom ville tjene ved et Brendeviinsverk i Ho⸗

vedſtaden. Hover af Karlene loves 30 Rdlr. i

Lon om Halvaaret, fri Koſt og fri Reiſe.
Stiftsproſt Plum er, i Anledning af ſin

(forrige Aar udgivne Afhandling om Peſtaloz“
zs Leremaade, bleven optagen ſom arbeidende
Wresmedlem af det Noeſke Videnſtabersſelfkab.

J Viborg Avis ſiges: (Man lader nu
Viborg So forenes men Gudenaae, for at fane
Communication til Vands mellem Randers og
Viborg, — men dog kun paa Papiret. For
endeel Aar ſiden var det Kroymans Project, af
grave en Canal fra Viborg til Hjarbek, for at

fange Seilads fra Viborg til Aalborg. J et

Land, hvor Canalgrabning ei er Hverdagsar⸗
beide eller ei paatages af Private, ſom i En⸗

gelland, vil vel denne af mange onſkede Ting

endnu Blive ved et oprigtigt patrlotiſt Onſte.
En Handlende, ſom nyligen har erkleret
ſig inſolvent, ſtal af viſſe Grunde ikke have
fader noget Moratorium eller Jernbrev. Det
er godt, at ſaadanne Jernbreve, ſom ofte ere
ſande Guldbreve, fe blive 8 el ender
Fallerende.
Rugen i Sjalland og Fyen ſtaaer dine
fortræffelig, og paa de fleſte Steder er der Over⸗
flodighed af Grasning. Men beklageligt er det,

at Naturens ſtorſte Velſignelſe ſom ofteſt kun
har liden Indflydelſe paa de uhyre hoie Priſer.
De overdrevne Summer, hvormed Eiendomme⸗

*

893

ne i denne Tid betales, ſynes iſer at vere Aar⸗
ſag dertil. Hoie UÜdſalgspriſer ere naturlige
Folger af høie Indkjobspriſer. — Imidlertid
fortæller Riberaviſen: at de, ſom i forrige Vin⸗
ter have ſpeculeret paa Kornvarer, ikke ſynes
at ville finde deres Regning derved, da Priſer⸗
ne ere faldne; og adſkillige Skibe, ſom med diſſe
Articler ere ankomne til Hovedſtaden, blive nodte

til at ſeile bort uden at ſelge noget, derſom

Eierne ikke ville beqvemme ſig til at nedſette
Priſen. J de fleſte Nerſke Havne gaaer: det
ikke bedre, hvormeget der end blev ſkreget om
Tilforſel, og man fælger: der baade Korn⸗ og
Fedevarer for langt bedre Kjob end her ' Lan⸗
det, hbor det er indkjobt, om man ellers kan

ſige at have Priis paa Varer, hvor. de ikke fal⸗

bydes uden af de Handlende og Landprangerne.
Holſteen d. 4 Junii. J Dag er H. K.

H. Kronprindſen med Prinds Carl af Hes⸗

ſen, og begge Hans Durchl. Sonner reiſt
til Ditmarſken og agter ved Leilighed at beſsge

Staderne Friedrichsſtadt, Tonningen, Itzeho

” den Tode.

og Gluͤckſtad, og igjen at væres i Wehen

H. K. H. Kronbpigdlen An med Poſten

85 1 Junit ved en Skrivelſe officiel tilkjende⸗

givet ſamlige Kongel. Collegier, at hans Reiſe til
Norge udfættes til et andet Aar: Da den
lange og ſtrenge Vinter, og den deraf fidden⸗
de Mangel pag Levnedsmidler og Foder, gjer

394

Reiſen til Norge i Aar faa banſkelig ſaa har

jeg opſat denne Reiſe, ſom jeg onſkede faa in-

derlig at kunne foretage, til et andet Aar,
hoer jeg nden at fade ander: kan foretage
den. 3

Dr. Hetze er i Betragtning 7 5
ee af Kokoppeinoculationens Ind⸗
föͤrelſe i alger af Feer n idnnvng
til. We N ee ; f

Er" ra Paris til Fed kommen i
eure har e ſin Reiſe til ane, |

Den berømte Læge Wally, Profeſſor i
Elinik i Mantua, er nyligen kommen efter ſin
Opdagelſesreiſe fra Conſtantinopel til Wien.
Han har tilbagelagt. Veien derhen til Fods,
kigeſom han og til Fods har reiſt fra Mailand
til Conſtantinopel. Hans Begjerlighed efter
at ſtudere Peſten, og at beſtemme en ſikker
Behandlingsmaade for den, har bevæget ham
til at reiſe til Tyrkiet. Han har i denne
Henſigt ſelv inoeuleret fig med Peſten, og har
derpaa opholdt fig 14 Dage i "Hospitaler for
Peſtpatienter, uden at blive mutet e |
Han vil lade len e trykke.

Globenhaen. Trykt bos P. H. Heckes Enke, ;

1

. Nyeſte
S Kin d E * e
RER af ; ;
| Klebengavn

i No. 5 95 Eg

Den 15 Gunii, 1804. i

Udgivet og forlagt be 3 Werfel.

Offenttige Au een ng n for
Almuen.

Sire uden den inderligſte Glede feer hver Fa⸗
drenelandsven, hvorledes Lſelyſten blande Al⸗
muen, ifær paa Landet, dagligen tiltager, og hvor
meget adfkilige af vore Geiſtlige med roesverdig
Joer folge den edle Balles Exempel, at danne dps
løfte Borgere og fornuftige Menneſker af den
forhen temmelig ran Landalmue. Et faadant
Fremſtridt i Aandscultur er en langt ſtorre
Lykke for Staten end Erobringen af tuſinde
Obadratmile Land. Naar det forſt er kommet
daa vidt, at en Nation foler ſine Pligter , og

23896 %

dſeer og paaſkſenner fin Mkke Fremfor de fer.
ſte andre Folkeſlag, ſaa er Statens Grund fiøt:
ter, endog hos et lidet Folk, langt mere befær
ſtet / end i et Land, hvor den ändportes Kraft
kun grunder ſig paa Mængden af en raa, uop⸗
lyſt og ſlaviſtadlydende Menteltepob. Det
gaaer med hele Stater. folk med Individuer.
En eneſte klog Mand kan lede mange Tuſinde
efter. ſit Tykke. Den nyere Hiſtorie har. lart
os, at voldſomme Omsoeeltninger og blodige
Borgerkrige ſom eofteſt ele Folger af Mangel
paa Oplysning. 9 En uoplyſt og raa Nation
lader fig" forlede til Alting. Den nedbryder i
Dag, hvad den i Gaar har opbygt, og oß⸗
bygger i Morgen, hvad den i Dag har gedſs
vet. Den handler ikke efter, "Grundfætninger
og Oberbeviisning / men ethvert liſtiat Menneſſe
leder den efter ſine Henſigter. Sand Qolyst
ning og ſand Cultur ere den. eneſte e

alle muelige Revolutzoner; den ſtrakkeligſte Plat
ge, ſom en Sta; kan hiemſoges af. Regenten

3 Man kunde maaſkee ſporge! Vår den Franke
Revolution da ikke en Folge af Oplosningen ?
— Men Beviſerne for det Modſatte ligge

A babenbar zer Dogen nag 1 de SR

897

nes egen Fordeel krever derfor at fremme Oß⸗

lysningen. Bed den forſkaffe de fig et Skjold, >
ſom naſt deres Underſaatters Kjerlighed, langt

kraftigere varner om deres Trone end tuſinde
Skarer Leietropper, der maaſkee, naar deres
Hjelp er meeſt nodvendig, ſnareſt forlade dem.
Den Tidspunct ſynes ikke at ere langt bor⸗
te, da det Danſte Folk, fra Bonden indtil de forſte
Mænd i Staten, vil fuldkommen ligne fin Re⸗

gijering i Oplysning og Humanitet. Men for
at fremſkynde denne Tidspunct er det nødven:

digt, at Mend, ſom have Kald og ung
ſoge at berede Almuen dertil. Eet af de ſik⸗

| kreſte Midler til dette Oiemeds Opnaaelſe er nok

en offentlig Laſeſal for meuig Mand. Hvor

let bilde det ikke vere at oprette et Selſkab
f af Mend, ſom, beſjelede af Jver for Oplys nin⸗

gens Fremme, vilde ſamle et Bibliothek af ud⸗
valgte Almueſkrivter, hvor viſſe af Selſtabet
f kunde paatage ſig den Uleilighed, nogle Timer
om Ugen at opleſe een eller anden god Bog?
Naar det ſtod enhver Almuemand fit for,
at indfinde ſig ved ſaadanne offentlige Forelcrs⸗
ninger ſaa vilde mange gavnlige Ideer og nyt⸗
tige Kundſkaber deslettere blive udbredte. Hor

898

mangt et Menueſte, ſom ellers tilbringer ſin
Tid i Drikkehuſe, vilde, da ikle blive ledet Paa
bedre Vei? Man overlader dette .Forflag. til
kondige MÆNDS noiere Udvikling og Oberbeiel⸗
fe, og ſmigrer fig med, at vor Hovedſtad i
den Henſeende vil foregage de vorige Sjob fas
5 der med fig e 1 ' i

Et e Reſeript

Da Chriſtiansborg⸗Slot ſkulde bygges, od
Chriſttaͤn den Sjette udgage et Reſeript, det
bidner om, at denne af Hiſtorieſkriveren Nie
gels juſt ikke fra den fordeelagtigſte Side ſtil⸗
brede Monarch ſtundom handlede efter meget
menneſkekjerlige Grundſctninger. Da: Slottet |
nu ſkal opbygges: igjen og Conjuncturerne nch
ſten ere de ſamme ſom den Gang, ſaa vil det
ikke være af Veien, her at anføre dette Re:
ſeripts Indhold. Det ſlulde vere enhver Com.
pagniechef paalagt, hedder det deri, at Søn
nie Omſorg for, at alle de Soldater, ſom

af Garniſonen i Kjøbenhavn "bleve "tagne 0
Slotsarbeidet, bare ſunde og ikke have nogel
legemligt Meen / paa det ingen ſkulde ſiden fore

|

| 309
give, at han havde faaet det ved Slottets Byg⸗
ning. Men for enhver Karl, ſom virkeligen
kom til Skade ved Slotsarbeidet, ſkulde der
ikke allene godtgjores Compagniechefen, ſom den
Tid ſelv havde Compagniet, 15 Rolr. til at hocrve
en anden Karl i den forſtes Sted, men den,

der havde havt et ſaadant Uheld, fulde e
yde en tülſrakkelig Penſion.

Stridelſe fra et Bogmel
Aces D.s N

Ein medens jeg bar i Huſet hos Kjobman⸗
dens anonyme Kone, foregik der en ſtor Foran⸗

dring med hende. Enten nu Kjobmandens for⸗
faldne Financer eller Damens forfaldne Yndig⸗
i heder var Skyld deri, — nok er det, hun blev
over Hals og Hoved gibt. Kjobmanden havde
en Comptoirbetjent, ſom han under Haanden
havde givet Adreſſe paa fin Donna, og Damen,
ſom allerede nærmede ſig de 33, tænkte, at
een Fugl i Haanden er bedre end ti i Luften,
og accepterede Vexelen. Comptoirbetjenten var
| desuden en raſt Fyr, ſom kunde exercere og
voltigere, fon var Medlem af mange 1

9

ber og havde et vidtløftige Bekjendtſtab. Dette
, indfane Damen at ville være af ſtor Nytte for |
hende, naar hun forſt var boſat ſom en 17
og honet Borgerkone. Kjobmanden maatte til
lige give hende en Forſkrioning, hvori han be,
fiemte hende en lille Penfion af 200 Ndr, |
Lafontaines Roman, hvori jeg re fiderede , bleg
derpaa ſendt tilbage til Kjobmanden, hvis Huus
jeg nu havde Leilighed til at lere at kjende i
notiere. Det var i alle Henſeender Kjoben⸗
havnſk. Kjobmandens publique Kone havde
egentlig været Frokenz thi hendes Fader havde |
været Secondlieutenant og hendes Moder Kam )
merraadsdatter. Hun var bleven givt med
2 Kjobmanden ſom Enke, men kunde hyoerken 11
ſit forſte eller andet Ægteffab glemme, at hun
ſom født Froken ſkulde beqbemme ſig til at la⸗
de fig falde Madame ligeſom enhver Spakho⸗ |
kerkone, og derſom den fordømte Banquerot
ikke var kommen paa, ſaa havde hendes Mand |
havt en Titel, — men nu var der ingen ud
ſigter for hende til at blive Frue, forend hen⸗ |
des Mand engang blev. Capitain ved Bor⸗
gerſkabet, endſkiont dette Slags Fruetitel juſt
ikke var den, ſom hun troede at anſtage en fodt

901
Froken af hendes Rang. Naar en Svenſte
kaldte hende Frue, ſaa hoppede hun af Glæde
, det er dog et herligt Land, det Sverrig!“
pleiede hun at ſige, og hun Havde gjerne onſket,

at hendes Mand: vilde tåget derover, for dog at

nyde den Dre, ſom hun troede, der tilkom hende.
Hendes aldſte Datter, Mine, var hendes far
de Contrefel, — ligeſaa knibſk / ligeſaa opbleſt;
ligeſaa forfangelig ſom Moderen. Hun bore
fjafede mere i Flor ag Flitterſtads, end man⸗
gen en Familie kunde leve af. Hendes
hele Forretning var baade Nat og Dag ikke
andet end at krolle fine Haar, pynte fig; fane
i Vinduet, ſpeile fig, janke med en Sypung
omkring i Gaderne, obe ſig i Skotſke Trin,
og ſidde og ſladdre med Tjeneſtepigerne. Uagtet
hun beſtandig flæbte paa en Sypung, kunde hun
dog ikke ſye et Sting, og naar Tjeneſtepigerne
vare ude, og hendes ſengeliggende Bedſtemoder
forlangte lidet Havreſuppe, faa kunde fan
ikke engang ſaa meget ſom koge den. Denne
Piece koſtede Forældrene" i det mindſte 500

Rdlr. aarligen. Et verdigt Sideſtykke til Mi⸗

ne var Fritz, en lang Laps paa 19 Aar, hvis

vigtigſte Forretninger beſtode i at lobe omkring

902

paa alle Billardhufe og hos alle Conditore, at

paſſe ſine Duer, klabre op paa Taget; ſpille

vittige Roller paa Mas querader, og gjøre Rar
af fornuftigere og ældre: Folk. Denne Laps

Havde Stedfaderen forſt beſtemt til Bogen,

hvortil han ikke havde: Hoved, og ſiden til

£ Comptoirforretuinger , hvortil han ikke havde
Stadighed. Hvad Mine ikke var fordærvet, faa
blev hun det ded ham. Han laante hende
Matroskleder, forte hende bed Midnat hen paa
Masquerade, og naar denne var forbi, lob han
med hende og et Selſtab af andre Lapſer om⸗

2 Fring i Gaderne og drillede mangen en ſtakkels
Vegter/ ſom havde vaaget og froſſet hele: Nat

ten. Han havde, for at folge Faderens ver⸗

dige Exempel, allerede en Jomfru ſiddende paa |
en Sal ved Volden. Diſſe to Born vare Mo-

derens Bieſteen, og hun havde redeligen bidraget

— ——

fit til, at de vare Elevne, hvad de vare, Talede

een eller anden fortrolig” Ven eller Veninde til

hende om det Urigtige i denne Levemaade, fan

ſoarede hun: (Herre Gud? — Born ville ogſaa
engang have en Fornoielſe!“

„(Fortſattes.)

|
|
|
|
|

|:
i
|
Å

É

993 |
Rover⸗ og Morderromaner.

W. Litteraturs nærværende Periode fortjener
1 mere end een Henſeende at kunne kaldes den
roverſfke. Rover⸗ og Morderromaner regne
ned over Todſtland, og vore Overſettere und⸗
lade ikke at berige vore Damers Toiletter dere
med. Et Umenneſke behøver fun at plyndre og
myrde, for ſtrax i Tydſtland at blive foreviget
ved en Biographie, og inden han endnu er
beugt, er hans Leoneds beſtrivelſe allerede over⸗
i ſat paa Danfk. Kun den lökkelige Omſtendig⸗
hed/ at vi ikke have originale Reverbander
hos os, befrier os fra at faae originale Rover⸗
romaner. Dette Slags Boger maa unegteligen
finde mange Laſere; thi derſom dette ikke var
Tilfældet, faa vilde man viſt ikke over fætte dem
med en ſaadan Gridſkhed. J forrige Tider
klagede man over, at terne og Werther⸗
ne gjorde Kjonnet for nt. Nu har Bla⸗
det vendt ſig. Naar en Rover ikke er Helten
i en Roman, ikke har ſlaaet Folk ihjel ſom
Fluer og drabt diende Born i Vuggen, naar
Heltinden ikke har begaaet „Ukydſkhed, WMgte⸗
ſkabsbrud og Blodſkam af Kjerlighed og Frygt”

HOZ

— faa er den ingen Lecture for Damer. Hvad
Han være Aarſag til en fag udartet og bar bariſt
Smag? 2 — Finder man da fad deltcat en Sje⸗

lefode i Exemplerne paa det menneſkelige Hfertes 5

ſorteſte Udſketeſſer? — — Recenſenterne raabte i ſin

Tid ak og vee over de folſomme Romaner, fordi '

de befrygtede, at de vilde gjøre vore Damer alt
for falſomme; men nu, da alſens Roverroma⸗
ner trodſe enhver Skranke / nu tie de. Man

kan jo dog ikke negte, gat det er bedre at være |
for ſolſom end for haardhjertet. Naſten fulde.
man troe, at de ſenere blodige Optrin, hvori

faa mange Rovere have udmærket fig ved at
udgyde Menneſkeblod og odelegge fredelige Sta⸗

ter, have bragt denne Smag for Mord, Brand

og Plyndring i Mode; thi det vilde være van⸗
rende for Menneſkeheden, derſom den ſtulde bes

4

tragtes ſom en Falge af vor Tidsalders For⸗
ſinelſe. E AE NOR |

2
Blandede ene
Det ſtore Danſke Lexicon i Qvartformat, ſom

det Kongelige Videnſkabersſelſtab udgiver, men
hooraf der hidtil ikke er udkommet mere end til

———
— — — —FmDT—2——

os DØ

Bogſtabet H., er eet af de Verker, ſom vilde
afhjelpe en veſentlig Mangel i vor Litteratur.
For at fuldende det faa haſtig ſom mueligt,
har den af Selſkabet nedſatte Commis ſion nu
valgt Hr, Prof. T. Baden og Hr. Prof. Ryes
rup, hopraf hver nyder et aarligt Honorarium
af 300 Rdlr., til i Forening med adſtillige an⸗
dre at beſthre Üdgivelſen deraf. Man kan. altſaa
vente, at dette vigtige Nationalverk inden fag
Aars Forlob vil blive aldeles ferdigt.
Man har nu Pished om, at Spor⸗
geren i“ Adreſſeaviſen No. 228 er Hr. O. B.
Winkler. Rygtet. fi ſiger, at man har villet
tillegge en anden dette Avertiſſement, og
at Hr. Winkler ikke har habt andet "Dies
meed med at ugeve ſig end blot at hævde fin
Eiendoms ret. J den Henſeende er han altſaa
nu tr ab betrygget, thi ingen vil vel
være faa ublu, at tilegne fig det nu, da han
paa fo Steder har navngivet fig. ſom Forfat⸗
ter deraf."
J Kjøbenhavn. er der nu en Hattemager,
ſom har havt. Mod nok til at ſette paa fit
Skilt med for forgyldte Bogſtaver: Danſt Hat⸗
temager. — J forrige Tider kunde maaſkee et
ſaadaut eneſte Ord have (Filt ham ved alle hans
Kunder. 5

Ved Indgangen til Nofenborgdguge har
man, iagttaget en Abderitiſt Forſigtighed, ſom
fortjener ar nævnes her. Man har nemlig bes

go8

flaaet de to hoie Porte med ſtore Jernpigger,

Haag det ingen ſtulde krybe derover, uden at

faae fin Bekomſt, medens Plankeverket fra

Gothersgaden lige til Sologaden er ſaa ladt;

at enhver kan klavre derover ind i Haven.

Man har altſaa forudſat ſom viſt, at Tyvene
zjuſt vilde vælge een af Porterne til Indgang.
Efter Americanſte Aviſer er en Danſk

Skonnert fra St. Thomas bleven anholde af

en Regerbrig dg en Barcaſſe ved St. Domingo,
og bleven opbragt i en liden Havn ved Cap
Fransois, fordi der fandtes Franſke Paſſagerer
ombord paa Skonnerten. Capitainen, hele
Mandſkabet og alle de Perſoner, der vare om»
bord paa Skibet, ſkulle af Negrene paa en bar⸗
bariſt Maade være blevne ombragte.

Paa Slottet Gluͤcksborg i det Slesvigſke
leber endnu den ſidſte Spire af det Holſteen⸗
Gluͤcksborgſte Huus, en Forſtinde, ſom er
født Prindſeſſe af Naſſau⸗Saarbruͤck og havde
valgt dette Slot til fit Enkeſcde. Hendes na⸗
turlige Ynde, ſom oplives endnu mere ved
det ſjelefulde Üdtryk i hendes Anſigtstræk og
en veldannet Aand, hendes Wdelmodighed,
den delicate Adferd, ſom henriver enhver, der
har havt den Lykke at blive bekjendt med hen⸗
de, hendes Aabenhjertighed, Artighed og Nede

; ladenhed have forſkaffet hende enhvers Agtelſe
i den hele omliggende Egn. — Hun forma⸗

Fede fig med den ærværdige Forſte, Hertuger

HOP

af BrunsvigBevern, ſom, efterat have lebet £
Krigens. Tummel og ſtore Steders Socrm,
nu boer i denne fredelige romantiſte Egn, for t
Selſtab med denne ædle og oplyſte Forſtinde,
i fin Alders Aften i den føde Tilbageerindring
om henrundne Dage og i Rolighed og Een⸗
ſomhed ved Velgjorenhed og Menneſkekjerlig⸗
hed at hoitideligholde enhver af diſſe lykke⸗
lige Timer. Endnu betragtes hun af ſine for⸗
rige Gluͤcksborgſte Underſaatter ſom en ſand
Moder, og to værdige Geiſtlige, Provſt 8
og Paſtor J— / underſtotte hende i Udovelſen
af hendes tauſe Velgjsrenhed og Menneſtekjer⸗

lighed. — Ved den almindeltge Kjerlighed, ſom

Egnens Beboere yde hende, og ved de Perſo⸗
ners trofaſte Hengibenhed, ſom omgive hen⸗
de og Hertugen, fole de den hoieſte Grad
Tilfredshed, ſom et folende Hjerte kan nyde
i dette frugtbare og yndige Land. Den ros
mantiſte Egn er af Hertuginden, ſom finder
megen Smag i Nydelſen af Naturen, meget
forſkjonnet ved Spadſeregange og andre Ana
leg. Adelen i Nabolauget og de Kongel. Em⸗
bedsmend af hoiere Rang have meget ofte Lei⸗
lighed til at tilbringe hele Dage Hos dette
værdige Wgtepar. Man har den Fornoielſe⸗
ugentlig at kunne komme her to Gange paa
Concert, ſom holdes i Haugeſalen eller paa
Slottet, og hvor man hører Hertuginden under
andze n eee at ſpilfe

É 17
R Fin 21 . 0 % Non: ang
av 1

908

pan Fortepſane med Fardighed, Delicateſſe 1
Folelſe. Enhver har her fri Adgang, og de
anſeeligſte Indbyggere fra Flensborg pleie at

beſoge Concerken. At opregne Forſtens og!

Forſtindens edle Handlinger, vilde ikke være
paſſende paa en Tid, hbor Hyklerie og Tidsal⸗
derens Aand neſten have gjort det umueligt for
en uhykkelſt Mand, at tale om endnu leven⸗
de Store. i

; Aſſiſtencehuſet i Khobenhabn oppyntes og
opmales nu meget ſmukk. Man vil paaſtaae,
at det ogſaa i denne Tid har meget mere Raad
Dertil end tilforn. Imidlertid trenger dette

Vigtige Inſtitut ikke for fin egen Skyld til nos

gen üdbortes Forſkjonnelſe; thi det vilde lige:
fulde habe tilſttwkkelig Sogning. 5

0 J det Trondhjemſte forferdiger en Mans
ved Nabn Ole Looſeth et Slags Sproiter, font

BR. forſynet med to Stobler og Luftkammer af

—

Tree. Den er ikke tungere, end at to Mand
kunne bie den, og 5 ſom er 40 Fod

hoi, vedligeholdes uafbrudt. „Den ſelges for

men billig Priis.“

Den ide Juni 5 65 555 i Aalborg Hoſt⸗
Syd, Non var det ſidſte Stykke, Hr. Inſtruc⸗
teur Schwarz agter at gibe der for denne Gang.
„ Til Aalborg er der ankommet en Opticus

bed Nabn Simon, med Glaroine for Unge 0 ö

Game! De eke af den Egenſkab, at man i en
Fraſtand af 20 Skridt kan neie ſkjelne ah

- hvad man onſter. Han forſtager tillige den

— — — —

3 Konſt ſtrax at kunne, fee paa enhvers Hine,
hoilke Briller der ere paſſeligſt og nyttigt for
ham. Hr. Simon udbeder fig „de Trengen⸗
des ßeſog og Tiltale““ Den gode: Mand veed
noky ikke / at det er de Rige, ikke de Trangende,
ſom kjobe ſgadanne Varer, og at Tiltale juſt
ikke er af de Ting, ſom man pleier at lyſe ef⸗
ter i Aviſerne.—JAalborg Avis ſuger og zen Pers
ſon, der har tjent hos fornemme Felk og kan
foreviſe Atteſter om ſin Induſtrie, Condition
paa en Herregaard hos en Forvalte.
Randers har nu kun tre Handſtemager⸗
meſtere. 1740 habde den 26 til 28. Randers
Buurol kjendes nuomſtunder kun af Napn. Men
hvad Randers har tabt bed Handſterne og
Hllet, det har det nu rigelig vundet ved den
Nordiſte Nectar — Brendebtin — og en uds
bsedt Handel og Skibsfart. 1787 hade den
kun 347 og 1801 derimod 4564 Judbuyggere.
% Efter Forlydende udkommer der med det

forſte en eny Danſt Rangforordning , efter høie
ken deels alle Kongelige Embedsmend fage en
vis Rang og deels de hidtil exiſterende Titler
for andres r e eee

pProfeſſor Heine dreslau er udncrnt

til Prof. i Philosophin Eg (talen gt Kiel.—

anni Der; er nu nedlagt Paaſtand “gat Gene,
ral; Moreau og ede porige Anklagede gkulde

demmes fra Libet. Aviſerne ere opfyldte
med Forhorerne i den Anledning. Aumelderen
karbigaaer-dem her med Taushed, fordi der gi⸗
ves piſſe Ding . Verden, far maß enten bor tal

910

zm med Beſtemthed, eller ganſke forbigaae. Man
venter imidlertid, at Moreau vil blive benaa⸗
det af Keiſeren.

En rig Kjøbmand i London har nyligen
givet en Masquerade, ſom har koſtet 3% ”

Rolr., og ſom Prindſen af Wales, Hertugen af
Cambridge og mange Store have bivaanet.

J Engelland har man prøvet paa at vae⸗
fiere Faar. Ingen af de Vaceinerede fik Skab,
medens de, der ikke bare der, virkelig fik ſamme.

J Mantua lod Commandanten, General

Mainoni, Garniſonen ſtemme om den Keiſerlige
Verdighed paa folgende compendieuſe Maade:
Efter hans Ordre lagde Officierene, for at
udtrykke deres Ja, Haanden pan Kaardefcrſtet,
og Soldaterne preſenterede Geværet.

Den bekjendte Republicaner Volney ür

efter at have aflagt Troſkabseden, nedlagt ft
Embede ſom Senateur. — J det Frauſte Tri⸗

bunal kalder nu Preſidenten ſine Colleger

Mes ſieurs.““ — Fhonkrige vil nu ohſaa igjen
ſende Misſionairer til fjerne Lande, for at om⸗
bende Heduinger. — Miniſteren Hedouville k

Petersborg har af Napoleon fader Pen⸗
geforaringer, "fam 9 til 46,060 Rubler.
— Enhog af de e Rigsmarchaller ſkaf /

efter Forludende, fade af Keiſeren til Equipe⸗
ring 3000 Måle. Deres Uniform bliver koſtbar⸗
og, paa nogle Forandringer ner, ſaaledes fotit
de forrige Franſke Marchallers. N

ren

Subabenn. dn 905 5 . Doͤecken Eule

9

S l eee

335) 9 1199 3

. 9 BUN Gul auh a * 4 ;
19 No. 58. 1 e 1
120 ng ge Den 18 Junii, 1804. 11 150 ig 3

E F UR

2 ER så

****öok;

Enn af de Steder, ſom med Fate fortjene at
kaldes Kjobenhavnernes Eliſeum, er Moſen⸗
borghauge. Her og paa Volden kan man dog
finde en Ventilator, ſom kan renſe Lungerne
for den giftige Luft, ſom enhver, der boer ringe
denfor Murene af ſtore Steder, er fordemt til
at indaande, — her kan den Spgelige eller
den hvis Forretninger ikke killade ham gt
gaae uden for Porten, gjore ſig en ſund og
paſſende Legemsbevegelſe“ Saadanne offent⸗
lige Promenader fortjene iſer Sundheds⸗Poli⸗
: riet ſtorſte e Ogſas bor der ſag

2 2 — N ER e å
285 1 211 SINE 0. 1898 eng 283 112 Ahe

*

150 gr 155

& i:

913

ebe Mueligt ſerges er, ab ingen af Land
hed eller Ondſtab forſtprrer diſſe fredelige Ste⸗
ders Rolighed. 8
Hod kon imidlertid ſige, at Noſenborg⸗
hauge er fri for Uordener 2 En offentlig Be⸗
kjendtgjsrelſe fra Gartneren Hr. Lindegaard
har nyligen viiſt os, at endog den Perſon,
der er ſat til at paſſe paa Haugen, er bleven
mtshandtet af Pobelen. Det er i den ſenere
Tid neſten blebet en vedtagen Skik, hoer Af
ten at folge et Fruentimmer ud af Haugen,
og undertiden endog at pibe og, raabe Hurra ef“
ter hende. Rigtig nok kunde der maaſkee ind,
„ bvendes, at de Fruentimre, ſom ſaaledes! for
fluolges, i Almindelighed: ere Skjoger. Men
endog en offentlig Skjoge kan, ſaaldenge ſom
Lobene ikke paatale hendes Opforſel, ligeſaa |
bel ſom enhver anden gjore Fordring paa of,
FTenttig Sikkerhed. Og hod indeſtaaer desüden
for, at. et ſaadant forfulgt Fruentimmer er en
Skjoge? — Menneſker, ſom kunne fornedre ſig
itil ſaaledes offentlig at beſtjemme et vargeloſt
Fruentimmer , bor her ikke have nogen Stem⸗
me. Det en desuden ikke mange Aar ſiden, at
den Borger mand ſtilleden ſig nom Aftenen oed
Indgangen til Haugen, morede fig med at faar

913.
Drengene til at for felge Fruentimre , og kom)
da han dre Spogen for vidt, i Tugthuſet.
Der foregaaer mange andre Uordener t denne
Hauge, ſom det vilde blive for vidtloftigt her
at opregne. Forleden Aften. var der f. Ex. et
forrykt Menneſte, ſom ſagde, at han var Bo⸗
naparte, og ſom, ledſaget af en heel Flok
Menneſker, ſpadſerede ganſte gravitetiſk op og
ned i Cavaliergangen. :
Alle ſaadanne Uordener , der forſtyrre
den offentlige Rolighed 58 Sornolelſe kunde
a lettelig ſtandſes. 9875 5
Hyoor ubehageligt det end i 75 5 fig; er,
6 at finde Vagt paa Steder, ſom ere beſtemte
til Publicums Recreation, ſaa gives der dog
Tilfælde, ſom gore det, der under andre Om:
ſtendigheder vilde ſones upaſſende, temmelig
nodvendigt. Man har jo Vagt paa Comoe⸗
diehuſet, paa Masqueraderne, ja endog, ved
Liigbegjcngelſer; hvorfor kan der ikke ligeſaa godt
ved eller i Roſenborghauge vere et Slags Vagt,
ſom kunde vaage over, at der, iſar om Efter⸗
aaret, ngar det tidlig begynder at blive morkt,
ingen Uordener foregik, og at intet Menneſkt
e offentligen forfulgt og mishandlet?

2 ͤ ——— DE

*
914

Miner laß med Statens eller o
u Ffentlige Penge.

Man Har i de nyere Tider oplevet ſaa mange
Exempler paa Caſſemangel og Underſlab, at
det nok ikke vil være overflødigt; ogſaa engang
at tale et Par Ord om denne Gjenſtand. Lo⸗
bene have faſtſat haarde Straffe for Overtra⸗
del ſer af den Natur,” og birkeltge Facta habe
lært os, at de ere bleone i alle Maader fuld⸗
byrdede. Ingen kan negte, at den, der miss
bruger den Tillid, ſom Staten har ſſjenket
: ham, den, der angriber den Caſſe, ſom han
lonnes for at vaage over, begaager en Forbry⸗
me 1 5 fortjener åfvorlig” 3 N
mere i ſaa mange andre Tilfælde, 8 Hø
5 Modification i Straffen. |
den Wi lee des dere ten Tidspunct, hoor Buß f
en neten i alle Henſeender ſpændes ſaa hoit / |
at den, efter Tingenes naturlige Gang har
ondt ved at holde. Livets forſte Fornodenhe,
der ere dobbelt ſaa dyre Pppigheden deb!
belt ſaa ſtor ſom for. Kjobmands⸗ og |
Haandverksſtanden kan forheie Priſerne paa |

915

ſine Artieler efter Priſerne paa ſine Fornoben⸗

heder, men den Mand, ſom har beſtemte
Indtegter aarligen, ſom, had enten Rugen

koſter 4 Rdlr. eller 8 Rdlr., ikke faaer nogen

Forogelſe i ſine Indkomſter, hvad ſtal han
gribe til i ſaa critiſk en Tidspunet? Sandt
er det, han bor ſtrekke Tering efter Nering
og leve efter fin Indkomſt, ikke efter Moden.
Men man kan frit paaſtaae, at ſelv en Pro⸗
feſſor i Oecondmien eller Mathematiken ikke
kan indrette fin Huus holdning ſaaledes, at
den kan beſtyres for 6— 700 Rolr. aarligen.
Den Mand, ſom kun nogenlunde vil leve o⸗
vereensſtemmende med fin: Stand, kan altſaa
ikke leve af 4 til 500 Rdlr. garligen. Hor
let friſtes altſaa ikke en ſaadan Mand, ja
hyor let toinges han ikke til at indrage ſig i
Omſtendigheder, ſom hentrakker ham til Bred⸗
den af Afgrunden og hvor redeligt hans Hjerte
end er, omſider indlemmer ham i Forbryder⸗
nes Tal. Blev det ved det forſte Skridt, faa
kunde maaſtee den Ulykkelige “) endda redde fig.

a ) Her tales ikke om dem „ der begaae Un⸗
derſteb in folio; her menes kun ſaadan⸗

916

Men jo oftere han nodes til at angribe det Betroe
de, desmere bortfjernes han fra Mueligheden, gt
kunne bøde paa Manglen. Det gager ham da, ſom

det gik en vis Perſon/ der for nyligen ſkulde bringe
Vindruer tien Dame. J Forſtningen vilde han

kun ſmage et enkeit Ber; det ſmagte ham og

han tog endnu eet. Tilſidſt havde de afrevne

Bar givet Drueklaſen faa vanſkabt en Skik⸗

kelſe, at han fandt det raadeligſt og klogeſt, at

ſpiſe alle Druerne, og at indbilde e

985 at han havde tabt dem.

Det eneſte Middel til at candſe ande
underſlab ſynes at være Forogelſe i Lonningerne
der, hvor det er nodvendigt, ugen almindelig
Beſtemmelſe, at enhver ſkulde aflægge Regnſkab
for de ham betroede Penge for Ske e ne
ad Gangen.

Om Tortur.

Torturen, ſom man en Tidlang anſage for
et nodvendigt Onde, har man omſider i de fle⸗
ne Menneſker, hvis Indkomſter ere faa rin⸗
ge, at deres uundgaaelige Udgivter aldeles ikke
ſtaat i noget Forhold dertil.

77

ſte 1 Lande dog for ſtorſte Delen ſogt
det afſkaffe . Jeg fig ger for ſtorſte Delen, thi
man bor ingenlunde ſmigre fi ig med, at dette
gruſamme Middel. til sat. udpine Sandhed, er
allevegne aldeles affkaſſet. . i
Tak kee vor gode og eee Wer ;
gjering, c af Torturen bos os allerede for længe ſiden
har maattet vige for en menneſkeligere Behand,
ling. Vel ville adſkilige paaſtgge, at den brur
gelige Kat ), ſtjent ikke faa fodende for Oret

12 —
8 . ele ga EFW *
128 N. Je 221850881 14995 i
* * S — 1 8 mee =

) En Kat beſtager af 10 ſmalle tjerede Ham⸗
peliner med et Haandgreb ved, hver Line oms
trent af en bal Alens Længde med 3 a 4
Knuder pad. Dette Tvangsmiddel appliceres
paa den bare Ryg. Ingviſiten bliver bunden
til en Stolpe, hvorpaa der er anbragt 8
Jernringe, 3 paa hver Side. J de to dver⸗
ſte findes. 2 Haandſern, der "hænge i Jern⸗
lenker, ſom ſpendes om Haandledene paa
Ingqviſiten, og han hales derpaa ſaa høit
op med Hænder” og Arme, at han netop med
Fodderne kan ſtaae paa Jorden. Derneeſt
bliver han bunden faſt, nederſt over Lenden
ved Buxrelinningen med u et- Toug i de to mid⸗
$ terſte Ringe og ligeledes med et Toug over
Laarene.“ (See Dif. Beretning, om .

(4

bg at en ſaadan Bekjendelſe er faa meget min⸗

578

fem det todfelfüde Orb! Tortur, beg kan b

"fragtes ſom en Green deraf; at Napnet pan 15
det Inſtrument / der bruger til at aftöinge en

Bekjendelſe, ikke gor nogen egentlig Fot ſtjel,

dre evident ſom man beſtandig maa befrygte,

5 at den ſigtede Forbryder, bloͤt for at befries

fra Smerterneß har tilſtaaet en Forbrydelſe, ſom
han ikke har begaaet. Men om denne Mening

end ikke ſkulde være ganſke ugrundet,” faa maa

dog Menneſtevennen "glæde fig over, hvad der
allerede er gjort i denne Henſeende. .

Torturers Inconſequence er faa aabenbar,

at det er ubegribeligt, hvor den menneſkelige

Forſtand er falden derpaa, og ſendnu ubegribe⸗
ligere, at den ikke ſtrax indſage den. At

tvinge nogen til at bekjende ſine lonlige

Handlinger, for hvis Bekjendelſe man vil paa⸗

legge ham en haard Straf, ſynes aldeles at

ſtride mod den menneſkelige Natur. Man op⸗

ſitions⸗Commisſionen i Kjobenhavn, ved N.

Auſſing, Eancelſeragd og R

S. N

— — ——— ͤ ᷓʒ——— — —

ære

vekker derved en indvortes Kamp hos Forbry⸗

5 919 *

deten, both, hbab enten han, dr bg eller u⸗
55 ſehldig, ſammenligner den nusarende Straf
(Torturen) meb den tilkommende, dg Reſal⸗ is
tatet af denne Sammenliguing bringer ham 1
at beſtemme, om han ſkal bekjende eller ei. .
Den Skyldige og Uſkoldige befinde ſig her *
eens Forfatning. Har den Skyldige Legems⸗
ſtyrke nok til at udholde Torturen, ſaa be⸗
kjender han naturligoits ikke, thi han føler, at
han er bedre tjent med at udholde den, end at
lide den Straf, Loven har faſtſat for den Mis⸗
gierning, han beſkyldes for. Har den uſkyl⸗
dige Legemsſtyrke nok, faa vedbliver han at
negte, thi, faſt oberbeviiſt om ſin Uſtyldighed,
8 vil han hellere udholde Torturen, end paalybe
ſig ſelb en Forbrydelſe, ſom han veed fig fri for,
og ved en falſk Bekjendelſe paadrage fig Beſkjam⸗
melſe og en haard Straf. Mangler han derimod
Legemsſtyrke, faa bekjender han den Brode, man
beſkylder ham for, enten han har begaget den
eller ikke, og bliver i ſidſte Fald et uſtyldigt Offer
for en overdreven Strenghed. Ethvert
Slags Tortur kan altſaa mere "betragtes
ſom et Middel til at probe et Menneſkes Le⸗
gemsſtyrke end til at udforſke Sandheden og

til at, beſtemme, e om en. „ Jugeiß t er ſtoldig, eller

uſtpldig. En Bek jendelſe ſom man afneder
nogen bed en 3 kan aldeles ikte kaldes
evident.

Ikke at tale om, Sag Torturen i og for |
fig ſelb betragtet er en unyttig Ting, faa, ble |
ver det tillige magſfee et Sporgsmaal, hvor⸗
vidt den er legal, naar man vil antage, qt

man ikke Kør paalægge den Uoverbeviſte no,
gen Straf, og en Straf kalder jeg Torturen.
Naar hos Romer ne et Menneſle frivillig. file
flod en Misgjerning, faa. maatte Dommeren ikke
antage denne Bekjendelſe for goldig, thi man
troede, at ingen kunde vidne imod ſig ſelv. 9
de nyere Stater har man derimod endog bed
de ſtrekkeligſte Pinſler tvunget de Sigtede til
en ſaadan Bekjendelſe. 5

Den egentlige Tortur, ſiger Filangieri, er
en ſkrekkelig Levning ikke af Barbarers Lovgiv⸗
ning, men af Tyranners uſurperede Magt, og en

ſorgelig Erindring om Borgerfrihedens ferſte

Stød Dens, Oprindelfe vidner. tilfulde herom.
Da Rom bavde tabt fin Frihed, da Des poter
vilde betrygge ſig en Trone, der ryſtede under

deres Jodder/ da deres Tyrannie gab Anled⸗

—
3 . —L—S.

92

ning til Sammenſvargelſer / faa, fandt man paa,
endog at fordemme de forſte Borgere i Staten
til Torturen, hvilken man forend Keiſernes
Regjering ikkun Haalagde Slaverne. For vor
oplyſte Tidsalder er ethvert Slags Tortur,
hvad Navn. det end bærer ingen Pre, og i
Dannemark, hvor Menneſkelighed er Regje⸗
ringens ferſte Grundſetning, vil viſt hvert Spor
af deſlige Midler blive aldeles ubekjendte, der⸗
ſom ikke vægtigere Grunde tale der for. J for⸗ f
dums Dage ſyntes man i mangt et Land at
have gjort fi fig det til Princip: hellere at lade
s ti Uſkyldige lider. end en eneſte Skyldig
gage fri, men ſnart vil det nok allevegne
blive en evig uforanderlig Lov: hellere at lade
ti Sk eyldige, der ikke kunne bringes til Be⸗
kjendelſe uden ved Tortur, gage fri, end lade
en eneſte Uſkyldig lide,

Hr. Kammerraad Withs Forſlaz
til Makts Bindtsrring.

: De Slanke Udfigter, der ere for os til at blive

forſynede i Fremtiden med det fornødne Brand⸗

ſel, gjør ethvert grunder Forſlag til middelbar

932 |

eller umiddelbar Brændebefparelfe til en vigtig
Gjenſtand ſaavel for Regſeringens ſom det Al⸗
mindeliges Opmerkſomhed. Ufeitbarlig er Korr
nets Vindtorring til Malt, ſom Hr. Kammer⸗
raad With i forrige Aar har foreſlaaet og hvile
ket Forſlag har det forud for faa mange ane
dre, at det er grundet paa Forſog og Erfaring,
een af de Gjenſtande, der fortjene at fættes t
den ommeidte Claſſe; og det var derfor at on⸗ |
ſte, at Kammerraadens nyligen færftile aftrykte
Anolisning til dette Malts Tilberedning maatte
Blive almindelig bekjendt og udbredt. Imid⸗
lertid vil det nok gage dermed, ſom med faa |

5 meget andet, der fortjente Opmerkſomhed, at

det kun vil blive bekjendt for dem, der ingen
Leilighed have til at anvende det, derſom ikke
vedkommende Collegier ville ſorge for, at det
kommer til Landmandens og de til Brygning
berettigede Kjobſtedsbeboeres Kundſtkab. Jeg
omtaler denne Gjenſtand kun med Henſyn til
Brandebeſparelſen, da Forſlaget, betragtet alles
ne fra denne Synspunct, gjør det værdigt til
Overveielſe og Realiſering. Hoidtollets For⸗
trin for Kollemalt⸗Hllet overlader jeg til dem
at omtale; der have ſammenlignet diſſe to Ol⸗

923

ſotter. Det gjor Hr. e Pre, as
han ſoger endog at anbende ſit Libs Aſten
ſom ſaa mange anſee ſig berettigede til at tis g
bringe i en total Uvirkſomhed, til at gene
fine Medmenneſkere 23544

1%

r SYV KYS TE

"Blandede Nybeder. ST

Bergens adde erfarede før: den 55 d.
M., at H. K. H. Kronprindſens Reiſe til Ror⸗
ge indtil videre er opſat. Tredie Pinſedag dar
man, efter en nylig ankommen Reiſendes Be⸗

retning, endnu ivrig ſyſſelſat med at opbygge

Wreporten. De unge Mennefker, ſom agtede
at modtage H. K. H. til Heſt, havde tildeels ale
lerede deres Uniform ferdig. Den beſtod i en
rod Troie, hvide Pantelons, blaat Silkeſtjarf
om Livet, en Kaſket med en ſtor Fjer i, og en
ſmuk Sabel ved Siden: De havde allerede en
Tidlang exerceret. SE ET EGER bar)

n Der tales endnu om en Forsgelſe i
Commerkecollegiets Perſonale, og der er alle⸗
rede givet Ordre og foiet Anſtalt til Byg⸗
ningens forholdsmeſſige Üdvidelſe. Dr. Lehre
man, ſom af Forkjerlighed tel Dannemark,
ſtal have afſlaaet en anſeelig Poſt i Mos cau;
betragtes ſom en vigtig Aegi Å

. ö

D. 1 M. ſendte det udenlandſte Der
f et en Eſtafette til 5. K. H. Krol
' prindſen ; og ſamme Dag blev der af den Svens
fte Miniſter i Kjøbenhavn afſendt en Coureer til
Stokholm. — Der tales om, at H. K. H.
maaſtee agter at gere en Reiſe til Berlin.

Antallet paa de Skibe, ſom i fokrige Uge
paſſerede Sundet, for at gage til Hamborg, er
150. Toldafgivten i Sundet: ſkal el bels⸗
så bet 0 kil 1 7 Role.
ee ee neee

„Skrivelſe fra det Halſteruſte den 11 Sur
nii. e den 6 d. M. ankom H. Ki
Kroönprindſen, ledſaget af Statholderen 5
Feldtmarchallen Prinds Carl af Heſſen, og
b Prindſerne Chriſtian Friedrich og Chriſtian af
Heſſen, under Canonernes Loſen til Gluͤkſtad.

En borgerlig Garde red foran. De blebe mod⸗

tagne ded Kremper Porten af de der parade⸗
vende bevabnede Borgere. H. K. H. tog her
om Torsdagen og Fredagen alle ſeeverdi⸗
ge. Gjenſtande i Hieſyn, og reiſte forſt den
9 Junii derfra til Heiſigenſtaͤdten, et Gods,
ſom tilhører når. Kammerherre Blome. Her
bleo 5. K. H. Natten over; den neſte Dag,
Di. 1ode, reiſte H. K. H. over Rensborg/ hvor
han ſpiſte til Middag hos Gouverneuren,
Prinds Friedrich af Heſſen, tilbage til Louiſen⸗
lund, og ankom der endnu ſamme Aften.

— —

925

Fattigusſenet har nu ſom bekjendt en

å n ſom er iſer kommen iſtand ved Hr.
Conferenceraand O. Mallings Omſorg. Han ſtaf⸗

fede to Sach ſiſke Straafabricanter herind) ſom

: fulde: lere“ Stracets Tilberedning, Svobling

vg obrige Behandlingsmaade fra ſig. Der
blev tillige" forreste" Modeller for 300 Rolr. ;
ſom ſiden ebe ſolgte for ſamme Priis igjen.

S denne Fabrik ſyſſelſettes nu 50 faſte Ar⸗
beidere / forde 58 andre. Poa to ner ere

| de alle Danſke! Ved Extracter af Toldbs⸗
gerne er det opfſt / at der kilforn gik aar⸗

—

ligen 100% Rolr, ud af Landet for fad

danne Barer. Man bor nu haabe, at vore

Damer ville bare parkiotiſfe nok til at bruge

Straahatter, iſer da der 1 ſaa del en
e af Fordelen. f

De oigtigſte Efierretnih ger, ſom poſen 9

medbragt, ere Keiſerlige. Man arbeider f.
Ex. paa Keiſerindens Kroningskaabe, der bro⸗
deres med Guld og ert halvbedakket af en
Guldtunſca af hvidt Krapflor ) ſom er beſat
med Maricblomſter og Ax af Diamanter. Tu⸗

nicaens Garnitur ſkal ligeledes bære af Dla⸗

manter. Den vil koſte omtrent 75% 0 Rolr.
Keiſerkaabens Grundfarbe er blau og den et
beſat med Guldſtjerner. De vorige Franſke
Hofefterretninger ere mindre betydelige. Kei⸗
ſeren gaaer pan Jagt. — Prinds Jofephs Ge,

EL:

malinde har ndnæont: figen Hoden er Price
Louis har ſolgt ſit gamle Hotel for Z Mill
og kisbt fig. er nyt. — Fot Keiſerinden fam

pelſom Prindſerne, 69, Prindſeſſerne af Blodet |

formeres der en Hofſtat. — Paradepladſen, fan.
for kaldtes Kongepladſen, flat; nu hedde Keiſer⸗
pladſen. — Biſtoppen i Maynz har fra Keiſer
Neapoleon faaet et Brev, hvori han aumodes
om at bede for Rationen og dens Overhobed, og
lade ſynge Veni Creator og et Te Deum.
Det Berlinſke Hof har ſendt fin; Miniſter i Pa;
ris det nye Creditiv, og Borgermeſteren og
Senatorerne i⸗ Frankfurt have lykonſtet den nue
Keiſer. — Ober Moreaus Hoved ſammentrek⸗
ker der ſig merke Skyer og inden faa Dage
dil haus Skjebne være beſtem. 0

En Kjobmand i Glasgow har 1 4
en ny Dag⸗ og Nattelegraph, ſom der i London

nu er gabnet Subſkription daa. Den ſtal ve⸗
ve af ſtor Vigtighed for de Handlende, da man
ved Hjelp af ſammer for en meget billig Beta⸗
ling, haſtigen kan meddele ſin Correſpondent
Efterretning om indtreffende Banquerotter ze.
og derded i mange Tilfælde; ſkaane en Mand
for mangen en Ubehagelighed. Det vilde være |

at enſke, at en ſaadan Fa, sgfan ade „

A nuet, bet, os. 5

e SÅ ERR . ab Jets au,

Ryeſte

Stilderig

e

No. 59.

Den 22 Juni, 1804.

Udgivet og forlagt af J. Werfel.

Hr. Profeſſor Olivarlus's Forſpar

mod adſtillige Ankepoſter i den Svenſke

Miniſters Note til Statsminiſteren Hr.
Geheimeraad v. Bernſtorff.

Forbudet mod Danſke Skrivters Indforelſe é
Sverrig opvakte en Opmerkſomhed, ſom blev
dobbelt forøget ved de i den Anledning mellem
Grev v. Oxenſtjerne og Statsminiſteren Gehei⸗
mergad Bernſtorff vexlede Noter, Hr. Profes-
for Olivarius, ÜUdgiveren af Skriotet: Arechis
ves générales du Nord, var iſar den, over
hvis Pttringer der blev fort Anke. Han har
nu i fit Archiv ſogt at fralægge fig hine Be⸗
ſtyldminger. Haus Retferdiggiorelſe kan ikle

Y

—

5s
andet end, intereſſere dette; Blads Laſere, g
Üdgiveren har derfor ikke taget i Betenkning,
at anføre her et Üdtog deraf, Da han begynd⸗
te at usgide fin Journal, ſiger Profeſſoren, bleg
den ſtorſte Deel af Europa hjemføgt af en lige,
ſaa blodig ſom haardnakket Krig, hvis Oiemeed .
og Følger vare meget forfjellige fra de almin⸗
delige. Det var imidlertid midt i denne rad⸗
fomme Kamp mellem den meeſt modſatte In⸗
tereſſe, de meeſt modſatte og overdrevne Menin—
| ger, at han greb lil Pennen med al den Tillid,
* g fom hans velmeente og rene Henſigter og hans
8 Lyſt til at gavne funde indgyde. ham. Naar
han talde om ſtore Vegivenheder, ſom foregit
lige for vore Hine, fan fremſtilte han dem med
den ſtrenge Uparttſthed, ſom anſtaaer en Hiſto⸗
rieſkriver, der foler ſit Kalds Vigtighed, onſker
at fortjene den offentlige Agtelſe og ikke ſoger
andet end Fornuft og Sandhed. — Lige langt F
fra Hyklerie og Frakhed, gjennemtrengt af den Å
Agtelſe, ſom man ſkylder Religionen, Natkoner⸗ i
3 ne og deres Regenter, har han nu aallerede 1
5 fer Aar fulgt denne Bane med den for bt ret
ſkaffen Mand behagelige Bevidſthed, maaſkee i
nogenlunde at have gavner Förnuften og Sand-
heden, ſom han har vovet at ſige de forſtyellige

[

|

929,

: Partier, uden dog at fornarme dem. Han.
Havde derfor langt fra ikke venter, enten at bli.
ve en Gjenſtand for den Svenſte Note eller for
Paatale af en Nabomagt, imod hoilken han al⸗
tid har iagttaget den ftrængefte Forſigtighed og
til hvis. Roes han fad ofte. har talet. Han
habode mindſt troet, at han nogenſinde ſtulde
blive nodſaget til at forſvare fin Handlemaade
og fine Meniuger i Henſeende til denne Regje⸗
ring. ) Efter at have anført: de omtalde No⸗
ter, ſom findes aftrykte i Collegtaltidenden, ſiger
Profeſſoren: Den forſte Bebreidelſe, ſom gjores
mig, er, at jeg har ſagt: „Sberrig lider endnu
ſmerteligen af fine gamle Saar.“ — Ved at frem⸗
ſætte, vedbliver han, denne, og for fig ſelv ubeſtem⸗
te, Pttring, har han ikke gjort andet end gjentaget
hvad Carl den Tolvotes Hiſtorieſkriver har ſagt
om Folgerne af denne Forſtes Regjering og
Ludvig Fjortendes Pragt og Erob ringer. Gir

) Her anføres adſkillige Beviſer, ſom Overſet⸗
teren har udeladt, fordi han ikke indſeer, hvad
deres Beſtemmelſe er. Man kan mene det
inderlig vel med eu Regjering, uden at roſe
den, ligeſom man kan roſe den i een Henſeent
de og være i en anden af andre Tanker om

den. f Overſatteren.

4 2

938

ves der nogen Stat eller noget Rige, ſom har

været fri for Uheld og ſom man ikke med mere

eller mindre Foie kan ſige det ſamme om?

„Had der ſiges om Hoffets Pragt,“ an⸗
fores der endvidere, “er uforſtammet.“ — Da
Forfatteren paa ingen Maade har caracteriſeret

Hoffets Pragt, fan troer han heller ikke at for

tjene det Epithet, ſom tillægges det, han har

ſagt. Han fortjener det faa meget mindre,

ſom han aldeles ikke har laſtet denne Pragt,
hvilket ſtadfſtes derved; at der i den Beſtri⸗

velſe, han har gjort over Carouſellen, der au
föres ſom et Exempel paa Luxus, ikke findes

et Ord, ſom rober denne Henſigt. Enhver veed
desuden, at Hoftuxus i viſſe Heuſeender er nod—

vendig, hvilken Meuing han ſelv har forſvaret.

Hvad: der angager Forbudet mod Caffe, da har
han, ved at, fortælle dette Factum hiſtoriſt, ikke

troet, at kunne betjene fig af noget andet Ud⸗
tryk end en vis Uſtadighed (Pluctuation), for
at udtrykke den Hurtighed, hvormed to Tilla⸗

delſer fulgte paa to Forbud, og hvorledes end
hans Meninger i ovrigt maatte være, fad
har han dog ikke tilladt fig at bedomme nogen

af diſſe Meſurer. — Derſom det er falſkt, at
Segjeringen har givet nogen Erklaring i Bohe-

|

|

937

manns Sag, ſaa har han derom vævet ligeſaa ilde
underrettet ſom den Hamborgſke Correſpondent.
Denne almindelig udbredte og meget agtede
Avis ſiger beſtemt: at Bohemann er bleven
overleveret til Dannemark, og at der i den
Svenſte Ordre, ſom er giben i Anledning af
hans Sag, erkleres af Hans Mafeſtckt: At

han har erfaret, at der exiſterer forſtjellige Sel⸗

Wn»½%5Gẽ¹. T—T—T—ð˙r RE RE

ſkaber eller Ordener i haus Land.“ Har end
den Svenſte Ordre ikke været nogen Folge af
den Bohemannſte Sag, uagtet Correſpondenten
dog forſikkrer det, og man ſiden, ved at fans
menligne Facta med Data har troet det, faa: er
det dog viſt, at Bohemann er bleven tilbage⸗

ſendt til Dannemark, og Forfatteren har troet, |

at det ikke kunde ſkee uden: en Declaration
fra den Svenſte Regjering. — Derſom det er
% derſt latterligt, at ſtildre Mecklenburg ſom en
farlig Nabo for Sverrig,“ ſaa behøver man kun

her at erindre, at Forfatteren 1 Julii Maaned

1803 blot har ſagt, at Mecklenburg kunde blive
frygtelig for Svenſk Pommern ved Ruslands

Beſtyttelſe, og at det ikke er ſagt undtagen i

Anledning af Wismars Afhandelſe, for at godt⸗
gjøre, at der ikke wilde udbryde; nogen Krig imel⸗

lem Rusland og Sverrig. — Beſtyldningen

for det Lognagtige i den Paaſtand, at virkelig

Mynt er ſjelden i Sverrig, troen Forfatteren

lletteſt at kunne fralægge fig ved at anføre de

Vidnesbyrd, ſom Reiſende og Skribenter af alle

Nationer, de Soenſke ſelv ikke undtagne, have
givet. Han vil ikke engang” anføre Danſke Rel
ſende og Skribenter, der kunde anſees for pak⸗

tiſte, endſtjont han kan forſikkre, at den ſtorſie
Deel af dem ere indtagne for den Svenſle
Nation og eenſtemmigen ſoge at befæfte Sam⸗
dregtigheden imellem begge Folkeſtlag. Da

Forfatteren beſtandig har neret de ſamme Folelſer

og aldrig har attraget at nedſette eller ſkade
nogen, "faa har han ikke villet anføre Beviſer
paa Mynts Sjeldenhed, og han har mere end

ſeengang ſogr at oplyſe fine Leſere angagende

de partifle Domme, ſom ere fældede af adſtil⸗
ige Reiſende, der vare meget indtagne imod
Sverrig. — Profeſſoren ſiger end oldere; at
chan gjerne dil give Slip paa alt, hvad han
zeudnu kunde ſi ſige tit ſin Retferdiggjorelſe, for
ikke paa ay at mishage en Negjering / der

1

ſtuwerit venſtabeltg Forbindelſe med os.“ Men

han ſporger kun: din man bor laſte en Jout⸗

naliſt, fordi han fremſcktter Domme dver

FKjendsg eyxninger, fo ſtad ferſtes 0 f agtoc rdige |

983

Rei ſende og hverken fornærme Nationen eller

Regjeringen? Derſom man vilde bedomme, ikke

allene Reiſende og andre Journaliſter, men

endog Hiſtorikere og Statiſtikere, med ſamme

Stranghed, ſaa gives der neppe en eneſte,

ſom vilde udholde Proven, og ikke en eneſte

Forfatter, ſom jo fortjente at laſtes. Til Slut⸗
ning yttrer Forfatteren det Onſke, at dette
hans Forſbar maatte retferdiggjore ham hos
vort Hof, ſom har fundet Urimelighed og Uſom⸗
melighed i den pagankende Artikel. Det ſmer⸗
ter ham, at den har mishaget Regjeringen,

og den ſtulde aldrig have feet Lyſet, derſom

han havde troet, at den vilde frembringe en

Virkning, der ſaa aldeles ſtrider mod de Folel⸗

fer: og Henſigter, han faa mange Gange bare
lage for Dageh. j

*

*

Naar man vil "antage, at et Forbud af
den Natur, ſom det Svenſke, kun bor bedom⸗
mes efter ſine Virkninger, fad maa Aumel⸗
deren tilſtage 7 at han ikke anſeer det for
vigtigt nok til at e nogen eſengle Dis⸗
cult. 5

934

Han er temmelig forviſſet om, at der

ikke er bleven afſat og leſt flere Danſke Boger

i Sverrig, førend Forbudet udkom end efter

det udkom. Det kan altſaa ikke intereſſere os 1

nogen anden Henſeende, end for ſaavidt, at

det ſynes at have været det forſte i ſit Slags
Hvad Anmelderen her agter at ſige om Bog⸗

forbud og Strenghed mod Tankens Yttring i
Almindelighed, har ikke mindſte Henſpn til det
Svenſte Forbud.

Man har ſkrevet faa 19585 om Trykke⸗
friheden, dens Nytte og dens Skade, at dette

Emne ſynes allerede ganſte at vere udtomt.
Hvad nytter det overalt at tale om en Gjen⸗

ſtand, der i Almindelighed retter fig efter faa

ganſke individuelle Forhold og Omſtendigheder?“
Man har mere eller mindre indſtranket den i

de fleſte Lande, og dette beviſer, at man i det
mindſte troer, den kan ſtifte Skade; man til⸗
lader den i en ſtorre eller mindre Grad, og

dette, beviſer, at man tildeels anſeer den for

nodvendig. Betragter man denne Sag fra,

en anden Synspunct, faa ſynes man at have

tankt fig den Skade, der kunde ſtiftes ved

ſtriotlige Yttringer, alt for ſtor. Heri og i
intet andet bor man ſoge Grunden til, at en

935

Forfatter, der har nedſkrevet nogle ubetenkſom⸗
me Ord; gager i lige Rang med en virkelig
Forbryder. Det ſynes virkelig at være haardt,
om en Forfatter, der af en falſt Overbeviis⸗
ning eller Mangel paa Sagkundſtab, havde
forbrudt fig med nogle Ord, ſtulde ſtraffes lige
med eller omtrent ſom en Ransmand, der
har plyndret een af ſine Medmenneſter. Den
Agtelſe, man ſtylder Videnſtabeligheden, for⸗
drer her en Undtagelſe. Det er alt for yde
mygende for Fornuften og Sandheden, om den,
der har villet tage dem i Forſvar, var det end
med upaſſende Vaaben, ſkulde, ſtraffes ſom en
qualificeret eller grov. Forbryder. :
Meninger, det vere falſke eller rigtige,
ſtifte overalt hverken faa. megen Skade eller
Gavn, ſom man maaſkee troer. Der herſter
alt for megen Aandsladhed og Aandsſlobhed
iblandt Menneſtene til, at ikke den ſtorſte Deel
af dem med Mis hag ſtulde ſtode enhver Ting
fra ſig, ſom kraver Eftertanke, Overlag og
Anſtrengelſe. Uſtadighed, Lyſt til det Rye og
Ligegyldighed for det Gamle ere Hopedtrek n |
Menneſtehedens Caracteer. Den ligner Bars
net ſom omſtoder det Korthuus, det nyligen
har opreiſt, for at opreiſe det paa ny, kort, den

936

nedriver kun for at ophgge og opbygger kun
for at nebrive. Hor er den Sabeboble, ſom,
under Naon af Frihed og Lighed, for adſkillige

Aar ſiden morede Menneſkehoben ved hr bh
gede Garver?' Den braſt og ret ſom VA 4
gabede den ſtore Hob, ſaavel da den fade den
briſte, ſom da den ſage den fremkomme. Kloge
M genter, ſom kfendte det menneſkelige Hjerte,
have ogſän allerede fol Närtuſinder ſiden ind⸗
feet denne Menneſk'dens Spaghed og benyttet

fin deraf kil'detes Fordeel. Da Spaktanerne

laſtede Aleltziades s Udſorbelfer / ſkjar han Has

ü len af ſin meget ſmukke Hund, og hele Sparta
talede nu om denne, og glemte Aletbiades.

i Den biſe Statsſtyrer vil, ſelb naar han

ikke erkjender Lankens Pttring for een af Men
neſkehedens medfodte Rettigheder, dog „ under

viſſe Indſkrenkütnger, altid tilade Skrivefri⸗

heden fördi det er det eneſte Middel, hvorved
5 5 alle Statsbeſthrklſesgeenene kunne öpda⸗

Smiiger er ſaa daglig en Rat for Jor⸗
3 Song, at Sandheden engang imeltem dog
burde bre dein meget velkommen. Den Ges
neral, ſont sil Tevere et Feldtſlag, optager k

Porbpeien en Legning af det Hele, for at bent

de mfl: Mibßätbrts ſtorke og ſvage Puneter

937

den Skipper, ſom farer til Socs / medforer 5
et Kort, hvorpaa alle Skier og Brendinger
er optegnede: hvor meget nodvendigere er det
ikke for Statsſtyrerne, at have et rigtigt Kort,
hvorefter de kunde ſthre det fore Ror, foil
Vorſynet har betroet i deres Hænder Det er
ikke i Fodfelsdagsfogtaler, ikke i rige og
megtige Mands Skrivter, "Sandheden altid
viſer ſig i ſin hele Nogenhed, det er ſtundom
den mindſt bemrkede Skribent, der, fri fot
de Guldkjader/ , hpori Smigeren ledes, fri for
de Forhold, ſom lægge Skjul paa. "Sandheden,
kan blive Sorſers Velleder og ge Wes Vel⸗
lerer. KE

i Blandede Nyheder. |

* Formiddags reiſte Hans riet verdi ghed Hr.
Biſtop Bloch til Norge.

Herr Skueſpiller 3 Foer fon harudatbeidet en
ſmahfuld Over ſettelſe af S hakebſpeart 5 Julius
Ccſak. Den har været indleveret kit Theater: a

i direettonen, og, uagtet den iffe er bleben anta⸗
get til Opfokelſe, har 3 Directivnen“ dog givet
Bberſatteren et anſtendigt Hondrarlum, paa
det hans Umage ikke, ſtulde veresaldeles ſpildt.
Sthkket vilde neppe gjort Lykke me MURER, i

938

en 5 hvor Romerſind og Brutusdaad

bor betragtes ſom et Phantom.

Hr. W. Uldahl, en Son af den ſom Sag

fører faa bekjendte afdøde Juſtitsraad, har le—
veret nogle Bemerkninger over fin Reiſe til
Paris i Aaret 1803. Man erfarer deraf iblandt
andet, at St. Magdalaine-Kirkegaard, der er
bekjendt ſom Begravelſesſtedet for de mange
Slagtoffre, ſom faldt. for Guillotinen, og deri

Blandt Kongen og Dronningen, er forvandlet

til en Urtehauge, hvori der ikke findes noget
Spor af alle diſſe Hedenfarne. Magdalaine⸗
Kirken ligner ellers Kirken paa Amalienborg i
Kjøbenhavn. Den blev begyndt i Ludvig
XV. Tid, men ſtager, formedelſt fin Koſtbarhed,

ufuldendt ligeſom denne. — Pag alle National⸗

bygninger ſtager endnu paa Franſt: Republi—
kens Udelelighed, Frihed, Lighed, Broderfkab,
med Tillæg eller Doden,“ hvilke ſidſte Ord man
tydeligen kunne ſee at være udſlettede, formo⸗
dentlig fordi man har lært af Erfaring, at man
gjerne kunde leve foruden diſſe. j
Overbeviik om Muſtkens vigtige Indſty⸗
delſe paa Sedernes Foredling har Hr. Synge⸗
meſter Zink allerede lange arbeidet paa at bes
fordre Smagen for denne ædle Kong i vort ger
dreneland med en Uegennyttighed, der gjør ham
Were. J ſit Syngeinſtitut har han to
Gange om Ugen, nemlig Ons dag og Loverdag,
fra Klokken 3 til 7 holdt Syngesvelſer med
ange Fruentimmere, der ikke habe betalt mere

939

end 18 6 for hber Time. J det ſidſte Aar har
han ſaaledes kun faaet i Informationslon 154

Adlr., ſom beſober fig ugentlig for 8 Timer
3. Rdlr., altſaa for hver Time kun omtrent 2 Mark.

Hvor” faa Konſtnere vilde vel underviſe for ſaa
ringe en Betaling! Forend Krigsurolighederne
havde He. Zinks aldſte Son, efter haus Vei⸗

ledning, allerede auf il Spngtevelfer for unge

Studerende, og ſiden. havt Leilighed til, med
nogle Sangelſkere af det Schouboiſte Inſtitut
at opføre fine egne Compoſttioner ved dets Pre⸗
mieuddelinger efter den aarlige Examen. Ved /
denne Lellighed fortæller Hr. Zink: Da Semi⸗
narfſterne Nytaarsdag 1794; efter daværende
Confesſtonarius Baſtholms Anmodning, fang
en Orgelmotette i Chriſtiansborg Slotskirke,
ſpurgte en Mand ham ſtrax derefter: hvorfor
han dog havde fadet diſſe Folk ſkrige der? —
Han ſvarede, at Gud hører unge Ravnes
Skrig, endſtjont de hverken lere at ſolfeggere
eller blive caſtrerede.

Hr. Mourier, Præft ved den reformeerte
Kirke i Kjobenhaon, indbyder nu til offentlige
Forelæsninger i det Franfke Sprog.

J Sundet feer det i denne Tid meget
levende ud. Dagligen ankommer eller afgager
der Engelſke Convoyer.

Den 24 0 M. er Chefen for den Bata⸗
viſte Escadre, J. St. Fauſt, ſom har ligget Vin⸗
teren over i Bergen, afſeilet med Cutteren la

Foy.

949;

Leinieſkibet Neptunus ſagvelſom de obrige
Skibe, der ſkulde bragt H. K. H. Kronprind⸗
ſen til Norge, ere ganede til Eckernferde, hvor
de forblive indtil videre,

De for Elben ſtationerede Engelſke Krigs I
ſkibe have anholdt 3 ſmaa Danſke SE: be, For⸗
tung fra Buſum, die neiuve Verbond og Anna
Catharine, og ſendt dem til Parmouth. ;

Det er allerede tifforn-omtalt.i offentlige
Blade, at Hans Majeſtat har ved Hr. o.
Rehbinders Tülbogekomſt fra Algier udncbnt
en Commisſion, der ſtulde underſoge, hvorvidt
de Opoffreſſer , ſom er blevne tilſtaaede af det
Danſke Conſulat til at vedligeholde Freden
med Algier i den ſidſte Days Regjeringsgar
habesveret nødvendige, Reſultatet af denne
Un derſogelſe er faldet ud til s. Rey biuberå
ſtorſte Fordeel.

Bancoſedlerne ſkulle herefter kepkkes paa
et Slags graaagtigt Papür, ER ffal være

meget vanſkeligt at eftergjere. Man figer, at
den i Citadellet Frederikshavn arreſterede Franſk⸗
mand, der af Erfaring maa vide hvad der he⸗
rer til en Bancoſeddels Borfærdigelfe; kal have
gibet Idee dertil.

Citer Riberaviſen ſkal Lererge i de Kjo⸗
benhavufke Privatinſtituter tilſtaaes ſamme Ret
til fortrinlig Befordring i det geiſtlige Fag ſom
nyligen er tilſtaaet Lærerne i de lærde Skoler.

Fra Anholt meldes, aß der, da et Engelſt
Seib ankom med Steenkul fif Fyret, var fans
dan en Taage, at . maatte canonere, pad

„

3 Forinſpecteuren kunde finde det. Den 23
Ma ſlap en Brig lykkelig, — ja mere end

lykkelig, — over Midten af Anholts oſtre Rev.
Dog, denne er ikke den eneſte, der har nydt
Dette Held ;
Et Norſt Fartei med otte Mand, fort
er kommet fra Engeland, ſtrandede i diſſe

Dage ved Vangage i Thye. ee bleg

veddet, men Skibet forlifte SER

; Frugttraerne, ifær de unge, lide i Aar é
Jylland ligeſom i Fyen af Spindelorme. De
halbe Nibs ere allerede i Viborg aferdte af Mats
ſommerfuglenes Larver, men Bladene ere dem

, for. flærfe, da de ere udklekkede ſag ſildig.

Et Coͤlnſk Blad melder under den 22 April
folgende Dievlebeſvergelſesproces ved det dervaren⸗
de Diſtrietstribunal: „En Kræmmer ved Navn En⸗
gelberg og en Bonde ved Navn Lan ſen, vare
Ophavsmendene for dette Suyderie, ſom varede eet
og et halvt Aar. "Djævelen havde kun lovet en
Bagatel af ſyv Tønder. Guld. Hovedbetingelſen i
dette Broderſkab var, at ikke een allene, men bes
ſtandig to, maatte tage Deel i Beſpergelſen og
förſt betale 41 Rolr. i Indſkud. Naar de Lettro⸗
ende kom, fan bleve de forte ind i gen Stue, ſom
havde to Dorre, hvoraf den ene gik ind i et Si⸗
deverelſe. I det ſidſte var ſedvanligen Lanſen med,
een af de ſidſt optagne Lemmer, o og lod de to, ſom
nu ſkulde optages, fore ind i et ſtort Varelſe, hvor
der ſtod et Altar med. to Voxlys. Engelberg age⸗
rede Maneren, lod de nye. Lemmer fætre ſig i en
med Paaſkekul tegnet Kreds, omkring hvilken der
blev fat fem Helgenbilleder, ſom kaldtes Skildvag⸗
ter. Adſkillige Timer tilbragte man med at bede,
hvorved da Maneren talede fremmede Tungemgal. :
Cen af de ny Lemmer magtte imidlertid foreleſe

942

noget af Bogen. et var tillige ſtrengelig forbu⸗
det, at ſee ſig om. Imidlertid reiſte der ſig en
Allarm og Hylen uden for Doren, ſom man forſig⸗
tigen havde ſpendt et Klæde for. Denne Støi til⸗
tog efterhaanden. Doten blev" ſlaget op, ſom om
nogen vilde ind; Engelberg ſtankede imidlertid Vie⸗
vand paa den, og trak den til igjen. Endelig kom
et Brev flyvende ind, hvori Fanden bebreidede de
Nyoptagne, at de ikke vare rene endnu. Nu var
al Umage ſpildt, og Folkene maatte begynde forfra
igjen, det vil ſige, de maatte atter erlegge 41 Rolr.
Ved den anden Farce, der blev ſpillet ligeſom den
forſte, var Djævelen endnu ikke tilfreds, men man
erklerede dog de ny Lemmer, at de nu ſkulde have
Deel i de ſyv Tonder Guld. For det meſte yttrede
Djævelen endnu fin Utilfredshed, og et Brev kom
tilſyne, hvori de Forſeelſer bleve angivne, ſom de
ſtakkels Menneſker ſkulde have begaget. Een havde
været vantro, en anden givet falſfk Maal, en tre⸗
die forſeet fig i puncto puncti 1c. Den Tilbage⸗
viſte magtte betale tredie, Gang, førend det Blev
ham tilladt at deeltage i de ſyv Tønder Guld.
Pengene ſik i Almindelighed Henrich Lanſen, der,
ſom det almindelig hedte, gav: Engelberg dem, pan
bet han ſkulde lade læfe Meſſer derfor. Men i
Forhoret vilde Engelberg ikke vide noget deraf, men
forſikkrede i Forſtningen, at han virkelig havde troet
Djævelen havde fir Spil her. Tilſidſt nævnte han
imidlertid Djævelen ved Navn, og det var Klokke⸗
ren i Nederrauſum, een af Vidnerne. Bedra⸗
gerne havde i alt franarret overtroiſke Folk 8539
Franker. Retten befalede at føre Klokkeren for
Sikkerhedsdommerne, domte H. Lanſen og Engel⸗
berg til 14 Mars Fengſel, til at erſtatte hvad de
havde franarret Folkene, og bøde 300 Franker.
Set blev tillige forordnet, at Dommen ſkulde trykkes.

Klobenhavn. Teykt Må P. H. 1 eie. i:

U

| R É
KG i i e
af
Ke benen.

e e

0 : NER No. 60.

Den 25 Junii, 1804.

Udgiver og foblagt af J. Wer fel. ü

Intereſſan r. .
Bare Sprogrenſeie dg Sprogforbedrere mage
ſige / hvad de ville, ſaa'gides der fremmede Ord,
der, ligeſom Cetti og Luſtre, have faaet Bor⸗
ger ret hos os, og ſom uu, da man eengang har
forbundet Begreber dermed, der ikke kunne udtryk⸗
kes fad kort og fad fyndigt med virkelig Dauſke
rd, ere bleone en ſand Fornsdenhed for os.
Dette er desuden ikke allene Tilfældet med vort
Sprog, men neſten med ethvert andet. Tyd⸗
ſterne, ſom fra Arilds Tid ligeſaa lidet /
; ſom bil, have manglet Pedanter, eie i deres
SEJ 1225 ke et KG SANG ſom kunde 1 8

944 58

Ordet Pedant overflodigt. Os gaaer det med É
Ordet inteteffarit ikke et Haar bedre, og man

ſtulde naſten troe, at pore Forfedre have va,
ret ret njutereffante Menneſker, ſiden » Aikke
have ſogt at faae et ægte. Danſt Ord til at ude
trykke dette Begreb med. Aarſagen ligger maa⸗
ſtee deri, at man i hine raa Tider endnu ikke
kjendte alle de behagelige Folelſer, ſom bekeg⸗

nes ved Ordet intereſſant.

For at godtgjere, at der ikke exiſterer
noget Danſk Ord, der kunde udtrykke ſaa
mange forſtjellige Ideer ſom dette fremmede,
er det nodvendigt at anføre nogle Exempler.

5 Et intereſſant Menneſke har een Bemar
kelſe hos Fruentimmer og en anden hos Mand:
folk. 1. Hos Damer betegner det et Menneſte
med alenvide Beeukleder, Støvler ſom Brands
| førsiter ,: en kruſet Titus Paryk, en Knorte⸗
kjeæp ſom et Koſteſkaft, en Veſt, ſom røbe |
ker til Bryſtet, Bakkenbarter ſom en Halo,
maane. Naar et ſaadant Menneſke kan uden
Obervindelſe fortelle en tandlos Marten,
hvis. Noſenkinder ere kjobte paa Loveapotheket
for 4 f., at hun ligner den mediceiſte Venus,
naar han kan indbilde unge Fruentimmer, at
& ren er inderlig l dem, naar han 9

545;

nedlade fig til at være Qvinde z alle fine Fore⸗
tagender, ſaa er han det intereſſanteſte Menne;
ſte under Solen. 2. Hos Mænd af Stand,
kaldes et Menneſke intereſſant, naar han kan
give ſig en ret vigtig Mine af den Protection,
han ſtager i hos den eller den mægtige Mands
naar han kan ſnakke om Alting, lige fra Kei⸗
ſervalget til Graverkarlenes Hiſtorie, og gjøre det
med en vis Selvptillid og Selofolelſe, ſom ſtopper
Mun den paa enhver; der modſiger ham; naar
han kan opſtove alt, hvad: der foregaaer i Folks
lonligſte Lonkammer, iſer intereſſante Familie;
aneedoter; naar han veo ſin Vittighed, vage
den end nok faa utugtig, kan under Maaltidet
bringe de høie, Mader til at ryſte og bevre ſom
et ſtort Fad Gelee. Naar en ſaadan Perſon ende.
nu forener med alle diſſe Egenſkaber et godt
Udvortes og et Sind og et Legeme, der er faa
ſmidigt og boieligt, ſom et Sid, faa er han
et af de intereſſante Menneſter, ſom ikke kunne
taale at afſees ved noget Tractement eller
.
Et intereſſant Huus er et ſaadant Huus,
be Herren leber ſom en Herremand af de
Penge „man har betroet ham, eller ſom han

7
im SS

U

ſtaaer aabent for enhver, kun ikke for Skoma,

946

fraraner eller franarrer ſine redeligere og ar⸗

beidſommere Medmenneſker; hvor der er Sel⸗

ſtaber og Spillepartier og en Conflux af alle

Stadens Hazardſpillere, Lotterieſpillere og Ban⸗
querotſpillere; hbor Fruen har ſin Galan, Frøs
kenen fin Amant ), Junkeren fin Rideheſt,
fin Gig og fin Dulcinea, — et Huus, ſom

gere, Skredere, Slagtere og andre ſaadanne
Perſoner, der kun tale om at fane Regninger
betalte og andre ſaadanne uintereſſante og uche ;
dige Ting. AR

En Udſigt er intereſſant, naar man
fra ſit Sovecabinet kan ſee lige ind i fin Mai;
treſſes eller Galans Dagligverelſe. — NB. Pa
Ladet ſiges ogſaa om et Verelſe, ſom vender
ud til Marken og ſom ingen kan ſee ind
uden Fuglene i Luften: — det 8 5 en interes⸗
ſant Udſigt.

Et Manuſtript kan vere meget interes⸗
ſant, naar man har laſt det i Gorden,

) En Amant er ikke ſaadan en Perſoß, fal
man fordum kaldte Kjereſte, men et Menne
ſte, ſom man kan fjøre i Gig med, lobe
Klokken to om Natten paa Masquerade med,
9. ſ. v.

947
pillet det Bedſte ud af det, ſom omtrent Ro⸗
ſinerne af en Julekage, og ſender i
det med Berommelſe tilbage, i
En intereff ant Roman kaldes 88
bentyr, hvori Helten ſlaaer fin Fader og
Moder ihjel, voldtager. ſin Soſter, ſtikker ſin Vel⸗
gjorers Huus i Brand, og dog er et ædelt
og elſtverdigt ungt Menneffe. 5
Et intereſſant Ugeblad er et Blad, hvort

Guder. ſnakke Tom Fa, og Fa ſom Guder; hvori. |

man gjør, Loier med Overfættere, uagtet man
ſelb er en Stakkel og f. Ex. overſetter „Be⸗
ſchwoͤrung“ bed Sammenſvargelſe.

Et Maanedsſkrivt er intereſſant, naar
det hverfen har Hoved eller Hale, men og
dets Hobvedingrediencer beſtage af raa Kno-
ſes plumpe Üdfald paa Folk, der have an⸗
vendt deres Tid bedre end de; flaue Anmark⸗
ninger over og nedrige Angreb mod Sven—
ſke, Tydſte, Engelſke, Joder ꝛc.; Pasgquiller,
ſom ſkrives af lonnede Pasquillanter; kort
ſagt, Ting, ſom ikke ere Hverdagskoſt og ſom
ikke enhver litterair Marquetenter har Mod nok
til at opvarte fine Gjeſter med.

„
et intereſſant Skueſpil er et ſaadant

Stykke, hvori der i hoer Scene i det mindſte

myrdes et Par Menneſker, hoori Kunden loſes

ſom omtrent Tougene paa et Skib, der ſkal 0
lobe af Stabelen, hvori Ariſtoteles's Forſkrib⸗

ter behandles ſom gamle Placater, og hvori”
Fornuft og Sandhed for det meſte have famme

£ Siege ſom i den birkelige Verden.

Et intereſſant Anſigt er et Geſjes, bon
har fine Bine ſaaledes i fin Magt, at det kan
fore den bidtleftigſte Correſpondence med Loger⸗
ne, Parquettet ze. i Comoediehuſet, ſom beſtemt

kan angive, Hvad Hjertet: føler og attrager,
Et ſaadant intereſſant Anſigt kan i oorigt gjere I

ne være et rent Flode⸗ eller Coquetteanſſgt.

En intereſſant Klub kaldes et Seiſob, N

"Hvor Converſationen beſtaaer i at bagtale fi ſine i

Venner og bringe opdigtede Aneedoter og alſtens
Skumlerier i Circulation; hvor Mandfolkene
om Sognedage kunne bortfjaſe deres Penge og

Damerne om Sondagen deres Dyd og Sund⸗

hed; hvor man i ſluttet Compagnie kan ſpille ade i
leggende Hazardſpil. NB. For en. Caſſeret 1
er et age een naar ban fan putte.

949.

JR

Caſſen i kommen og lade Seeretdiren ſorge

fo Reſten.

En dene

Men neſket er nu engang meget for at fee det

Uſedvanlige og Unaturlige, og det ligger i dets
Natur, allerede ſom Barn at høre med Begjer⸗
lighed paa alle de Spogelſe⸗ og Hexehiſtorier,

ſom der i Ammeſtuen holdes Forelæsninger
over. Der gaves Tider, hvor Førfter morede
ſig med at have Dverge ved deres Hof og
Kjcmper blandt deres Krigere. — Kong Au⸗

guſt af Polen havde en Doerg ved Navn Ber-

be, ſom Havde; habt en Treſko til Bugge,

og Friedrich Wilhelm af Preuſſen, ſom havde

en modſat Smag; ſparede hverken Moie eller

Bekoſtning, naar det kom an paa at berige

ſin Armee med en kjampeagtig Grenadeer.
"Kjøbenhavn, der formedelſt fin Gavmildhed

mod alle fremmede Markſkrigere og Tuſindkonſt⸗

nere, i de ſenere Aar har feet fan mange deels

feeberdige, deels uſeeverdige Ting, har nu og⸗

faa. faget en Doerg herind, der lader fig bes
ſkue kor Penge. Vilde man maaſkee end ind⸗

: 936

i vende, at det juſt ikke er nogen Wre for Mens

|

neſteheden / at en menneſkelig Skabning stal,
ligeſom et Dyr, fremoiſes for Penge, ſaa
kan man dog ikke negte, at et ſaa marke⸗
ligt Serſyn ſom denne Doerg fortjener Op⸗
markſomhed fremfor de mange e Abſurditeter 03
Narreſtreger, ſom viſes i Dprehaugen, og af
han iſar for Naturynderen er en meget mœrkver⸗
dig Gjenſtand. Den trykte Beſtrivelſe, man har.

over denne Doerg, er virkelig ikke overdreben,
da han i mange Henſeender er meget mer BLE
Digere end den Dvergjomfru, fom lod ſig ſee i 1
Fjor, og ſom endog Lavater har leveret, en
Tegning af i fin Phyſtognomik. Perſonen kalder

ſig Sebaſtian Intergandt, og er fodt i Can⸗ Å

fon Uvi'i Schweiz. Hans Fader ſkal have vær |

ret 60 Aar gammel va han ægtede haus Mo

der, ſom kun var 24 Aar. Da han blev fodt, k
var han kun 9 Tommer, og ban vorte indtil Å

fif. ottende Aar. Hanus Fader var 62 og hans 1

Moder 64 Tommer hoi; hans Broder blev 64 É
Tommer hoi. Han er i alle Henſeender meget |:
vel proportioneret , og af ſamme Sborrelſe fog |

et Barn paa 5. til 6 Aar.

4

Fre Soermere.

Jutek gand og ingen Tidsalder SK nogenſinde
været” fri for Sbermere, ſom under forſtjellige
Skikkelſer og forſtjellige Navne have tjent
til Exempel paa den mennefkelige Aands Mild>
ſarelſer. Man ſtulde troe, at det nye Aar⸗
hundrede, efter fan mange politiſte, religienſe og
moralſke Revolutioner, vilde befries fra denne
Menneſkerace; men ikke at tale om Boigdepra⸗
dikanter nes ſkjendige Fanatisme, endog i Kjo⸗
benhaon ſelb findes der mange Svermere, ſom
ſynes at henhore til den Svedenborgſke Sect.
Forfatteren veed adſkillige Exempler herpag.
For ikke flænge ſiden kom et fåadant Menneſke,
Hvis: hele Aaſyn bar Prag af religieus Forrykt⸗
hed, ind paa et Sted, hvor han aldrig havde
været tilforn, og ſpurgte Manden: om der ikke
paa een eller anden Maade var kommen en
Bog til ham, ſom kaldtes Wiborgs Naturlere?
— Manden fvarede nei, og foiede til: at han
ikke kjendte nogen Bog af denne Titel. Men
Cværmeren paaſtod med Haardnakkenhed, at
han ved Len. guddommelig Aabenbaring“ havde
erfarer, at Bogen var i hans Verge, og at
han vifde og maatte habe den. Rogen Tid

derefter kom en anden ſaadan Sværmer og
gjorde ſamme Spørgsmaal angnaende en game
mel theologiſk Bog, ſom, i det han laſte deri,
var forſvunden for hans Hine, — Det, vilde
pære beklageligt, derſom Soedenborgianſke Gal⸗
ſkaber efterhaanden ogſaa ſkulde indfnige fi ſig hos
os og forvirre menig Mands Hoved. Man 5
veed, hvor tilbsielig Almuen ſtundom er til
at troe alt, hvad der kaldes Myſtiſt, og 1
al Fanatisme er den Myſtiſke uden Soiol den
farligſte. Det er nødvendigt at vaage over en
ſaadan moralſt Smittes ÜUdbredelſe, thi den
griber ligeſaa haſtig om fig ſom enhver phyſiſt.
Vi have desuden et Slags Menneſker iblandt
os, ſom kaldes de Hellige, og hos hoilke der
Weir Spire til ethvert Slags Sværmerie,

i
|
1
||
i
*
|

1

Cetti's Wend ö
8 (Indſendt.)
Ne man, for at ſee Hr. Cetti s Vorxtabinet |
| i Ohrehaugen, tager en Billet til forſte Plads,
. formoder man naturligviis, at denne Plads er den 5 '
| a beqvemmeſte, og at man der kan være fri for de „
| . mange Übehageligheder, ſom man undertiden paa
de andre Pladſer er udſat for. Men man bes
|

953
hover blot at komme inden for Doren, for at
fee fig ſkuffet i ſin Forventning. Saavel den,
der har betalt en Rigsort, ſom den, der har
detalt mindre, nyder lige Rettighed. Her her⸗
ſter fuldkommen Lighed og Frihed. Ikke nok,
at man ſtodes frem og tilbage af enhver, der er
fan ubehovlet at ville trænge fig frem; men
man fager endog undertiden Ubebageligheder at
høre af det Menneſke, der ſtulde forklare, hvem
Figurerne foreſtille, da man ikke kan komme
dem næv nok, for ſelb at ſee de ſtredne Sedler,

ſom ere heftede paa dem. — Dog, dette kunde

man maaſkee tilgive Menneſket, der i det Hie⸗
blik, da Anmelderen var tilſtede, üden Toivl
ikke faa ganſke var fig felv mægtig ; men at Hr.

Cetti, der nylig i Aviſerne har talet om den

Agtelſe, han har for Publicum, her viſer det
Modſatte, kan nok neppe tilgives ham. Urigtigt

er det vel ogſaa, at Hr. Cetti, efter at man er

kommen ind, og altſaa har betalt ſine Penge,

dog atter affordrer eller lader affordre Betaling
for Entreen i et Sidecabinet, hvor der, efter

9 ogſaa BER Vortigurer.

954
15 rå 115 DA nec do te.

En Frau Emigrant, ſom i Revolutionstiden
opholdt. fig her i Kjobenhavn, havde i Ordets
egentlige Forſtand faaet en ſtor Caſſeman;
gel; thi alle de Penge, han havde medbragt,
vare forfærede, og hans Caſſe lignede en Klub,
caſſe, ſom et Bg det andet. Han følte fig gj jen, ;
nemtrængt af Sandheden i den Sætning, af
man paa et Spiſequarteer enten maa have
Penge i Lommen eller Credit hoe Verten, ders
ſom man agter at fane noget at ſpiſe paa ſaa⸗
dant et Sted. Men begge Dele manglede han.
O uagtet der iffe gives en eneſte i Kjoben⸗
havn, ſom mere ſamovittighedsfuldt end Spiſe⸗
værterne opfylder Menneſtekjerlighedens forſte
Bud — at mette den Hungrige og ledſke den
Torſtige, "faa vilde Emigranten dog været en
Undtagelfe herfra. Efter at han forgjeves
havde anholdt om at faae Credit pan adſtil⸗
lige Steder, tog han omſider ſin Tilflugt
til det, ſom har bragt ſaa mangen en Mand i
: heit i Veiret — til Suildhed. Da han
kom ind paa et meget bekjendt Spiſequarteer, Å
tog han et Støtte Papiir og en Blyantspen

955.

oß / henbendte ſig til Opvartningspigen og

ſpurgte hende: "Hvor meget koſter en ſtegt Kyl⸗

ling? 21 — Den koſter 2 Mk.“ — Eh bien!

1 b, og Peterſillen?““ — (Naar Oe tager

en Kylling, faa fager De Peter ſillen frit.“, Saas

ledes blev Emigranten ved at ſporge og Pigen

ved at ſpare. Nu ſatte Franſkmanden det, der

koſtede Penge, teen Rubrik, og det, ſom man

ſik gratis, i en anden. F. Ex. 5
Rubrik 1. die Rubrik a.

En Kölling i 2 Mk. — Peter fille frit.

— Larr ee Rorag frit. i

— Lammekjod 1 — — Hoideroer frit.

— Jordbar E 24 ß. — Flode frit.

Da han nu havde optegnet alle diſſe Ræt⸗
ter, ſagde han til Pigen: eh bien! ma chere
mademoiselle! gib hun mig nu af de Retter,
jeg har marqueret under Rubrik 2, ſaa ſkal
jeg tage le reste ſiden.

„Glan bede Nyheder.

: Priſerne paa Comoedielogebilletterne blive” til
hæfte: Jae forholdsmas ſigen forhoiede.

J Riberavis fortælles: En i nogle Aar
kaoctende 8 Kone, ſom ophol⸗

*

Er

der fig i Kjobenhavn, onſkede for kort Tid den,
at blive ſkilt fra ſin Mand, for at kunne givte
ſig med fit Hjertes nyudkaarede Ven. Hun traf
pad en Raadgiver, ſom udgav fig for Procura—
tor, og denne anmodede hun om, at opſette en
Anſogning om at faae Tilladelſe til at givte fig
paa ny. Han lovede Alting, og bragte fore
derefter en Bevilling for Konen: at indtrede £ -
et nyt gteffab. Efter denne gode Tidende
fod hun fine ſidſte Klader vandre til As ſiſtence⸗
huſet/ betalte fin Commisſionatr rigelig med de
enge; hun hapde laant, og anſtilte for de
dorige et Gjeſtebud for ſig og fi Orudgom, i
Haab om, inden faa Dage at kunne holde fit
Bryllupsmaaltid. Men hoor blev hun ikke for⸗

ſtraekket, da hun ſnart derefter erfarede, at Bor

villingen var ſingeret, og at der aldrig dar ble
ven indleveret nogen Anſogning for hende. Com-
misſtonairen var forſbunden, og med ham al
AUdſigt, til indtil videre at faae nogen Erſtat⸗
ning eller nogen ny Mand.

Natten d. 3 d. M. blev af en Helſingberſk
Toldbetjent ved Olsgaard anholdt endeel Drei
ler, efter Forlydende af 7 til 800 Rigsdalers
Verdie, ſom nogle Svenſke, man almindelig
falder Kulinger, havde indſmuglet uden at er⸗
lægge den paabudne Told. ö

Provindſialaviſerne fortælle; at de naa
Ereditorer t Kjobenhabn ere i denne Tid ſtren⸗
gere end de ſtore. Saaledes ſkal en Creditor
for ikke længe ſiden, men dog kun efter diſſe

9357

E Aviſers ſedvanlige Correſpondent — Rygtet =="

have ſat et Menneſte i Sluttertez for tolo Rigs ·
daler.

En Tjener i Kjøbenhavn er ved Hof; og
Stadsretten demt til at miſte Haanden, fordi
han har efterſtrevet ſin Herres Haand og der⸗
ved tilvendt ſig endeel Penge.

. J Zeitung fuͤr die elegante Welt findes et
: Stokke af Hr. Capelmeſter Kunzen, under Titel

af Componiſtlykke. Forfattere, ſiges at have

med Fsie for- Anke mod ſkjandigt Eftertryk;
hvorfor ſkulde Componiſten ikke med ligeſaa
megen Grund engang kunne lydeligen anke over
den Mis brug ſom berover ham Lonnen for

hans Flid? Mænd ſom Mozard, Dittersdorf

bg Salierie have gjort meget for Theatret, men
hoad har Theatret gjort: for dem; de ere ikke
blegne rige derved, endſkjont de have beriget
Directionerne. Stykket Viinhoſten tjener iblandt
andet til Exempel herpaa. Da Capelmeſteren
opholdt fig i- Frankfurt am Main, fandt han en

Digter dertil. Han leverede den derværende

Direction det, og det blev: giver. med Bifald.
Talen var ikke om Betaling, thi unge Compo⸗

niſter mat takke Gud til, at deres Arbeider kun

ne komme for Lyſet. Imidlertid havde man

dog lovet ham en anſeelig Belonning, men han

fi — aldeles intet. Han ſendte det derpaa til
Hamborg, hvor. man betalte ham det med ni
Hollandſke Ducater. Af diſſe fik Componiſten

bein, og de vorige ſire deelte e han med Digteren,

Eſter den Tid er Stykket blevet ſpillet vag A
forſkjellige Theatre. Vel har Capelmeſteren; en Res

vers i Hænder, hvorefter Vedkommende ikke man

meddele andre Copier, men de Efterlevende ſynes ikke f
at bryde ſig derom. Han har nu ſom Componiſt,

neſt den tvetydige Wre at have ſkrevet et Siykke
for den ſtore Hobs Ganue, ikke havt mere for ſit
Arbeide end to Ducater, — altſaa tre Ducater

mindre end Copiiſten. Hvor kan man nu vente,
at der i Tydſkland ſkal fremkomme Arbeider ſom

af en Mozard, Dittersdorff og Salierie? — An⸗
melderen kan ikke andet end iſtem. ne Hr. Capelme⸗
ſterens billige Anke i den Henſeende. Den ubethe

deligſte Haand arbeider belonnes k Almindelighed run⸗

deligere end Bidenſkabs⸗ og Konſtdyrkeren. De
Menneſker, ſom ikke gjore to Skridt eller et Pens

neſtrog, ikke tale tre Oed eller give det mindſte

Raad, uden at det betales dem 185 blanke Dalerey
fordre i Almindelighed, at den, der paa fin Konſts,

eller Videnſkabs Studium, har opoffret fine bedſte
Dage, ja maafkee ved Anſtreugelſe og nerveſvekkende
5 Eftertanke gjort. fig, uſkikker til enhver: Nydelſe af
Livets Glæder, ſkal arbejde for dem for intet. De

ſette ordentlig en Tat pan hans Aandsproductet 4

ſom paa en Tonde Rug eller Byg.

2 Hr. Inſtructeur Schw. arz er nu, efter et fort Ops | f
hold i Aalborg, kommen, efter Viborgaviſens ÜUdtryk,

til Viborg, for i Terminstiden ogſaa at glæde Konſtens

fande Dyrkere med Danſke Skueſpils Hoforelſe. Ef,
ter et fort Ophold i Viborg, agter han at reiſe til Rane
ders. — Om de Viborgſke Terminfolk kan kaldes Kon
ſtens ſaude Dyrkere, kan Anmelderen ikke beſtemme,

Efter de Engelſke Tidender kal Bonaparte den
14 Julii hoitideligen inoſattes til Keiſer pan Mars⸗
pladſen. Han ſkal, efter, Sigende, hverken krones

eller ſalves, men Rigsconnetablen kal give ham de

| 1 Forveien indviede Kaabe pag.
Kisbenhavn. Trykt yt hos P. He Hoeckes Enke.

Nyefte

Skiverne

|

Fr ms 5 4 af
ebenen i

85 ; |

E.

Mo. 6 1

Den 29 Junii, 1804.

Udgivet og forlagt af J. Werfel.
Om Badehuſene ved Langeb ro,
Üdgiveren har des 25 ſtdſtleden faaet ſolgen⸗
de Stykke til Indrykkelſe i dette Skilderie:
| „Som en Mand paa 50 Aar har jeg nur
i en Tid af tyve Aar, fan ofte jeg har habt
Leilighed dertil, bruge Sobad, og altid befun⸗
det mig vel derbved. Men i Dag, da zig lige⸗
ledes brugte det, modte mig et Tilfelde, »ſom
jeg aldrig tilforn har ſporet toget: til, og
ſom imidlertid ikke ſkal afholde mig fra, FS: 8
Fremtiden at bruge dette Bad, ſkjont med mere
Forſigtighed end hidtil. Men hoor mange Men⸗
heſker ſee ſig enten ſom jeg, iſtand til at tage

*

9866 9 7 5 8
em Süß er med fig, eller, ngar de fore fg 150
poͤnerede, altid at finde en Ven, ſom vil gjøre
dem Selſkab i Badehufét ? Det ſidſte vil iſer
fjeldene værer fældet; da Jeg for min Per,
fon, aldrig bilde gage ſelo anden i et ſag
indſtrenket Baderum. ſom de ved Langebro,
Jeg anſeer det derfor for Pligt at fortælle, |
hvad der er modt mig, til Advarſel 2 mine
Mevbor gere — |
Klokken ſex i Morges Forlod; jeg, bel
disponeret og tyndt paaklodt, mit. Huus, mye
gik efter min Gædvane langfomt; for at nage
fe Badet t den Tilſtand,, hvori man bor befnde
ſig ngar det ſkal. opfylde den tilſigtede Notte. i
Jeg fulgte ln gamle Methode, at bean .
i med Vandet oben fra; men da jeg var kommen å
ned i Badet, blev jeg — jeg tilſtager det seh
— efter Gmndhedsreglerne maaſkee for lange
endſkiont jeg paa andre Tider har opholdt m
deri meget lengere. Da jeg nu fornam en uſed⸗
vanlig: Trykken i Hovedet ſog for Bryſtet, ſprang
ag jeg ſtrax ud af Badet; men neppe haode jeg tal
„get mine Beenkleder og min Skjorte, forend jeh
folte mig betagen af Ovale, ſom jeg aldrig
forhen har kjendt og ſom jeg befrygtede i Hi

É
'

$612

ölikket ſtulle knuſt mit Hjerter I denne Til⸗

ſtand havde jeg dog ſaa megen Aandsnervc⸗
relſe, at jeg an ſaae det for raadeligſt, ikke at

blive i Kammeret, men ſogte ſoinglende at kom⸗

me ud af Doren paa Gangen. Her ſaae jeg ikke
et Menneſke, ſom kunde komme mig til Hjelp,

og Malet var mig ſaa betaget, at jeg ikke kun⸗

de raabe paa nogen. Jeg fatte mig ned pag
en Benk, men min Qvalme tog til. Derpaa
reiſte jeg mig, for at rore mig lidet og lænede
mig op til Rakoſerket, i den Tanke, at der ſtulde
komme et Menneſfe til Hjelp. Men jeg faldt nu

om paa Gangen og befandt mig i en livlos Til⸗

5 ſtand. J denne Forfatning blev jeg nogle Minut⸗

ter / da en ſmudſig Matros eller Sjouer, ſom havde

auviiſt mig Kammeret, og var gaaen i Land,
medens jeg havde vereter Badet, handelſespiis

| bleg min Stilling vaer, da jeg juſt var i Færd) É
med at hjelpe mig op igjen ſaa godt ſom jeg

kunde. Han kom tillsbende, for at hjelpe mig.
Der er neppe Toivl om, at mit Liv ol ter:
frelſt, forde jeg endnu havde ſaa mange Kref⸗
ter, at jeg kunde komme udenfor Kammeret, thi
jeg havde ſikkert druknet i Baden Endog Karlen,
ſom endelig kom mig til Help, ſagde, at det

— 5

5 965 2

var en Lykke, at jeg var falden ind ad Huſet |
til, thi var jeg falden i en anden Stilling, kunde |
jeg lettelig tumlet ud i Soen, og med Strom
men, ſom da gik, bleven fort ind under MER
chinen og qvalt. “ U b 9 A
Jeg takkede Gud; ſom ſparede mit Ale, 4
men jeg foreſatte mig og at fortælle Publicum dens [|
ne Begivenhed, paa det andren i ſaadanne Til⸗
felde kunde være betenkte paa de fornodne Mid⸗
ler, men ingenlunde i den Henſigt, at afſkrekke
nogen fra at benytte fig af et ſaa velgjorende
Middel, ſom Sobadet, efter min Weseke ö
ning, er.“ i
Jeg er af den u Menn / at de der 5
ſoge dette Bad, hvor det faar. enhver frit for
at betale, hvad han vil, ikke betaler ſaa ſlet,
at jo Forpagteren, naar Afgivten ikke er for
hoi jo kunde holde en Betjent til beſtandig at
paaſee, at ingen kom i ſaadan Fare ſom jeg.
Jeg, ſom maaſkee ikke er af de ſpendableſte
har aldrig betalt mindre end 16 ß. undtagen &
Dag, da jeg kun betalte 12 f., fordi jeg af
20 f. jeg havde i Lommen, gav den Karl, ſom
kom mig til Hjelp, de 8 ß.“ f *
Jeg gab Bommanden eller Se i
da jeg rakte ham de 12 ß. ind af Doren, en |

* FG 7 *

—

354

"ile Iretteſqrttelſe, fordi der ingen Folk havde
Været tilſtede, men han ſvarede mig i. en Tone,
ſom lod mig befrygte, at jeg maaſtee endnu
oven i Kjobet kunde paadrage mig en Nergrelſe. ;
Ses alen det altſaa for ragpeligere ; at ſlabe
med et Mane m, naar eg Ike vil 8
hans ſmudſige Badehuus og lade mig opvarte
af hans ligeſaa ſmudſige Karle, er mig alde⸗
les uvedkommende.““

Men ſaa meget: er viſt, at jeg der fore
jeg var een af de Ovrighedsperſoner, der kun⸗
de bidrage til at forbedre denne i Brig. far
nyttige Indretning, ſkulde ſoge at gjøre: det
ufortovet; thi at den, ſaaledes ſom den nu er,
jo forfeiler fin Beſtemmelſe, og at tilſtdſt ethvert
Menneſke vil føle Modbydelighed for at benytte
ſig af dette Bad, det maa enhver, ſom kun har
mindſte Delicateſſe, fuldkommen indromme.““ ;

Anmelderen, ſom af og til har beſogt dette
Badehuus lige fra den Tid, det blev indrettet,
indtil dette Hieblik, maa tilſtage, at denne af
zen meget agtverdig Mand her i Staden frem⸗
forte Anke, ikke allene er fuldkommen grundet,

kær

ſom ikke gjør dette de nogen Wre. Aar
ſagen dertil maa nok iſer ſoges dert, at det ür
bortforpagtet, da Bortforpagtningen af Ding Å
ber ere beſtemte il offentlige Brug / aͤffode i Al
mindelighed Misbrug. For Forpagtningen af i
Badehuſet fader” Fatllgbeſenet, ſaavidt Anmel,
deren ved, 250 eller 300 RT, / og overladel
Stedets Beſtyrelſe gafſfke fil Forpagterens cet
Godtbefindende. Men Staten eredet ligefag
Vigtigt, at den fore Mangde Menneſker af alle
Stender, ſom zom Sommeren beſoge dette Sted⸗
Hlide ordentlig Jehandlede, og at ingen udſcttes
for at vag drage fig der en Smitte, f. Ex. bed 1
ureenligt Linned, ſom at Fattigvcſenet har en
e af nogle hundrede Rigs daler mere.
Er det kolde Bad, ſom de ſteſte vile paß |
1 etei mange Tilfælde bigtigt Middel til at
ö ſtyrke og bedligeholde Sundheden „ſaa er det
Vedkommendes Pligt, at "bange over Indret⸗ |
ningens rigtige Beftyrelfe ; og ikke at overlade |
den til en⸗Forpagters Egenkaadighed. Ved en 9
Ohiofligere Omgangsmaade mod enhver; ſom be⸗
ſoger Badet, og ved mere Opmarkſomhen baa
eühvers Beqbemmelighed og Gan, oilde Ind⸗ 1

.

tegten kunne foldobbles. Der. hører? megen Over⸗
vindelfe fil, nu at beſoge et Sted, hvor man under⸗
kiden maa vente hele Timer / førend. man faaer
8 en Plads, bor det Linned, man faner til at torre

fig. af med, ikke ſynes vaſket ordentlig,” men kun

dyppet! lider i Vand, og hoor man aldrig har
fuldkommen Vished em, ikke at. blive ſmittet ).
Om end kun enhoer betalte 9.6. — - endſtjont
de ſteſte betale fra 12 f. fil 16 f. — ſaa er den⸗
nie Betaling dog nof mere, end ilrerkelig tit
at holde Forpagteren tredobbelt ſtͤdeslos. An⸗
aber man, at ender, Jon. bader sig ophol⸗
der ſig 4 Time i Badet, ſaa kan nan, efter

den ſimpleſte Beregnung regne 6 Mk. for. hoer

Time, altſaa 12 til 14. Rdlr. pin Dagen for
alle Kamkene. En Indretning, fom Publi⸗

cum lonner faa runden gen, burde ſandelig være

lidet bedre beſtaffen, end den ved Langebro.

9 At der alligevel beſtandig er fuldt Hun,
vidner tilfulde om, hvor meget Indteg⸗
ten under andre Wee kunde fore
øges, .

' range fonfenbelfe til og fra Island. i

: laster Jslaud hører. fil Kongen af Dantes |

marks Stater, zog uagtet der dog ideligen gaaer

Skibe derover fad er dog ingen Ting baute, |
ligete/ end at bade Penge reinitterede fra sås |

Benhavn. til Island eller fra Island til oe

habn. Poſtſtibet medtager ikke Penge for pri

vate Folk, og Verler ere naſten aldeles ikke at

faae i Island, At betroe en Pengefum til i

en Reiſende, er ikke altid raadeligt, 0 den un;

der enhver Omſtendighed eneſte muelige Maade
at fade Penge remitterede paa fra Island til
Dannemark er, at tage Anviisning paa en
Embedsmands Lon. Men ogſaa i den "Helt

ſeende moder der mange Vanſkeligheder. Ikke
altid ſtaaer man juſt i ſaadan en Forbindelſe

med en Em beds mand, ikke altid er den Sum,

der fral ha bes, af lige Storrelſe med Gagen.
dne Vanſtelighed, at faae Penge fra Is
5 land ſendte til Dannemark, kan have de aller⸗

vigtigſte Folger for det Almindelige. At oply ſe
dette ved Exempler, vilde være alt for bidtloftigt.
Jeg antager kun det eneſte Tilfælde, at en
Mand i Island vil ſende ſin fattige Familie i

Kjøbenhavn en Underſtottelſe, ſom maaſkee kun |

— — - -

. 962

de kedde den fra Undergang n u ſeer han fig
ejo ikke engang iſtand dertil? gi For fatteren
weed af Er faring, „at deb er medgadet en! Did
af to Aar, ferend man har kunlet finde no

gen Leilighed til at remittere Penge fra Island:

— Det vilde være hoiſt unfkeligt/ at der, faar
ſnart ſom e maatte raades Bod pan

ene e Stich e d e
ac C HS RER Sire

12815 384

5 Catel 5 Experimente OR z Dyre⸗
3 hagen. 1. aL GDR

Al. forebife vh fifer ede 0
gen, er noget, ſom maaſkee fra viſſe Sider
lader ſig forſoare. Men naar en Konſtner og

Kjobenhavnſk Borger opfylder en heel Pille k

Adreſſeaviſen med Beſtrivelſen ober Furarbei⸗
delſen af Email ög Glas til alle optenkelige
Meubler, — Tilberedelſen af konſtige Blom⸗

ſter efter Naturen i alle Farver med en Far⸗
dighed, ſom er ham egen, — Forferdigelſen af
Fontainer af Glas ꝛc. ꝛc. — et mechaniſkt mus

ſicalſkt Inſtrument af ganſke ny Opfindelſe —

og han da, naar man kommer ind i hans
Fiellebod, opvarter Publicum med nogle Expe⸗

968

klmenter, ſom man: Eans fearbos; enhver Glas⸗
vnſter hey i. Staden, med at electriſere tie
Bonderpiger og tre; Vonderkarle paa en ganſke

almindelig Maade, og med at ſpille paa et ſim⸗
pelt Poſitio, ſag er dette virkelig at drive Kon⸗

ſten alt for vidt. At betale et Par Mk. for at ſee

ſaadant Lappexie / og endnu oben i Kjsbet med
et got Nackt, mine Herrer ! CHgat lade fig

viſe Doren, er meget upaſſende. Hr. Cetti
burde dog indfee, at der i det Land, bois
Borger han nu er, gives Folk fon” bide at

ſkjelge imellem ſand Konſt og uſſel Markſtri⸗

gerie, ſom, naar det kommer an derpaa; habe

Mod til at paatale den Ringeagtelſe, hvormed

. Udlendinger behandle Indfodte, og den egne
Maade, hoorpaa de Hep g fø: af den 2 Deut

3 1 ÅR

Blandede Nohbeden

Ehe Forlydende 10 der nu paa en nh
Anordning for det lærde Skoleveſen i Danne⸗

mark og Norge. Efter denne ſtal enhver Ade
junct, efter at habe veret ſire Aar gærer ved
kolen, fortrinligen befordres. Man formoder,

at ifær unge theologiſte Candidater med bedſte
Caracteer, ville ſoge diſſe Lererembeder; thi den,

4

959 ,

fon i ſit et og tyvende Aar indtrerder ſom Lærer,
kan, i Folge denne Indretning / init fem og ty⸗
vende (ſom er den egentlige Alder enhver The⸗
olog, efter Auordningen, maa have opnaget,
forend han kan blibe Prat), ſtrax fade et Rald.

e

8 Pronto ſtalgoiferne have trabelt led at .
fortelle, at nogle lnoͤhsgnede Quarterer i Röo⸗
ſenborghauge, ſom T mange Mar habe vert til⸗
lukkede for Publteum, tu igſen ebe bleone gab⸗
nede til de Gadendes Forhotelſe. Himimnelen
mag vide, hvor de habe den Efterretultg fra!
Publicum har nok ſaldrig ſmigket fig med at faae
mere aabnet i denne Hauge. Den eneſte Vel
gjerning, det venter, er: at än, (ede for at
dabne, vil luke et Quakteer, nemlig det bag bed
Hercules Tempel, ſom ingen kan Hæg fig
uden at qocles af den faleſte Stänk⸗ — 3
ſamme Aviſer tales der om et Rygter ſüm ſtger⸗
at en ſom Skkibotſtikker bekjendt Konter kal
erklæres for, Profeſſor i ſit Fag. Dette Rygte
fortjener faa meget mindre at rdes, ſom vor
ſtorſte Kobberſtikker / Clemens, der hür aflaͤgt
faa mange Prøver. pan fine Talenter, hidtil end⸗
nu ikke er blsgen, udnævnt til Profeſſor. 2 g

Af Hl. Prof. Nyerups Daune og
Norges Culturhiſtorie (ſom udgjor det forſte Bind
af bans piſtoriſte, ſtatiſtiſte og litterariſte Skil⸗
dring af Dannemark og Norge), ex der nu g
Altona udkommet en Tydſk Overſcttelſe.

N

578

Stiftsphyſieus Hr. Hahn har ladet bekjendt⸗
gore, at den ſmitſomme Sygdom, ſom har
Bealee ene un er ophort. 1 8

„Aalborg den 26 Junii. D. 18 de M.
Afteiſte Hr. Juſtructeur Schwarz med fit Folge
Her fraß til ade Den gode, Modtagelſe, han
her ned stal endog have overgaget. hans, Fort
ventning, og vil formodentlig retferdiggiere! det
Haab, Thegteryndere her, gjøre fig om et lig⸗
nende Beſog af; ham ad Aare igjen; paa That
Lias Vegne. — Vi have her i lang Tid naſten

ikke hay andet end veſtlige Vinde, til Sinkelſe 75

for Sofarten. Solhverosdagene vare folde 1 |
ſtormende. Nakten efter de 10,090 6 Mar: Å
tyvershag, frøs. og rimede det endog. St. Hans 1
Aften var, Beier, til den hellige Tranders Kilde
5g Exerceerpladſen, meeſt for det gode Veirs
Skyld, opfyldt med Menneſker. Paa der ſidſte
Sted. afbrændte et ſmukt, knaldende Blus, uns
der en ſkjon Muſik. Et andet Blus i Egnen Å
af Viſſegaard udmærkede. fig. ved Maguetten !

ſom man. ſaae opſtige derfra.
D Aalborgavis findes folgende der e
Sitte under Titel af: Politieanmeldelſe:
Vudi Ellitzhoi B yer Forraad paa ſtore glubſke
Hunde, ſom gage loſe og ulemlaſtede. Diſſe
Hunde anfalde ridende Folk paa Kongeveien,
ſpringe op til Sadlen af Heſten, for at bide de
Ridende i Benene og Stovlerne, og gjøre He⸗
ſten ſty os gal. Hoem, der. behøver ſaadan

* *

971

Opvartning, kan forſtrive denne Hundeart fra

Ellitzhoi, hvor der er alt for mange af dem.

Harun en 22. Junii 1904. ;
' C. Kop tene Poſt. ! /

En Aalborg Parykmager lader bekjendt⸗

gjøre, at en Griis, der har ſtaget ei Lare hos

ham ſom Dreng, er bortloben. Sor Zilbages n

bringelſen loves en Belonning.

Regimentsofficjererne ledſagede H. K. ER
Arveprindſen et Stykke Vei, da han forlod Ho⸗
vedſtaden. Den 23de vilde han, efter Beſtem⸗
melſe, været Slesvig, og den gsde i Altona.
— Der ſiges, at det har veret H. K. H. Kron⸗
prindſens Henſigt, at concentrere de Norſte
Tropper i en Hoelſesleir; men da dette, formes
delſt den ſtore Mangel paa Fourage, var forbun⸗
det med ſtore Vanſkeligheder og Bekoſtninger,
ſaa bleb Reiſen af denne Aarſag opſat.

Rentekammeret lader nu ved offentlig Aue⸗

tion bortſelge 281 Skippund Kobber, ſom fine

des i Trondhjem. 121
Linieſtibet Neptunus, ſom ſkulde dende

Kronprindſen til Norge, er Kommer tilbage,

og ligger ved Dragoe. |
Striden imellem Barlien og Meer
meſter Lie og Vandledningsinſpecteur Steen .£.
Trondhjem, ſkal nu afgjores ved Retten. Bars
lien er allerede ſteonet for Bytinget, og Steen
har lovet at bekjendtgjore Sagens Udfald. —
Bogtrykker Stephanſon, ſom man har beſtyldt

9 e

for dat ære denne Barlien har erkleret
dette for en ufandhed/ og forſikkrer, at⸗Barlien
er en Mand, ſom er hans Ven og ſom han
agter for hans Tüenkemaade og Kundſtaber,

hoilket altſammen beviſes med to Atteſer Ha .

5 to andre Mand. a
Det gamle Taarn våd 1 St. Petri Kirke bl
Sjøvenpavn er nu paa ſine gamle Dage ogſag

blevet forfengeligt. Det har fager ſit Uhr ops
malet og Forgyldt; uden i sorigt, efter vore Da⸗
mers Exempel, at r ſig om, nee det
gde rigtig eller ei.

Et Pund eber Fake nu i i Sjabens .

hon, 5 Mk.

J St. Malo ble et Barn paa ti Aar, for

tilhorte en fattig Kone og var ſygt, bragt ind

inet Hospital, hvor det, efter nogle heftige

Convulſtöͤner blev liggende uden Bevægelfe,

Man ſanfaae det for dodt, og vilde den naſte

Dag begrave det. Det var allerede nedſeen⸗

ket i Graven, og man havpde allerede käſtet en
Skobl Jord pad det, da den Geiſtlige, ſom
. beſorgede Begravelſen, horte et huult Skrig,

—

S

— — —e—

og begyndte at indſee den rigtige Sammen⸗ |

heeng. Han ſteg ned i Graden, tog Barnet

ved Haanden ), bragte det til fig ſelb tgjen,
og ſatte det ved ſin Omſorg . tig at 1

ene tilbage til Hospitalet. £
) J Frankrige begraves de Fattige ikke i nogen

Kiste, men i et Stykke Paklærred, ſtundom

endog kun i en ee

I Paris konte ir diſſe Dag en Haſtvogn
ee med 4 Heſte meget hurtig igſen⸗
nem de Eliſeiſte: Marker. Der ſad 37. Perſo⸗
ner i Vognen⸗— Sgadant et Kjoretoi kunde
kaſte noget af ſig i Kildetiden! — Alle de koſte
bare Meubler, ſom foͤrhen fandtes det Kongl.

Palais i Turin og ei de andre Kongl. Boliger

ir det Piomonteſiſfe, fkulle nu ſendes tilbage til,
de Keiſerlige Hüſes Ameubleringei Turin.
„En D. Swierlein, Lage ved Badet i
Brucknau, har udgivet et Skriwt om Badene i
Tydſtland, hoyrt han paaſtager at Badning i
Floder hoerken kan gauge Menneſter af en Kære
eller ſvag Conſtitution. De forſte , ſiger han,
" trænge ikke tilenogen Forogelſe af deres Sunde
hed, og de ſidſte lide meget web ſaadaune Bades
ſpakkende Kulde. Den tilſyneladende Lethed,
man i Almindelighed føler; naan man kommer
op af Vandet, og ſem opvafker faa ſtor en Idee
om deres Nytte, virkes kun detwed, at det
Vand, ſom man omgives af, ophrer at trykke
Legemet. De ui denne Tidſcherſkenſe Svagheder
ere: Sovakkelſe i Nerveſyſtemet, Maven, Under⸗
livet og Fodſelsdelene, og Baden, ſom Erfa⸗
Lingen viſer, ikke e 1 Middel for
diſſe Sünahe dene agt 41152
J Dag er der ARE bre en Engelſk poſt,
form har medbragt Engelſke Aviſer, der gage tit
den rode. De Engelſte Abisſkrivere have ide⸗
lig travelt med at puffe Frankrig. — Ludvig

den Attende cal cal Erſtatning vere Koͤnge af
Polen; Hſterrig ſkal for Afſtagelſen af fin An⸗

deel have Salzburg, og Salzburg ſkal igjenn

have Erſtatning i Toscana. — Den Danuſte

Miniſter, Hr. Dreier, i Parts, har hos det

Franſke Hof giort alvorlige Foreſtillinger mod
Sominiſterens Forbud, at det Danſte Mandſkab
Pan de Skibe, ſom have Engelſte ombord, ikke

mage gaaet Land i Frankrige. — Det har be⸗

vet i Gjere at ſlutte en Alliance med Deſſalines,
ſom har fordret et viſt Antal Munition og
Krud; men der er sikke blevet noget deraf; Fol⸗
kemangden paa St. Domingo er 150,00
hooraf 95/00 ere bevebnede: — Ogſaa mode
Ludvig den Attendes Liv har der været en Sau
Miete i e £

Romanfagen 1 Frankrige gur nu naget⸗
Ain hoieſte Pynt. I to nylig udkomne Franſke
Nomaner myſdes i den ene Helten paa de for⸗

ſte Blade, of ledſager ſin Elſtede ſom Skelet

igjennem Live, — og ei den anden bliver Kje⸗
reſten bidt af en gal Hund, og for at lagge ſin
Kjerlighed res tydelig for Dagen, kaſter Helten
fig i Veien fr Hunden, og lader fig bide af
den, for at klive raſende tilligemed hende.

Kiobenhavn, Teykt hos P. H. Höͤeckes Enke, i g

MNyeſte

Skilder ie

3
Kjobenhavn,

4

No. 62.

Den 2 Juli, 1804.

Zubgivet åg forlagt af J. Werfel.

Fornyet Erindring af et for tyoe

Aar ſiden trykt Skriot.
(Meddeelt af Hr. Kammerraad J. With). 5

Det gager i voet kiere Dannemark ſom i flere
andre Lande, at endog de bedſte Afhandlinger af

vægte og edle patriotiſte Skribenter, naar de

efter Forſtefodſelen eengang ere blevne laſte,

ſettes hen vel bevarede paa Sanden til en
evig Lethargie.

Den for Fadrenelandet i ſin Tid ſaabidt 5
omfattende patriotiſke Bogſkriver, — den edle
Tyge Rothe, efterlod ſig fra Aaret 1784 den
Danſke Agerdyrkers eller vort Landveſens

Syſtem, politiſk betragtet, ſom det var
1783. Deri har han, altſaa for 20 Aar
ſiden, til Slutning frimodig fremſat nogle af
fine. agtoerdige Meninger og politiſke Anmerk⸗
ninger, ſom ikke burde komme i Forglemmelſe, |
men ſtedſe opbevares til fornyende Eftertanke '
| hos enhver Danſk Mand. Ogſaa har han deri 6
vom den Europaiſke Stats forfatning yttret et
Forudſigende, ſom ſynes MAR rå at kunt 5
gaae i Hpfyldelſe. SÅ
Efterat han har meddeelt: „Beſkeden
Advarſel til hvo der rettelig vil fatte, med
hwilken Henſigt Bogen er ſammenkreven |
lyder hans Ord ſaaledes: i
SEN „Til ſandt og herligt Held ligger Vein
aaben for os: — o, langt, — faſt ubeſten. i
melig langt kan Dannemark vandre frem.
ad; men ved hoert Fjed ſkal dets Styrke, be |
der og, Lykſalighed voxe. Saadan er nu bor
Stilling, og derfor kan Danſke Politiker ikke
mishoabe, uden allene efter den forudſatte
ſorgelige Fald, at vi lode vort Landvæfens Sy⸗
ſtem blive uforandret, — Dog bort med denne
nedtrykkende Tanke! — dg ikke engang kan 6
den faae Shu af Nimelighed. Nei! thi der

BØR
baade tenkes 995 birkes til det bedre. Ele
vi da allerede paa Banen, og fole vi, at denne
Bane kan fede os til Held, — høorfor ſkulle
vi ſtandſe? — Vi, et ei ucdelt Folk!“ ;

„Strebſomheds— og Fremgangs⸗ Tiden
ſkal være vor Sundheds⸗Tid, og derfor gid ot
kunde ſtrebe frem ad! men dog, aid vi ei nage
for ſnart til overmaadig Rigdom! Det er be⸗
dre for Menneſtet at arbeide, end at være
drukken, og da raſe.“

Erverdige Engelland! om ſaa er,
at Du naaede Hoden; om Du flager der og
kan ei lengere fremad, og maa da efter Be⸗
vegelſens uophevelige Naturlov ſynke tilbage,
maa fonte tilbage, fordi Du ved odſel Pragt
og Vellyſt/ og ved Trang til Guld og dermed
forbunden Krafts, Dyds og 2Erligheds Tab,
henſpilte Din ſterke, muntre Kraft, ved hoilken
Du ſteg fan høit! Wrverdige Engelland:
for hver Europa's tenkende Son; Dit Klenodie
ved Din Conſtitution og ved Din ofte prøvede
Wone til at holde Europas ſtore Magter k
Ligevægt! Det kan være, at overmaade Rige
dom ſkaffede Dig gjerrige, herſkeſyge ildekaa⸗

dende Miniſtre! ſkaffer mange ſig ſelgende Par⸗

S 978 3
lementsmand; — ſtaffer troloſe Embede pre
— ſtaffer i hoer Stand, fra Lordernes af
indtil Kjobmandstjenernes, de Borgere, der
trede paa hyers Moralens Bud, og da 1
gjøre Pral af groveſte Bacchantiſkhed, ja ved
: den ville kjendes ſom ypperſte Europcer; —
det kan være, at du, diſſe ſtolte Britters Land |
ved fan at bryde an paa, hvad der efter de evige |
Naturlobe holder Menneſte, og Menneſkeſelſtah, |
ifær de frie Menneſkers Selſkab ved Liv og
Kraft og Varighed, kom nær din Svakkel
ſestid; og om du da derfor maa ſynke til
mr: — hoor dybt, og hvorhen, det veed kun
Alſeeren: — da den ſorgelige Udſigt! men og |
den Advarſel til os, at vi ei ſtulle lade Au-
glomanien betage bore Hjerner, og da i Sbkr⸗ i
merie, den Sjelenes Ruus, raſe hen fra Se.
delighed, Dyd, Religion og ſindig Folelſe af
Menneſkeadel. Derfor, gid i vor Kongeſtad '
ei blive flere Pppigheds⸗ Menneſker! — derfor
Held os, at vi ei kunne faae et London og et |
Paris! — derfor, gid Kjøbenhavn ei blive ſom
det ved Vatterſot betagne, til uhyre. Storrelſe |
voxende, men og de vorige Lemmer med Svin⸗ i
den betagende Hoved ! derfor, gid Rigdom blige

*

É 1
blandt Landboerne, og de, hollke denne brate,
nyttige, ufordervede Landets Son handler med!
derfor, gid der ved Regentviisdom og Godmo⸗
dighed blive ſaaet rundelig i vore Jorder! —
rundeligere paa Sylliſt Maade, end der bleö⸗
faaet i anden Grund paa Colbertſk Maade!
derfor, gid vi Fjende vort Held, og nytte vort
Held, og ikke med overdreven Vindeſyge lobe
paa vilden Hav for at hente Syger, der vel
tere langſommere end Peſten, men maaſkee :
ſmitte flere Afkomsrader igjennem! — Gid vi
ikke ſaa gjøre, medens. Dannemarks Jorder
og Norges ertzfulde/ med Skov berigede Fjel⸗ ås
de falde os til fig, og love os den herligſte
Lon for Flid og Mod, dem vi kunne anvende
paa at drage Skatte til os. Staternes Skjeb⸗
ne og Folkenes Kaar, dem gjemmer Fremti⸗
den i ſin lukte Barm!“
Herre! Friderich! Du vore Sonneſon⸗
ners Konge — her, ſom ofte under Lebeidet
med Bogen, vil Tanken, gjort læt til Flugt
ved gledende Haab, henfoæve blandt 2 Dagene, 2
naar Nygtet, ved at fortelle Dit Kongeverk,
maaſkee fkal fryde foo der oͤnſter Menneſket
Held og Folkene Hader, form det nu frpder

"988 |

phper ſaadan ved at fortælle om Tydſtlands Jo, |
ſeph! Dog fars ſkal min Tanke vare her, og
nok har jeg ved Bevidſtheden at det er ærlige,
og uhenvendt paa mig ſelb dette mit Duffer,
at Gud Alßerren dil være. med Friderich —
nu den Kongens Son — engang den Folke⸗ ]
ſtyrer! ſaaledes være Gud med. ham, nu og
da, at herlig Kongebiisdom, Kraft og Godme,
vighed betegne hoert hans Fjed!“ ; 1
; Dermed ender jeg mit Arbeide: og 10
til Slutning ås Daunemand, "højere eller 1

pere hen fatte! om jeg i Bogen henlagde Sam: i
ig og Zabnlig auvendelig Lære ; om jeg der, i
hos vifte retſkaffen Mands Cindelang ; det i
ville I underſoge! men ſtgaer da Bogen. den. |
Probe, faa bruger den med Cher WBaloiltel! i

N . 70

Efterat 20 Aar ere henrundne i Sides i
Hab, kan det være baade muelig og troligt, at.

N

ovenſtagende afſtrebne Stykke af een, til vort :
Lands Herder, agtberdig og dobttankende Phlle
ſoph, — er bleven tabt Forglemmelſe. Dau, É<
for, ſaavel i Hen ſyn til, had den wil, 1
de og viſe D anke Negſering har vuket Mi i

*

981
endun faa utrættelig virker til Landets. Held og
Velſtandens Fremme, — hvorved den lærde For:
fatters Onſter endnu daglig gaae i Opfyldel⸗
ſe, 1 ſom og i Henſyn til den hele Euro⸗
pæiffe nu værende Statsforfatning, og iſar
1 load Engelland angaaer „ſom indtil vore
Dage, faa at fige, har været Jordens Salt,
ſynes det at være ſtrevet med prophetiſk Aand,
og meget. værd at lægge Marke til, for at ſee
og er fare den evig grundfaſtede Sandhed, at al
overſpendt Herredemme ſtedſe er og vil vorde
en farlig Snare for alle Stater, naar derimod
Retbiished og ſand Menneſkekjerlighed ube⸗
tvivlelig befordre Held og Hader for alle N
dens Slægter,

De Brandlidte i Kariiſe.

Der gives vel faa af bette Blads Leſere, font.

ikke af de offentlige Tidender allerede kjende de
tre ulykkelige Bonderfamiliers Skjebne i Ka⸗

rüiſe. Stedets Preſt, Hr. A. Zoffmann, har
meddeelt os en rørende Efterretning derom. |

Uden mindſte Forſeelſe paa deres Side maatte

diſſe Mukkelige Folk feer at af deres Eiendom >

Ked 2

ved Høj lys Middag inden en halb Times For⸗

lob bled forvandlet. til Aſke. Faderen ſogte at
redde ſin ſoge Datter, men omſpændt af Luer⸗ |
ne reddede han med Nod og Neppe fit eger Liv.
At ſee en Moder med ſit diende Barn, omrin⸗ i i
get af tre andre Smaa, ligefor deres brenden⸗ 4
de Bolig; at ſee Foreldre begrede deres inde⸗ Å
brendte Børn Fk høre de syrigeg ynkelige i
| Klage ober Bach eengang at have tabt alt, hvad
de eiede, — var det Optrin, der modte Praſten,
juſt i det Hieblik 15 kom tilbage fra Kha,
.

Lhkkeligere Medborgere, i hvis Lod det
faldt, at hemme den Ulykkeliges Sukke og for⸗
milde hans Kummer! det er ved Eders for⸗
enede Underſtottelſe og Rundhed, at diſſe af
Luen forterede Hytter, — diſſe, al deres Eien⸗
dom berovede, Landmænd kunne komme i deres
forrige Stand igjen! Det, Ilden her har
å fortæret ; er Frugten af mange Aars Sveed,
Arbeide og Gid, — de Menneſker, ſom den
har gjort ulpkkelige, høre til den flittigſte, ret⸗ i
ſkafneſte og nyttigſte Stand i Staten. Hos
vilde vel undſlaae fig for, at offre ſin Skjarv

paa Wbdelmodighedens Altar i ſaadant et Dice

blik og under ſaadanne Omſtendigheder?

Da der endnu ikke er angivet noget be⸗
ſtemt Sted, hvor der modtages Bidrag til un⸗
derſtottelſe for diſſe Brändlidte, og det ikke er
at formode, at mange ville ſende den Peugeun,

derſtottelſe, de habe kültenkt dem, lige ud til
Stedet, ſaa modtages Bidragene, indtil bidere,

i det Offiein, ſom dette Blad udgaaer fra.
Men man suffer helſt, at enhver vilde fende Pen⸗
gene under Forſegling, da man i ſamme Til⸗
ſtand vil beſorge de Brandlidte dem kilſtilede.
De indkommende Bidrag ſtule ulerwoet blive f
anmeldte i Skilderiet.

Om ungdomsundervitsningen 5
paa de Danſke Beſiddelſer i
Oft⸗ og Veſtindien.

Diet horer med til eet af vort Aarhündredesz

Serſyner, at man ingenſteds i Of og Veſt⸗
indien bekymrer ſig mindre om Modetlandets
Hovedſprog end netop paa de Danſte Beſtddel⸗

ſer. At tale Danſk anſees naſten for en Van⸗
re, og kadbrakket Engelſt er diſſe Coloniebe⸗

"984 5
boeres Modersmaal. Dette vere nu ſom det oi,
— de Rige vg Fornemme i. Dannemark more
ſig med at radbrekke det Tydſke og Franſke:
hvorfor kkulde Oft, og Veſtindianerne paa. de
f Danfte Calonjer bære mindre emed til at
alt er, eſter e ale, fagfyndige Reiſendes Efterret⸗
ning, Skoſeunderoitspingens Lilgand paa diſſe
. Colonier. „Börpene lere naſten intet andet end
deres A. B. C og Cakechismus i Modersmaa⸗

let, og naar de komme til Dannemark, ſaa

forſtaae de hoerken Dauſt eller Engel, og
un deres Guldponger mage. bøde paa deres for
tale Mangel af Aandscultur. SÅN

Paa en Tid, da Regjeringens viſe Om
ſorg har ſogt at ophjelpe Ungdomsunderviis⸗
ningen i den Danſke og Norſke⸗Stat, kan man

med Grund haabe, at der ogſaa vil ſkee en
Forbedring med Skolevaſenet paa vore Oſt⸗ og
Veſtindiſke Beſiddelſer. Det vilde ikke væres

vanſkeligt at organiſere der henſtgtsmasſige og
efter en rigtig Plan indretkede Skoler, og dette

vilde ikke allene bidrage til af befordre Oplys⸗ É

ningen. blandt Folket, men det vilde endog be⸗
fæle den ee og Hengiven,,

' 1
|

|

|

SÅN

— —

985

hed for Moderlandet, ſom i vore e Dage ere faa
i nodvendige for langt fraliggende Colonier. Det
er alt for ydmygende for Moderlandet, at dets
egne Colonie, ja dets egue indfødte” Born
ſtulle ſektte ſtorre e Wre i at tale et Fremmed"
Spꝛrog end deres eget; ja at endog den eneſte
Tidende, der udgibes i et ſaadant Land, al:
Mech i et 5 d ee ;

ig de Nyhedee“

300 Kjobenhavn opholder der ſig i denne 810 en
Maroccanſt Kjebmand ved Navn Caleb: Omar
Jub, ſom er kommen hertil fra Conſtantind⸗
pel, for at anſoge vor Regjering om nogen
Skadeslosholdelſe for de Koſtbarheder af ſtor g
Verdie, ſom nogle Sorovere have frataget

2

8 ham, da han ſom Paſſageer paa et Danſt Skib
gik fra Genua til Smyrna. Denne Maxkocca⸗

ner har et godt Üdoortes og er aldeles d kldt
paa Tyrkiſk. Mange af Almuen hade i
Forſtningen antaget ham for Storſulteneh ſom
var kommen hertit format ſtutte en gille Trao⸗
tat; andre have antaget ham for en Jsde, orde 0

BER han har et meget veſpectabelt Stieg 6

ARS Orgelværfet i Lyngby Kirke: babebelwe⸗
ret i en beklagelig Forfatning, og det war med 3
W . Lahe Kandel Tack

fr |
*

med det. — Rentekammeret ſkal nu habe bebilget
200 Rölr. til at ſætte dette ibedre Stand. Men

da denne Summa ikke er tilſtrakkelig, faa agter
Preſten der paa Stedet, at aabne dertil en
Frivillig Subſeription. ;

At man paa Sorgenfri ikke i alle Hen⸗
ſeender kan være ganſke ſorgfri, det vidner
Sophie Frederikes Mindeſteen i den derværende”

Hauge tilfulde om. Tyvagtige Menneſker have
afpillet Mesſingbogſtaverne paa ſamme, og der—
ved gjort den Inſeription, ſom ſiger: Vat Uds⸗
delighed kun vindes ved Dyd,“ aldeles ukjen⸗
delig.

Een af de ſtore Acquiſttioner, ſom det Kon»,
gelige Bibliothek har gjort ei Litteraturens Rige,

er Uldahls ypperlige Samling af Graſte og La⸗
tinſte Autores, ſom Kongen har kjobt og la⸗
det fir Biblidthekar ved dette Bibliothek ud⸗
ſoge af alt, hoad der kunde tjene til at ſup⸗
plere dette ſtolte Inſtitut. Da denne Reviſion
var til Ende, fik det padagogiſke Seminarii
Bibliothek de overbleone philologiſke Sager, li⸗
geſom Univerſitetsbibliotheket nu fager Levnin⸗
gerne af den Aaſkooſke medicinſte Samling. Og⸗
ſaa den Uldalſke Samling af Codices af vore
gamle Love ſaavelſom andre til den Danſte Lov⸗
kyndighed henhørende Haandſkrister bleve kjobte
til det Kongelige Bibliothek. — Saaledes voxer
denne Bogſamling, der med Rette fortjener at

kaldes e e bed e Rund.

*

—

: 15 987

bed og Moldenhabers oldenſkäbelige Ridkjerhed,
og maaſkee der vil komme en Tid, at dette Bib⸗
liothek allene vil være iſtand til at drage mange
Fremmede til Dannemark.

J Dyrehaugen har man nu, forbed: den
bekjendte Gynge, hvori man gynges for 4 ß,
fundet paa en ny Machine til at movere Folk
med, hvortil Ideen er tagen af den forſte. Den
leber i en Kreds og drives meget let 5 to
Karle. ; .
J Aarhuusavis ſiges: Den her i Aviſen
for omtalte Zebra er nu ſat paa Gras paa den
lille Oe, ſom dannes i Canalen i Frederiksberg
Hauge, henimod dens nordre Side. Man kan
let tenke, ar de Spadſerendes Antal har bety⸗
delig tiltaget, ſiden et ſaa fjeldene Dyr er of

fentligen at ſee. .
H. K. H. Arveprindſen er i Selſtab med
fine to Sonner og Dottre den 28 Juni ankom⸗
men til Altona, hvorfra Reiſen ſortſuntes til
Nenndorff.

Hr. Generalmajor og Poſtdirecteur 2255
merherre v. Waltersdorff, ſom reiſer til Aachen
for at bruge Badet, — altſaa ikke i den Hen⸗
ſigt, ſom offentlige Blade have meldt, — er

den 27 Junii ankommen til Hamborg.

Doctor Caſtberg, ſom reiſer paa Kongelig
Bekoſtning, er nu gaden fra Wien til Livorno og
Marſeille, for at lere at Bine de derværende
e

>=

988
Ern Engelſt Sloop of War (Krigsſluppe) 3
paa 26 Canoner, under Capitain Marſchallss
Commando, er ankommen til Flekkeree og be⸗

ſtemt til at krydſe ved de Norſte Kyſter.
Den i denne Tid ſaa meget omtalte En⸗

gelſke Miniſter Drake var med fin Familie gaaet

med Paquetbaaden fra Huſum til Harwich, og
er den 17 Junii ankommen i London.

Moreau's Proces er nu udkommen paa
Franſt, og koſter 2 Rdlr. 8 1

Keiſer Napoleons Gemalinde har ſendt en
konſtig udarbeidet Toilette af Guld, beſat med
udſogte Brillanter, og nogle Bruͤſſelſke Kniplinger
af hidtil uſeet Fiinhed og ſjelden Skjonhed, ſom
en Forcring, til Wien. Diſſe Kniplinger, ſom
udgjsre tilſammen en fuldſtendig Masse
laae i en rig beſat Gulddaaſe.

IJ Frankrige forandres nu alting paa en

med Keiſerverdigheden overeensſtemmende Maas
de. Den Pavelige Legat har ladet omgåae en
Circulaire, hporefter det i Fremtiden iſtedet for:
Herre, vedligehold Republiken!“ ſkal hedde?:
udpedligehold vor Keiſer Napoleon!“ og til den
Bon, ſom allerede er indfort i det Keiſerlige Car
pel, tilfoies: Gad, alle Kongerigers Beſkytten
og fornemmelig det Franſke Riges, forund Din

Tjener Napoleon, vor Keiſer, at han maa er⸗

kjende og befordre det Underfulde i Din Magt,
paa det den, ſom Du har ſat til vor Souve⸗-
rain, maa ved Din Naade ſtedſe være vældigt”! |

989 5

een „„ 1

og, Votre Grandeur.

Bonapartes Biograph for teller folgende
Aneedote om ham: Natten efter det lange og

blodige Slag ved Arcola, gik Bonaparte, kledt

ſom ſimpel Offtcier, omkring paa Marken.

Han ſtodte her paa en meget udmattet Skild⸗

vagt, ſom ſtottede Hovedet paa Geverkolben.
Han tog Geværet, og blev ſtaaende paa Poſten,
indtil Soldaten ſkulde aſloſes. Da denne vaag⸗
nede, blev han ganffe forfærdet over at fee en
ung Officier paa ſin Poſt. Men endnu mere for⸗ g
færdet blev han, da han ſaae, det var Opergene⸗
ralen. „Bonaparte!“ raabte han, (det er ude
med mig!“ „, nei Kammerat,“ ſparede
Generalen i en blid Tone: "efter faa mange
Strabadſer bor det ikke værefan brav en Sol⸗
dat formeent at ſove. Men en anden Gang
bor Du vælge en paſſeligere Tid.“

f Herr Johannes Billy i Dyrehaugen bor
i fit Selſtab en Perſon, ſom temmelig vel. ef⸗
teraher Jomfru Priſes gymnaſtiſte Bvelſer paa
ſlap Linie. Men denne Perſon er ogſaa en
Abekat. Mau maa forundre ſig, naar man
ſeer her, hvor vidt det er mueligt at bringe
det med Umelende, og det kan ikke negtes, at
det anſtaaer Dyret bedre at gjore ſgadanne
balsbrgtkende Eee end e Ogſaa

996

Hundenes Konger. ere værd at fee. hos denne
Mand. i b

Det Voxeabinet, der i Aar er at ſee

Horshaugen, er ikke for godt til at viſes paa

et ſaadant Sted. Figurerne ere gjorte uſſolt

flette Handlinger til en Afſky for gode Menne⸗

fer; thi alle Extremer bringes nu in elfigie i
Selſkab med hverandre: + J dette Voxcabinet

og kledte endnu uslere. Saadanne Foreſtil.
N linger ere intet mindre end ſkikkede til at op-
vælte Agtelſe for ſtore Mand. Man maa !

vore Tider frygte ligeſaa meget for at udmar⸗
ke fig til fin re eller ſom Menneſfehedens
Velgjerere ſom for at gjore fig ved onde eller

—

feer man ſaavel Georges, den Hamborgſte Bor⸗

nemorder og Roberen Schinderhannes ſom Bo,

naparte; men formodentlig ere de ligeſaa vel
trufue ſom de ere godt gjorte, og altſaa vil.

de det endda kunne vere det ſamme, naar

kun Cabincteieren vilde befrie Figurerne fra
de e Skilter, der ere e bag SÅ
dem. |

3 et Perſpeetivſtykke viſes Bean at

gage i en Luftballon til Wgypten.

Kjobenhavn, Trykt hos P. H. Hoͤeckes Enke. Æ

mye.
re t i l d ig r i 8.
af
K j o ben ha 5 n.
É 5 5 Sa No. 63.

Den 6 Julii, 1804.

b og forlagt af J. W er fel.

K 11 der 11 n. 2
— 908 Porick's Smag). ER

Holger Danſkes Briller, 585 :

Vartshuus).

N35 da priſer jeg Kjobenhaon“ — Löber,
ledes, Hr. Ven, De kommer fra Kioben⸗
habn 2“ ſagde en Maud, der ſad lige for mig
og hvis Anſigt ſaae ud ſom overmodne Jord⸗

' mu — De kommer fra K Kjobenhavn? “ 15
Nu bare gode Raad dyre. Alle ſtorme⸗
11 55 los paa mig) for at erfare, hvorledes det
Baner Moreau, hvad Tid: Bonaparte fat, kror
1 Dåb" der vil blive af Engelland, kort

95
e ret Seed om man i Klobenhavn var un⸗

N

.

*

n 992 *

7 £ .
Derrettet til Punct og Prikke om alt dete. 9
Blev nodſaget til at erklere, at jeg var ganſte ;
uindviet i Politiken, at jeg i Forening med
min fordums Feſtems havde foreſat mig at gjør |
re en Pilegrimsreiſe til Kilden, at alle vore
Tanker vare ſpendte pan de Markverdigheder,
ſom ventede os 1 Dyrehaugen, og at man 1
ſaadan en Sindsſtemning aldeles ikke var, ſtik⸗ Å
ket til at indlade fig i politiſke Samtaler.
En Taushed, der lignede den, man tan,
ker fig i Graven, herſtede i blandt N Si |
ſtedevcrende.
Jeg benyttede mig af denne Pauſe til at
anſiile Betragtninger over Gjaſterne. j
a Hvert ved Bordet fad Manden med Fords É
beranſigtet og oplibede fine. ſpirituelle Kræfter
med adſkillige Sorter Spiritus. Haus hele Aaſn
vidnede om, at Bacchus var den ſode Guddom, ig
ſom han fra ſin Ungdom havde dyrket. Sage
han end ikke ſpirituel ud, ſaa ſage han des
ſpiritueus ud. Hans tykke Mave giorde ham .
værdig til at være Borgermeſter i dane 9
eller Bremen. små
Ved Siden af. denne ad. der en Sion, „
maver ſom en Flyndre, og ſmakker ſom et i:

4 1

Sø

3
—

993 :
Spanſtror, ” forhen Skrader af Plofesſion og
bekjendt for fin martialſke Iber. Hans hele
Udfeende robede, hoad han var, og om han
end havde ſiddet paa en Trone, faa havde man
ved forſte Hiekaſt kunnet ſige: 5 er en
Skræder.“

Tot ved denne fad der en Kandeſtsber,
; 1 havde opgivet Profesſionen , og nu dre
omkring for Vind og Veir.

De vorige af Selſtabet beſtode af Hver—
dagsmenneſker, der i alle Lande og paa alle Ti⸗
der ligne hinanden, og ſom ikke aabnede Mun⸗
den, uden naar de vilde drikke, eller naar de
hsrte tale om noget, ſom kunde fætte deres
Lunger i Bevcgelſe. .
| De veed da heller ikke noget om den
ſtore Revue, ſom Borgerſkabet ſkal holde pax
Norrefalled?“ tog Jordberanſigtet Ordet igjen.

Da Kandeſtsberen horte Ordene „Revue
og Borgerſkabet,“ faa var han i fir Es. „Dee
er dog en ſtjon Ting,“ begyndte han meget ora⸗
; toriſt aged denne Borgerexereire. Om vi nu
fit Krig / ſaa er det dog noget ganſte andet at
lade ordentlige Borgermænd rykke ud mod Fien⸗
den, end fandanne nen pgere, ſom Dag Res

9 9 X

deres Liv til Priis for Kongen af Italien og t

Morgen for Magiſtraten i Hamborg. Men en

Borgermand, ſom har ſvoret fit Borgerſkab og
anſtaffet ſig en Uniform — han A bone
Fienden Reſpect — — han kan —“
En ung Borger, der var ifort en Uni⸗
form, ſom han nylig havde faaet fra det Sel—
fad, der paakleder Folk, fad i en Krog og
gottede ſig inderlig ved ſit Kruus Gammelol
over Kandeſtsberens Harangue. 0g hvilken
Fordeel for Staten!“ — begyndte nu Skrade⸗
ren, der over ti Gange hadde villet meddele
Selſkabet ſine Tanker, men hver Gang var bleven
afbrudt af Kandeſtoberen, ſom havde et bedre
Gnaffetøi end han — hvilfen Fordeel for: Siv
ten! — Kjøbenhavn har i det mindſte 50, 00
Indbyggere af Marydkjonnet: naar nu alle diſſe
ere Soldater, faa behøver man jo ingen hver:
vede Folk, faa fan jo Hovedſtaden allene give
ſig i Kaſt med hoilken Armee det ſtal verre.“
„Men blandt diſſe 50,000 Meuneſter,“
raabte nu den tykke Mand, ſom dette Naiſonne⸗
meut ikke ſyntes at anſtaae, „gives der og,
ſaa vindtsrre Skradere, — 5 Some

Gere. 2 — — & — * . ig

35
7

5

995

9830 „ngen Skoſer, — Meter“ — raabte
Skrederen, der bleg rod i Hovedet ſom en
„Kalkunſk Hane — „ingen Skoſer. Jeg har,
ſom Han veed, allerede for færge ſiden kaſtet
Saxen, og er nu Theehandler og Kjøbmand.
Jeg kan blive Capitain, om Gud og Stadthaupt⸗
mandſkabet vil: hvad kan Han blive, om jeg
maa ſporge?“ ;
Den tykke Mand. bleb vred, og naar

tykke Folk blive vrede, faa blive de det gjerne
for Alvor. g er det da,“ ſagde han gan»
ffe ivrig — i det hans carmoiſinrode Kinder
fif en violet Farve — „er det da en ſaadan
Lykke, at en Theehandler kan blive Capitain?
— En Capitain, der ſkal dere, "hvad han bør,
maa have lært noget, — han maa i det mindſte
have lert Trietractiken. Men hvad har Han lert,
Hr. Theehandler og Kjobmand? — At gjore Klæs
der og Kremmerhuſe. — Ingen bør fræbe efter
at blive det, ſom han aldrig har været holdt til
eller nogenſinde har lert. Det er ligeſaa lats
terligt af Ham, at ville være Capitain, ſom det
bilde bere af mig, derſom jeg ſtrebte efter at
blive Profeſſor. Jeg er Linnedocver af Pros
fesſion; det giver jeg mig ud for, og det for⸗

: ſtager jeg. Men aldrig er nogen Profeſſor kom⸗

996 Er.
men op paa mit Verkſted og har villet vave t
Stykke Lerred, M og ligeſaa lidet har jeg no
genſinde ſtillet mig op paa en Profeſſors Tales |
ſtoel, for at veve en Forelæsning. Men ſaale⸗
des gaaer det i vore Dage: Alting vil hotere |
Veiret. Skrederen vil bare Theehandler, Thee⸗
handleren vil være Capitain. Derfor forſom⸗
mer Haandverksmanden fit Varkſted, derfor
ſulte hans Born, derfor hendrives den koſtbare
Tid i Orkesloshed og med Fjas, derfor ſpiller
faa mangen en Mand Banquerot, derfor pro
* duceres der ſaa lidet, derfor maa man hente
de feste Sing udenlands fra —! ARS

. 10g derfor falder Courſen, afbrød Gau,
deſtoberen ham, for at vlſe, at han heller
ikke var nogen Sin ke i Financebeeſenet,

Skraderen blev, ſmak vred. Del vilde
tale, men kan kunde ikke. Den tykke Mand
havde med eet fat ham en Prop i Mun,
den. Den Gift, der fraadede i hans Inder⸗
ſte, kunde ikke komme langere end op til Hale
fon. „Kom min Dreng,“ raabte han” til ſin
Peter, og forlöd med denne Dev: <Ounitten det
3 e ) i

894

Under diſſe Samtaler. ſtod en blind Bon
de, der blev ledet af ſin gamle Fader, og un⸗
derholdt Selſkabet med at ſpille paa Violin. 0
Hans Spil var uſſelt, det er ſandt, men det
rorte mig alligevel. indtil Taarer. Ved Halo⸗
delen af den Flid; tenkte jeg ved mig ſelb, ſom
Dette Menneſte har. anvende for at bringe det
ſaa widt, er maaſkee mangen en anden bleven en
Virtuos. Ved Siden af den Blinde ſtod der
i en fort Puddelhund, ſom fulgte ham med tro⸗
faſtHengivenhed, og ſom ſyntes at takke en⸗
hoer, der kaſtede hans Herre en Skilling i Hat⸗
ten. Denne Blinde, hans graaherdede Fader
og hans trofaſte Hund intereſſerede mig mere
end hele det øvrige Selſtab. Jeg reiſte mig,
ps gik hen til dem. Den Gamle fortalte mig
uu, at denne hans Son havde været blind fra
ſit tredie Aar af, at hans anden Son tjente
ſom Soldat, og at han ikke kunde under⸗
ſtstte ham med det allermindſte. Hau havde
ſtore Tanker m ſin Sons Spil, og vaa⸗
ad, at Stadsmuſicanten altid brugte ham,
naar der ſkulde pære Muſik bed et Bryllup
eller Gißde. Men denne Indkomſt var ſjelden
og tillige meget (møl, Han takkede imidlertid

1 8
É

998.

Gud for, at hans Son bade fert noget i Ver⸗
den; thi dette havde mere end eengang reddet dem

|
|
|
|

fra at ſulte ihjel. Sonnen, his ſtarpe Ge,

hor bodede paa hans Blindhed, udtømte nu 1

ſin hele. Konſtes Skatte, gned pda fin Violin
og ſeipiinte mine Hren for at give mig at for-

fane; at der i Gjælland ogſaa findes Violoni-

Her, ſom ikke ere kaſiede bag af Vognen.

Hjelp! Hjelp! Hjelp! Dette Raab, ſom 1

kom udenfra, virkede paa Selſkabet ſom et

Skud Hagel paa en Flok Spurver. Det for⸗
ſpandt ligeſom Tyrkerne i Holger Danſte, naar
Ditania byder det. Ogſaa jeg gik ud paa Lan ⸗

deveien, får at feer hoad der var paa Ferde.

Her ſaae jeg et Syn, ſom man baade kunde

grade og lee over. En Kildevogn med en heel

Familie, ſom havde foreſat ſig ret at forneie

ſig i Skoven, var placeret i en Grovt. Ma: |

damen lage naſegruus i Polen, og hendes
Mand ganſke gravitetiſk ved Siden af hende. Al⸗

ting laae omſpredt paa Jorden⸗ ſom omtrent ef-

ter et fuldendt Feldtſtag. Her en Paryk, —

hift en Madpoſe, — der en Sppung. Bonden,

ſom i fin Fuldſkab havde bæltet med Vognen,
Jamrede egentligen meeſt over, at e F

) lue

ſpildt al ſin Tiere. Kun et eneſte ulykkeligt
Pigebarn paa omtrent 14 Aar forvandlede den⸗
ne Comoedie til en Tragoedie. Hun ſkreg yn⸗
keligen og kunde ikke reiſe fig op. Alle de søs
rige Vare komne godt Derfra. Hele Selftabeg
befrygtede med Grund, at den ſtakkels Pige
havde brekket Benet. Der red og kjorte mange :
Herrer forbi, ſom Havde omfavnet Gudinden
Hygaa med ſamme Kjelenhed ſom deres Elſke⸗

de, men ingen af dem havde Tid til at fee til
den Ulykkelige; de ſkulde ud til Bellevue, Klam⸗
penborg og andre Steder, ” Hvor uopſcrttelige
Forretninger ventede dem. Men endelig kom
en Perſon, een af de Karle, ſom 7% den ſenere
Tid med Voldſomhed have kaſtet ſig paa
Legevidenſtaben“ til Wrgrelſe for ſaa mangen
een, der aldrig i ſine Dage har kaſtet ſig
paa nogen muelig Videnſkab i Verden. Dette
Menneſke, "fon ikke haode nopſcttelige Forret"
ninger i Bellevue; Klampenborg eller andre
ſaadanne Steder, underſogte ikke her ført,
om det var en betinget eller ubetinget Pligt,
gat hjelpe en lidende Medſfabning; om det ved
ſaadanne Lejligheder ” var nodvendigt at ſee
vaa, om den, der kulde reddes, nedſtammede

— .. ̃' ̃ . .. — ——

* ro

fra en Slægt; hvis Stammefader for ſexten Mars ' i
hundreder: ſiden havde været; med paa Religio⸗
nens Begne at flage Cheiſtne ihjel i Palaſtine

eller Jøder i Rom, — han ſteg uden Betenk⸗

ming ned af ſin Heſt, forbandt den Syge, frøs

ſtede hende, og lovede at komme igjen Wer I

3 for at 2 Bandagen.
e ne ee e ie fauna.

— Å

*

r REE
e

3 Jan pøj min
56

Dan forte; der vpfandt Kareter, berigen
Verden med en, om juſt ikke ſtor, ſaa dog nyt
tig Opfindelſe. For den Syge: og Sbage, ſom
ikke kan taale Luftens Indtryk, er en Kareet den
paſſeligſte Befordring og langt ſundere end en
Portechaiſe, — diſſe Wſter med tobenede Heſte,
— fon i gamle Dage vare: ſaa meget i Mode.
J vor Hovedſtad have Kareter juſt ikke vævet faa
meget lenge i Brug. Endnu i Holbergs Tider
lode galante Herrer og pene Damer, ſom vilde
gjøre Viſiter, ſig ſlebe i en Portechaiſe fra eet
Sted til det andet. J vore Dage er det kun
Hospitalslemmer / ſom endnu betjene ſig af dette
Befordeingsmiddel. Hyrekudſte træffer man nu |

100

noſten i enhed Gade, og det er i viſſe Maa⸗
der blever en Skam, at gaae, pag ſine egne
Been. Tak ſtee de ſmukke hoide Silkeſtrg; us
per, de. Safflaus Sko og Støvler, ſom vore
Damer nu prunke med; thi naar diſſe ikke vare,
ſaa vilde. maaſkee ikke en eneſte fün Dame gaae
paa ſine Been, om end Veiret var nok faa for⸗
traffeligt. Der gives, Menneſker i Kjøbenhavn,
ſom aarligen betale mere til Hyrekuoſten,
end mangen en Familie kunde leve anſtendig
af. Derſom nogen vilde udarbeide en Daufk
Heſteſtatiſtik, fan vilde man finde, at blot Lyſt⸗
heſtes Underholdning i Hovedſtaden koſter nerſten
ligeſaa meget ſom de Fattiges Forſorgelſe. La⸗
der os antage, at en Heſt koſter ugentligen at
underholde 15 Mark, og at der i eet og alt
gives i Kjobenhavn sooo Heſte, fon kun holdes
til Fornoielſe, — en Beregning, ſom ingen vil
finde overdreven, da der gibes Hyrekudſke, ſom
holde fra 60 til 80, — faa kunde over ro oo
fattige Menneſker aarligen yde for denne
Summa en Underſtsttelſe af 70 Rolr., ikke at
tale om de ſtore Summer, ſom ved diff, Peſtes
Üdfsrelſe kunde komme ind i Landet.

rod

Anmodning til Vedkommen de. 1

J Lunden ved Sorgenfri Slot er der paa et
Sted, hvor Folk, iſer Born, ofte ſpadſere,
et ſtort Hul eller et Slags aaben Brond, hvor
et Menneſke bed et eneſte Feiltrin let kan
drukne. Man ſmigrer ſig med det Haab, at
ö Vedkommende ville lade dette Sted lukke „da

man her med Sandhed kan ſige, at det vilde 1

være for ſildigt lat kaſte Bronden fl, nage
Barnet er druknet.“

Blandede Nyheder.

H. K. H. Arbeprindſen fertſatte den 2 Julii,
* Selſtab med ſin Familie, Reiſen fra Altona
til Nenndorf. Da han paſſerede det Hamborgs

"fle Elvdifirice, blev. der fra den Hamborgſte

Side losnet 21 Canonſkud til Wre for ham.
Dagen i Forveien ſpiſte H. K. H. til Mid⸗
dag i den Ranwilliſke Hauge i Ottenſen hos
Geheimeraad Eiben, Miniſter i den Nederſach—
fiffe Kreds, og om Aftenen var han pag
det Franſke Theater, ſom foreſtages af Herr

—

Fourée, der for ikke lange Siden morede os |
med ſit og fin Kones fortræffelige Spil. Der

blev givet to Stykker (ſonlig Kjerlighed og det
talende Skilderie). Derpaa tog H. K. H. Illu⸗

minationen og det Fyrverkerie, ſom man under
gunſtigt Veirlig [od flige i den Ranwilliſke Hans ;
ge, i Hieſyn. Utallige Menneſker toge Deel t For⸗ eg
noielſen, og man har neppe nogenſinde tilforn feet
en talrigere Forſamling i denne ſtjonne Hauge.
132, Chefen paa den Bataviſte Caper, ſom
har ligget i Bergen, Borger St. Fauſt, og ſom
er ganen derfra: den 28 f. M. med Cutteren
la foi Batave, har maattet tye ind i en liden
Bugt ved Bergen, for ikke at lobe lige ind i
Struben paa et Par Engelſke Kyigsſkibe, ſom
allerede nogen Tid i Corbeien krydſede ved
Bergens Led. ;
så nogle: Egne i Aalborg Stift ſpores der
hos Bonderne ſtor Mangel pan Fodekorn. Til
Lykke ſkal Aalborg være, vel forſynet med Hſter⸗
ſeoiſt Rug, hvorved den brodloſe Bonde kan fage
Trangbod. Priſen er for nærværende Tid
5 Rolr. 3 Mk. og noget derover, — J Hans
gerne ere Spindelormene i Aar ligeſaa ſlemme
ſom i Fjor mod de ſtakkels Xbletrøer, der fee
ud, ſom de: vare ſpiede og altſag give ſpagt
Haab om velſmagende Wbleſtiver. Ethvert
Raad ſynes at være uden Virkning mod diſſe
SGjeſter, ſom nu, da de ere ferdige med Æbler
treerne, tage fat paa andre Treer. ,
J der Aalborgſte Skydeſelſkab blev der
blandt de offentlig bekjendtgjorte Præmier vun⸗
det en Proppetrekker ved en . og
en Barneſkee ved en Kjobmandskarl. Tilfiͤdſt

/

ikke kunne beſorge deres lovlige Wrinder og 9

ning tildeels ogfaa er ret ſtikket dertil.

1004

fager man nok Skydeſelſküber hvor der 1 EG
fættes. Pebernødder ſom Premter. a

En ung Karl fra Thiſted, ſom d. 19 f. [SÅ
M. roede ud paa Fjorden i en Baad, falder"
over Bord og blev borte. 515 al anvendt
Flid var den Druknede endnu d. 3 d. M. ikke É
funden.

Den conſt. Politiemeſter i ingen har 14%
det bekjendtgjere: (Da Natmanden og hans
Folk have befværet fig over, at de om Natten

Forretninger, uden at prygles og udſkjcldes
af ryggesloſe Menneſter, ſaͤa blive alle og
enhver paa det alvorligſte advarede, at frahol-⸗
de ſig deslige grove og voldſomme Over fals en⸗ 0
ten i Ord eller Gjerning. SKT 4
ö Walſtrom i Bergen har forfærdiget en
mechaniſt Ledermachine omtrent 14 Alen i
Diameter, med hvilken han med det aller
forſte vil gaae paa Vandet. Han modta⸗
ger Subſkriptton paa Billetter til denne Bande"
gang. J Kjøbenhavn behsver man ingen Mar
chine til at gjøre Fodreiſer til Vands, thi ad⸗ 4
ſkillige af vore Skomagere ſye deres Sko faar |
ledes, at man, naar det regner dygtig, gaaer”
paa Vand i Hovedſtadens Gader, hvis Brolag⸗

E Trondhjemsavifen er opfyldt med bekla⸗
gelige Beklagelſesſange over Stiftsamtmandens
Bortreiſe. Uagtet ingen kan negte, at denne

oo

ſande We har gjort ſig hoiſt fortjent
af fit Stift, ſaa ere deslige poetiſte Lobtaler
— der ikke have noget Verd ſom Digte .
altid noget modbydeligt.
Ved Rigsraadet i Regensburg har den
Danſke Gefandt d. 25 f. M. gjort en Prote⸗
ſtation mod det Forlig; der er ſluttet imellem 8
Forſten af Lübek og Rigsſtaden Luͤbek. 155
Den 5 Julii døde i Kjøbenhavn Profes⸗
for Jacob Baden, en af vore eldſte, grundig⸗
ſte og virkſomſte Skribenter og Lerde. Hans
keritiſte Journal og hans Overſattelſer af de
gamle Clas ſiker ville agtes ſaalenge⸗ man har
sen St or ſand Lerdom og reen Smag. 15
Hr. Paſtor Maßman har nu udgivetet
Trykken Reguſtab for Sondagsſtolerne fra Maji
1803 til Maji 1804. Efter dette er der ſiden
deres Oprettelſe under biiſt i alt 1338 Menne⸗
ſtker. Caſſebeholdningen er 2325 Rdlr. 41 ß.
Indtegten for forrige Aar var 1220 Rolr.
16 ß. Medlemmernes Tal er 100. |
Om den beromte Klopſtock har Prof. Erg
mer meddeelt folgende Aneedoter: Paa Fredens⸗
borg Slot ſkulde. Klopſtock engang overlevere
Frederik den Femte en Deel af fin berømte
Mesſias. Han ſtod og ventede en Tidlang i
Forgemakket. Een af Hoffolkene, ſom havde
vant ſig til at bande meget, kom hen til ham
og indlod ſig med ham i en Samtale. Da
15 endelig mærkede. med hoem han eg

KØR s * N

C EU EET SND

"SE SÅ pos:
traadte han med Beundring Ka og raabte:
tt Hvad Fanden! er De Klopſtock? Net, Pokke⸗
ren heller? De, Hr. Klopſtock? — De taler jo
ganſte forſtagelig, og man har, Fanden tage
mig! ſagt mig, at man flet: ikke kan forſtaae
hoad De ſiger. De taler jo ſom ethdert andet
Menneſke. — Klopſtock var en ſtor Ven af Fri⸗
Hed og Retferdighed, og det ſmertede ham in-
derlig, at den Franſke Revolution tog fan ſor⸗
gelig en Vending. Han yndede fra Begyndel-
fon af Nordamericanernes Frihed, — Han have I
de en Stok, ſom en Engellender ved Raon
Eaton havde forærer ham, og ſom var voxen
man en Mark bed Voſton, hvor den Nordame⸗
ricanſte Revolution forſt udbrod. Naar nogen
beſogte ham, ſom han anſage for verdig til
at fjende hans Tenkemaade, ſaa tog han Stok⸗
ken frem. Var det en Republicaner, faa lod
han ham kyſſe den, men var det en Royaliſt,
faa ſatte han den hen i Krogen igjen. Den
ottende Sang af hans Mesſias vidner iſer om
hans here Begreber om Frihed og Menneſte⸗
rettigheder, og hans Tanker om onde Konger.
Da Frederik den Femte forlangte af ham, at
han ſkulde forelæfe ham noget af dette Værk,
fæfte han netop denne Epiſode, fordi han an⸗
ſaae ham for en Konge, der kunde høre den
uden at ſtjlve. ;

39

1 sd!

Kjøbenhavn. " Trpkt hos P. H. Höeckes Enke,

Nyeſte

Stil dere

af
K 1 5 5 e n heaven.

No. 64.

Den 9 Julii, 1803.

Udgivet og ferlagt af J. Werfel.

Profeſſfor Jacob Baden
(Indſendt.) FORE

en Mænds Dod er altid et vaſentligt
Tab for Fadrenelandet. Ethvert andet Tab
kan igjen oprettes: en mægtig Forſte behover
kun at byde, og ødelagte Steder reiſe ſig
igjen af "Støvet; ode Marker forvandles
til frugtbare Enge; ubeboede Strakninger til
blomſtrende Lande. Men ingen Konge paa
Jorden er faa megtig, at han ſaaledes kan
fremtrylle fortjente og lærde Mænd. De ligne
et Tec, hvis Fro fader fig ſelb / men ikke la⸗
der ſig fage af Menneſkehander; man kan fre⸗

1008

de om det, vaar det allerede er fremkemmet)
| men man kan ikke byde, at det ſkal fen
teme » 7
| Enhoer Videnſkabsmand, ſom har op⸗
offret fit hele Liv til at virke paa fin Tidsal⸗
i der med fine Indſigter og fine Skrioter, er eg |
Vigtigt Led i den fore Kjæde; naar Døden ris
ver det ud af fin Orden, felder den tenkende
Del af Menneſkeheden Taarer. Venner og
FVi.iender, Lærde og Ulerde, — enhver maa tib
ö ſtaae, at den nu afdode Profeſſor Baden har
habt umiskjendelige Fortjeneſter af vor Litte⸗
| ratur. Her ved hans Grav, hvor Doden bor
DH fuorſone ham med enhver, fom i levende Live
har været hans Modſtander, her maa man 4%
de Sandheden tale. Hans Fortjeneſter af det
Danſte Sprog ere 3 faa meget ſtorre, ſom han
begyndte fin videnſkabelige Bane paa en Tid,
da Sproget lignede en udyrket Mark, der i en
RNeekke af Aar havde ligget aldeles brak, og
5 ſom nu tildeels ſkulde opryddes paa ny. — |
Ciom Konſtdommer gavnede han Videnſkabe⸗
ligheden ſaare meget, og hans Bedommelſer
over Bøger ville endnu lange kunne tjene: vores |
nærværende Bogdommere til Monſtre. Lad end

I
|
2

| *

roog

verre, at haus Domme bare for afglorende, fur
dom maaffee for ſkarpe. Sandheder, endog de
| bittreſte, have altid gavnet; medens. Uſandhed og
Hyklerie altid have ſkadet. — Man har endog k
diſſe Dage beſtyldt ham for, at hau i den ſeuere
Tid har været Ariſtocratismens og Orthodoxiens
Forfægter« For at ſpare paa denne Beſkyld⸗
ning er det nodvendigt at gage tilbage til den
Tidspunct, hau ſtrev i, og at beſtemme, hvad.
Begreb man den Gang havde om Ordene Aris
ſtocratisme ag Orthodoxie. ;
Diet var med den Franſke Revolutions 5
Udbrud, at denne Tidspunet egentlig tog ſin
Begyndelſe. Den Gang kaldte man den, der
ikke floitede i Fingrene efter enhver Adelsmand⸗
en Ariſtoerat, og den, der f. Ex. ikke kaſtede
Sneebolde efter. enhver. Praſt, en Orthodox
Saadanne Menneſker maatte forfolges i alle
Blade og alle Piecer. Enkelte litteralre Ro⸗
bespierrer vare blevne ſtore Sole bed at ſkrive
de uffleſte Scharteker mod Adelen og Preſterne,
og alle Smaaſtjernerne paa. Litteraturens Dima
mel higede nu efter, ogſaa at kunne blive ſaa⸗
danne Sole. IJ ſaadan en revoluttonair Til⸗
ſtand var det nodvendigt, at en Mand af Aar,

1010 8
Erfaring og Indſigter, udruſtet med Publieums
Agtelſe og det Navn, ſom kun ſande Fortjene⸗
ſter de, — at en Mand, fom havde aflagt
Prober paa , at han forſtod, hvad han gab fig. É
ud for, traadte frem og fatte Skranker für
diſſe Misbrug.

Og hvo kunde bedre gjore alt dette, end
netop Baden, ſom i Aar og Kundſkaber kun⸗
de være Fader til alle de Menneſker, ſom den
Gang trodſede enhver Skranke? — At han
maaſkee gik noget forvidt, det er mueligt; men
han gik dog aldrig ſaavidt ſom Democratiets
og Heterodoxiens Forfegtere. Antaget, at han
var Ariſtocrat, endſtjont han dog ikke dode med
nogen anden Titel end ſom Videnſkabsmand og

Skribent, — en Titel, ſom, naar den er fortjent,
nok er mere end alle andre Titler, — faa var
han det af Overbeviisning, og een Ariſtocrat og
Orthodox af Overbeviisning bor være os tur |
ſinde Gange kjerere end hine Veirhaner, der i É
Dag nedrive Kirker og Altere, og i Morgen | É
Hee 8 85 for deres Synder. i

AR
|
EF

1011

6 ny deri
(Ind ſendt.)

Al Videnſkabsmanden, der ſom Stribent ſager
at udbrede nyttige Kundſtaber iblandt fine mine
dre oplyſte Medmenneſter og derved foredler des
res Hjerter og renſer deres Sæder; at han bis
drager meget til Menneſkehedens Vel, det kan
og maa enhver tilſtaae, der har den mindſte
Folelſe for ſamme. Ethvert veltenkende for⸗
nuftigt Menneſke nævner altid en ſaadan Mands
Navn med Verbodighed, og takker ham faa
ofte han erindrer den velgjorende Indflydelſe,
dennes Skrivt har havt paa ham. Overſet⸗
teren, ved hvis Hjelp de af hans Landsmænd,
der ikke forſtaae fremmede Sprog, blive ſatte
i Stand til at læfe en udenlandſk Forfatters
SGSkrivt, fortjener, om ikke ſaa meget ſom hiin,

dog fine Landsmaends varmeſte Tak. Men,
hvor ſorgeligt for den uſtuderede og mindre op⸗
lyſte Mand er det ikke at erfare: at den, der
dyrker Videnſkaberne, den, der i Kundſkaber
langt overgaaer ham, dog kan nedlade fig til
Handlinger, der neppe kunne beſtaae for Mora⸗
litetens Domſtoel.

1 Va 012 i . j i 3

Gelgend⸗h ſom jeg / k hot "ubetydeligt det F
end i og for fig ſelo er, kroer at burde til Ad⸗ IR
Varfel i rok 8 pa et Deu *

3 forrige, lige: a een 555 Oberſatin R
ikke ufordeelagtig bekjendt Mand til mig med
en Bog — G. — A.. — han hapde oven⸗
ſat, og jeg ſubſkriberet paa. Jeg erindrede É
ikke ſtrax, at jeg havde ſubſkriberet paa denz
min Son, der i det ſamme kom ind, erindre⸗
de det, men tillige, at han for nogen: Tid ſiden
Havde modtager et Exemplar. Hr. Ooerſſette⸗
ren blev ikke forlegen, men ſvarede ſtrax: Idette
er en Fortſettelſe. “ Hverken jeg eller min Son
- havde Tid til at underſoge det (paa Tittelbla⸗
det ſtod det ikke); jeg betalte ham derfor de
4 Mk., han forlangte for Bogen, og han gik.

Ved noiere at underſoge det, finder jeg,
at det var ingen Fortſettelſe, men et Exemplar
af det ſamme, jeg allerede havde modtaget. Den⸗
ne Uſandhed tilgiver jeg ham; men at han benyt⸗
tede fig af det Hieblik, han ſade, jeg havde no⸗
get at beſtille,, til at forlange 4 Mk. for en
Bog, der paa Bogladen kun koſter > 3 det 5

kan jeg ikke tilgive ham.

1073 :

Oet forekom mig lidet underligt, at han
Tom Ooerſetter tillige ſelb bragte Bogen; men
jeg hadde dog faa megen Tillid til ham, at jeg
ei kunde formode ſaadan en Uforſkammenhed.

Hoilke Ty ve ſtraffes ikke?

Det har nu engang i alle Lande og paa alle
Sider veret en antagen Regel, at ingen kaldes
Tyv, uden den, ſom fijæler en materiel Ting,
nemlig noget, der opfylder et viſt Rum. In⸗
gen er derfor endnu falden paa at anſee
den for en yo, ſom ſtjaler det, der ikke
er kjendeligt for vore Sandſer. Men hvor
mange Ting gibes der imidlertid ikke af
den ſidſte Beſtaffenhed, ſom man kan fra⸗
ſtjcle fine Medmenneſker, og hvis Savn den
Beſtjaalne foler langt tungere end Savnet af
mangen en anden Ting? Hvor mange ſaadanne
Tyverier begages ikke uſtraffede, ja endog upaa⸗
ankede lige for vore Hine? i
Wretyve ere Folk, ſom end en kunnt

lade en fortjene Mand: hvile rolig i ſin Grav,
og ſom i daglig dertil indrettede Sverteblade

frarane ubilltg Levende og Dode deres Heder

dem anden Straf end Publieums og hvert rets

dagligen fraftjæler een eller anden af fine Med:
borgere adſtillige af de Aebeidstider, ſom haus
hele Exiſtance beroer paa, han kan uſtraffet

ſomme Medmenneſker, og man, efterat have la⸗ sd

z mildt ſom hver anden Tyv; — faa var ti Aars
Feſtningsarbeide den allerlemfaldigſte Straf, 7

1014 å 9

og Wre, uden at de i Grunden kunne vente |

fi weise Menneſkes Foragt. *
Brodtyve kunne uſtraffede betjene. fig 1
alle muelige Nedrigheder til at ſtille deres res
deligere Medborgere ved deres daglige Brod, fra⸗
rane dem deres Credit, deres Søgning, deres
Kunder og deres Arbeide. 8
Didstyve, eller med andre Ord S410
ſom hendrive deres egen Tid i Hrkesloshed, og
ved deres idelige Paaheng fraftjæle andre deres
Tid, hore til de verſte af dette Slags Tyve.
Et Menneſke, ſom ſtjaler for fer. Marks Vær ”
die, kommer i Forbedringshuſet, men den, der |

fremture i fin Forbrydelſe. Derſom man vil⸗
de beregne, hvor mange Timer en eneſte Dag ⸗
driber i en Tid af 20 Aar fraſtjqler fine arbeid⸗

reer

det Tyvekoſterne vurdere af uvillige Mænd,
vilde lade Tyven ſtraffe, var det end halvt ſaa

1015

Derr gives og et Slags Tybe, ſom man
kunde kalde Forſtandstyve, ikke fordi de altid
have Forſtand, men fordi de uden Betenkning
ſtjcle andres Tankeeiendomme. De vane ans
dres Ideer og Erfaringer, og udgive dem for
deres egne. Dette Slags Tyves Antal er
Legio. F '
Nationaltyve er et Slags Tyge, ſom
frarane hele Nationer deres medfødte. Rettighe⸗
der, deels ved at udbrede og befordre Natio⸗
nalhad og Nationalfordomme, deels ved at ſkille
hele Folkeſlag ved Fornuftens frie Brug og ved
at fremme alt, hvad der kan undertrykke Op⸗
luysningen og nedſenke Folket igjen i Fortidens
Barbarte. Bd 5
Bogtyvoe hore egentligen til For ſtands⸗
tyvenes Claſſe. Bogtyvene have ikke allene
Tilladelſe til uſtraffede at ſtjcle, men de kun⸗
ne ogſaa fælge deres Tyvekoſter offentligen,
ja endog gjore Fordring paa Hader, Belon⸗
ninger og offentlig Berommelſe for dem. Hor
mangen en ſaakaldt Autor er der ikke, ſom al⸗
drig i fit Lib har havt en eneſte Tanke, der
var hans egen, og endda er faa uforſtammet
at vare indbildſk af ſit Autorſtab?

7078

NMolighedetyde ere ſaadanne Tybe, ſonſ,

for ſelb at glimre, berøve deres Medmenneſter 1
deres Sindsrolighed. Til dette Slags Tyge |

høre iſer ſaadanne Menneſker, ſom nedribe,

Hhoad de ikke kunne opbygge, og fon berøve |

menig Mand ſin Støtte, Wen at gibe ham en 1

anden iſtedet. 1

8900 Endelig er der og et elſkberdigt Gage
Tyve; ſom aldeles ikke bor fættes i Claſſe d
de her opregnede, jeg mener de qoindelige Hjer,

tetyve; — om dem vilde ſelv de nyere Tiders

Caligula have ſagt: at de for Actors Tiltale

i denne Sag bor fri at vwre.““ Der gives

ingen Ting i Verden, ſom man med mere Rø |
debonhed lader fig fraftjæle end ſit Hjerte; jc,
man lukker endog gerne Dinner naar FAR
Fe RE meet |

171

1 2 .
eg IN

Et nyt Slags Soig.

De ponſes nu dagligen paa ſaa mange Gag ;
Bedragerier, at der næften kunde behoves et.
eget Blad, ſom advarede Publicum derfor; |

Man kan heller ikke finde det ſaa underlige

gan en Tid, da fan mange Menneſker lage

1617

Vin Yad at dribe alen Handel 9 Vandel, for
dat fritages for at arbeide med deres Hænder.
Saaledes gives der i Kiobenhabl b denne Tid en
Kone, ſom har valgt fig en ganſke egen Indu⸗
ſtriegreen, og om hoifken man med Sandhed kan
ſige: enhver er Thb i ſin Nurkag hun fjæter
. ikke hemmelig / ten aabenbar. Denne Kone
"gaaer omkring og fælger Dlomfterfræer for en
meget billig Priis. Hun foregiver; at hun har
dem i Commis ſion for en Gatter uden for
Porken. Men diſſe Drwer ere midt i deres ful⸗
de Flor, deels med / deels uden Nod, tagne op
af Jorden og ſatte i en Potte, og naat de have
ſtaaet en halb Dag, gane de ud. Hun ſoger
i Almindelighed at koiame ſaa haſtig ſom
mueligt ind til Bhen, paa det Trckerne kun⸗
ne døre friſte af Udſeende, medens hun fælger
dem. Forleden Dag ſolgte hun et deiligt Ros
ſentre for 9 Mk.; Kjoberen yttrede nogen For⸗
modning om, at det nyligen var ſat i Potten,
men hun ſik de 9 Mk. lokket fra ham, ved
fan greſſeligen at foærge paa Fanden og hans
hele Hof, at han, derſom han ellers ſkjotter
om en ſaadan Skabning, ſikkert allerede har
hende 4 fine Kloer. Skjendigt er det at dette
Qvindemenneſke franarrer Folk deres Penge;

1018

men en endnu ſtorre Skjandighed er det, *
Haugeeiere og Gartnere ville ſaaledes for en
ubetydelig Fordeels Skyld ødelægge de fFjønne i
fie Blomſtertrcer og gage ſaadanne Bedragere
til Haande. Enhver veed, at f. Ex. et Ro⸗ å

fentræ,… ſom omſcttes, naar det ſtaaer i

Flor, ſtrax gaaer ud, og man mag altſag
Arndt at en ſaadan Haugeeier er Medoider Å
i Bedrageriet. Saaledes maa ſtundom det 15

funk Tre, ſom er beſtemt til at pryde en
Hauge, midt i fin Flor ſlenges paa Gaben,
fordi det er faldet i en egennpttig og nedrig⸗
ſindet Eters Hander. 5

| En Spåaqvinde,
Oplysningen ſynes ſom Damernes Klæde
dragt; ogſaa at være underkaſtet alle menneſke—

lige Tings Foranderlighed. J Kjobenhavn,
hvor man troer at den har naaet fin hoieſte
Pynt, gaaer der i denne Tid en Kone oms

kring i Huſene og fpaaer — NB. for Beta:
ling. Hun, maa unegtelig finde Lyſthavende,

ſiden hun: allerede i en rum Tid har drevet
bette Haandvark. Hendes Mand ſtal være

1019

Kihedelſtikker af Profeſſton, og medens han fik
ker Kjedler, er hans Kone Prophetinde. Ikke
at tale om, at enfoldige Menneſker, iſar Tje⸗
neſtepiger, ſom gjerne ville vide hvad Amor
har i Sinde at ſpille dem for et Pads, fra⸗
narres paa denne Maade deres Penge, ſaa
kunne ſaadanne Spaadomme desuden habe
mange ſorgelige Følger. og bidrage til at befæs
fie Overtroen hos Almuen.

Søg

GEN
> ?

Blandede Nyheder.

Den 25 Junii blev det nye Creditiv afſendt
til den Danſte Miniſter i Wi Geheimeraad
v. Dreier.

Profeſſorerne Hegewiſch 1 A
Kiel have under meget fordeelagtige Betingel⸗
fer faaet Vocation fom Lærere ved Univerſitetet
i Landshut. Kiel vil tabe meget ved at miſte i
diſe to duelige og værdige Lærere, .

Det Danſke Skib Providentia, Capitain
Beuße, ſom tilhorer Handelshuſet Dede i Alto⸗
na, er paa Reiſen fra Bordeau til Toͤnningen
ved Mundingen af Texel, hvor det lob ind, for⸗

8

81 det havde faget en Lek, taget: af den Wu |
fe Fregat Clyde og bragt til Darmouth. „„

Brlebe fra det Holſteenſke tale endnu be/
ſtandigen om en Udenlandsreiſe, ſom H. K. H
Kronprindſen agter at foretage. Men denne

Efterretning ſynes kun at grunde fi fig. pad blotte
Formodninger. sem 3 f 5 N

Grev Kaunitz / farben Keiſerlig Miniſter
ved 5 det Dante Hof eſkal have ſogt hos den
Tydſte Keiſer om, at Geſandtſtabspoſten i Kje⸗
benhaon, hoor han har nydt faa udmarket Hos
agtelſe, og hvor han har befundet fig faa vel
og lykkelig / maatte (igjen forundes ham ſom den
boöieſte 5 SR :
i i 17543 * 3
Hr. 5 Ad bedbliver at
more Provindſerne med fine Skueſpil. Han
opholder ſig nu i Randers, hvor han d. 6 d.
M. lod opfore Galningen, Skueſpil i 5 Ac⸗
ter af Kotzebue, overſat ved a Sechwaeit
a Meint s

Moe:

EN 3 Nenndorf venter man, N H. rå
H. Arveprindſen og Familie, ogſaa Prinds
Wilhelm af Preuſſen. Nenndorf ligger egent⸗
ligen i den Churheſſiſfke Deel af Grevoſtabet
Schauenburg i den Weſtphalſte Kreds. Den

02 *

; 10 8056 eee er et Folde Evo
delbad.

J Frankrige ere nu de Soeradere ii ſom
have villet. forſtyrre den hvilende Loves Rolig⸗
hed) henrettede. Georges vedblev at viſe Haarde
nakkenhed indtil det ſidſte Hieblik. Han vilde
ikke anraabe Keiſeren om Naade, og faldt for
Guillotinen. — General Moreau, ſom af Fran⸗
ſte Blabſkrivere ſtildres ſom et ſvagt, forledet
og ydmyget Menneſtke, forlader nu, ledſaget af
General Savaryſog et Detachement Gens d ar⸗
mes det Frankrige, ſom viſt desuagtet ikke har
glemt de Fjeneſter, han e ere pete Han
reiſer til Nordamerica. — J vorigt herſter der
nu dette Rige en dyb Rolighed. De gamle
republicanſke Ideer ſynes efterhaanden at for⸗
ſoinde, og Folket begynder igien at fane Smag
for fine fordums Padlingstilbsieligheder. En
beromt Spanſt Sangerinde, Donna Iſabella
Colbran, har fengſlet den offentlige. Opmerk⸗
ſomhed. Hun er kun tyde Aae gammel; og er
en ſtor Virtuos inde. Allerede i ſit tredie Aar
"fang hun godt, og i fit ſjette blev hun betragtes
ſom et Vidunder. Hendes ſidſte Concert i Ma⸗
drid indbragte hende henved 7000 Rdlr. —
Ogſaa Forberedelſerne til Keiſerkroningen ſyſſel⸗
fætte nu ganſke eee e
ſomhed. .

*

£ £

1022

J de i Dag ankomne Engelſke Aviſer for
fælles, at der paa Corſica nu er en Mand,
ſom har ſkabt ſig et Levebrod, ved at viſe Lyſt⸗
havende det Huus (de Engelſte falde det Cot-
tage, Hytte) hvori Bonaparte er født. — J.
et Grineveddemaal, ſom tre Perſoner habde
anſtillet, blev deres Muſkler Faa ſterkt anfrængs
te, at de alle tre døde, — Man har nu fundet,
at Eau de luce er et probat Middel til at lage

Saar af Malayernes givtige Pile ꝛc. — Dek
til Nelſons Flaade hørende Orlogſkib Hindo⸗
ſtan, ſom nylig opbrendte, havde for 200, 00
Pund Sterling Skibsproviant, Amounttion 2%
om Bord. — Den bekjendte Satiricus Pindar,
har i et Digt endog ſattriſeret over de idelige
Efterſporgſler om Kongens Befindende, hollket
kan tjene til Beoifs pad; hvor hei en Grad
af Trykkefrihed der for nærværende Tider her
ſker i Engelland. . Sammeſteds gjor man os
den Edmpliment, at Dauſke Tidender ere naſt
de Rus ſiſtke og Soenſke, de eneſte Europaiſke, É
fon ikke ffrives ” under fremmed ee, OR

Af bette 9105 udkomme gen 2% 45: Å
ſom tilbringes Zubſkribenterne og betales quartali-
ter med 5 Mark. Enkelte Numere overlades ikke.
Subſkriptionen modtages hos Bogtrykker Hoͤeckes
Enke i ſtote Helliggeiſtſtrde No. FAI. dg i 1
bryggersgade No. 177 ˖ Stuen. ; i

— — —

deen, Fry hos P. og cee Enke,

BENE SE

s Fod: dd rie
af

5

No. 65.

Den 13 Julii, 1804.

Udgivet og forlagt af J. Werfel.

Gamle og nye Sæder
ö (Indſendt.)
At ſammenligne de gamle Sæder med de nye
er juſt ikke nogen ny Idee. Een af Tydſtlands
ypperſte Theaterdigtere har i et, paa Danſk over⸗
fat, Skueſpil allerede for længe. ſiden med Held

udført; den. Men ingen har endnu hos os

prodet paa, at ſammenligne vore Forfedres
Sæder med vor nærværende Levemaade, — at
ſammenligne dem pag en Maade, der kunde viſe,
hvorledes Simplieitet i Sederne har maattet
vige for den nu faa overhaandtagende Glimre⸗ i
ſpge. Een af de Mænd; hvis Exempel larer

Vis 0

vs, hvor Bel bi have tabt af den „. 940%
Danſte Jeonhed, der i faa hoi en Grad udmar⸗
Fede vore Forfedre, er den ſom Konge og Men |
neſke lige ſtore og lige beundringsverdige Chri⸗
ſtian den Fjerde. Denne Konge, ſom endnu !
ſit 67de Aar kjampede med egen Haand til fit
Folks Forfoar, ſom, uden at endſe fit Saar,
ikke nedlagde Sværdet, føren) Fienden var jaget
paa Flugten, denne Konge er det, ſom ikke
allene kan tjene Nutidens Forſter, men endeg
Nutidens Borgere til Monſter. —
Eet af de ſtjonneſte Mindesmarker om
denne ſtore Regents private Liv er hans Alma:
nak for Aarene 1607 og 8, hvori han med egen
Haand har optegnet ſine Indtegter og Udgib⸗
ter. Det er ſtundom efter Hverdagshandlingen,
5 efter vigtige Bedrivter, ſom Hykklere meget
ofte ſette en blendende Fernis paa, at mas
bor bedomme ſtore Monarcher. Det er i
Hverdagshandlinger, hvori Sjelen viſer fig ur
ſminket og uforſtilt. J Chriftian den Fjerdes
Almanak finder man denne Konge ſaaledes, ſon
han ved virkelige Kjendsgjerninger, der ikke en
nedſkrevne i den Henſigt, at de ſtulde fremlaes
for hele "Verdens Aaſyn, har ſkildret ſig fell,

* P H

5 0

$ 2 i

= É 0 . 2

Teng ven i 1
ä |
]

*

1028;

At anføre her enkelte Steder, vil, ſom man
haaber, ikke være uintereſſant for dette Blads
Leſere. De i diſſe Almanakker gjorte Opteg⸗
nelſer vidne tilfulde om, at Chriſtian var een
af de meeſt ſelvhandlende og ſeloſtendige Kon⸗
ger, Dannemark har eiet. Den Neiagtighed,
hvormed han optegnede den mindſte Udgivet;
den Opmaerkſomhed, ſom han verdigede den
mindſte Ting i hans Oeconomie, bilde maaſtee
i vore Dage mangen en ſimpel Rigmand anſee
for noget, der kun paſſede fig for en Oltapper.
Her er et Udtog deraf. „Den 14 Janus
arii (1607) gap jeg til Drikkepenge 2 Roſo⸗
nobler for en Vogn, mig blev forcret.“
„Den 9 Februarii gav jeg til Roeskilde⸗
Pigerne 2 Golden og Kokken 2 Daler.“
Anmerkning. Hvo af vore Rigmend
optegner vel i vore Dage, hvor meget han giver
i Drikkepenge til Pigerne? — J hele Roes⸗
kilde gives der nuomſtunder neppe nogen Op⸗
vartningspige, ſom vilde være tilfreds med at
fane 2 Gylden i Drikkepenge af en relſende
Herre, og allermindſt af en Konge. N
Den 29 April gjorde jeg Fortingning
PS med Dyrich Frii, Tommermand, at hau ſkal

1026

bygge den Molle ved Oſterport, baade med
Tommervark og Muurverk, udi ligemaade ſtal
han -færdiggjøre den Hvelbing, ſom er under,
ſom Deien gaaer over til Veſterport, og ſkal
han have for ſamme Arbeide 1200 Daler).“

Anm. Saaledes finder man en Mang⸗
de Accorder, endog af mindre Betydelighed, ſom
Kongen ſelv har ſluttet. Hvor mange findes
der ikke i vore Dage, der anſee det under

deres Verdighed, perſonligen at accordere med

Haandocrksfolk om det Arbeide, de ville lade
forferdige?

111608 d. 2 Jan. kom Robert Anſtruthes
Tjener med Brev og havde med fig: den For⸗
ſkrivelſe paa de Penninge, min Svoger, Kongen
i Storbritannien, mig ſkyldig er.“

Den 5 Jan. fik jeg af gba e
hey 76 Daler for Fifk.“ .
. Anm. Man ſeer heraf, at den ſamme
Monarch, ſom laante Kongen af Engelland Pen⸗
ninge (et nyt Beviis paa, at dette Rige allerede
paa de Tider trængte til Penge), ikke anſage det
for nogen Vanare, at fælge Fiſt fil Abraham
Lehnhep.

1027

„Den 10 Jan. gav jeg for Legetoi til

Bornene 22 Mark.“

Anm. Hoor faa Privatfolk tenke i
vore Dage paa ſaadanne Smaating og at
ſoge Livets fulde Gleder i Kredſen af deres
Familie? Hvor mange færre anſee det Umagen
værd at optegne en Üdgivt af 22 Mark. Chris
ſtian den Fjerde derimod, hvis Tapperhed og
Klogſtab Europa beundrede, anſage det ikke uns
der fin Vardighed at kjsbe Legetei for fine
Born og at optegne en faadan ÜUdgiot. Saa⸗

ledes forandre Sæderne fi ig i et N af

200 Aar.

Den 17 Jan. gav jeg Kokken og Piger⸗
ne paa Dalum 2 Roſ. og drog ſaa til Kolding;
paa. Veien gav jeg en Kudſter 1 Dlr. in Spec.
ſaa og Fergemanden 1 Dir. in Spec.“
An m. Fergemendene ere i vore Dage
alt for ſtore Matadorer til at lade ſig noie
med 1 Dlr. in Spec. — Nuomſtunder maa 4
det ſimpleſte Menneſke betale 1 Daler, naar
han bil ſeile ud til Batterierne.

Den 2s Februarii. Paa Veien fil Dan⸗
neberk gab jeg Qvinderne i Huſet der ſom jeg
fit Mad 2 Dlr. Sp.“

— — — —— —— — kk

388

Au m. J vore Dage forterer maaſkee
Hoffets Honſeplukker 2 Rolr. til Frokoſt.

Den 19 Martii drog jeg fra Korsser
til Sor og gav en Kudſker 4 Mk.“

Anm. J vore Dage kan man ilke ens
gang kjore med en Kalvevogn fra Korsder til
Sorse for 4 Mk.

; „Den 29 April havde jeg 15515 af Bor⸗
gerſkabet til Geſt i min Haffve, ſom Havde
ſkudt med mig om en Ore.” SES

Anm. J vore Dage vilde mangen en

ſimpel Rigmand anſee det under ſig at have
nogle. af Borgerſkabet til Gjæſt, og endnu
langt mere at ffyde med dem om en OBre.

Den 20 Maji (Pindſe) offrede jeg Pra⸗
ſten 2. Ros.“ :

An m. Hoad mon en Praſt i vore Da ⸗

5 ge vilde ſige, naar en rig e kun off
rede ham 2 Roſ. 2

Den 12 Aug. annammede jeg af Lad⸗
gaardsfogden 61 Dlr. 2 Mk. ſlette, ſom
han havde, faaet: for 3 og 5 110 |

Anm. J vote Dage, overloder man det
til Brendeviinsbrendere at. fælge Melk og til

-Spekhokere at ſelge Smor. J hiin jevne Sd |

029

anſaae een af de Konger, ſom vaagede over eur
hoer e ee Grene, det ikke for
upaſſende, endog i ſine huuslige Smaaſysler at
viſe fig ſom ſelvhandlende Huusfader.

„Den 29 Sept. gav jeg en Bunde 12
ſlette Daler for en Oxe.“

„Gab jeg Quindfolkene deres Lon:
Vaſkerſlen⸗ „38
SÅN e en 5 Dlr. currandt.“
En Dreng⸗ så 12 j
Tvende Pence hig 48

An m. J vore Dage anſeer mangen en Sko⸗
mager det under fin Værdighed, endog i Slagter⸗

tiden at kjsbe ſelb en Dre: Huusmodrene ops

tegne ikke, hoad de betale for deres Vaſk, og
endnu langt mindre Huusfadrene.

„Den 9 Oet. "gav jeg Casper Smiid en
Portugaleſer til Faddergave.““

Anm. Hoilken rig Mand kan i vore
Dage være bekjendt, kun at gibe en Portuga⸗
leſer i Faddergave?

Den 8 Nov. gav jeg Pigerne i Loſſement
i Køge 2 hal. Kroner.“

Anm. Derſom den gode Kong Chriſtian nu
kom til Kjoge, fan vilde han ſnart erfare, hvor

1

1030
1

lidet Opvartningspigerne i vore Dage bryde ſig
om 2 balde Kroner. ER

Dannemarks nye Militairſyſtem.

Det er altid intereſſant at hore, hvad Frem⸗

mede tale, tanke og ſtrive om vort Fadrene⸗

land og; dets Beſtyrelſe. Naar en Udlendings
Erindringer ere fremſatte med Upartiſthed og
Beſkedenhed, faa bor de, om de end i viſſe
Henſeender robe nogen Mangel paa Sagkund⸗
ſtab, altid vere os kjerkomne. Udgiveren har |
derfor ikke taget i Betankning at anføre her et
Udtog af et Stykke om Dannemarks 22 gel
ſyſtem, fom findes i Nordiſche Mißellen ste
Hefte 1804.

Dannemark felger nu et nyt Militaire, så

ſyſtem, ſom gjer Regjeringen Wre og ſom
Patrioten betragter med Velbehag, fordi det
er en Folge af et Princip, ſom holder lige
Skridt med et klogt Finaneeſyſtem. Vi ville
ſoge at udvikle dette noget noiere. Saavel Cli⸗
matet ſom Jordbunden kraver uomgjengeligen
mere Virkſomhed og Arbeidſomhed i Norden,

end i de ſydlige Lande, og hertil kommer, at
de Danſte Stater, i Forhold til andre, kun ere

1031

maadelig befolkede) følgelig maatte man deraf
udlede den Grundſcetning, at det er nodven⸗
digt, at ſatte denne ringe Menneſkemaſſe i fuld⸗
kommen Virkſomhed, det vil ſige, at forsge de
Arbeidendes Tal og ikke at taale Mennefker,

ſom leve af Landmandens ſuurt erhvervede

Producter, uden ſelb at henhore til de arbei⸗
dende Indbyggeres Claſſe. Heraf folger lige⸗
ledes / at en ſtor ſtaaende Krigsher maa være
for en Stat, ſom Dannemark, en trykkende
Byrde, hoilket Regjeringen ganffe ſikkert alles
rede længe har indſeet, men den har ikke afs

hjulpet denne Mangel, fordi man var af den

Mening, at man maatte holde ſaa anſeelig en

Land⸗ og Somagt, for at fætte fig i en reſpec⸗

Sag

tabel Stand mod fine 9 Nabomagter. Rimeligvijis
har Regjeringen nu indſeet, at denne Krigs⸗

maſſa ikke ſtod i tilborligt Forhold til Finance⸗

krefterne. Man er kommen tilbage til den

viſe Grundſetning: at det er nodvendigt, at
formindſke den ſtagende Her i Dannemarf,

at ophæve aldeles den udenlandſte Hoerving,
at give Slip paa at fore nogen offenſteo Krig *)

) Mon Dannemark nogenſinde i de nyere Tider
har ladet fig + mindſte Maade marke med, at
det higede efter at fore offenſiv Krig?

22

1032

N

og at oberlade Landets Seloſorſvar til Ind:

fodte. ; SE og
Herpaa grunder den nye Militairindret⸗

ning fig, efter: hoilken man er betenkt paa at

organiſere en liden Her, noie at optegne det
tjenſtoygtige unge Mandſtab, kun at bruge den

Indfodte ſex Aar til Militairtjeneſte og ſiden
igjen at lade ham optage ſin Plads blandt de
arbeidende Claſſer. For end mere at lette dens

ne Soldaterſtand, og for tillige at danne brug⸗
bare Krigere, blive de kun io Aar i beſtandig

Vaabensvelſe; de sorige Aar have de Tilla⸗
delſe at drive ethvert Slags Haandtering; dog
undtages herfra den ſedoanlige Exerceertid,

paa det de ikke ſkulle glemme; hoad de i de to

foregaaende Aar have lart.

En ſaadan Indretning har naturligvis
meget betydelige: Fortrin, naar man ſammen⸗
ligner den med der. forrige; efter hoilken der
blev holde en Her, ſom overſteg Financekraf⸗

terne, og hvorbed man ſaae fig nodſaget til,
med betydelige Bekoſtninger, at hverve Ud⸗

lendinger, der, ſaaſnart de befandt fig paa

fremmed Jordbund, deſerterede ſkareviis. Men
bor roesverdigt dette hje Formindſkelſesſyſtem

g
19033
end fra den ene Side er, ſaa er jeg, fra en
anden betragtet, dog ikke af ſamme Mes
ning ſom adfkillige Forfattere, der lade fig hen⸗
rive af overſpendt Patriotisme, ganſke bifalde
denne Indretning, og betragte den ſom den
ſtorſte Velgferning for de Danſke Stater.
| re 5 8 8
Her fremſctter Forfatteren nogle Ind⸗

vendinger, ſom Anmelderen forbigaaer, ikke
fordi de ere for frimodige, men fordi de, efter
hans Formening, ere ugrundede og kun inde⸗
holde Gjentagelſer af hvad der tilforn er ſagt
i den Anledning. Til Slutning ſiger For⸗
fatteren: Hvor meget der end i alle Henſeen⸗
der lader fig indvende mod det nye Millitair⸗
ſyſtem, faa fortjener denne Indretning dog
med alle ſine Mangler, at omtales med Be⸗
rommelſe; thi diſſe Mangler kunne let afhjelpes,
og det Hele kan ikke andet end blive frugtbrin⸗
gende for Staten, iſer naar de nye Skatter
kun anvendes til at befordre Landets Vel⸗
ſtand 8 ophjelpe Agerdyrkningen og underſtotte
ftittige Fabricanter.

— ANE MASSER

*

foie Tid.

ges der nu et meget. ſmukt Drivhuus. Det

1034 1
Sporgsmaal. e
(Indſendt). |

Hvad er Aarſag til det Ser ſyn, at vor Tids
Ungdom bliver i faa ung en Alder moden til
at demitteres til Academiet? Kommer det der⸗
af, at Ungdommen nu ſtuderer mindre (det vil
ſige grundigt) end forhen, eller fulde maaſkee
Naturen have forſynet Nutidens Ungdom med
ſtorre Anlg? Erfaringen ſynes desværre at
benegte det ſidſte; og hvilke Følger troer man,

det i Fremtiden vii have, at Børn. blive
Studenter ? 2

Blandede Nyheder.

Efter Forlydende har Hans Durchleuchtighed
Hertugen af Auguſtenborg valgt Eremitagen:
til fir Sommeropholdsſted, naar han kommer
tilbage til Hovedſtaden, hoilket vil ſtee inden

J den botaniſke Hauge i Kjøbenhavn byg⸗

fortjener at erindres, at denne Hauge har
bundet ſerdeles meget under den birkſomme og
indſigtsfulde Gartner Holbols Beſtyrelſe.

Den Danſte Conſul i Algier har inte
reſſeret ſig for de dervarende Portugiſiſte Sla⸗

4035

ver, og ved fine Foreſtillinger udvirket, at diſſe
Slaver, ſom Hidtil eve blevne meget haardt
behandlede; have faaet Tilladelſe til, at ophol⸗
de ſig i Conſulernes Huſe. i
J et til Anholt inddrebet SÉriin fand⸗

tes et Papiir, hvorpaa der ſtod ſkreven med

Blyant: (den 20 Junii 1804 havde jag en
ſvar Drøm, en af mina akſte Tender falt utt.“
Rimeligviis forliiſte Drommeren Dagen efter
denne Drøm.

i Fra Møen lyſes efter en Student ved
Mann Peder Hoisgaard, 29 Aar gammel, barns
født i Odenſe og paagreben for Losgjenge⸗
rie (22). Under dette Fornavn og denne Als
der kjendes imidlertid ingen Student fra Odenſe.

Provindſialaviſerne gjøre fig ret lyſtig
over Dyrehaugen og alle de muntre og ſorge⸗
lige Optrin, den giver Anledning til, endſkjont
den dyre Transport fra Jylland, Fyen ꝛc. dog
nok er den eneſte Aarſag, hvorfor Provinds⸗
beboerne ikke ligeſaa begjerligen beſoge dette
Sted font Kjobenhavnerne. J Fridericiaaviſen
fortælles folgende Dyrehaugeanecdote, ſom i
det Vaſenligſte ogſaa forholder. fig ſaaledes.
“Ligeſom Dyrehaugen viſt ofte beſoges af Per⸗
ſoner, der med yderſte Umage maa ſamle de⸗
res Penge, ſaaledes prove adſkillige vel ogſaa
paa, at gjore Touren for intet. Dette var
nyligen Tilfældet med en ung Herre, ſom kjorte
derud paa en ſmuk Bondevogn i Selſkab med
nogle Skjonheder. Ved N latte han

1036

fine Damer af, hoer ved fin Bopæl, ſprang der⸗
paa ſelb med eet fra Vognen, og gav fig til at
lobe. Bonden lob flebende efter ham. Wed
adſtillige andres Biſtand fik han Perſonen bragt
paa Politiekammeret, hvor han naturligvis
maatte tilbringe Natten og hvorfra han naſte
Dag ikke ſlap, førend han havde tilfredsſtilt
Bonden. 5
Rasmus Faber har i fidfinæonte Avis
ved en heel Deduction ſogt at forekomme al
den Mistydning, ſom mueligen kunde tillagges
den over ham feldte Hoieſteretsdom: Lat bode
for misligt Forhold.” Han har i den Anled⸗
ning udbedet fig en lard og ſom indſigts fuld
Juriſt almindelig bekjendt Mands Mening om
denne Mulets Virkning paa et Menneſtes Wre

og borgerlige Agtelſe, og denne Mand. har er⸗

klret: at endog høie Kongelige Embedsmænd, i

fom ved endelig Dom ere demte, at bøde for
misligt Forhold, ja undertiden endeg med

haardere og mere graverende Udtryk og Ca⸗
racterer, ſaaſom: uretviſe, lovſtridige og ſkam⸗
melige Opforſel, desuagtet kunne og mage ped⸗
blive deres Horigheds⸗ eller Dommerembede,
naar Dommen ei udtrykkeligen fjender dem u⸗
værdige dertil. Kan ku en Kongelig Embeds⸗
mand, hvis Forhold er befundet misligt, ved⸗
blive fit Embede, faa maa jo dette ogſaa være |
anvendeligt paa private Borgere, og det faa
meget mere, ſom det af Forordn. af 10 Julli
1795 er klart: Lat en Kongelig Embedsmands

5 1037

gode Ravn og Rygte ſamt borgerlige Agtelſe
"maa: være: mere reen, ubeſmittet og umistankt,
end enhver Privatborgers.“
Den, ſom vil have en beſtuelig Idee om
hyoorledes Indbyggerne i Lilleput fee ud, han
| maa tage Arbeidsfolkene paa Taarnet af det afs
| brendte Slot i Hieſyn. Naar man feer dem
fra Nyamagertorv, faa forekomme de Diet ſom
ſande Dukker.
J Moniteuren findes nu Greb v. Lilles
formelige Proteſt mod Bonapartes Keiſertitel.
Den er ſkreven i en ret alvorlig Tone. Imid⸗
lertid ſmigrer man fig med, at den ikke vil have
vigtige Følger; og at der til Verdens Held ved
denne Leilighed vil flyde mere Blak end Blod.
; Da man nyligen var ſyſſelſat med af re⸗
parere et Huus i Stokholm, fandt man ved at
grave i Kjelderen mange Mynter, Arm⸗ og Hals⸗
baand af Guld. Mynterne ere fra Carl den
Niendes og Guſtav Adolphs Tid. Den fundne
Skat beſtager af 9 Pund Guld. Huſet er foͤrſt
nyligen blevet ſolgt og denne Skat er altſaa en
galnſke uventet Fordeel for Kjoberen.
Een Skueſpiller i Leverpool ſpilte nyligen
Barrunores Rolle i Sorgeſpillet Hævnen. Da
han ſtulde til at ſtikke fig, ſtodte han fig en vir⸗
kelig Dolk i Bryſtet. Theatret blev ſnart bes
dakket med hans Blod. Dakket maatte gage ned.
og Skueſpilleren blev pan Stedet forbunden.
De i Dag ankomne Engelſke Tidender mel⸗
de blandt andet; ee om 5

—

1038

Wilber forces Forſlag til Slavehandelens Affkaf⸗
felſe har habt i Parlamentet, allerede har naaet
til Dannemark (ret ſom om Dannemark lage
ved Spidsbergen), og at dette har givet Anled⸗
ning til, at man i Kjøbenhavn har anbefalet den
Danſke Regjering at afſtaffe Slavehandelen naſt⸗
kommende iſte Januarii (mon der hos os aldrig
i Forveien er bleven handlet om denne vigtige
Sag). — Det Engelſke Sprog er nu blevet faa
nodvendigt for det Danſke Artillerie, at Hr. Prof.

Bruun er bleven anſat ſom Lærer i dette Sprog

ved dette Corps. — Mad. Bonapartes Tunica
koſter 52,500 Rdlr. — J Rusland har man for⸗
budet Officierene at kjore i Karet, for at for-
mindſke den iblandt dem overhaandtagende Luxus.
— Deſſalines har ladet bekjendtgjore: For at
hævne de 60,000 af St, Domingo's Indbyggere,
ſom ere komne af Dage, medens Leclerc og. Ro⸗
chambeau opholdt fig der, ſkal der nu noie un⸗
derſoges, hvem der har havt Deel i diſſes Dod,

6 paa det de Skyldige kunde blive ſtraffede. —

Thomas Paine har ladet bekjendtgjore: Da Dø
rectoriet i Frankrige havde. i Sinde at lade gjøre
en Landgang paa Engelland med 1000 Baade, 1oo
Mand paa hoer, ſkulde Bonaparte udføre Land-
gangen og Paine forfatte Engellands Conſtitution.

— J London ere 50 Bagere anklagede for falſt

Vert og for at habe blandet deres Brod med Alun.
En Dreng paa 14 Aar er blever anklaget for at

have forfærdiget for 100 Pd. falſte Banconoter.
Kjøbenhavn, Trpkt hos P. H. Höͤeckes Ente,

Nyefte

GSPilverig

af
FEE Kg DR

5

No. 66.

Den 16 Julii, 1804.

üdgivet og forlagt af J. Werfel.

F 7 ——————————

e

ber bad har ui diſſe Dage faget en ny Fug⸗
lekonge inden for fint Volde, og dette har
bragt llögiveren paa det Jndfald at give denne
1— hoie Titel en egen Rubrik i dette Skilderie.

15 Intet Monarchie i Verden teller flere
Konger end Skydeſelſtabet paa Veſterbro.
Jet Tidsrum af 120 Aar har det havt
120 Konger, uden at der en eneſte Gang
har været nogen virkelig Revolution. Ind⸗
traf det engang, at der blev to Pratenden⸗
ter paa eengang, ſaa afgjorde de Striden
unden mindſte Blodsudgydelſe. Derfor har

”

1040

bette Kongedomme ogſaa kunnet beſtage i -fåa
mange Aar, uden at rokke eller rolkes af Eu⸗
ropa's politiſke Ligevægt endog. et eneſte Haars⸗
Dred. En Fuglekonge er een af de lykkeligſte
Megenter paa Jorden. Avindſyge, een af de
: farligſte Ogler, ſom lure bag faa mangen en
Trone, undgaaer han ganfke; thi intet Regent?
ſkab i Verden gives der færre Lyſthavende til
end Fuglekongens. Hvad enten dette nu er
fordi de fleſte af Fugleſtatens Lemmer ere af |
Natur meget beſtedne eller fordi de frygte for,
at Tronbeſtigelſens Celebration koſter for mange

Penge, nok er det, at de alle med det oprig⸗
tigſte Hjerte under den ny blevne Konge fin
Lpkke. Den aftredende Konge ſtiger med For⸗
noielſe ned fra Tronen, og overlader den til
fin. Eftermand. Det kommer her ikke an paa,
om Eftermanden er af forſteligt eller uforſte⸗
ligt Blod, om han har Talenter. til at føre, |
Scepteret og bære Regjeringsbyrderne; hans
Numer beſtemmer her, ligeſom i Claſſelotte-
riet, hans jordiſke eykke, og mangen en Mand |
er endog drømmende kommen paa denne Trone.
Man kan gjerne være paa Sprogoe og blide
Fuglekonge paa Veſterbro, ſaafremt man kun

W

1041

5 ſerger for at lade en anden ſkyde for ſig. Man⸗
gen een, der eiengang kan ſkyde med en Flitsbue,

kan ſaaledes vinde Kronen for Skydningen.

Hoor er det Land, i hvilket den afſatte Konge

kan med ſaa megen Inderlighed, ſaa megen
Munterhed og ſaa megen Ligegyldighed drikke
den Eftermands Skaal, der nu prunker med
det Baand, ſom et Hieblik i Forveien tindre⸗
de paa hans fuglekongelige Barm? — Hvor
er den Forſte, ſom tager hjem med den Efter⸗

folger, ſom har brudt hans Scepter, og drik

ig

ker og fonger og forndier fig med ham? Hoor

mange af Roms magtige Monarcher kunde
ſom Fuglekongen ſige, naar de nedlagde Scep⸗
teret: Min Regjering har aldrig bedro⸗
vet noget Menneſte; jeg har aldrig indvik⸗

let mine Underſaatter i ufornodne Krige; jeg

har aldrig givet Anledning til, at Fremtidens
Agrboger ville ſige om mig: dette Onde var
han Ophavsmand til; denne Mark ligger nu
ode, fordi han bebyrdede dens Dyrkere med
alt for tunge Skatter; den Morkhed og Overs
troe, der nu herſker blandt Folket, var han

Aarſag til, thi han undertrykte ved alle Lei⸗

ligheder Oplysningen; den Egenraadighed, ſom

hu er almindelig blandt Underobrighedsperſog

1042

nerne, har han foranlediget; thi han bokt⸗

ſkremmede enhver frimodig Yttring ſom en fars
| lig Ting for Staten? Nei, intet af alt dette kan

ſiges om en Fuglekonge. Han er faa uſtyldig
ſom de Fugke, der flyve i Luften, og hois
Napn han barer. Hiſtorien tier om hans Be⸗
Feber, og ingen Hykkler leies til at ſette en
Sminke paa hans Handlinger. — Ingen Uſkyl⸗
digs Blod raaber om Hevn over ham og hans
Slegt. Enhver Regent, lige fra den mindſte
Tydſke, Rigs forſte indtil Keiſeren i China, har N

Grund til at onſke, hoer Gang han hører. at

SE der er dod en Fuglekonge: Maatte min Sjel

doe de Retferdiges Dod! 3 mit ee |
vorde Jo hans!“ 5

3 Kildereiſen.
Fortſat.)
Lande veien.
Da jeg havde forladt Vertshuſet, var det b
fle Sted, jeg henvendte mig til, Bernſtorffs hær |
dersminde. Jeg falde ned i Støvet og kyſſede
denne Stotte. Min Ledſagerinde yttrede ſin
Forundring derover. Men jeg ſoarede hende!

1043

Har ikke een af vore bedſte Digtere for rum

Tid ſiden beviiſt en vis for Mandi Frankrige den

ſamme Wre? At kaſte ſig ned for et levende
Menneſte, var han end den ſtorſte, Jorden nor
genfinde har baaret, er Hykklerie, — men Held

den Mand, hvis Minde den upartiſte Efterver—
den kan væde med Taknemmelighedstaarer! —

Naar Bonden reiſer Herremanden et ſaadant
Minde, ſom Gjentoftes Bonder have reiſt Bern⸗
ſtorff, da ner det velmeent, — og et KIT ſim⸗
pelt Eftermæle hædrer tuſinde Gange mere end
de usle Smigerſtotter, ſom Tidsalderens for⸗

dervede Tenkemaade opreiſer og mangen en
Tyran endog i vore Dage er ſtolt af. — —

Medens jeg, fordybet i diſſe Betragtninger, off⸗
rede den edle Beruſtorff nogle Taarer, rullede

hele Skarer af Vogne i tykke Steoſtyer ud til
Kilden. Diſſe Kjorende ſaae ud ſom Odin og
hans hele Sleng, naar de i Balders Dod kom⸗
me ned fra Theaterloftet. De bleve ligeſom
baarne paa Skyer af Støv, og den ſtakkels

Vandrer havde her det ſorgelige Alternativ: en⸗
ten at lade ſig overkjore af Vogne eller at ſtyrtes
i Grobten af, Ryttere, ſom vare ufornuftigere
end deres Heſte. Jeg maatte hvert Dieblik

to

gore en Pauſe, thi deels hade jeg ingen Lyſt
Til at blive overkjort eller kaſtet i Grovten, deels
anſaae jeg det for raadeligſt, at komme til min
Beſtemmelſe i en Poſttur, der juſt ikke ſaa lige
røbede, hvad Befordring jeg havde valgt.
Intet Menneſte, der endog kun gjør -
nogen Fordring paa Fornuft, maa fade nos
get Sieblik eller nogen Stilling i Libet gane"
unyttet hen. Den, der er dpmerkſom paa alt,
hvad der foregager rundt omkring ham, vil
idelig finde Stof til at anſtille Betragtninger.
Ogſag jeg benyttede mig af de Pauſer, jeg
ane mig nodſaget til at gjøre; til at philoſo⸗
phere ober adſkilige af de Optrin, jeg her
havde for Hinene. 5
: Hvov megen Lighed har ikke det hele mens
neffelige Liv med en Kildereiſe? Naſten alle de
Vandrende paa Livets ſtore Kongevei ligne de
RMeiſende, jeg ſaae her. Vel ere Befordrings⸗
midlerne, ligeſom her, meget foͤrſtjellige: den
ene kjorer i Karet, den anden paa en brillant
Kurvevogn, den tredie rider, den fjerde gaaer,
men alle komme dog tilſidſt til Maalet — den
ene lidet tidligere end den anden. Her Gang |
jeg ſage Familſer med ſtore Madpoſer og uhyre

1045

Madkurber, falde de Menneſker mig ind, ſom
provtantere ſig her i Livet, ſom om de ſkulde

lleoe hele Aarhundreder, — uden at betenke, at
Reiſen igjennem. Libet, ligeſom Reiſen til Kil⸗

den, kun varer meget kort. Sage jeg en ops

blaſt eller indbildſkt Rigmand fra fin brillante

Vogn at kaſte et haanligt Blik paa enhver, ſom
reiſte til Fods, ſaa vandt mangen een af Jor⸗

dens Magtige og Stote mig i Tankerne, der

med ydmygende Hiekaſt ſeer ned paa enhver,

i ſom den blinde og uretferdige Lytte ikke har ſat
iſtand til ogſaa at kjore med en brillant Equipage
igjennem Verden. — Saaledes ere Menneſkene

— hvad enten de reiſe til Kilden eller til —

Graben.

Jeg havde her ligeledes Leilighed til at
anſtille Betragtninger over den Velſtand, ſom

man herſte i Hovedſtaden, — en Velſtand,
ſom endog kan bringe den ſtorſte Fritenker til
at troe paa Jertegn og Miracler. Folk, font

kun have 200 Rdlr. Indkomſter om Aaret,
kjorte her i deres brillante Kurvevogn eller Gig,

og unge Menneſker, Skrivere ze.) ſom kun

have 50 Rdlr. eller intet i Gage om Aaret,

rede i fulde Surſpring ſom Grever og Baroner.
(Fortſettes).

*

1046
Givteferdige Piger.
Man feer, at Kjøbenhavn har mange givtefærdis
ge Piger. De ſtaae ſom Roſer paa en øde Mark,
— og de visne meget ofte, uden at have opfyldt

deres Beſtemmelſe. Der hører ſaa mange Forbes"
redelſer til et anſtendigt eEgteſtab, at Pigen, for⸗

end hun treffer en Mand, og Manden, førend han

fager et Levebrod, førend han fager Mahagonie⸗
meubler, Netteldugsgardiner og Sopha og Stole
med fort Atlafk, ere gamle, tpære og uſkikkede
til at opfylde Foreldres tunge Pligter. Ung⸗

dom, Talenter og Skjonhed gjelde ikke mere no-

get i vore Dages) Midler ſkal der til, om en

Pige ſkal blive givt. Et Skabilkehoved paa

so Aar med 30, % Rdlr. vinder i den Hen⸗ |
ſeende Priſen for den deiligſte Pige paa 18 Aar,
uden Medgiot. Een af de helligſte Forbindel⸗

ſer i Verden er ſaaledes i vore Dage blegen

til en reen Speculationshandel. .

2gteſkab og ſande huuslige Glæder 9215 8
nu med til de gamle Taabeligheder, ſom ſtride
ganffe imod Modetonen. Alting ſkal i vore
Dage være let og ugeneret. Endog Fruentim⸗

mere anſee den ugivte Stand for den paſſeligſte
dil at agere Dronning paa alle Masquerader og

1 047

alle Baller, og til at fortrylle Friſtfyrene ved
de Yndigheder, ſom deres Moderpligter maaſtee
kunde gjore et Skaar i. Kun Prakkere ere
villigſt til at indtræde i Hymens Tempel, hoilket
efter. Aſpecterne at dømme: tilſidſt maa blive. til
en reen Garderſtald. De mere Formuende
Stender gidte ſig meget ſjelden eller i Almin⸗
delighed i en Alder, hvor de ikke avle mange
Born mere. De fleſte unge Menneſker ſee ſig
ogſaa meget ſildig iſtand dertil, og treffer det
engang, at der er en ung Mand, ſom alle⸗
rede tidligen er i en ſaadan Vei, at han kan
føde en Familie, ſaa agter han ikke ſjelden en
gammel tandlos Enke med mange Grunker eller
en ſkrutrygget Frsken, hvis Fader, Farbroder

eller Tante kan ſnoe ham ind i Lykkens og

Forfengelighedens Tempel.

Hvad bliver Folgen heraf? — Menne⸗
ſkehedens Forplantelſe overlades ſaaledes kun
til Prakkere, ſom ikke kunne give deres Born
nogen: ordentlig Opdragelſe, og til moralſke og
phyſiſke Kroblinger, ſom igjen ſotte en heel
Generation af moralffe og phyſiſte Keoblinger
ind i Verden. Rigdommene ſamles i enkelte
Maſſer og hos enkelte Familier og Ligevagten

en

1 det Hele forſtyrres. Babylonierne, der rig⸗
tig nok vare ſag naragtige at bygge et Taarn,
der ſkulde nage lige op til Himmelen, havde
dog en fornuftig Skik, ſom fortjente endog. d
vor Tidsalder at efterlignes: Man ſankede
alle gibteferdige Piger paa et offentligt Torv,

2 Fooe unge Menneſker kom og kjobte de ſmukke⸗
fie; de Penge; der indkom, bleve anvendte til
at ſkaffe de ſtygge og forladte en Medgivt,

5 Man burde opmuntre og i viſſe Henſeen⸗
der belonne tidlige Givtermaal, Gamle Ung⸗
karle burde betale en Skat, ſom kunde hedde

Peberſvendeſkat; enhver Pige, ſom blev overs

| bevliſt vin, at hun havde givet. fre Friere efter
hinanden Kurven / ſkulde dommes til i fer ſam⸗

j fulde Aar, hverken at komme om Sommeren

D Dorehaugen eller om Vinteren paa Masque⸗
| er rade; dernaſt ſkulde det paalagges hende k
| tre Maaneder at gaae med een og ſamme Hat,
og i et heelt Aar ikke at leſe i nogen Rovers
roman. Den ugibte Stand magtte iſer forſt
affkaffes i Soldaterſtanden, thi denne giver

i de fleſte Lande unegteligen Anledning til

ſtore Uordener. Subordination lader fig ikke
tenke i Kjerlighedsſager. Ved at bortrydde de

F049

Hlindringer, ſom Forſtjellen paa Religionsme⸗
ninger lægge i Veien for Givtermaal, vilde
man ligeledes gjøre et vigtigt STAD til at "så
1 8 oem

Blandede Nyheder.

Man kan ikke negte, at Opfindelſeskraft og
Induſtrie opmuntres paa det kraftigſte i vor
Hovedſtad. Den Mand, ſom har ladet fore
færdige den fan meget ſogte nye Gynge i Dy⸗
rehaugen, har nu, opmuntret ved Publicums
underſtottende Bifald, feet fig iſtand til at kjs⸗
be en Molleplads med tilhørende Molle paa Ve⸗
ſterbro, og der ladet opreiſe ſin Gynge. Mol⸗
len nedrives, fordi man ved at male Men⸗
neſker kan fortjene mere i een Eftermiddag end
tre Mollerkarle med al Anſtrengelſe kunde for⸗
tjene her ved at male Korn i en heel Maa⸗
med ). Gyngen har Sogning til ſildig om
Aftenen. Tjeneſtepiger, Haandverksſvende,
| Tjeneſtekarle, og tildeels ogſaa Jomfruer med
Hatte og Sypunge udgjore denne Gynges
Publicum. Sexten Gange rundt koſter 4 ßf.
for hver Perſon, og varer imelſem to til tre
Minutter. Naar der ringes med Klokken, er
Fireſkillingen fortjent. Trappen, ſom gaaer

20 Dette er en notoriſt beviislig Sandhed.

1059

op til denne Machine, er beſtandig opfyldt mes
nye Candidater, der med Gridſkhed vente paa
at komme ind i Stolene, og pukke paa dem
der ſidde deri; thi i Almindelighed er deres
Lyſt ikke ſtyret, forend de have hort Klokken ti
Gange ringe og deres Pung er tom. Anmel⸗
deren har været Hievidne til, at en fattig
Tjeneſtepige ſaaledes i 16 til 20 Minutter for:
odte 2 Mk., — altſaa en Niendedeel af et
Fjerdingaars Lon. Naar Almuen, efter al
Rimelighed, vedbliver at finde Smag i denne
Forlyſtelſe, faa fortjener den Mand, der har
bekoſtet denne Indretning, i hvert Minut af
ſit Sommerliv 1 Mk., og da have Verdens
Aarbsger dog Grund til at ſige, at i det mindſte
een Opfindelſe i vore Dage er bleven forſtelig
belsnnet. 27

5 Provindſtalaviſerne gjenlyde nu af det
Üdfald mod den afdode Prof. Baden, ſom nys
ligen har faaet i et Kjobenhavnſkt Blad. |

| En Mand ved Nabn Michel Hougaard
har “% Anledning af et i Aalborgavis indrykket
Avertiſſement angagende en Pige, ſom ſtulde være
bleven ſyg og have opglvet Manden i en Mands
Koſtald af Mangel paa Opoartning“ erfaret,
at mange troe, at det ſigter til ham, fordi han
har havt en Pige, der døde af fordærvelig
Blodgangsſyge, men i en god Seng, ikke i en
KRoſtald, og under god Pleie og den ſtorſte o m⸗

1051

hyggelizhed. Mander vil ſcktte alt, hvad han
eier / pda at beviſe, at det forholder ſig ſaaledes,
men derimod ſkulde de, der have opdigtet denne

Logn, ogſaa ſtraffes. Tilſidſt fremſcttes der

theologtſte Bebiſer daa, Hvor ſtjandigt det er
gt Ale

0 born 3 5 en kan ladet iubrokks

3 85 Brilbevere) der caracteriſerer vor Tidsalders

Leilighedspoeter. Det begynder ſaaledes: Vas

Manden uden Qvinde ſtabt? Hvad var der da

pana Jorden? Sand Glæde var da tabt, Og
Alting i Uorden.“ — Ethvert Barn veed, ar
1 da 1 8 ilde: bare i den fore. DER

Odense, d. 11 Juli. Entree epden⸗
ten Hr. Kammerherre Kaas, der reiſer, for at
underſpge Juſtits⸗ og Politievaſenets Forfat⸗
ning i de Fyenſke Kjobſteder, opholdt fig i

Odenſe i 3 Dage, og tog i den Tid alle Byens

offentlige Indretninger, hvoriblandt Kirkerne,
Skolerne, Tugthuſet, Hospitalet og andre Stiſe,
telſer, Kanalen, Magiſtraturen, Byetinget,
Kjæmnerveſenet, Brand- og Vandvaſenet, For⸗
ligelſes⸗Commisſionen, Fattigveſenet, Over⸗
formynderiet m. v. i noiagtigſte Oieſyn, hvor⸗
ved han vifte fig ligeſaa redebon til at høre

"hvad nyttige Forſlag og Forklaringer Vedkom⸗

mende have at foredrage; ſom han med en ſer⸗
egen Blidhed og edel Nidkierhed gjorde opmark =

Ås 1

”

1052
7

font paa enkelte Mangler, viſte Midlerne tik id
at afhjelpe dem, og opmuntrede i det Hele til

ſandt Borgerſt ud hvorved Fædrelandets Vel
ſikkerſt befeſtes. J Mandags Eftermiddag 2

od Kammerherren Byen.

*

Maa Europas politiſke Hor Got ſeer det

cel i denne Tid tildeels temmelig klart ud, men
der driver dog hiſt og her ſtore Skyer omkring,

å

ſom med eet maaſkee kunne forandre dens Ud⸗

ſeende. J Frankrige ophjelpes efterhaanden

den eatholſke Geiſtlighed; den hellige Neapolon,
den Franſke Keiſers Skytspatron, er nu beati⸗

Feeret, og det: hedder, at det Franſke Hof er

traadt i Underhandling med det Romerſke for

at fane ham canoniſeret. Den nuverende Pa-

es Efterfolger (formodentlig Cardinal Fetſch),

ſtal efter Forlydende krone Keiſer Napoleon i
Nom til Konge over Lombardiet og efter andre

ober Italien. Haandgrebet paa den prægtige

0 87 ſom kal overleveres Keiſeren, er fore
ferdiget af en Svenſt Sverdfeier, der har ar⸗
Heidet derpaa i 4 Aar. Den foreſtiller Hove⸗
det af en Arabiſt Heſt, med Mercur's og Mars's
Buſter. Paa Damaſcenerklingen ſtaaer: Du
ſkal ſeire over Fienderne og have Medlidenhed

med de fredelige Folkeſlag.“ Pag den anden

Side ſtager Retferdigheden med en Glorie.
Paa Skeden findes mange pragtig udarbeidede

Foreſtillinger af Bonapartes Ankomſtei Mohpe

3

1053

ten, Slaget bed Marengo ꝛc. — Paa Greb

N Lilles Proteſtation imod den Franſte Keiſerver⸗

dighed, har endnu intet Hof givet noget offi⸗
cielt Svar, — J Mailand vil man ikke troe,

at Ruslands edle Monarch har lovet Emigran⸗
terne Biſtand og Beſkyttelſe. — Wien har end⸗
nu ikke ſendt det nye Creditiv. — Paris har,

ligeſom alt andet i Frankrig, ganſte forandret

ſin Skikkelſe til ſin Fordeel. — Om Landgan⸗
gen tale Aviſerne endnu meget, og to i Engel⸗

land opbragte Franſke Deſerteurer have forſik⸗

kret at der er oo, ooo Mand Landgangstrop⸗

per forſamlede, men ſaadanne Deſerteurefter
retninger ere juſt ikke de paalideligſte. — J En⸗ 7

gelland fætter > matt fig i god Forſvarsſtand;
man forſikkrer, at der under den nuværende
Konges Regjering er bleven myntet for 64 Mill.
Guldmynt og kun for 63600 Pund Solomynt,
hoilket ſidſte har været meget for Tider. — J

London har man nu opfundet et nyt Slags

Skueſpil, ſom er meget larerigt. Naar Dak⸗
ket gaaer op feer man et Iſistaffel med alle
muelige ægyptiffe Oldſager. En Sagkyndig
Perſon træder frem, og fortæller Tilffuerne alt
det Videverdigſte om diſſe Ting. — J Rusland
har man gjort den vigtige Opdagelſe, at der af
Skjerm Aaſti (Butomus umbellatus), en bes
kjendt Plante, ſom voxer i hele Europa, meget
let kan labes et Slags Meel, ſom . r
ligeſag godt four Dwordemekl.

10%
Indkomne Bidrag til de Brandlidte i Cariſe.
J et forſeglet Bre 2 Rolr.
Fear E *
Fra N. O. „ .

Ti! Guß feibenkernt

De tretten forſte Numere af dette Skilderie far
ſtede, efter den forſte Bekjendtgjsrelſe, 4 ß. Arket.
For at gjøre Bladet faa almindeligt ſom mueligt,
blev Priſen derpaa nedſat fra 4 f. til 3 6. Imid⸗
lertid gar Üdgiveren for end mere at forøge dets

Intereſſe efter den Tid anſkaffet fig mange uden⸗
landſke periodiſke Skrivter, og, for at faae det fan
haſtig ſom mueligt ombragt til Subſceibenterne, an⸗
taget endnu et Bud. Alt dette har anſeelig forøget.

de ikke ubetydelige Üdgipter, der iſer for enhver,

gø fom ikke ſelv er Bogtrykker eller Boghandler, ere

forbundne med Üdgaven og Deſtributionen af et
ſaabant Skrivt. Priſen Bliver derfor i Fremtiden |
6 Mk. hvert Avartal, hvilket dog ikke er. fulde 1
den almindelige Priis, 4 f. for Arket. Subſerip⸗
tionen gjelder fremdeles kun for et Avartal.

J øvrigt ſkal Üdgiveren ikke forſomme nogen
Leilighed til at gjøre dette Blad den vedvarende
gede Modtagelſe værdig, ſom Publieum fra dets
forſte Fremkomſt har ſkjenket det. ;

Ubgiveren.

—

Kjøbenhavn. Trykt hos P. H. Höͤeckes Enke.

RE :

KAMEN SET

AG af

No. us

Den 20 Julii, 1804.

. og 8 Så Wer fel.

Rundetaarn og Epehe Brahe.“

Itte faa Menneſker reiſe med ſtore Bekoſtnin⸗

her hen til andre Lande, for at ſee og beundre

Ting, ſom de i deres eget Fedreneland ikke sære

dige den mindſte Opmerkſomhed. Neſten om

euhver fedrenelandſt Markverdighed kan man
ſige: en Prophet er ingenſteds mindre agtet

end i ſit eget Land. Een af de merkver⸗

digſte Ting, vor Hovedſtad eier, ſom enhver

Fremmed beundrer og ſom man maaſtee i hele
Europa ikke finder Mage til, er Rundetaarn.

f For os Danſte er dette Taarn dobbelt mærke

verdigt; . for ft i W og dernaſt fo 0

leben 5 .

—

1056

den Mand, under hois Beſtyrelſe det er blevet É
bygt. Da Peter den Store 1716 opholdt ſig
her i Kjøbenhavn, kjorte han, ſom bekjendt, oy
og ned paa dette Taarn, dg Frederik den Fjer,
des Dronning havde endog Mod til at gjøre
denne Tour i en Karet med fer Heſte for. Saa.
ſterk er den Sneglehvalbving bygt, ſom det Hele |
hoiler paa; og vor Tidsalders Muurmeſtere
bilde neppe tjene ret meget / derſom de ſkulde

llebere ſaadant Arbeide ). Den Üdſigt, ſom

oppe pag Taarnet aabner ſig for Hiet, er een,
af de ſtolteſte, man kan tenke fig. Da Prind⸗
ſen af Glouceſter for en gid ſiden var her i |
Kjobenhavn, morede han ſig meget ved at tage
Rundetaarn i Dieſyn. Det ſamme har varet
Dilfeldet med alle de Fremmede, fon Forfatter |
ren har talet med i den Anledning. — Svilket
Held for Menneſkeheden vilde det ikke være, der⸗ f

0) Ogſaa Hr. Magito har i denne Tid maattet bes
| Ejende, at der fra den Muurmeſter, ſom bygte
Pyramiderne i Ægypten, indeil den, der bygte
Rundetaarn, og fra den, der bygte dette, ind⸗
til Arbeidsfolkene, der bygte Stilladſet til hans
FPVyrvarkerie, er foregaaet fore Forandringer i |
2 95 Haandvarksſtanden; ellers havde han nak ikke
h fig nodſaget fil at udførte ft Fyrvalkerſk,

105%
ſom de Mænd, ſom Statsbeſtyrelſen er betroet
til, kunde overſee det Hele ſaa let, ſom mat
vppe pan dette Taarn kan overſee Hovedſtaden!
Paa ſaadaune Steder føler man ret, hoor lidet
Menneſtet er. Store Skribenter, ſtore Gene⸗
raler, ſtore Kjobinand og ſtore Capitaliſter fee
her ud ſom Duffer paa et Spilleverk, ja man⸗
ge af dem endog kun ſom Maddiker.
ng Men alt dette er intet mod de Foreſtil⸗
linger, ſom opſtaae hos ethvert folende Menneſker
naar man betænker, at det er Tycho Brahe,
denne Dannemarks ſtorſte Aſtronom, der maatte
ende fit Liv langt borte fra ſit Fedreneland, hvis.
Hæder han var, ſom dette Obſervatorium ſkylder
ſin Tilvarelſe. Det ſtaaer ſom et evigt Min⸗
desmerke om hans Jver for Videnſkaberne, men
ſom hans eget Fedreneland kun lidet ſkjonnede
paa. Tycho Brahe er et ſorgeligt Exempel paa, at
udmerket ſtore Mænd gjerne tabe fig i den almin⸗

delige Vrimmel i deres eget Land, og at de mage
vere døde og borte, førend man endſeer deres
Verd. Medens Tycho levede, ſatte- man hai
paa en vis Maade Stolen for Doren; og to
Aarhundreder efter hans Dod gjemmer man
hans Stoel ſom en Reliquie pag Konſtkammeret.

10

Dek var hans Lyſt til Grandſtning, ſom
FPaadrog ham det den Gang ligeſaa vankundige
ſom mægtige Adelſkabs Had; det var hans Gig:
termaal med en Bondedatter fra Knudſtrup,
ſom ſatte Seglet derpaa. At den ellers faa:
ſelbtenkende og ſelvhandlende Chriſtian den
Fjerde kunde i Henſeende til ham lade ſig fore
bag Lyſet af Hretudere, er og bliver en uopls⸗
ſelig Gaade. De Bebreidelſer, ſom Kong Chriſtian
i et Brev gjor Tycho, ſynes at være uden Grund,
Han forekaſter ham, at han uden Kongelig Til
ladelſe havde: forladt Hovedſtaden. Men hvor.
var det mueligt, at en Mand ſom Tycho, en
Mand, ſom endog den lærde Hong Jacob af
Eugelland gjorde ſig en Wre af at beſoge, ſkul⸗
de blive i et Land, hvor man ikke allene var
uſkjonſom over hans videnſkabelige Iver og ſtore
Lærdom, men hvor man endog ved Skumlerie
ſogte at forbittre ham Libet. Efterverdenen
maa imidlertid beklage, at en Mand, ſom hele
Seeler endnu ikke have frembragt, ſtulde ſee
ſig nodſaget til at tage hen til andre Lande.
„ Itkke ſjelden lader man komme Vexter fra
fremmede Lande, for ved Afleggere at forplante
dem, medens man glemmer at frede om dem,

——

ls RENEE '

ſom vore. i Landet ſelv. Saaledes gader det
ogſaa med ſtore og fortjente Mænd. Mangt et
Land ſoger Viisdom og Raad hos Üdlendinger,
medens det i fit eget Skjed ſtjuler Mand, ſom
Rom og Athenen i deres meeſt blomſtrende Da⸗
ge vilde veret ſtolte af. "Hvor nedſlaaende er
det ikke for enhver ſand Patriot, at fee Mænd,

ſom baade have gavnet. og fremdeles kunde gapvnet

deres Land at vandre ud; at ſee Fremmede paa⸗
ſtjonne, hvad Fedrenelandet miskjender! Held
os, at vi lebe i en Tid, hvor dette hos os er
fjeldene Vor Regjering opmuntrer og belønner

ſande Fortjeneſter, hvor de findes. Selo den
ikke ſtore, men kun nogenlunde fortjente Mand;

freder og hegner den om. Hoor gavnligt og
hederfuldt havde det ikke været for Oannemark,
derſom Tycho Brahe var bleven” født to Have
e 8

Om e

8 Der gives en Feil, ſom næften de fleſte Sta.

ters Love have tilfelles, det er den, at de⸗
res Overtreder i ethvert Tilfælde fkal bøde

*

-

med Stoppen, naar han ikke kan betale den

1060

bam paalagte Pengemulct, eller at den Fat,
tige neſten altid paalegges en legemlig Straf,
naar den Rige for ſamme Forbrydelſe flipper:
med en Pengemulct: en Omſtendighed, der

deels indfører et urigtigt Forhold i Straffenes

Virkning, deels kan forlede til mange virke⸗
lige Forbrydelſer. Naar Noden driver den

flattige Cajus til at ſtjœſe nogle fan Rigsdaler;

fra Millionairen Harpagon, faa. ſcttes han
paa Band og Brod, i Forbedringshuſet o. eb.
Men naar Millionairen begaaer en Brode, der
forholdsmaesſig ikke er mindre end hiin, ſag
betgler han en Pengemulct, og er fri for al |
videre, Tiltale. Cajus kommer ud af fin hele
Neringsbei; Nod og Fortvivlelfe tvinge: ham a
maaſkee ſiden til at begaae en ny og grovere
Forbrydelſe. Harpagon derimod eier en Mil
lion; for denne er de ſleſte Menneſkers Pudeſt .

ham tilfals; han har altſaa ikke tabt andet

end den i hans Stilling ſaare ubetydelige Pens
gemulet. Hoor ulige henge ikke her Retfar⸗

dighedens Vecgtſkaale? — „Skal den Fattige
da gaae fri?“ vil man maaſkee indvende: ANSE ; ;
kun den Rige ſtraffes?““ — Nei / den fattige, 5
ene bor ligeſaabel five fer fom den lige, 5

„„ SEERE - 3

men Forholdet mellem begges Straf bor bære
eus. Den Pengemulct, der paalægges den
Niger bor i det mindſte være overeensſtemmen⸗
de med hans Formue. Straffen paa yderſte For⸗
BR mue auſee Juriſterne hos os for oo Rigsdaler/
Hvilke: de betragte ſom den hoieſte Pengemulct.
Denne Beſtemmelſe er, efter mine Tanker,
neppe ganſte rigtig, og det, fordi man af en
ſaare begribelig Aarſag umueligen kan faſt⸗
ſette nogen vis Summa, der fulde kunne be-
tragtes ſom en almindelig virkſom Straf for
alle Menneſker. Tuſinde Rigsdaler kunne
paa den ene Side være en meget ſtrang og
paa den anden en alt for lemfaldig Straf,
naar den ikke er overeensſtemmende med den
Strafſkyldiges Formue. Naar f. Ex. en Mand,
der eier en Tønde Guld, dømmes i en Mulet
af 1000 Rigsdaler, og derimod en anden, der
ikkun eier 1000 Rigsdaler, dommes for ſam⸗
mee Forſeelſe til at betale den ſamme Mulet,
faa indſeer man let, at denne Straf er for
haard for denne og for lemfaldig for hiin, og
altſaa i begge Henſeender upaſſende. Den forſte
kan naſten faa ofte han finder for godt ſpille Gjck
med Loven, og den ſidſte bliver et Offer for

—

* -Äe—ůů— 1—— — — —-—- —
* * ——— 8

|

ØRE RE

ES . ͥ K.. ˙ /c SEE es SF OSERGE SEES

il
KLM
NH

„

dens Straenghed. Tuſinde Rigsdalers Mulet
er ſtor nok til at odelggge en uformuende Mand
med hans hele Familie, men den er en Ubety⸗
delighed for den frakke Rigmand. Hoad nyt⸗
ter altſaa en Straf, der fjelden eller aldrig

ſtager i noget rigtigt Forhold tis Forbrydelſen?
— Den Maade, at lade Pvertradere afſone
Pengemulcter, ſom ikke kunne udredes, med at
afſidde dem paa Band og Brod, er maaſkee heller
ikke henſigtsmasſig. Hos os ſkal en Pengemulet
af 120 Rölr., naar den Lovfaldte ikke henhører til

Almuen, afſones med 28 Dages Vand og Brod.

Efter mange nyere Legers Erfaringer ſkal det

"være phyſiſk umueligt at leve en Maaned af
Vand og Brod, uden aldeles at nedbryde ſin
Sundhed. At ſtraffe Forbryderen, er Statens

Pligt, men det bor aldrig ſkee paa en Maa⸗
de, der ikke i Fremtiden gjor ham uſfkikket til
at opfylde, fin Beſtemmelſe ſom Menneſke, og

af den Natur vilde den Straf være, at ſidde paa
Vand og Brod, naar den ſkal udſtaages i ſaa

lang en Tid, hois Lægernes ovenmeldte Mening

er rigtig. Tanker man ſig to Forbrydere, ſom

have begaget een og den ſamme Brode, men

hooraf den ene er rig og den anden fattig,

hvoraf den ene betaler fin Pengemulet, og den

1063

anden affidder den paa end og Bled, faa kan
Tanken om diſſe to Menneſtecs f kjelligeSkjebne
ikke andet end aſpreſſe os de bittreſte Taarer, N
Medens den ſtolte Rigmand, ſom har forbrudt
ſig / ſoommer i Vellyſt, føres den ulykkelige
Fattige hen i et mørke Hul; medens hun ſid⸗
der og fraadſer ved fit rigelig beſa“ Bord og

tumler fig om i Vellevned, ſidder denne med los⸗
nede Tender, afteret ſom en Beenrad, og van⸗
ſmegter ved en Krukke Vand og et Stykke Brodz
— ſidder maaſkee den af Kummer fortarede Mo⸗ |
der og begreder med ſine Smaa An Mands
Skjebne! O, i dette Hieblik enſtede jeg mig
en Birckners Pen; jeg ſkulde ſkildre denne Sce⸗
ne med Farver, der vilde komme Leſerne til
at ſtjalve! — Ligevagten — det er den, hvor⸗
ved i en vis Henſeende det hele Univerſtum
holdes i en evig Harmonie, og det er ogſaa
den, hvorved Netfardigheden e ene og 1 kan
beſtage. 25 . — : 9

Det er een i alle Stater Are og site

geegel, at Lovene/ ſaalenge de ere gjeldende, bor

holdes i Anſeelſe, og at de Love, der ere givne
paa en Tid, da Tidsalderen udkrevede dem,
bor ophves eller forandres, ſaaſnart de færd

|
Hs a 8 ;

I e 06
|

egne A Head rer de ere indrettede efter,
forandre fig eller ophore. Den Lob, der paa
| een Tid er det fortraffeligſte Bebiis paa Lov?⸗
| giverens Viisdom, kan nogen Tid derefter
| verre meget upaſſende. Forandrer eller ophe⸗
ver man ikke ſtrax en ſaadan Lov, ſaa bliver
den ſkadelte; thi dømmer man efter den, > faa
dommer man ikke billig, tilſideſetter man den,
faa bersver man de oprige Love deres Anſeelſe:
et Onde, ſom man beſtandig bor ſoge at fore⸗
bygge. Pengeſtraffe kunne efter deres Natur
| ikke vere lige virkſomme og lige vaſſende for
9 enhver Tidsalder, og det er derfor fornemmelig
dem, ſom, blandt alle Straffe trænge ofteſt
til Forandring, naar de altid ſkulle være lige
UN billige. J Chriſtian den Fjerdes Dage f. Ex.
(phasode en ſaakaldt Kammerſecretair i det Tydſke
Cancellie kun 208 Rdlr., en Renteſkriver kun
138 Rölr. 2 Mk. 8 f. og en Copiiſt kun 30
Rölr. aarlige Indkomſter ). Sammenligner
man nu denne Lon med den, ſom en Seeretair,
en Renteſkriver ꝛc. fager i vore Dage, ſaa bliver
Forholdet omtrent ſom 1 til 5 à ro. Den Em⸗
beds mand, ſom altſaa i Chriſtian den Fjerdes

) See danſte Magazin 5 Ide 8. S. a
' : N ;

/ *

s 1086
ider betalte 25 Rdlr. i Mulet, miſtede ligeſaa
meget af fine Indkomſter og følte. ligeſaa meget,
til Straffens Virkning, ſom den, der i voöre
Dage betaler 125 til 250 Rdlr. Ogſaa fra
den Side betragter. har altſag den Rige et ſtort
Fortrin for den Fattige, thi Legemsſtraffene
ere næften altid eens, men Pengeſtraffene meget.
foranderlige i deres Virkninger. ;

Lider den Mand, der har Folelſe for
Wre, ikke mere ved at betale en Pengemulct,
end den ringere Under ſaat ved at ſidde paa
Vand og Brod ꝛc., ſkal den der føler fig kren⸗
ket ved en eneſte Iretteſcttelſe, i Henſeende til
Straffen gage i lige Rang med Daglonneren,
vil man maafkee indvende mig? Her kommer
jeg til en Punct, der efter min Formening er
5 af ſaare ſtor Vigtighed. Den Maade, at be⸗
ſtemme Straffen efter Forbryderens Rang ſom
Medlem af Staten, kan i vore Dage maaſtee i
Henſeende til Straffens Virkning paa Forbry⸗
deren tildeels være rigtig, men er den ogſaa
overeensſtemmende med Moralitetens Love? kan
den ikke blive Aarſag til utallige Misbrug: 257
For det førfte forndſetter man jo her ſom viſt,
at Daglonneren ikke kan habe faa megen Gør:

ſkadelig Ulighed i Lovenes Herredomme, ſom
kan blide Aarſag til tuſinde Forbrydelſer. Jeg

Forbrydelſe, en langt haardere Straf, end

re, det er et ſorgeligt Beviis paa, hvor li⸗

maa beklage det Land, hvor Borgerne ingen

hyert Folks moralſke Cultur. Naar Morali⸗
teten almindelig hyldes, naar al falſk 2Eres'
glimmer forføinder for den ſtigende Oplysning,
ſaa ville de ringere Folkeclaſſer ogſaa fade ſtorre
Folelſe for ſand Wre, ſaa vil Iligheden 1

NEresſtraſfen es Virkning / fag meget. fon mue⸗

1

8 1066

lelſe for Skam og Were ſom den Fornemme,

og for det andet indfører man derved en ſaare

troet toertimod, at den Mand, der har habt
en god Opdragelſe og ſom vil indbilde Verden,
at han har hoiere Folelſer for Wre end Als
muemand, fortjener, naar han begaaer en

hans ringere Medborger, der kan anføre fir
Mangel pag Opdragelſe og Oplysning til ſin
Undſkyldning. At Almuemanden i vore Dage
meget ofte rober ſaare liden Folelſe for ſand
det man har ſogt at indgyde ham Agtelſe for
deus og for Moralitetens Grundſctninger. Man

Felelſe have for ſand Wre. Denne Folelſe
er den Gradeſtok, hvormed man kan maale ets

Å
|
|
|

*
j

1067
ligt Bx ophøre af ſig ſelb, og da vil man ikke
langere være nodſaget til at bruge Forbryde⸗
rens Receptibilitet for Skam ſom Maße

1 Ae ü 5

Blandede Nyheder
Efter Forlydende vil det Aſtatiſke Compagnie

nu ſende to Skibe eil Cap, for der at indkjobe
Caffebonner, og i Fald de paa Cap u ikke gjøre

noget Kjobmandſkub, da lade dem gage til Maus

ritius.

Paa Nørrebro 5 der nu ogſaa en
Gynge efter ſamme Model ſom den pan Bee
ſterbro.

J Viborgaviſen meldes: „Den 2 3 Juniß

forlod Stiftsbefalingsmanden, Hr. Han aten here

Baron af Adeler, Trondhjem, med den Forſte⸗
ring af de forſamlede Borgere, at hans Minde
ſkal hædres ſaalenge Norges Fjelde ſtaae.““
Hovedgaarden Hinſels paa Tyholm i Thi⸗
ſted Amt med underliggende Bendergods er kjobt
af Hr. Generalauditer Lindahl for 118/000 Ndr;
Fargerettighed i Sundet mellem Aalborg
og Norre Surge bliver d. 23 d. M. ſolgt

ved Auction.

Hr. Fajancefabricant Dybvad har i et Til⸗
lag til Aalborgaviſen ladet indrykke et vidtlöf⸗

tigt Avertiſfement om ſine brendeſparende Done;

1068

ledſaget af 9 Atteſter, der i alle Henfeender "|
vidne om diſſe Oones gode Egenſkaber. ;
Hr. Oluf Chriſtenfen & Sønner i Aalborg
lade bekjendtgjore, at ſamtlige Aſſurandeurer
i Hamborg have antaget og befuldmægtiget dem
til deres Agent og Correſpondent ved alle de
Strandinger, ſom maatte indtræffe i Aalborg
Tolddiſtrict, ved Fladſtrand, Lesbe, Hjorring og
Skagen, ſamt alle dertil brandſende Reder og.
Bugter. i 2
i Muren omkring Asſſſteneeklirkegaarden
uden for Nokreport er nu naſten ganſke fer⸗
dig. Den er meget ſtor, og det lader ſom denne
»Kirkegaard venter fig megen Søgning. — Ogſaa
Stilladſet til det afbrændte Slots Nedrivelſe ud
til Ridebanen er nu ganſte færdigt.
Iden Danſte og Norſke Speciebanques ſidſte
Repraeſentantforſamling er Üdbyttet af Actierne
for afvigte Aar beſtemt til 6 pr. C. ;
J Franffe . Havne ſoges nu ifær Danſte
Skibe til neutral Fragthandel. Siden Elbens
Bloquering er der allerede gaaet adſkillige Ski⸗
be directe fra Tonningen til Veſtindien.
Onsdagen den 27 Junii holdtes St. Hans⸗
dags Landemode i Roeskilde. — Af det ved denne Lei⸗
lighed aflagte Regnſkab for Preſte- Enkecaſſen feer
man, at denneſer i meget god Stand. Dens Behold⸗
ning er 279,995 Röͤlr. og den teller kun 16 Enker.
Hjelpecaſſens Beholdning er 21,543 Rdlr. Men
Sſtroleholdernes Enkecaſſe, ſom derimod tæller 105
Enker, har kun 25,02 1 Rdlr. is Beholdning. :
Dien Engelſke Reformeerte Preſt, Hr. Jackſon
i e 8 ladet offentlig trykke nogle Ek ⸗

1065

—

tracter af Kirkeprotocollen. Af diſſe ſees, at Hr. Jack⸗
fon. var antagen af den nu ophævede Engelſke Wes
nighed med 800 Rölr. garlig Lon. Man havde
tillige lovet ham, at der af hvert Engelſk Skib,
ſom paſſerede Sundet, ſkulde betales 24 Styver,
af hvilke Penge Capellet ſkulde vedligeholdes.

Men han paaſtaaer, at Vedkommende vedblive af

have Pengene til Kirkens Vedligeholdelſe, uag⸗

tet de ſelv have ophæver den hele Indretning.
Man erfarer tillige af diſſe Extracter, at det Russ
ſiſke Compagnie i London havde 1792 bidraget til
denne Kirke 500 Pund Sterling.

De to unge Virtuoſer Pixis, hvis Spil man
for nogle Aar ſiden beundrede faa meget her i
Kiobenhavn, ere nu komne tilbage til deres Fodeby

Mannheim, og aflegge alle de Konſinere, ſom have

underſtottet deres Talenter, offentlig Tak. ERR

(Det Nyeſte af Moniteuren.) Keiſer Napo⸗
leon har nyligen givet de Miniſtre, ſom have faaet
deres nye Creditiv, Audience. Dette kede efterat
Keiſeren forſte Gang efter fin Tronbeſtigelſe havde
beckret den førfte ſtore Parade ſiden hans Tronbes

ſtigelſe med ſin Nervorelſe og hort alle Tropperne

raabe: Keiſeren leve!“ Palladsprafecterne havde
Dagen i Forveien meddeelt de Miniſtre, ſom ſkulde

have Audience, Underretning om de indførte: nye
Ceremonier. De bleve fremſtilte hver for ſig for

Keiſeren, ſom 5 midt i Salen, omgiven af Ri⸗
gets Store. Miniſteren bukkede ſig tre Gange, og
blev, efter at han havde holdt ſin Tale, fort tilbage.

J Fremtiden kunne de udenlandſke Miniſtre ikke
Re: Audience hos Keiſeren, Keiſerinden og de Kei⸗
ſerlige Prindſeſſer, førend de have anholde ſkrivtli⸗
gen derom. — De udenlandſke Miniſtre have nu
fnact deres nye Creditiv; men de Hoffer, der kun
have Charge Aae i Parie, ere ikke forſynede⸗

dermed. — Keiſerkroningen ſkal gage for ſig den
16 Stptember. Der ſiges, at hverken Paven eller

—

1070.

[| Carbindt: Feſch ſeulle desformedelſt komme til Pa-
fl ml men at Keiſeren ſelv vil tage Kronen fra Al⸗
tteret og færte den paa ſit Hoved. Ogſaa fra Res
* ligionens Side agter man at give Keiſervalget al
| muelig Heitidelighed. — J Bruͤſſel ſkulde der fra

| d. 14 Julii af i 14, Dage veret holdt reltgieuſe
(| Wottideligheder i Anledning. af de underfulde Ho⸗
* ſtier, ſom man ſiden 1370 har gjemt i den der⸗
varende Catharinekirke. — Officiererne og Genera⸗
lerne i Paris ville hoitideligholde Bonapartes Tron⸗
beſtigelſe med et Je Deum, en Cantate ꝛc. i In⸗
validerkirken. Der er udnavnt en egen Commis⸗
ſion til at beſtemme de religienſe Militairceremo⸗
| nier, og der ſkal uddeles Entrebilletter til denne
* Hoitidelighed. — Efterretningen om Lapeyrouſes
Br Ankomſt til det gode Haabs Forbjerg er ugrundet.
Den Reiſende, ſom er ankommen til Cap, er
formsdentligen Engellenderen, Capitain Flindeks,
"Form i Junii 3804 tiltraadte ſin Opdagelſesreiſe
med Skibene Inveſtigator og Lord Nelſon, har
prøver ſtore Uheld og f. A. ankom til Isle de
France. Lapeyrouſe er uden Tvivl bleven et Offer

for fine Beſtrebelſer. — Journal de Paris mel⸗
der fra Bruͤſſel d. 3 d. M. en ganſte beſynderlig
Begivenhed: en Dreng paa 14 Rar, ſom ſtedſe

* fra det Hieblik han blev” født havde folt en heftig f
5 Sl erte i den venſtre Side af Underlivet, dode 1

e Dage, efterat han havde opkaſtet Haar ꝛc

l. man aabnede hans Liig, fandt man i hans
Mave et halvraadent Barn paa 8 til 10 Tommer,
| fiden at man kunne opdage,” hvad Kjon det var af.

| Man kunde blöt ſee, at dette Foſter allerede havs |

„ fkiftet Tender, hvilket beviſer at det maa have

LK

lebet i det mindſte ſyv Aar i Drengens Mave.
Chirürgen Blandet 1 dente 9 *
Viinſpfeitus. 5

| 3 Sjpbenfavi, Trykt hel, Pi He Petter ente. |
| : |,

| e
Ski lde i e
. 0
Kio ben ha vn.
No. 68.

Den 23 uli, 1804.

gien og — af . Wer fel.

7

derbedeinger i Erseupfelge
EOndſendt). i

De Tider, vi lebe i) ere kostbare og befværs
lige. Priſerne paa Livets forſte Fornedenheder
ere ſtegne til en uhhre Holde, og ſtige beſtan⸗
digen mere iſtedet for at falde. Den, ſom li⸗
der meeſt herunder, er den fattigſte og des⸗
berre ſtorſte⸗ Deel af Menneſtene, thi den Rige
taber ſſjelden eller aldrig, men binder end
og ſtundum ved dyre Tider. Imidlertid kan
mam ikke negte, at vor Regjering anvender
alt for at lette den Fattiges Haar, Men des⸗
ucgtet hape de ſenere Aar været en ſand Guld⸗

107%

N erde for Propkietairerne og gandmendene, llt !
for de Bønder, fom boe i Omegnen af Kjoben⸗
havn, — og derimod en Jernperiode for Hoved⸗

ſtadens fattige Indbyggere. Diſſe og Prangere
have vidſt paa alle muelige Maader at benytte
fig af Tiden og Omſtandighederne. Men i
ingen Henſeende have Bønderne dog drevet deres
Bedragerie videre end i at laſſe deres Tor os
udfælge den ſneſeviis. Det førfte ffeer med. en
1 Fiinhed og mathematiſk Noiagtighed, ſom tilfulde
RA bebiſer, at der ligeſaa godt i Sjælland ſom i
1 Jyplland gives ſande Snuydenſtrupper. Det dri
ves til en ſaadan Pderlighed, at kun den, der
vigtig har lagt Merke dertil, kan troe Mies
ligheden deraf. Den ſtore Vrendemangel, ſom |
indtraf afvigte Aar, vidſte man fortræffelig at
benytte ſig af. Man ſiger, at der gaves Spek⸗
hokere, ſom toge 21 . for 20 Stykker, Nota⸗
bene ſmaa Torv. En ſaadan Favn Tore
kunde da, efter en ſimpel Beregning komme
til at koſte 40 Roͤlr. og derover. For to Aar
ſiden kjobte jeg nogle S Sneſe Tord „ opfatte der ⸗
af en halb Qvadratalen, og fandt / faavidt jeg
| eerindrer, at et, gadn vilde komme paa 19
N Rdlr. Naar nu Torben tillige er af det UUSA

9

5008

Siags ug ſaa kan der jo iffe tenkes et ſtorre
Snyderie. Og hoem trykker det, uden den, É
ſom ikke formager at kjobe et Las Torb og
endnu mindre en Favn Brande, —folgelig den
fattigſte, den arbeidſomſte og den ulpkkeligſte
Deel af Hovedſtadens Indbyggere? — Skulde
der ikke kunne ragdes Bod paa diſſe uforſvar⸗
lige Misbrug? Jeg mener jo. — Der gives to
Midler ſom jeg vil fremſatte her. Bagere,
i Bryggere / Slagtere, Vognmænd; Hyrekud
fte ꝛc. have alle deres beſtemte Maal, Vagt
og Taxt. Det ſamme kunde jo ogſaa de, ſom
fælge. Torv, have. Der kunde beſtemmes
et Maal for Bonderne, og en Taxt for Spek⸗
hokerne, hvorefter de⸗ſkulde ſalge deres Torv.
Magiſtraten i Kjøbenhavn, lader Brænde, ude
i fælge: af Stadens Oplag for beſtemte Priſer,
der ere beregnede, efter Indkjobspriſerne, og
eſter et dertil indrettet Maagl. Kan dette ſkee
her, faa maatte det ogſaa kunne ſkee hos Bon⸗
derne. En Favn Brande maa i det mindſte
ocre en halv Gang droiere end en Favn. god
Toro / og mere end dobbelt faa droi ſom flet Torv,
altſan maatte Priſen Pad en Faun god Toro
kunne bære ko Rölr. kingere end pga en Faon

1000
0

ne Sider eller Floie og en Bund, og dernaſt

ſaa vilde de uden Toivl ffjære Torven af en

; lægge Tørven ſaaledes, at der ikke blev noget

i ſaa maatte det være enhver Bonde paalagt, at

,

Side og paa en Fabn flet Tord endnu vine
gere. Ogſaa maatte enhber Bonde paaleægges,

at habe et juſteret Maal paa ſin Torvevogn, |
fom kunde rumme for 8 ß. Tors eller endog
for 6 f., ſom fattige Folk lettere kunne til⸗
veiebringe. Diſſe Maal maatte have fire gab⸗

maatte de vere til at lukke ſammen, paa det
de ikke ſkulde optage for meget Rum. Naar
Bønderne havde prøver at udmaale Rummel,

ſaadan Storrelſe, at et lidet Antal kunde føl:
de det. Men det fkulde være deres Pligt t

Mellemrum. For at forekomme Bedragerit
med Maalet, maatte det ſtemples ſaaledes, at
det ikke kunde eftergjores eller forfalſtes. Og⸗

foreviſe Maalet ved Acciſeboden, forend maß
tilſtedede ham at kjore med fine Tord ind !
Staden. Men det kommer her tillige nteget.
an paa af hvad Bonitet Torven fkal vare/
naar den ſtal betales efter en faftſat Priis /
thi naar Bonden kan fælge hoad Slags Tub
han vil til een og den ſamme Priis, faa vilde

1075

man ſikkert ſaare ſjeldent faae god Torv ).
Men hvorledes man ſtulde forholde ſig i denne
Henſeende, kan jeg ikke faa neie beſtemme.
Naar enhver Betjent ved Porten var en Kjen,
der af Toro, faa kunde maaſkee den ſlette holdes
tilbage, og ikke komme ind i Staden. Dette
maa jeg imidlertid overlade til kyndigere Folk
at afgjore. — Det tilſigtede Hiemeed kunde ellers
tildeels ogſaa opnages, naar nogle formuende
Mænd, vilde forene ſig om at indkjobe et klak⸗

keligt Forraad af Torv og lade det udſalge til

Fattige for en billig Betaling. Selſtabet for
Borgerdyd havde for nogle Aar ſiden foran⸗
ſtaltet en ſaadan Indretning, men det gik her⸗

2) Heri er Udgiveren ikke enig med Forfatteren.

J Handel og Vandel bør der ligeſaa lidet ſom i
adſkillige andre Ting herſke Tvang. En
ganſke anden Sag er det med Text paa Brod

og Kjod t. endſkjont Erfaringen dog lerer,
at Brod⸗ og Kiodtaxten ikke altid gjore den
attraaede Nytte. Ligeſaa lidet ſom der ſoet⸗
tes nogen Tapt paa de Ladninger Sutter og
ås Caffe, ſom vore Kjobmend faae fra begge In⸗
dierne/ ligeſaalidet bor der ſettes Tapt paa

ms ni: der vere, for at forekomme Suyderie.

5 Udg:

Bondens Torv. Men et beſtenmt Maal bur:

5 : 1076
ned, "font med mange andre fortræffelige Ling
aden ſtaudſede. Nogle upatriotiſke Menne⸗

ſter ſtulle, efter Sigende, have været Aarſag

KH 5 ll dens Ophavelſe. "Der bled af dette Oplag
i) ſolgt 186 ſtore og gode Torb for 24 ß. —
Jeg vil ikke oberdribe det, — men 100 ſaa⸗
DR danne Torv udgjorde i det mindſte 300 af det
S lags) fon Bonderne ſedvanligen bringe til
Kjobenhavn; det var altſaa kun 8 ß. for 100
Stykker fortreffelge Toro. Hr. Hofſteenhuk⸗
1 ker Carlebye ſogte ved denne Leillghed med
FE ſand Patriotisme af fremme dette værdige Hie,
med ved at paatage fig en lang og beſocerlig
0 RMeiſe igjennem de Danſte Provindſer, for at
0 BSK udføge. de. bedſte Torvemoſer. J Jylland ſtulle
| ndffilige beltenkende Godseiere have tilbudet
| Selſtabet, at det uden Erſtatning maatte be
tjene fig af deres "betydelige Torvemoſer: en
| Tilladelſe, ſom nok heller ikke iFremtiden vilde,
blibe gegtet / der om man T ſamme Hlemed al
holdt. beton. Det er desuden hoi Lid, at
. man heg onder at kenke paa, at indfore Torb
i ber i Landet, da Skobene i vore Dage ere |
| ,… faaledesrmedtagne, at Udſigterne til at fane |
[i e Fremtiden ere meget beklagelige.

' de 9 5 *

Sr et: 1077.

Had det ſeoße ne, at gane Torb tilfert til
Ste, angaaer, da vilde det maaſtee for neſte
Vinker blive for ſildigt. Men paa de Fattiges
Vegne onſter jeg af mit ganſke Hjerte, at det
forſte Forſlag, maatte verdiges nogen Opmark⸗
ſomhed. Det er yderſt vigtigt for ethvert fo⸗
lende Menneſte, at vore fattige Medmenneſkers
tunge Kaar faa meget ſom mueligt formildes,
og at de ikke tvertimod blive en Gjenſtand for
egennyttige Menneſters Udſugerie.

Oronpinggaard.

J. Søndags var ikke en eneſte Vogn eller
Heſt til Leie i hele Kjobenhavn. Alt, hvad
der gik paa Fire, og Notabene kunde træffe.
en Vogn eller bære et Menneſte, lige fra den
ſtolteſte Karetheſt indtil det usleſie Sandvogns⸗
2g, maatte forføie fig ud til Dronninggaard.
Selb Beforbringsbaſenet ſaae ſig ikke mere
5 iſtand til at befordre nogen. Hvad var der
da paa Ferde?“ vil waaſtee den i Kjoben⸗
"havns Forlyſtelſer uindviede Leſer raabe.
I ar der maaſkee en Keiſerkroning at fee?
» Bilde Blanchard gage op i en Luftmachine?

|

1078

„Vilde Veſtris eller Mad. Mara viſe ſig

„Konſt uden Betaling? Var der en Mas,
Iiquerade under aaben Himmel, hvor man for

V reſtillede Paradis og hvor Mandfolk og Set

Ventimmer gik kledte ſom Adam og Eva? PU —
Nei, ingen af Delene. Det var Etatsraad,

inde de Coninks Fodſelsdag, ſom ſkulde hoiti⸗

deligholdes paa” Dronninggaard. Dronning⸗
gaard er, ſom bekjendt, Hr. Etats raad de Coninks
Lyſtſted, 3 Mill fra Lyngbh. Paa dette Sted

rakte Natur og Konſt hinanden føfterligen

Haanden. Det betragtes derfor med Foie

ſom eet af de ſtjonneſte, ja maaſtee ſom det ſtjon⸗
25 neſte Sted i Omegnen af Kjøbenhavn, Det
ſtaaer aabent for enhver, og Hr. Etatsraaden

fortjener Almeenhedens Tak, fordi han forunder
enhver fri Adgang til dette fortryllende Sted,
hvor han broderligen deler Nydelſen af den
ſtienne Natur med KUL af Aj Medbor⸗
gere.

Det er den 22 Julli, at Etatsraaden SLÅ
her hoert Aar hoitideligholder, i Kredſen af
ſin Familie og fine Venner, ſin Wgtemages 4

f Fodſelsdag. Det ſkeer ikke inden lufte Vægt
ge, men tildeels under fri Himmel og i man⸗

1079

ge tufinde Menneſkers Oververelſe. Det er

roesverdigt og ædelt ſaaledes at ville dele fine

Gleder med andre, og derſom mange af Jor⸗
dens Store tenkte ſaaledes, faa vilde den
Malurt, ſom faa ſtort et Antal Menneſker maa
drikke af Skjebnens Berger, tabe meget så
fin Bitterhed.

Hovedbygningen og Indgangene bestilt
ere paa denne Hoitidsdag meget ſmagfuldt
decorerede med Gront og Blomſter, hvori E⸗
tatsraadindens Navnetræk er anbragt. Lige
for Hovedbygningen er der paa en ſmuk Gron⸗
ning opreiſt en hoi Stotte, paa Toppen af hvil»,
ken der hænges” alle Slags Torklader, To⸗
baksdaaſer, Spender ꝛc. ſom Prisbelonninger
for de bedſte Kravlere. Concourenter mang⸗
ler der ved ſaadan en Leilighed ikke, men

aldrig vinder her nogen Priſen, var det end

kun en Snustobaksdaaſe, uden han virke⸗
lig har fortjent den. Sjallandſke Bonder og
Bonderfruentimmer ere her kledte paa Hol⸗
landſt, men naar de aabne Munden har man
Foie til at ſige: Hænderne: ere Eſaus, men

Stemmen Jacobs, og derſom Illuſionen ikke
gayuſke ſkulde forſtyr res; „ maatte det Vaolagges

3 : ö

1080

7

diſſe Sjellandete at verre ſtumme, aten
de agere Hollondere. — Men een af de
vigtigſte Forlyſtelſer paa denne Dag er et

Slags Lyſtbataille. Denne gager for fig paa

det lille Vand. ligefor Hovedbygningen. Her
ligger en liden. Flaade, naturligviis en migna⸗

*

ture, men den commanderes dog af ordent⸗

lige Spoffttierer 7" i det mindſte i Henſeende
til Uniformen. De Commanderende ere alle
ts

flædte ſom Admiraler med hvide Fjer i Hatten.

Menneſtevennen betragter diſſe Admiraler med

inderlig Glade. De ere for Hieblikket Admi⸗

ralet, de have commanderet et heelt Soſlag, de

have endt det, uden at deres Laurber ere kjobte
med en eneſte Draabe Menneſkeblod. Deres

Flaade er t ligeſaa god Stand, naar Slaget

er endt, ſom da det begyndte, og uagtet der

ſtydes ſaa det dundrer i Luften, fager dog ikke
en eneſte bleven ſaaret. Man bor ikke undres
over, om end een eller anden af diſſe Comman⸗
derende friſtedes til at ſatte Hatten lidet ſkjcot;
thi den Commanderende, ſom med ſaa rolig
en Samoittighed kan forlade: Slaget, i den

Ober beolisning , ikke engang at habe ſaaret

en Kat, har virkelig langt mere Grund dertil,
e

8 348817

end hine ergjerrige Helte, Hvis Laurbær er fars
vede med Blod og kjobte med mange Tuſin⸗
des Liv. — Om Eftermiddagen ſpilles den
Sranſt Comdedle t Lunden ikke langt fra Kil⸗
den. Eg Naar denne er endt, ſaa kjsrer hele
Selſtaber tilbage til Hobedbygningen. Etats⸗
raadinden "Koder i en aaben Vogn, der, ſaa⸗
vel ſom Heſtene, er decoreret med Grønt og
Blomſter og har nogen Lighed med et Slags
Triumphvogn. Foran ride Admiralerne. Me⸗
dens Selſkabet nu ſpiſer, danſe og ſynge Bon⸗
derne og Bonderfruentimmerne i Haugen og k
Lunden. De mange Tuſinde af Kjobenhaons
og Omegnens Indbyggere, ſom Nysgjerrig⸗
heden" har trukket deruds hente nu og deres
ſtore Madpoſer, Madſkrine og Madkiſter, og

; holde aabent Taffel under Guds frie Himmel,

Et ſmukt Fyrverkerie, hvori" Etatsraadens og
Etats raadindens R Navnetrek ſees brendende k
alle Ceuleurer, ender diſſe landlige Je ene
og Dagens e

80 5 er Hereprbees

Naar der i Europa bergen YARDS Fred,
fag lider: ingen mere deründer end Avisſkrive⸗

1082

re, der leve. af Krig; for af. bøde paa denne
Rolighed i den politiſte Verden, begynde de
da ſadvanligen en Lyſtkamp imellem dem ſels
indbyrdes og more derved det reſpective Publi⸗
cum. Saaledes har een af vore Avisſtrivere
nyligen ſagt om ſin Medeollege ; at han, efter
Mygtet ), uden Toiol vilde komme under Tiltale,
fordi han havde ſagt, viſſe Folk i Helſingsoer ikke
gaae flittig. nok i Kirken. For at faare- Rela⸗
teuren med Satirens tbecggede og Vittighe⸗
dens naaleſpidſe Sværd., beſkyldte nu Beder;
parter Relateuren for, at han var en proguo⸗
ſtiker (Spaamand), at han i fine Aviſer lod
trykke Prognoſtiker, og at Virkeligheden bilde
knepſe ham, ſom enhver anden Prognoſtiker,
: paa Neſen. Nu mene adſkillige, at Relateuren,
for ikke at gribes i en Uſandhed, ſelb vil
tiltale Anklageren og det paa folgende Grund:
J Privilegiet angaaende Almanakkers Tryk⸗
ning, ſom findes aftrykt i enhver Almanak,
figes med rene Ord: at ingen maa 1

) Fama eller Rygtet er i vore Dage een re
de ulpkkeligſte Gudinder. Hun fager, ligeſom
Katten i et Huus, Skyld for faa meget, ler
255 Stig sem dremt om.

.

1083

egnene Tillæg, uden de dend fom Unt⸗

verſitetets Tilforordnede dertil udvælge og be
ſtikke, under 300 Rölrs. Forbrydelſe til det

runde aſtronomiſke Taarn i Kjobenhavn og alle

medbetraffende Eremplarers Fortabelſe til den
Bogtrykker / ſom Almanakken med Univerſt te⸗
tets Tilladelſe trykker, Relateuren er. bleven

beſkyldt for at have handlet imod dette Privi⸗

leglum. Naar han nu beviſer, at Beſkyldnin—
gen er u ugrundet; faa følger. det af Dingens
Natur, at den Beſkyldende i Mangel af Be⸗
viis, maa godtgjore den Fornermebe al den
Skade og Ulempe, der kunde finde af en ſaa⸗
dan Beſkyldning. Provindſtalrelateuren har nu
Vaaben i Hænderne til ved en Proces af vins

de en fuldkommen Seier over ſin Fiende, men;

han vil, efter de fleſte Beretninger af magelos

i Hoimodighed lade Naade gaae for Ret; og la-

de ſig noie med at ſige til ſin Vederpart ſom
omtrent Løven. i det nye Franſke Vaaben:
lutirret We jeg. 10

n Nyheder
. Ran paa Aſſiſtencekirkegaar /
den 35 langtfra eee BADE, den Judſpdelſe pag

5 1984

Meuigmand, ſom mange habe formodet. Man
vandrer nu derud igjen og beſoger ine Paars⸗

rendes Grav ligeſom for. I Søndags var der her

utallige Menneſker. Det Heſe figner "igjen en

ſmuk Hauge. Mange nye og ſtjonne Monumen⸗

ter er der i den ſenere Tid opreiſt, og iblandt

| diſſe udmerker iſer den afdode Prof. Abildgaards

Grabmale ſig. Ved at tanke ſig de Dodes
Bolig ſom en Blomſterhange maa de morke
Foreſtillinger om Doden efterhaanden forſoinde.
Man gaaer her omkring blandt ſine Slagtnin⸗
ge ſog Bekjendtere, og drikker og ſpiſer paa deres
Grav. Det eneſte Skillerum, ſom Døden her
har fat imellem de Levende og Dode, beſtaaer
deri, at diſſe ikke kunne ſnakke, drikke og ſpi⸗
ſe i Selſtab med hine. For end mere at for⸗
odge Stedets Munterhed have to Spillemend
placeret ſig ved Indgangen til Kirkegaarden,
og ſpille for en Styber Engelſke Danſe, ſom
ſelv de Døde maatte: kunne more fig: ved. De
omkringſpadſerende Almuefolk gjore her ſtun⸗
dom meget artige Anmerkninger over "Mor
numenterne. Saaledes er der et. ſmukt Gray,
mele, hvorpaa der ligger en ſtor Hund, uds
huggen i Steen, ſom er 10 for megen
Critik. 4
Hertugen af . er d. 13 d. M.
ankommen til Kjobenhavn, for i H. K. H. Kron⸗
prindſens og Arbeprindſens Frabærelſe, at 50
ſidere i Statsraadet.
| J Juni Maaned har den Odlufeſe e
nal b omirent 150 Rolr. ig

1085

J Nyſted glæder man ſig nu over det ny⸗
oprettede Fergeſted, og ſeer med Lengſel den
faa meget ſavnede Feergejagt i Mode. Det la⸗

der til, ſom der vil komme Reiſende nok paa

denne Vei. Hr. Markeprang der paa Stedet
"gjør ſig / efter Provindſialabiſerne, fortjent af,
at beverte de Reiſende paa en god Maade og
iſcr ved at forſlage dem Tiden, naar der ind⸗
traffer Modvind. — Altſaa kunne endog de,
ſom fole fig incomoderede af Tiden, ved en Reiſe
til Nyſted, 0 Leilighed til at fordrive den.
å Den 22 d. M. opfortes i Nanders Emilie
Galotti. Men det gjorde langtfra iffe ſaa mes
gen Lykke ſom Borgermeſterfamilien. Stakkels i
Emilie! Leſſing dromte ane om, at du ſkul⸗
de doe i Randers! 1955 5
Ved en beldigRandſagning Aalborg har
den derverende Politiemeſter fundet hös en Chri⸗
ſten Fladſtrand endeel Tyvekoſter, hoor ved et
driſtigt Indbrud i Haſſertis er opdaget og mne⸗
ligen flere af de i ſidſte Vinter og Forgar tOmw⸗
egnen begagede mange Indbrud og Tyverfer
ville kunne opdages. ze
; Den comiſke Konfner, Johanni Bell, kü
Hunde⸗ og Abekattedivertiſſement har fundet ;
megen Bifald i de fleſte af Europa's for Sich
der, vedbliver nu at more Publicum med ſine
Skueſpil paa Veſterbro.“ Skulde nogen,“ ſiger
han i ſit Avertiſſement, have ſmukke Abekatter
uden Hale, og vil fælge dem, ſaa kjober hau
dem.“ Der maatte altſaa en Aleibiades tilt
for at ſkaffe Belli Abekatter. Thi hoo SAVE P
vel ellers hugge Halen af en ſtakkels Abekat.

1096 , å

En Mand har ladet bekjendtgjore i Adreſſeavi⸗

ilt ſen, at efterſom hans Kone, middelmaadig af Sta⸗
Ht tur, omtrent 30 Aar gammel, Svenſk af Fodſel ice

zc. er løbet fra ham, og taget Tjeneſte hos Hr.

Brygger Boggeſenius, hos hvem hun udgav. fig for

Pige, og derpaa atter romt fin Vei, ſaa advares

enhver, ikke at huſe eller hæle hende, og derſom

hun ikke forfsier ſig til fit: Mand, er Separation

uundgagelig. Det vilde. være tungt, derſom fag

kjerligt et Xgteffab ſkulde af Conjuncturerne Ea
derrives.

Die fire Hollandſke Capere, ſom for rum id

fi den krydſede ved de Norſke Kyſter, have, efter Skip⸗
perefterretninger taget to ſtore Engelſke Oſtindiefarere.

J Blikkenſlagerverkſtedet paa Kjotzmagergaden

ſtaaer der et Slags Stegevender, hvort et Stykke
malet Tre, af Skikkelſe ſom en Steg, ved en fin
pel, men god Mechanisme, dreier fig omkring af
"fig ſelv. En af Provindſtalaviſerne fortæller, at
man med Forundring har ſeet Hunde og Katte

ſnappe efter dette Stykke Kjod. Anmelderen har
havt Leilighed til, adſkillige Gange at gage forbi
dette Sted, men han har endnu aldrig feet; nogen
Hund, og endnu mindre. nogen Kat, at lade fig ſaa⸗
ledes tage ved Naeſen. Derſom Illuſionen var faa

ſtor for ſaadanne Avisſkrivere, ſom de troe, je er
for deres Medſkabninger, ſaa ſtod uden, Tvivl Tra
ſtegen fare.

Blandt Arbeidsfolkene ved det afbrendte Slot
ſkal der være en forhenverende Skorſteensfeierſvend,
ſom er en Meſter i at kravle. Han lader fig bin⸗
de et Toug om Livet 09. kravler op van de hoieſte
Steder, for, efter Hr. Iverſens Avis, — at ned⸗
hente. Fuglereder. Hvor ubetydelig en Belonning

for faa Ran et Arbeide!

* We r dy 698 P. FS eee, ente

G

Stilderie

f
K 10 ben DE u.

No. 69.

Den 27 Julli, 1804.

1
7

une og . af J Wer fel.

— —

Satiriſke Avertiſſementer.
Det vilde maaſkee anſees for en Urimelighed,
derſom nogen paaſtod, at Adreſſeaviſen ſtün⸗
dom er et ſatiriſfk Blad, og alligevel forholder
det fig dog ſaaledes. Der exiſterer neppe noget
periodiſk Skrivt, hoort Folk oftere ere bleone
5 ſutiriſerede end i denne Avis. Hvorledes dette
gaaer til, fkal ſtrax forklares. N
Der foregager tuſinde Ting i det menne⸗
ſtelige Liv, formedelſt hoilke det ene Menneſke
onſker en lille Haon over det andet! Lovene kan
ikke enhver i ethvert Tilfalde betjene fig af,
dog Naberetten er forbuden. "Hvad Under alt⸗

SR 0 88 : i

faa, at man vælger andre Veie til at naae fe
Hiemeed? 2 Satiren er et af de Midler, ſom ko⸗
fie intet og ſom neſten enhver troer ſig iſtand
til at betjene fig af. Den“ ſom altſaa ikke
kan haone fig paa nogen anden Maade, lader
ikke ſjelden indrykke et Avertiſſement i Adreſſe⸗
aviſen, hvis ſatiriſte Braad ofte kun Modſtande⸗
reen føler Ucultiverede Menneſkerdere iſer meget
tilboielige til at tage en ſaadan nedrig Heron
over enhver, ſom de endog kun i mindſte Maade
troe ſig fornermede af. Saaledes var der for
ikke fænge ſiden et Menneſke, ſom var kommen !
Uenighed med et Fruentimmer, han agtede at
kuytte Hymens Baand: med. For at havne
ſig / lod han ind fore flgende Renee Aber“
tiſſement: ö
e Strædet Ro. * * Sal er en vel 8
tilreden Hoppe tilkjobs, ſom fader for Skud.“
En anden lod ligeledes, for at hab⸗
ne fig pan et Fruentimmer, falbyde i Avis
ſen fra det Sted, hvor hun boede; en Pape
goie med couleurede Rumpefjer og en couleuret
Top. Man ſtormede nu los paa diſſe ſtakkels |
Fruentimmer forat tage Hoppen og: Papegoiert,
i Gieſyn. En tredie Perſon lod for fort ſiden

1089

falbyde Caffebenner fra det Sted i Adelgaden
for 28 f. Pundet. Denne nu tifædvanlig billige

Priis trak naturligvits en ſtor Mængde Mena

neſter heu til Huſek, og diſſe pukkede og ſtoiede,
fordi: man havode faget dem til at lobe April.

Det er ufornodent at anfore her flere Ex⸗
empler paa, hvorledes nedrigſindede Menneſker
ſaaſedes have benyttet og endnu dagligen be⸗
hytte ſig af Adreſſeaviſen til at fornærme des
res Medmenneſter. For en Abis⸗Redacteur,
ſom ikke fjender de locale Omſtandigheder, er
det neſten en Umuelighed at indſee, om et ſaa⸗
dant Avertſſſement er ironiſt eller ei, og at
optegne alle de Folks Navne; ſom indlevere
Aoertiſſementer, vilde deels være for vidtlof⸗
tigt, deels uden mindſte Nytte, Den, der
kan beqvemme ſig til ſaalebes at fornerme,
g ikke allene fin Uven, men endog et heelt Pub⸗
lieum, ſom han jo derved narrer April,
tager heller ikke i Betankning, at give fig
et falffe. Navn. Imidlertid vilde det dog
være at onſke, at der ved en egen Lob,
ſaavidt det [od fig gjøre, blev fat Grendſer
for ſaadanne Misbrug , der for enhver Mand
i Staten kunde have de ubehageligſte Følger.

590

Ogſaa burde det nok vere Abdreſzcomptolke
paalagt, ufortovet og uden Betaling, af tilbage⸗
kalde et ſaadant Avertiſſement, naar den Paa⸗
gieldende erklerede det for falſkt; thi det er
ubilligt, at et Menneſke, ſom fornermes offent⸗ )
ligen, uden at kunne faae nogen Erſtatning, end,
nu oben i Kjobet ſkal betale det Avertiſſement,
ſom det feer ſig nodſaget til at gjendrive det
falfke med .). Adreſſecomptolret er alt for vel
aflagt af Publicum til ikke imellemſtunder at
9 8 kunne taale et ſaadant lille Offer.

f 9 Rage en Skomager bagflekker et Par St
for Betaling, ſag maa Arbeidet vere fot⸗
ſpvarligt, thi ellers kan man ved Retter
gang tvinge ham til at tilbagebetale Pengene, |
Det ſamme kan man fordre af Avisudgivett,
iſer naar de tage 4 ß. for hver Linie. Nagr
et Avertiſſement trykkes ſaaledes, at ingen kan

forſtaae det, fan bor Comptoiret enten inde
rykke det paa ny uden Betaling eller ogſag
tilbagebetale, hvad det har koſtet,

1091

Kildereiſen.
(Fortſat).
Gjentoftekro.

line ingen af alle Geographerne tale et Ord

derem, fad er det dog faa vift ſom to og to f
er fire, at der nogle hundrede Skridt fra Bern⸗
ſtorffs Stotte ligger en By ſom hedder Gjen⸗
tofte. Byens Folkemengde er temmelig ube⸗
kjendt, — ſtore Feldtſlag ere ikke forefaldne her
undtagen i Kroen, og Hiſtorien nævner ikke en,
eneſte ſtor Mand). ſom er født indenfor Grend⸗
ſerne af denne By. Men ikke alt, hvad His
ſtorieſkriverne og Jordbeſkriverne tie oem, er
umarkverdigt. IJ tre Henſeender er Gjen⸗
tofte mærkværdig. 1) Fra den beconomiſke
Side: fon Stapelſtad for de fleſte Kilderei⸗
ſende. 2) Fra den hiſtoriſke: ſom den forſte

| Bondeby, der ſmagte Frihedens velgjorende

Frugter. 3) Fra den eſthetiſke: ſom Adams
og Eva's Fodeſted, dog vel at merke, ikke det
ſtemme Ægtepar, ſom lob omkring i Paradis
og har voldet 08 faa meget Ondt, men det fore
treffelige Digterverk, ſom hoerken ſkabtes af
en Jordklump eller et Ribbeen, men ff fin
Tilvcrelſe af Dannemarks udødelige Evald.

1092

Jeg kunde, om jeg bilde, fylde ti Ark

med en Beſkrivelſe over Gjentoftes nuværende 4
ſtatiſtiſkfe og topographiſke Forfatning, derſom
jeg havde, Tid og mine Laſere Taalmodighed
nok. Men videnſtabelige Ting har ikke hver sk
Mand Sands for, og derfer forbigages de her
aldeles. |
[ Nagr man nærmer: 80 5 5
ſflulde man troe, at denne By kun ble beboet
af Kroblinger og Tiggere. De ankommende
Reiſende beſtormes af dem fra alle Kanter, I
Unge. og gamle, ſunde og vanfore Folk af
Bondeſtanden lægge fig efter en vis forhuden,
Induſtriegreen. Aafonøgne Born forfolge ds
Reifende en halv Fjerdingvei og . forlade dem
ikke førend de have faaet en Skilling. ag; PR

Det ſynes underligt, at man i et Land i
ſom Dannemark, hvor man befordrer Folke⸗
formerelſen for at bøde paa Manglen af ar⸗
beidende Hender, ffal fee endog Bondeſtanden
opdrages til Tiggerie. J Kjøbenhavn bliver, |
enhver, var det end en udlevet Olding paa
80 Aar, paagreben, naar han tigger; og paa
Landet driſte Bern, ja endog ſunde og raffe
Menneſter fig til at drive omkring og betle.

1

RD

—

2 —

3093

3 Gjentofte gives der en Kro, der er

dl bekjendt over hele Landet, og den, der kom

til denne By og ikke tog ind i Kroen, vilde

begaae ligeſaa ſtor en Sottiſe ſom den, der

kommer til Paris og ſikke dil fee dets Muſeum,
eller til Kjsbenhavn og ikke vil ſee dets Na⸗
tionaltheater paa Veſterbro. — Jeg gik alt⸗
ſaa ind i Kroen.

Hoilken Luft kom mig ikke her i Mode,
da jeg traadte ind i Stuen! En Phyſiker hav⸗

de her havt Leilighed til at udfinde en ny Gas⸗
art, og en Negypter til at udruge Kyllinger.

Derſom Kroſtuen havde været en Ballon, ſaa
kunde den gaaet i Veiret af fig ſelv. Alt
dette uagtet blev der her dog drukket, ſpil⸗
let og politiſeret ganſte drabeligen. J det

korte Puſterum, jeg var her, hentede Kjelder—
pigen utallige Kruſe Gammelol og utallig ſlere

Sopkener. Jeg placerede mig paa Banken og

havde her Leilighed til at høre en vigtig polis

tiſk Discours. Disputanterne beſtode egent⸗
ligen af to Bonder og Opponenten var en Tydſk
Skorſteensfelerſbend fra Hohenlohe. Ber⸗
lingsaviſen lage paa Bordet ſom en Lovbog i

1094
"Retterne. Stecbspuneten lit egentligen Han,
nobers Befættelfe af de Franſke. b

Forſte Bonde. Ih, Snik om Snak!
— — Naar Kongen af Hannauer vil, faa |
kan han Drollen ſplide mig. jage Franzouſerne ;
ud af Landet ſom Lam af et Faarefold. Nei,
han er ikke at ſoog ge med — den Kaal Er —
men er han ei.

Skorſteensfeierſvenden. 30 was Se
den ſteinme Ded — Kongen fra Hannover er
ja in Engelland — und Engelland er langt af
Hannoder — f

Anden Bonde (med lydelig Latter). Ha!
ha! ha! Djevelen ride de Tydſtere — de vil
vide alting. — Kongen af Hannauer i Engel⸗ 9
T SE

Saaledes ere Menneſtene, tæenkte jeg ved
mig ſelb, hvad enten de politiſere i Gjentofte—
kro eller i ſtore Klubber og ſtore Aſſembleer.““

) : CBortfærtede

Fugleſkydninger if Kis de e

Kort efter den Sbenſte Krig kom det i Brug
her i Hovedſtaden endog blandt Folk af Borger⸗

0 rå Å
ſtanden at obe fig i Skydning, for i paakom⸗
mende Tilfælde, at forftade at behandle et
"Gevær. Et heelt Aarhundrede er nu forlobet,
uden, at man har trænge til Borgernes. mili⸗
taire Biſtand, og Himlen give, at vi aldrig
maatte trænge dertil. Fugleſtydningen, huis
| KJ forſte Oiemed var at danne tilkommende Skyt⸗
ter, der i Krigstider kunde tjene Staten, blev
ſiden forvandlet til et Slags Forlyſtelſe og k
de ſenere Aar til et Slags Borneleeg. J vore
Dage exiſterer der neppe nogen Kjobenhavnſt
Klub, Hvor der ikke hoer Sommer gives to
Gange Fugleſtydning. Den forſte foranſtaltes
i Almindelighed af Selſkabet ſelb og den ans
den af Varten. Ved de fleſte af diſſe Fugle⸗
ſtydninger ſkyder man ikke med et Gevær; men
med en Flitsbue. Man bortdriver ſaaledes
| adſtillige Dage med at femlæfte en Papegoie
af Tre, uden i mindſte Maade at gavne

ſig ſelv eller andre med en ſaadan Poelſe.
Morſkab kan man ikke kalde en ſaadan Skyd⸗
ning, uden for ſaavidt ſom der drikkes og ſpiſes
ualmindelig, og ſettes mange Penge overſtyr.
Men beklageligt er det, om 50 til 80 ſterke
og raſke Menneſker, endog i deres Fritimer

10986

ikke ſkulde kunne ſtifte nogen ſtorre Nytte eng
at lemlæſte en uſkyldig Trofugl. Der gives tuſin⸗ 0
de andre Hvelſer, ſom forene Morſkab med "SØ
Gavn. — Den anden Fugleſtydning i ſaadanne É
Selſtaber er i Almindelighed een af Kiubvær: |
tens Financeoperationer. Man maa tilſtage,
at de fleſte Klubverters Indkomſter ere ſaa
indſkrenkede, at de ikke kunne lebe deraf.
Ikke ſjelden er det ruinerede Folk, der uden
mindſte Forfkud ſoge om og velges til dette
Fag. De eie intet og ſee ſig derfor heller ikke
iſtand til at anſtaffe fig det fornsdne Forraad i
af Provifion.: Folgen bliver, at de forlade de⸗
res Poſt i en endnu uslere Forfatning, end
de tiltraadte den. Mangen en ſaadan Part
dannes ordentlig i Klubben til en publique
Tigger. Skal hans Kone i Barſelſeng, faa |
tigger han; ſkal han have Barn i Kirke, faa
' tigger. han; ſkal han have et Barn begravet,
faa tigger han — Fort ſagt, der gives kun
faa Leiligheder, hvor han ikke praſenterer Tig
gerpoſen. — Man har ikke ſjelden Exempel
paa, at ſaadanne Verter bede. 100 til 150
Faddere til et Barn. ge: |

4

|

i
|
|

1097.

Sporgsmaal angaagende et
Sporgsmaal.

Der udfættes i vore Dage Belonninger for

Beſvarelſen af Sporgsmaale, ſom ikke altid for⸗

d tjente noget Svar, — men ingen er endnu fal⸗

den paa at fremſætte det Spørgsmaal: Hyor⸗
ledes vilde det ſee ud i Verden, der ſom Hjerter⸗
konge og hans Familie ikke exiſterede 2/4 Skak⸗
ſpillets Oprindelſe kjender man dog noget til.
En fornuftig . Perſer vilde viſe en ufornuftig
Schach, at en Bonde ſtundom kan pære ligeſaa
vigtig ſom en Dronning, naar det kommer an
paa at binde Spillet. — Men Kortſpillet? J
hoilken Henſigt er det blevet opfundet? — Som
en Modgivt modͤKjedſommelighed eller mod Skum⸗
lerie? — Fortjente en Ting, ſom i Ordets, egentli⸗
ge Forſtand har ſaa vigtig en Indflydelſe paa det
menneſtelige Selſtab, ikke en geen ee i

.. bre tes

di 20k

Blandede Ryheder. sti

90 Ehriſtianſandsavis lyſes der efter en Perſon
fra Hpre Tellemarken, ſom har begaget Mord og
er under Juſtitiens Tiltale. Han er den 19

d. M. undvige fra fit; Fengſel hos Sognets

Lehnsmand. For hans Paagribelſe loves en

1098

Doukeur af 20 Rdlr. — Det vilde bære at on⸗
fie, at der maatte blive foretaget en Forandring

med Fengſlerne i Norge og Provindſerne, ſom |

"ffulle være i en maadelig Tilſtand.

En Billet til Hr. Inſtructeur Schwarzes |

Skueſpil i Aarhuus koſter 4 Mark.
Hr. Biſkop Block har i Skandinaviſk Mu⸗
ſeum fremſat nogle rimelige Formodninger om,
at de oprindelige Americanere nedſtamme fra en
Mongolſk At, ſom i en meget tidlig Verdens⸗

alder er kommen over fra det nordoſtlige Aſia

til det nordveſtlige⸗America.

En Tyoſt Konſtner fra Hamborg, ſom for
rum Tid ſiden havde faget det Danſte Maler
og BilledhuggerkAcademies førte Guldmedaille,

ſkal paa fin Reiſe fra Kjobenhavn til Italien,

tilligemed fin Reiſecompagnon, svære bleven
ombragt midt paa Landeveien paa Grendſerne :

af Italien og Frankrige.

Hr. Capikain Abrahamſon har i Skan⸗
dinaviſk Muſeum leveret en Beſkrivelſe over det
i dette Skilderie forhen omtalde gamle Ro⸗

„

gelſekar med en Runeinſcription. Man feer |

Deraf, at dette merkverdige Kar er af Malm og
har ſamme Form ſom de, der endnu gjemmes

ſom Oldſager endog hiſt og her i Proteſtantiſte

Kirker. Karret og Laaget ere begge neſten kug⸗
leformige, pan det ner, at der under det førfte
er en Fod, og at Laaget oventil har en liden

afſtaaren Kegle, paa hoilken der ſidder en Snap

1

1099

*

| 110 en King Efter Hr. Capitaineng ening
É fkal Runeinſeriptionen indeholde folgende: (Me⸗
|

ſter Armefod gjorde mig. Han giver mig den
hellige Eriks Gilde, Martyr, og er i Guds Rige
forherliget Sjel. Gud figne. den mig gjorde,
| Ave Maria 2c.“
FG De 12,0 Rolr. i ſidſte Elaſſelotterietræk,
| ning ſkulle fire Tjeneſteviger have vundet. Man
ſeer hexaf, at det nu endog er kommet ſaa vidt,
| at Tjeneſtepiger ſpille i Elaſſelotteriet. Imidlertid
bil det Held, hvormed diſſe fire have ſoillet, ſik⸗
kerlig ahmuntes flere til at folge deres Exempel.
J Voxlev By ved Nibe dode nyligen en
Enke ved Naon Anne Larsdatter, 1 opnaas⸗
de en Alder af 104 Aar. I de ſidſte fire Aar
laae hun beſtandig til Sengs, og ble i den
Tid pleiet af fin ugiote Dattee, ſom var
hos hende. Hun var en Broderdskter af Chris
ſten Orsnes, af hvis Stlftelſe for Fattige hun
i fin Alderdom nod en aarlig Underſtottelſe.
For noget ſiden hendte det ſig, at en
Dame, ſom ſtulde ſtaae Fadder, ſendte fin nys
lig fra Jylland komne Tjener efter en Vogn.
| Efterat Tjeneren havde rygtet fit Wrinde, kom
i han tilbage og berettede fin Frue, at Vognen
holdt udenfor: Doren. Da Damen nu i fuld
Fadderſtads kom ned, for at ſtige i Vognen,
ſage hun til fin Forundring, af det var en
| Brandevogn, paa hvilfen Vognmandskarlen
lavede alting tilrette, for at modtage Leſſet. O,

2100

& dumme 1 ab jeh khore pad en muaban
Vogn?“ raabte Damen. — Tjeneren ſvarede
flebende: „Ih Guds Dod aa Pin“ kan a gjør
re for, at Kjsvenhabnsfolk ikke kan gore
Faaſtſel paa en Kärkeit og en Voun? ““
J Kjøbenhavn. gives der nu en Puddel⸗
HØ Pa er en ſand Virtuos t ſit Fag. Den
orſtager at lobe imellem Benene paa to raſte
Heſte for en Chaiſe, og. at ſnoe fig ſaaledes i
ütalltge Krumninger og Bugter, at Heſtene /
fragtet de lobe i ſterkt Trab „ikke komme til at
træde den med Fødderne. Med det forſte las
der den fig nok offentlig ſee.
N 8 Pröpindſtalaviſerne fortælles folgende: En
Bagedſvend ſogte for nogen Tid ſiden om at ned⸗

ſctte ſig ſom Meſter paa Veen fra Kjobenhavn
til Roeskilde, Det blev: ham bevilget, da man

ikke troede, at det kunde prajudicere nogen af Laus

ger. Han kjobte fig en Gaard. paa Veſterbro og

ar der begyndt at bage og fælge, Nu kommer
Lauget og ſiger, at han ikke man boe der, thi det
bilde vere til Skate for den Bager, ſom allerede
boer der. Men han ſkal have ſvaret: at han havs
de faaet Privilegium pag at nedſatte ſig paa Vejen

imellem Kjobenhavn og Roeskilde, og Veſterbro

*

udgjør jo et Stykke af denne Landevei. — Paa
Veten fra Kjøbenhavn til Hirſchholm ſkal der boe
tre draͤbelige Bonder, der deels antaſte Folk pad |
Landeveien, naar de jkke uille kjore til Side, og
deels tillade ſig ſamme Opforſel i Kroerne, hvor de

komme ind. J een af Pindſe Helligdage ſkulle de

i Rudersdals Kro have overfaldet en anden Bone
de, fordi han ikke vilde brikke med dem.

sm iD — — —-—-—

1101

Paa en Tid, da de Fleſtes Opmerkſomhed er
henvendt paa Europa's politiſke Stilling, og polis
tiſt Goglerverk tildeels ſynes at fortrange ſand
Videnfkabelighed, er det glædeligt: for MennefÉer
vennen, at ſee enkelte Individuer arbeide paa at
fremme Videnſkaberne. Prindſen af Wallis lader
nu fortſette den begyndte Underſsgelſe af de i Her⸗
culaneum fundne litteraire Skatte. Kongen af
1 har foræret: Prindſen ligeſaa mange Volu⸗
mina Manuſkripter ſom den Franſke Regjering.

Or Heuter, Prindſens Agent, fortſcktter diſſe Un⸗

derſogelſer. Han vil udgive forſtjellige ubekjendte
Mauuffripter, og iblandt andre de notura Deorum;
ſom tilſkrives Phedrus, en Ven af Cicero. — J
de forenede ſyv Pers nyeſte Conſtitution ſiges: at
enhver, ſom er Medlem af et bersmt Academie i
Europg, beſidder almindelig Agtelſe og lever af fine
Arbeider, enten ſom Skribent eller Konſtner, ſkal
kunne optages ſom Regjeringsmedlem, om han end
ikke har nogen beſtemt aarlig Indkomſt, uagtet det
dog ellers er anordnet, at enhver man hape den.
— Capitain Baudin er kommen tilbage fra ſin
Opdagelſesreiſe i Sydhavet, og har medbragt ſtore
Skatte af nyopdagede Planter: og ſjeldne Dyr. De
Naturforſtere, ſom under den lerde Hr. Seſſe, i
otte. Aar have gjennemreiſt de Spanſke Amexican⸗
ffe Her, Mexico og Californien, for at berige Bo⸗
taniken, ere ligeledes komne tilbage til Spanien,

America. — Grakenland beſoges nu af et nyt Reiz
ſeſelſkab, i hvilket Prindſen af Meklenburg⸗ Schwe⸗
rin er Formand.

En vis Marquis Saint Eyr blev 1
Sansculottiden ſpurgt af en Politiesvrighed: hvad.
hans Navn var. Hans Svar var: Marquis de
Saint Cyr.“ — Der giwes ingen Marquis mere,“

1
sj

og have medbragt 2,500 nye Planter og foranledte
get fire naturhiſtoriſke Inſtituters Stiftelſe i Spanſk

i 1102
ſwakede man ham. — Altſaa 2 de Saint Cyr!““
— Vi ͤkjende ingen de.“ — Naa da ligefrem Saint
Cyr.“ — Der er ingen Sir mere.“ “) Nu
faa giv mig da et andet Navn!“ — Saaledes gaaer.
det, ſagde nyligen Een, med Titelen republique
frangaise. (Af London u. Paris.)
Georges, Hovedmanden for den ſid ſte Fran⸗
ſke Conſpiration, var en Mollerſon fra Bretagne.

Under Chouankrigen opſvingede han ſig ved fin
Tapperhed til General. De adelige Generaler be⸗
handlede ham i Forſtningen med Stolthed, men
hans Duelighed gjorde ham ſiden faa ynder, ſaavel
hos det Engelſke Hof ſom hos Pratendenten, at
han kunde behandle dem med lige Stolthed. J fin
glimrende Periode ſkal han have tragtet efter at
opkaſte fig til Hertug i Bretagne. Efter Freden |
Vendee vilde: Bonaparte gjøre ham til Diviſions⸗
general, men han afſlog det, og da Conſulen ſiden

vVienſkabelig ſagde til ham, at han ventede; at dette

Land nu vilde beholde Fred, ſparede han: Saa⸗

længe Georges vil.“ Han ſkal i Warſchau have
ſpiiſt hos Pratendenten. Han drak til han blev.
beruſet og ſagde til Pretendemen: Ja Sire, jeg

vil ſatte Dem paa Tronen, men det forſte, De

maa gjøre for mig, er, at befrie mig fra de Be⸗

dragere, Preſterne, og de Slyngler, de Adelige. J

fin Arreſt fif han kun 30 Sous om Dagen og var

lenket pan Hænder og Fodder. Men han var lige

munter og lige rolig indtil det ſidſte Hieblik.
Solodanſerinden Jomfru Birouſte og Hr.

Bautain opholde fig i denne: Tid i Schlesvig og

have f. M. danſet paa det derværende” Theater.

i De havde fuldt Huus og vandt almindeltgt mi falde vi
Denne Aftens Indtegt tilfaldt dem. De agte at
reiſe herfra til Caſſel.

) Sir var den Titel, fon man gad Kongen.

Kiobenhavn. Trykt hos P. H. Hoeckes Enke, f

*

Nye ſte

„„ Rg
Kjo ben h a vn.

; No. 70.

Den 30 Julii, 1804.

Udgivet 09 forlagt af J. Werfel.

Ven Dedsftraffe

(Tilegnet Commisſſonen for den nye Criminallovt
bogs Udarbeidelſe.)

For at komme Retfeer dighedens boieſte Adeal ſaa
ner ſom mueligt, maa Lovgiveren ſorge for; at
Lovene ere menneſtkelige. Lovgiveren bor være
Guddommens Billede, og hans Love Üdtrykket
af den almindelige Villie. Alt for ſtrange Straf⸗
felobe kunde endog ſelv vorde en Kilde til For⸗
brydelſer. „Straffen er uretferdig, naar den er
for ſtreng ,“ ſiger Paſtoret. Men alt for ofte
er denne Grundſetning bleven. traadt un der Fod⸗
derne i Verden, alt for ofte har Me nneſkelighe⸗

1104

den maattet vige for en ſagkaldt Almeenfordeel.
Det er ſtreeng Retferdighed, ſagde man, og
troede derved at kunne undſkylde Strengheden.
Retfördigheden, der, ligeſaalidet ſom Guddom⸗
men, trenger til noget Pradicat, viſer ſig aldrig

i et ufordeelagtigere Lys, end naar man vil
undſkylde dens overdrevne Strenghed med Nod⸗

5 vendigheden eller nogen muelig ſerdiſf Fordeel. 5

9 Erfaringer: ſtadfeſter denne Sandhed. J Mar'
cartneys Reiſe til China leſer man et Exempel,
der er det ſorgeligſte Beviis paa, hvor gruſomt
Menneſfene handle, naar de ville befordre Mang
dens Fordeel uden at have Retferdigheden mod

Andividuet for Hine. Et af de Skibe, der brugs
tes til Kyſthandelen mellem de Engelſkes Be⸗
ſiddelſer i Indien og China, laae for Anker
i Canton: Floden, og løsnede der Canonerne,
Ulykkeligviis vare diſſe ikke blevne tilborligen

HE 8 efterſeete, og een af dem drebte nu to Chine⸗

5 ſere i en Baad. J China ſtraffes ethvert

5 Mord uden Undtagelſe med Døden, Den

opbragte Vice Konge. formodede desuden, at

Europaerne blot af Kaadhed eller for Spog
havde ombragt de to Chineſere. Han pag⸗
ſtod derfor, at den Conſtabel, der havde |
losnet Canonen, eller den, der havde befalet
ham det, ſkulde i Hieblikket udleveres. De

— ——

*

1105

J intet optenkeligt Lüfelde kan det pære over⸗
eensſtemmende med Borgerſamfundets forſte For:

Engelſke foreſtilte Vice⸗Kongen, at denne
Ulykke kun var Vaadegjerning, kun var Til⸗
faldets Vork. Men hiin, der ikke vilde las
de fig noie med denne Undſkyldning, lod een
af Factoriets fornemſte Officianter hefte Jom
Gidſel, og paaſtod, at den, der havde begaaet
Gjerningen, ſkulde udleveres og ſtraffes. Denne
beſynderlige Paaſtand bevægede alle de Eu⸗
ropeiſte Factorier til at gjøre fælles Sag,
dog da der juſt ved Canton lage et anſeeligt
Antal ſtore Europaiſke Skibe, vilde de for
deres egen Sikkerheds Skyld forene ſig med
hinanden og fætte fig til Modverge. Men Vice;
"Kongen fod ſtrax paa Bredderne af Floderne
ſamle Soldater og truede med at hruge Magts
De ellers "fan kjekke og uforfardede Britter,
ſaavelſom den hele. øvrige Skare af Skibe,
glemte af qvindagtig Feighed fig ſelb, trods
fede Retferdighedens Stemme og overlevere⸗

de den ulykkelige, men aldeles uſkyldige Cons
ſtabel i en blodterſtig Cannibals Hænder, —
gave Uſkyldigheden til Priis for en Barbar,
der lod den foregivne Misdeder ombringe.“ ;
Säaaledes handler Menneſket, naar det be⸗
fordrer Mengdens Fordeel og bygger Sel⸗
ſkabets Lykſalighed pan Rekferdighedens Rui⸗

A ͤ —ʃ—é— — ;

|
|
| 106 1

1 Så eulngspagt, og heller ingengꝛedvendighed kan und⸗
Ht feylde, at man ſtraffer Forbrydere paa en Maa⸗

0 handle overeensſtemmende med Retfordighe⸗
dens Bud, fan burde de hellere have opofret
KN Liv og Formue, end udleveret dette uſkyldige
NE Menneſke. Hvad er Liv, hvad er Formue,
UD naar de kjsbes ved en uſkyldig Medbroders
5 Blod ? — Menneſkene traadte ſammen i Seks,
IN ſkab og opoffrede mange af deres naturlige
| Friheder, paa det det Hele ſkulde værne om
den Enkeltes Sikkerhed. Ligeſaa lidet ſom no⸗
get Individuum bor, for at befordre fit eget
Vel, foretage fig en Handling, der ſtridet
mod den almindelige. Frihed og Sitkkerhed,
| lligeſaa lidet bor Selſkabet foretage ſig en Hand⸗ N
8 8 ling, der efter Retferdighedens Grundſat⸗
| ninger ikke kan beſtage med det enkelte Men⸗
neſkes Frihed og Sikkerhed. Da nu Hovede
henſigten, hvorfor. vi leve i Seiſkab, er at
betrygge den Svagere mod den Sterkeres
Vold, fan bliver denne Henſigt jo Chimaire,
ſaaſnart Selſkabet ſelv benytter fig af ſin
Overmagt til at overlevere den ſpagere UDE |
dige i den ſtarkere Voldsmands Hænder, eller
naar det, for at befordre ſit eget Vel, 100 |
een eller anden Maade kranker den e
N b

ner. — Derſom diſſe Engelſke havde villet |

|
|
'
||

—

1107

de, der beſkjemmer Menneſkeheden. Det være

langtfra, at jeg vil paaſtaae, at Dodsſtraffen
f. Ex., hvor ſtrekkelig den end i og for fig er,
ſtulde aldeles afſkaffes. Nei, der gives et Tilb
fælde, hvor Netfærdigheden nok ikke kan forſones
paa nogen anden Maade. Den, der begager et
ſorſetligt Mord, bor doe, thi kun Døden kan
afſone hans Brode. Men kun i denne ene Hen⸗
ſeende finder jeg den retfærdig, ſtjont man og i
dette Tilfælde bor handle menneſkeligt, og verre
faa forfigtig ſom mueligt.

Wed radſomme Exempler bor man fore⸗
fomme redſomme Forbrydelſer,“ vil man maaſkee
indvende; men afſkrakke ogſaa de ſaakaldte afs
ſtrakkende Exempler? O nei, de opvakke Rad⸗
ſel, men kun for et Hieblik; iſtedet for at afs

ſkrakke Folket, herde de dets Folelſe og vænne

det til en foragtelig Stoicisme, der ſiden gjør
alle muelige Exempler frugtesloſe. Saadanne

Blodſcener opockke i Almindelighed et eget Slags

Medlidenhed med Misdaderen. Den ſtore Hob
glemmer gjerne Forbryderen og 1 kun paa
den Lidende.

Dodsſtraffen kan desuden efter ſin Natur

ikke være fan afſtrekkende, ſom man i mangt et

1108

Land, hoor man endog paalcgger Type den, al,
mindeligen troer. Den Uforferdede deer kun

een Gang, medens den Feige doer tuſinde

Gange, tenker ſtundom Forbryderen, ſom om⸗

trent Cœſar hos Shakeſpeare, og begaaer For»

brydelſen ligefuldt. Endog fra Nyttens Side,

hvis denne her kunde komme i Betragtning, bur⸗

de man altſaa ikke dømme nogen fra Livet, und:

tagen for et forſctligt Mord. Enhver, der har

bivaanet en offentlig Henrettelſe, vit kunne be⸗

vidne, at Almuen ved deslige Leiligheder ikke
ſſelden ſiger: „Vor Herre annammer nok hans
Sjel!“ Den Tanke, at Forbryderen i det
ſamme Hieblik, han har udſtaget ſin Straf;

gaaer lige ind i Evigheden og faner Forladelſe ö
for alle ſine Synder, den Tanke er hos menig
Mand alt for gengſe og betager ofte Exemplet

alle de gude Virkninger, det maaſkee kunde have.

Hoitideligen og med Pomp at fores ind i Him

melen)/ at ledſages af en tallos Skares Medynk

og en Geiſtligs Bonner, er alt for ſmigrende 9
for en eenfoldig Almues Phantaſte til, at det

ikke ſtulde kunne betage de greſſeligſte Straffe

det Redſelfulde, ſom det folende Menneſte fin⸗

der deri. Jeg forde endog paaſtage, at ſaadanne

hoitidelige ;Henrettelforfinndom mere befordre
end forebygge Forbrydelſer. Straffenes egent-
5 lige Formaal kan umnelig opnages ved deslige
tranſitoriſke Blodsſerner. De oßpfylde vel Sje⸗
ten med Gyſen, men denne forſoinder ſtrax⸗
naar man betenker, at Lidelſerne for: det meſte
kun vare nozzle Hieblik. Erfaringen: lerer os
desuden tilfulde / hoorlidet et Indtryk ſaadanne
Optein ſadvanlig gjore pan Almuen. Den Dag,
en Forbryder kal henrettes, er ſædvayligen en
Sviredag for de lavere Stander. Man ſtimler
ſtareviis ud af Porten for at ſee den ſaakaldte
Synder, dg mangen Een drager ſaa lyſtig af⸗
ſted, ſom om han flalde til et Gilde. Naar
Executionen er forbi, vrimle Vertshuſene af
Solkegjeſter, og alting vidner nu om, at Straf⸗
fen ikke har gjort det mindſte Indtryk pan de

Menneſket, den egentlig ſtulde tjene til Advarſel.

DO, If hois Kald det er at vaage over den als
mene Sikkerhed og hævde Retferdigheden, værer: |
ſparſomme med at lade "opføre fan redſelfulde
Sorgeſpil, der hos den folesloſe Hob ikke op ⸗
bockke andet end et Hiebliks Gyſen! Affkaffer
alle de gruſomme Dodsſtraffe, der bare Preg
af en rag og uoplyſt Tidsalder, thi de ſtride

e TITO : e

fdd Straffelobenes egentlige Henſigt, den Virk⸗
55 ning, de frembringe, er den Modſatte af den, J
| vente, ja de ere endog ſkadelige for Eders egen
| Autoritet. Seer hiin Skare,“ ſiger Mendel:
ſohn i ſine Breve om Folelſerne / „ſom cklynger
ſig omkring Forbryderen: Den kjender alle de
[Gruſomheder, den Laſtefulde har begaaet, den
aafſtyer hans Vandel, ja maaſtee ham ſelb med.
Nu ſlaber man ham bleg og afmagtig til det
. ſtrekkelige Retterſted. Man trænger ſig igjen⸗
nem Vrimlen af Menneſter, man ſtiller ſig paga
HH Fwerie, matt flavrer op paa Tagene, for at ſee
"| 8 Doden forandre hans Anſigtstrak. Hans Dom
erer afſagt; hans Boddel nærmer: fig: et Hieblikk
| vil beſtemme hans Skjebne. Hvor lengſelfuld |
onſker nu ikke ethvert Hjerte, at man maatte:
tilgive ham! Ham? Gjenfanden for alles
Afſty, ſom de et Hieblik i Forbeien ſelb vilde
have fordømt til Doden? Hvorved opockkes
nu igjen denne Straale af Menneſkekjerlighed i
deres Bryſt? Er det ikke Straffens Noer⸗
melſe, Synet af det ſkrakkelige phyſiſte
Onde, der endog ligeſom kan forſone os
med den Laſtefulde og forſkaffe ham vor Kjer⸗
lighed?“ — Men denne Folelſe maa imidler⸗

|

1111

tid tildeels tabe fig, naar man er overbeviiſt
om, at Straffen er retferdig, og naar den ud⸗

føres paa den menneſteligſte Maade. — Den

ſtraffende Retfærdighed bar derfor altib, endog i

der, hvor den viſer ſig firængef; bære Mennes

ſkelighedens Prag. Straffen bar opvæffe Frygt

og Afſkh for Laſten, men den bor ikke robe Fo⸗
lesloshed og Barbarie. Forbryderens Brode

kan aldrig være faa ſtor, at den ikke ſtulde lade

ham, blot ſom Menneſte betragtet, Fordringer
tilovers pad vor Medlidenhed i det Oieblik, vi

Fee ham lide. Tilkommer end denne Folelſe ikke

Navn af Medlidenhed, faa kan man dog med
Ariſtoteles falde den Philantropie. Er Straf⸗
fen endnu desuden umenneſkelig og gruſom, ſag
kan man være temmelig vis paa, at den frem⸗
bringer en anden Virkning, end man havde ven⸗

tet. Iſtedet for at betragte Forbryderens Lis
delſer ſom en velfortjent Straf, anſeer man dem
for Virkningen af en alt for ſtreng Retferdig⸗

hed. J et ſaadant OBieblik tænker mau: Hogſaa
du er et Menneſte, ogſaa du har Lidenſkaber,

oͤgſaa du kan feile,“ og nu forandres den Af⸗

fin, vi vilde habt baade for Forbryderen og For»
brydelſen, hvis Straffen havde været menneffes

*

+ 1112 Eg

lig / til et eget Slags Medlidenhed med For⸗ 0
bryderen og til en fkadelig Utilfredshed med

Sorigheden, der har paalagt ham diſſe Piinſter. ii

Straffelovene burde derfor bære milde, om ikke
af Menneſtelighed, fan dog af Klogſkab, ende

jont det langt fra ikke er min Mening, at man

bor lade fig henrive af qoindagtig Felſomhed.

Men alle de gruſomme Dodsſtraffe, der til Skag
for Menneſkeheden endnu ere brugelige i mangt 1
et europciſt Land, burde aldeles affkaffes. )
Straffelovene ſkulle indgyde Frygt, men de bor

tillige opvckke den værdige og aoleſte Idee om
googiveren,

) Selv Brendemerke, denne i vore Dage ende?
nu temmelig almindelige Straf, ſynes ae
verre upaſſende til vor Tidsalder. At ſtem⸗
ple et Menneſke til Forbryder, at betage
ham alt Haab om at blive optagen Igjen i

det Samfund,” ſom han har forbrudt. fig:
imod, er i og for fig ſelv en ſkrakkelig Tanke,

y

eee

1173

En beter Efierrerning t Anledning af
Sporgsmaalet om Spillekorts Opfindelſe.
(Indſendt.)

Eg „En Dagtyv, lad paa Sjel og Krop,

("Fandt eengang Tiden blive Byrde,

„En anden Dagtyv da fandt op

Med Kortenſpil at Tiden myrde.“ .
ſiger Digterinden, og forde man lutte fra dette
Spils Anvendelſe nu til dets førfte Opkomſt,
å vilde denne Hypotheſe bære høift rimelig. Tydſk⸗
land antager man ſedvanlig for denne Opfin⸗
delſes Fodeland; men hoilken Tydſk Dagtyv har
værer. dens Fader? Jeg tenker en Ridder i
det trettende Aarhundrede, hvis Sværd- efter
Preuſſens Erobring ruſtede af Mangel paa Van⸗
troende, en Invalid i Amors Tjeneſte, ſom af
de fem ridderlige Hvelſer altſaa kun havde tre
tilbage: at ſpiſe, drikke og fove, — og nu, —
for dog at have noget forud for fin Roſinante,
— fandt paa at ſpille Kort. Saa meget er
viſt, at Spillets Forſter med deres Riddere, og
diſſe igjen med deres Duleineer lade os neppe
tvivle om denne Forlyſtelſes ridderlige Byrd.
Men dette er kun en Gisning. Et andet Sporgs⸗
Maal; hvorledes denne Leg har, til Fornarmel⸗

t É i

1114

de for fine eldre og verdigere Brødre — det

behendige Boldſpil — og det ſindrige Skak —

fkaffet fig et neſten udelukkende Privilegium paa

at fordrive den cultiverede Verdens Tid? —
Oette Sporgsmaal, troer jeg, kan med hiſtoriſk
Pished afgjores. — Medens De melere Kortet,
mine Herrer, tager jeg mig den Frihed at gjøre
i Dem opmaerkſomme paa, at denne Deres Ynd⸗
lingsfornoielſe har i Middelalderen grund fægter
fin Anſeelſe i Frankeige ved at adſprede ..
Een af Jor dens ſtorſte Miniſtre upaatbibleli⸗
gen,“ falder Cancelliſten ind. — (Mei, ſikkert
en ſtor General,“ tager Fendrikken Ordet: Len
ſaadan Mand, det føler jeg ſelb, behøver iſer

Adſpredelſe.“ — „Jeg vedder, jeg gjetter det,“ å

ſiger en ung Student: „Petrus Abelardus
eller Lombardus var Manden; en Philoſoph bes
hover fremfor alle Sindsforfriſkning — eredite

experto !!“ — Med Deres Tilladelſe, mine Her /

rer, De feile tilhobe. Hiſtorien forſikkrer, at

dette ædle Spil bleb ſouberaint i Betragtning ;

af af have moret en forrykt, naturligvüs
fornem, Mands thi Moden adler ikke enhote

Banvittigs Tidsfordrib. Det er bekjendt, at |
den ulykkelige Franſte Konge, Carl den jette |

＋

|
|

1115

ÉÅ

efterat han engang naſten var helbredet for et
Anſtod af Banbittighed, falde tilbage til ſamme
igjen ved et uheldigt Tilfælde paa en Masque⸗
rade. Hans Majeſtet tilligemed fem andre be⸗
hagede at ſpille Vildmends Roller, og lode ſig
derfor indſye i Lærred, ſom var overſtroget med
Beeg og bekagt med Haar. Hertugen af Ore
Jeans holde een af diſſe et Lys under Anſigtet,
for at opdage, hvo det var. Üheldigoiis fattede
Maſken Ild og fatte ogſaa de øvrige i Brand.

Alle omkom, lig Martyrerne i Nero's Tid, paa
Kongen nær, ſom Hertuginden af Berry redde⸗
de ved at dempe Ilden med ſin Kappe; men
efter nogle Maaneder faldt Hans Majeſtet til⸗
bage til ſin forrige Afſindighed. For nu at
amuſere Kongen i hans lyſere Hieblikke, lerte
man ham at lege med diſſe malede Blade. Kon⸗
gen ſpillede Kort, og hele Hoffet med. Hoffet
ſpillede, og hele Fraͤnkrige ligeſaa. Kortleg blev
Modeforlyſtelſe i Modernes Fodeland, og fnart
bleb den det over hele Europa. Med faa Ord:
Hjerterkonge med Familie blev hyldet af den
"hele fornuftige Verden, fordi han havde været.
ſaa lykkelig at more en vanvittig Forſte,

"1116

—

SE Anecdote.

Et Menneſke, ſom i mange Aar havde 955

at blive befordret, men ſom — enten det nu
var formedelſt Mangel pan Duelighed eller
af andre Aarſager — ikke var blevet det, ſik
engang fat aa den Avis hvori den nye Pla⸗
eat angagende Befordringsbeſenet er anmeldt. |
Sagen var nu gladere end han. Han for⸗
føjede fig ſtrax hen til Befordringsbveſenets
5 Comptoir i ſtore Helliggeiſtſtrdet. Uden for
Doren mødte han een af fine gamle Skole⸗
kammerater. Er det ikke her, der befordres?“
; ſpurgte han denne? „Jo, Heſte og Wa de
tlekke,“ var Svaret,

VÆRRE 5 2

5
Blandede Nyheder.

Ea Soldat havde for en Tid ſiden ſtjaalet
en Deel mathematiſke og optiſke Inſtrumenter
fra en Mand," hos hvem hau tjente" ſom Op⸗
varter. Tyveriet "blev opdaget og Karlen
bragt for Keie retten. ſom dente ham til at lobe
Spidsrod. J enhoer Krigsret er der, ſom bes " |
kjendt, Sara Gemene, hois Stemme udtrær |
ves til Krigsretskjendelſen. Da de Gemene
ſkulde fremme over den forbemeldte Forbry⸗
der/ forlangte de imod Formodning, at den als

*

1117

mindelige Straf ſkulde ſtjerpes: "thi, ſagde de,

et Menneſke, der, ſom denne Tjener, kunde

misbruge fin Herres Fortrolighed) og beftjæle

|

ham, medens han var ude; fortjente en. haar⸗
dere Straf end en ſimpel Tvz.
ü 3 Kjøbenhavn gives der nu ogſaa Timein:

formation i Billardſpil. Med det forſte kan der
nok ventes Inſtituter oprettet, hvor Eleverne lere

Kortſpil og Brendeviinsdrik.
ECfter den Viborgſke Samler ſkal Damepar⸗
tier, ſom i Kildetiden vare ſpadſerede til Fods til
Dyrehaugen, have gjort Hjemreiſen barfodet for⸗
medelſt Regn. Det kommer nok an paa, hvad
-man forſtaaer ved Damer.

J Lolland i Norreherred ſkal en unaturlig
Fader 5 Bondeſtanden have ſkjaaret Struben over
paa fin Son, et Barn paa ſyv Aar.

J Varde lagde den 17de en ulykkelig' Ildsz
2 et Vaaningshuus med en Tobaksfabrik i
Aſke, medens Eieren, Hr. Lieutenant Schultz, var é
Hamborg. Efter Viborg Samler ſkal Eierens
Kone, vakket af en Kjøbmand, ſom var den forſte,
der blev Ilden vaer, have reddet fig i det bare
Linned, formodentlig i bar Serk.

Grevinde Stolberg har den 21 Julii kjobt

Jenſtrup Gaard og Gods for 145200 Adler.

Herr Profeſſor Boticher i Fridericia, ſom til⸗
forn har gjort fig befjendt ved ſine nyttige Forſlag

og Opfindelſer, ſkal efter Riber Stifts Adreſſe-Avis

have foreſlaget Anvendelſen af en Hæver til at ops

tage Viin og Brendeviin i temmelig uſvakket Stand
af Drankeres Mave. Det vilde været onſkeligere,
om Profeſſoren kunde opfundet et Middel til at

redde Viin og Brandeviin 8 at komme i ſaadan⸗
ne 1 5

1118

; Efter Aarshunsſtifts Adreſſecomptoirsavis ek
der i Naſkov anlagt Sag af Hr. Raadmand
Dankel mod Rector Boie for et Stykke indrykket
i Politievennen. Raadmandens Procurator fal
have indlagt Tremarkspaaſtand.

Gjennem Aalborg fkal der efter Jydſke Ef:
terretninger i diſſe Dage være paſſeret en Franſk
General, ſom kom fra Bergen, hvor han havde
beſogt fine Slegtninger. Hans Folge beſtod af
Oomeſtiker og Domeſtikers Domeſtiker. 0

Hos en Mand i Hjelmerſtad har en Ehe
brukket ind i et Spiskammer og ae 60
ker og brendte Caffebenner, ſamt 3 à 4 Rolr. i
Penge, formodentlig til Flode. AR

Medens Keiſer Napoleon den 15 Julli uds
deelte de for Wreslegionen i Frankrige forferdige
de Stjerner, traadte en Officier, ſom ved ſine
Saar var bleven en Krobling, hen til Tronen for
og ſaa, ſtjont han tilſtod Keiſeren, at han ikke var
optagen i Legionen, at modtage Korſet; men da
Keiſeren ſaae hans Bleſſurer, gav han ham ſtrar
Stjernen og erklarede, at der ikke behøvedes noget
andet Vidnesbyrd.

I Omegnen om Mainz ſkal Viinſtokkene
neppe kunne bære deres mange Druer. Det vil
nok ogſaa gage mange af dem, der i fin Lid drikke
deres Saft, ſaaledes.

Den bekjendte Franſke Bogtrykker Didot,
Hvorefter et ſmukt Slags Typer . deres Navn,
er den 11 Julii dod. |

JI Vlieſſingen har en Kone i ti Maaneder j
føde fer Bern til Verden, Notabene i to Partier. I

Efter Loycd's Evening, poſt fager General
Moreau 100,000 Livres i Penſton. De fleſte af
haus ease; ſaavelſom Generalerne Maedo⸗
nald, Lecourb ꝛc. agte, efter Forlydende ogſag at
gage til Nordamerica.

Kjøbenhavn. Trykt hos P. H. . Gregkef Sf. i

ml.

Myefte

Skilderie
af
lebenden

No. 71.

Den 3 Auguſtii, 1804.

UÜdgivet og forlagt af J. Werfel. :

z

Forfvar fer Hamer des nomedens
Klædedragt. .

1 „Tider! o, Seder!“ raabte Cicero for
mange Aarhundreder ſiden. Himlen maa vide,
om han havde nogen Grund dertil. Men hvor”
megen ſtorre Foie have ikke vi til at fore en
ſaadan Anke over vor Tidsalder og vor Hobed⸗
ſtad? Ligeſaa ivrigen ſom man arbeider vad
at befordre Sadeligheden, ligeſaa ivrigen ſoger
man at krenke den. Man forbyder vellyſttge
Skrivter og Kobberſtykker, men man tillader,
| at. de vellyſtigſte Figurer praſenkere ſig i alle
bore Gader, i ale vore Selfabet og Ban 22

5 es

4120

*

vore offentlige Steder. Vellyſten paatranger

ſig ſaaledes endog Barnets Indbildningskraft, É

forend det endnu har lært at læfe eller tanke.“

Saaledes talede for ikke lange ſiden en

Moral ſt i et Selſkab, og ingen bovede at h

til Gjenmale.
Men endelig fremtraadte en Mand, ſom

havde lert den Konſt, at forſvare Mordere,

Type og Mordbrendere, ſom kunde forvandle

Sort til Hvidt og Hvidt til Sort, ſom kunde
kjore ſaaledes i Ring med Retferdigheden, at |
den maatte blioe or i Hovedet. "Hvo mon det

bar?“ tenke maaſkee adſkillige af mine Laſere.

Maaſkee een af Themis's Ppperſtepreſter? Ulm |

Jeg vover, ikke at modſtge Dm. ;

b

Jeg ſtal godtgjore,“ begyndte nu Man i

den, lat vore Damer af meget moralſke og gode

Grunde — klade fig ſaaledes og ikke anderledes,
at deres Oiemed netop er at befordre Sadelig⸗

heden. Jeg har fem Beviſer: et moralſk, et

theologiſk, et philoſophiſk, et e og
et medicinſk.“

17) Det moralſke: Erfaringen lerer / at |

ſtjulte Yndigheder, ligeſom ſkjulte Batterier , i

ere de farligſte. Noſen 9 os afbrig |

2

1121

mere, end naar den kun er halb udſprungen; man
gaaer den derimod forbi med et Slags Ligegyldig⸗
hed, naar den ganſke har udviklet ſig. Oldti—
dens Konſtnere have fuldkommen indſeet dette.
For faa meget ſom muͤeligt at for jage al Sand⸗
ſelighed, foreſtillede de deres Guder ganſke nogne.
I de hede Lande, hvor Fruentimmerne, paa en
liden Bedakning ner, gage ſaaledes, ſom de ere j
fremkomne af Naturens Haand, kjender man
aldeles intet til de ukydſke Foreſttllinger, ſom
den nøgne Natur, efter vor Formening, opvek⸗
ker. Det er een af Menneſkets medfødte Egen⸗
faber, at det altid gjør fig en ſtorre Idee om
de Ting, det ikke ſeer, end om dem, det har
lige for Hinene. Med Damernes Pudigheder
|. gaaer det ligedan. Mangen en noddebruun
| Barm, font, naar den er ganſke blottet, maaſkee
dopockker Vammelſe, vilde derimod, om den var
bedakket, ſette mangt et fyrigt ungt Menneſkes z
Hjerte i lys Lue. Hvorfor? Fordi Sminke kan
forbandle Sort til Hvidt og guſtent Guult til det
khhonneſte Roſenradt, — fordi et velanbragt
i Stor kan forvandle et Skabilkehoved til en
Mediceiſt Venus.“
— 4) Det theologiſke: J forſte Moſebog
finder man udtrykkelig; at det ferſte Menneſfe⸗
C—— mes SØ

1122

par blev ſkabt ganſke nogent, uden at Bibelen.
melder et Ord om den ſtadelige Indflydelſe, det )
har havt paa dets Moralitet. Derſom nu Nas,
f turen havde anfeet det for uſckdeligt, at gaae
ubedaket, ſaa havde den vel ſtrax givet. Adam
et Par Pantelous og Eva Kofte og Skjerte,
eller ſtrax ſkabt en Skreder, ſom kunde ſhe
Kleder for dem. Men ingen af Delene ſkede.
Gort da Slangen, der, ſom hele Verden veed,
var et tradſt D Dyr, havde lokket dem til at ſpiſe
af det forbudne Tra, gjorde de fig et Bælte af
Figenblade. Jo mere blottet, des mere uſkyldig. 4

43) Det hiſtoriſke: Af dette Slags gibes ö
der utallige. Jeg vil kun nævne her Sparen,
nerne. 5 deres gymnaſtiſke Lege vare Yuglin⸗ |
gerne ganffe ubedekkede, og Pigerne ſaae paa
deres Hvelſer og beundrede deres Ferdighed,
uden at der nogenſinde opvaktes nogen vellyſig
Tanke hos dem. Saaledes vil Kjonnet oon
vonne os.“

„%) Det beconomiſke: Hvor weget ſpares
der ikke ved at gage fan tyndt, kledt, iſer paa
en Tid, da endog mangen en Viſiteurs Kone!
ikke har andet paa fig end udenlandſte Manufat⸗
turvarer, og praler med de Ting, ſom ende
Mand. conſisquerer.“ 8 0

1123

6 U

15) Det medicinfke: Alle vore Læger ere

jo nu enige om, at man maa klæde fig faa

tyndt ſom mueligt, for at befordre Uddunſtnin⸗

gen. Fornemme Folks Born, ſom henfættes t 5

fornemme Inſtituter, maae derfor ſpadſere om⸗
kring i Sneen uden Sko og Stromper. Dette |
have mange af-gore Damer lagt Merke til. Ogſaa
de ville være ſterke og haardfore, for at kunne
udholde Strabadſerne paa Baller og Mas que⸗
rader. Had Under altſaa, at de flæde fig ef⸗
ter Legernes Forfrioter ? Hvilken Kæmpeflægt

vil der ikke om en Snees Aar fremkomme af
alle dige Amazoner, ſom herde deres Legemer

ved at klede fig tyndt, drikke Chocolade, 8
mg og gane pad Masquerader 2/7

| 0
Kildereiſen
(Fortſat).
Dyreh aug en.

Der gives kun meget faa Ting i Verden, ſom

foare til deres Titler, og ligeſaa faa Titler,
ſom fvare til Tingene. Den, ſom aldrig har
været i Dyrehaugen, troer maaſtee at finde her
en Hauge fuld af Dyr, men han traffer her

13 ey,

1126
GG] Pei he alflebering
fra Pofthuſet.

Generalpoſtamtet har i den ſenere Tid var⸗
diget enhber grundet Anke faa megen Opmerk⸗
ſomhed, og faa betydelig forbedret Poſtocſe⸗ b
net i vort Fadreneland, at det er Pligt at
gjøre det opmarkſomt paa enhver Ting, der
kan bidrage til at gjøre Indretningen end mere
fuldkommen. Uagtet Brevene. beſorges nu langt |
haſtigere omleverede end tilforn, hender det
ſig dog ofte, at Breve f. Ex. med Helſingoers
Poſt forſt blive afleverede Dagen efter at Pas
ſten er ankommen. Dette kan i mange Til⸗
fælde have meget ſkadelige Folger. Antaget,
at der requireres Medicin til et Sted, hoor
der intet Apothek er, fad kan en Dags længere
Ophold maaſkee koſte Patienten Libet. Det
vilde derfor være at onſke, at der, f. Ex. ved
flere Buddes Antagelſe, maatte raades Bod
paa denne Mangel.

Fugleſkydning paa Enioheds
vorn.

En Mand var t diſſe Dage i Badehuſene ved
Langebro, J det han traadte ind i et anſten⸗

1
digt Lukaf, falde en „Kügle 13 Eligheds,
værn. nogle Skridt fra ham ned. "Uagtet han
er fuldkommen forviſſet om, at denne ugle;
ſom nok kom fra Luften af, ikke gjalt. ham,

zanſeer han det dog for Pligt, at gjøre ved⸗

kommende Fugleſtyttere opmarkſomme paa, at
en Kugle fra Enighedsvern kan nage til Ba⸗
dehuſene; thi det vilde være beklageligt / der⸗
ſom man, iſtedet for at ramme en Trefugl eller

Skive paa Enighedsvern, rammede et Mens
neſte ved Badehuſene. Rigtig: nok kan man
indvende, at en Kugle i ſaa lang en Fraſtand

ikke har mere nogen dræbende Kraft, men int
gen er jo tjent med at lade ſig ſkjcre en Kugle
ud af Legemet, fordi man paa Enighedsvern

finder for godt, at lade diſſe Kugler tage 8
ud til e

Blandede Nyhed er.

Ikke langt fra Slangerup ligger der et Hver
drev, ſom er Indbyggernes felles Eiendom og
bruges tik Gresning for Ovæg og Heſte. Ved
Dyrkning ſkal der kunne udbringes af dette
Overdrev 300 Tender godt Agerland. Indbyg⸗
gerne have der for anſogt om, at det maatte blive

1125
fordeelt imellem dem, da de agte at plsie og
dyrke det.

Adſkillige Abiſer tale om, at ogſaa Priſen SÅ
paa Parterrebilletterne ſkulde forhøjes, Men
denne Efterretning er aldeles ugrundet.

De Tjeneſtepiger, ſom have vundet de
12000 RNdlr. i Claſſelotteriet, have beſtemt
3500 Rdlr. til Uddeling blandt andre fattige Pi⸗
ger af deres Familie.

5 erkeligt. er det, at de nylig domte Gra⸗
verkarle have naſten alle tilforn været eine
ved Natterenovationen.

Ved Hr. Biſkop Dr. Janſons Mode i Brting
Preſtegaard, Viſitatsdagen den 4 Junii 1804,
blev folgende Sang (Mel. Til Paaben ſee Fien⸗
derne komme.) i et glad Venneſelſkab over Bor⸗
det afſſunget:

J Ædle! vor Biſkop til Wee, f
Vi glade vil femme en Skaal,

Hans Kald er Lykſaligheds Lare,

Med Lys fra en hoiere Soel.

Han kommer, ſor Hjerter de rene,

Som ærligt ſin Overmand mene,
Han vere velkommen, han kommer med Fred,
Glad Leclingen følger i Meſterens Fjed.

For Skrekmend, Deſpoter og Paver
Forſynet Viingaarden befrie,

Der 5 handler ſom Slaver,
= Og ſetter fin Storhed deri!

Og fra Reperteurer, de ſlemme,

Der Biblen radbrekke og ſkremme,
Og fra de Genie Mænd, hvis Nane er Skok,
RER troe: De er Viismend, vi andre en Blok!

—

— — —

Fan,

|

i
k
i
É
1

3129

*

Men „Mende ſom Autherus har bildet,
Der bede for Landenes Ro,
Der aldrig har Mengden forvildet
Med Sminke og nymodens Tro,
Men komme med Sbada den Blide,
Som Dyden med Glæden ved Side. ;
Liig Zortgens og Kirkens og Sandhedens Ven,
Liig Jauſon, han komme og komme igien!

Han kommer ſit Stift at beſoge
Med Preve ſom Guldſmedens Ild,
Naar Logtemeend ſrerme og ſpoge,

Lys bringer han 1 og mild;
„Saa ryſtes de Prerdikeſtole ;
Mod Drenge fra Cannabichs Skole,

Hvor Friheds Apoſtel, Fornpfkens Drabant
Indbleſte af Aanden, hos Fichte g Kant.

Menus Kongen for Kirken er 1
Hil vere de Praſter

Naar Wiſpen Forvirringer der,

Vi deekke ham glade 10
Og dele vor Mundſmag Rg e; 32
Lad Apindsmend ffjænde og ür, PÆNE

N aſſene klinke for Bifkoppens Held,

Den Stfenk er lidt Afdrag pad Preſternes Gjeld.

Ja, Brodre! vi ikke ber klage,
Vi har det 1 Danmark ret Vel,
FA FR n vor Biſßop modtage,
Folge gam rer ihiel;

Vi anna frå Himlen ei regne

J Munden paa Areſter og Degne; 3
Vi har deg en Vingaard, en Haugę, lidt Jord,
Og Harkighen og Offer og Hens i pie Gaard.

Lad Mun i Cellen da 98555
J hedens ſynpige Se „
Lad Dor der lebe o N rave
For Daze nog ig ge ſit Breit SØGE,
Hil os! Naar Siger bryde kr
Dens Frugter vi hæderlig jøde
Om Spotterens Tide bley⸗ derten Grab,
Farvel da Hr. Paßtdr! rage ag St og Stab!

De leve, de Gode, de Blide, i 5
De 8 for N Nord ;

— 5 *

„„ RRS

Og hver, ſom kan Praſterne lide
Saalange med Sandhed: de foer,
Over Preſte⸗Ven, Menneſt'⸗Ven lever
Han være en Bonde, en Greve,
Som under fin Være en ſmagelig Bid,
Og ſkyer Egoismens afſkyelig: bær hid!

De leve de Brødre, der faune
! Hinanden ie broderlig Aand,
Civile: og krigerſke Navne
Der rokke os Geiſtlige Haand,
De ſlygte, de Buſſemend ſtive,
Der komme, Smagſolk at nedrive;
En Stormand, han klede fig rod eller fort;
Er Hjertet ei edelt, man onſker ham bort.

Han leve, vor Konge! der ſocrrger
Paa Biblen, det gamle Guds Ord,
Sg Sorten. med Skjoldet, der veerger,
At Smitteß ei fænger i Nord
De Stzjerner i Kirken fremlyſe,
Guds Helke de Dverge hortkyſe,
Det Sperd, ſom Almagten hans Krigere bod,
Slaae Cienden, Fritenkeren, Spotteren død,

Hun leye Biſpinden der hjemme,
N Hois Hjerte i Fraſtandz er nerz
Fjern 15 hun denne vor Stemme:
Biſp Janſon er Praſterne 171

Por Hilſen ſkal Biſkoppen brin
Den Gjenlyd for Øret kal klinge, :
gra Hjertet, fra Bordet, fra Leg og fta Lerd,
Por Biſp er fit Stift og vor Kjerlighed værd å

Op Bisdre! eenſtemmig vi lover ;
En Janſon vor Huldſkab og Tro,
Naar Formand paa Poſten ei ſober,
Ds ee e 15 rå
Vill, Vantro os ynke n Stakler
For, We kan gjøre Miracler, i |
Vor Flidfer vor Vaaben, og Taalmod vort Speed,
Vor Herder e Embed og Embedets Sig |
! 2 re 7 M. |
J Aalborgaviſen findes et Stykke, hvis
væfentlige "Indhold. er folgende: Det forhen

givne Vink om en Poſtgangs Oprettelſe imel⸗

1134

N lem Norrejylland og Fladſraud, kunde maaſtee
fortjene Generalpoſtamtets Opmerkſomhed. At
Norge havde en mindre bekoſtelig Brev⸗ og
Pakkepoſt til den ſtorſte Deel af Dannemark
og den hele ſydlige Deel af Europa — ifær
om Sverrig og Dannemark havde Krig med

hoerandre — vilde unegteligen have fin Nytte.
Soen, ſom ffal paſſeres f. Ex. fra Tensberg
til Fladſtrand, blev maaſkee ikke 20 Mile, og
lettere for Paquetbaaden end fra Engelland til,
Cuxhaven, iſer da de Norſte ere Sofolk lige⸗
ſom de Engelſke. Kun Skade, at Fladſtrand
og Tonsberg ligeſom Cuxhaven formedelſt Sis
kun kunne beſeiles de 6 Sommer maaneder; 3 det
ſamme er Tilfældet med Sæby, og de oorige Havs.
ne Hſten for Jylland. Man maatte da om
Vinteren betjene fig. af den nu brugelige Vei
igjennem Sverrig, derſom det ikke kunde ſtee
fra et Sted Veſter pan Norge til Jyllands ſag⸗
kaldte Nordſtrand, hvor Sandſtuder endog
kunne ſeile om Vinteren, uden at hindres af
Iſen. Saadanne Skuder maatte da paa den
Tid bruges iſtedet for Paquet baade. J de ſex
Sommermaaneder kunde denne Fart ret godt
iverkſettes fra Oſten paa Norge til Fladſtrand.
Ogſaa for andre Magter kunde i Ufredstider
en ſaadan Poſt imellem begge Rigerne være
nyttig, ikke at tale om, at dette er den eneſte
Pei at fane Tropper til og fra Norge, af hvil:

a ken Aarſag Fladſtrands Fæfining og Hayn bur⸗

de fan meget ſom mueligt forbedres.

| |

*

Genet ötpoftaprek ſkal habe seftife i Pa⸗

ris en Tegning af de der opfundne og allere⸗

de i Brug værende Haſtvogne eller Velociferes,
og / derſom de ſpdare fil Henſigten, ſtulle de
eftergjores i Kjsbenhaon.
Efter Provindſtalaviſerne kunne de Kon
gel. Embedsmænd med næfte Aars Begyndelſe
vente fig en Forogelſe i deres Gage.
Blandt de nye Falliſſementer i Hamborg
d. 16 og 18 f. M. udmarkes: D. H. Rowahl,
hvis Debit er 1,274,800 Mk. Banco; J. G.
Green, omtrent 54,100 Mk. Banco, og P. L.
Huͤbert med 24,900 Mk. Banco. — Et for
ſin Soliditet bekjendt Handelshuus i Kjoben⸗
havn ſkal ved de Hamborgſke Falliſſementer
have tabt 30 til 4, Rolr. ; a
J Viborgabvis ſiges i Anledning af den

Kjobenhavnſke Skomager, ſom døde af at fee

Natmanden ſlaae en Hund ihjel, at det iſtedet

for dette vemmelige Myrderie vilde være bedre 4
at paalcgge enhver,” ſom havde ſtore Hunde

losgaaende ie. en anſeelig Pengemulct.
I Aarhuus har man allerede have Hoſtda⸗

gen — paa. Hr. Inſtructeur Schwarz 8 Theater.

Hr. Juſtitsraad Marcuſſen har kjobt God⸗ 15
ſet Hvidſtgaard for 88,700 Rdlr. 5 —

Fra Aalborg meldes, at Spindelormene STÅ
efter. Nogles Forſikkring ikke komme igjen ad
Aare, paa Grund af; af diſſe Legtoner Orme,

efterat have fortæret ethvert Lov paa Abildtrrer⸗ 0

ne, habe i Agar ſpundet fi KA ned e og JA

1133

fundet der deres Grav af Sult, iſtedet for, at

de i Fjor forvandlede ſig til Sommerfugle,
hvorved man gjorde den beſynderlige Jagtta⸗

gelſe, at deres hermelinlignende Vinger vare

ligeſom beſaaede med forte Stjerner.
; Afg. Kjøbmand Frigaſt af-Dferulplev. i
Lolland har ſtjenket 100 Rdlr til Sognets Fattige.
J Finds Herred i Jylland bydes allere⸗
de over 6 Rdlr. for en Tonde Sederug. Det
ſamme er Torvepriſen i Viborg.
Aiodſtillige fremmede Prindſers Hphold k
Nenndorf har givet Anledning til det Rygte, at
der er en Formeling i Vork imellem H. H. H.
Arveprindſens aldſte Datter og Prinds Heinrich

af Preuſſen, og hans yngre Datter og en ans
den Tydſk Prinds. HERR.

J Trondhjem bekjendtgjores nu, ligeſom
i Kjøbenhavn, hvormange der indkomme i og
üdgaae fra Hoſpitalet. å .
J ͤ Hr. Iverſens Fyenſke Avis er der for

ikke længe ſiden ſagt: “Ogſaa paa Landet i Norge

lobe Luxus og Nod om Kaps med hinanden. En
rig Bonde, ner ved Trondhjem, gav i Fjor en

Liigferdsſmaus, ſom koſtede nogle 100 Noͤlr. og

hvortil alle Egnens Store vare indbudne. — J
Trondhjem er der 3 Klubber, 5 ere ikke bro⸗
lagte, ſkjont der er Stene i Nærheden af Byen.““

— Herimod har nu Trondhjemsaviſen taget til
Gjenmæle. Bondens Handling vil den, om Anken i

pvrigt er grundet, ikke forſvare; at Trondhjem
ja tre Klubber kan ikke negtes, men den har for
aa Aar ſiden havt fire uden at andre vidſte det
end Byen, og desuden gager der tre Trondhjem⸗
ſte paa een af de andre Steders Klubber; men at

—

1134

yen ikke er brolagt, erkleres for en u anldheb,
Endog det mindſte Stræde” eller Veite er ſaa godt
brolagt ſom noget Sted i begge Rigerne. Kun
nogle Üdkanter af Byen ere ikke brolagte, fordi; |
Dorigbeden. af meget fornuftige Grunde lemper ſig
"efter Tiderne og ikke vil forhsie Byens Skatter.
Søndagen d. 8 Julti nedſlog Lynilden i Vangs
Kirketaarn i Norge. Efter 3 Timers Forløb var
hele Kirken, paa Muren ner, lagt i Afke. Me⸗
get "blev der dog reddet og deriblandt det meſte af
Kirkens ſmukke Orgelverk. — Det er beſynderligt
nok, at man ikke lægger mere Vind paa, at ans
bringe Tordenledere ved ſaadanne Bygninger.
Den virkſomme Bogtrykker Stephanſon i
Trondhjem, har for en Tid ſiden ladet bekjendt⸗
gore, at han uden Betaling vilde underviſe Born
fra 7 til 10 Aar, i at forferdige Arbeide aß
Straa. Der indfandt fig Sagligen imellem 30 til
70 Born hos ham, og den fra Vandfeiden be⸗
kjendte, drivtige Hans Barlien gik ham troligen
til Haande. Da Lerlingernes Antal blev ſtorre,
end han havde wventet og det ikke er let at under
viſe Born af den Alder i Far vemethoden, ſag har
han nu bekjendtgjort i Aviſen en teykt Anvlisning
og ladet uddele Exemplarer deraf blandt Eleverne.
En ung Mand,, der i Begyndelſen af den
Franſke Krig tjente ſom Frivillig og for nogle Aar
tog ſin Affked, har ſiden, Nen Tid arbeidet i en
Cattunfabrik i St. Denis. J Krigen befriede
han engang 5 af ſine Cammerater, ſom 20 Hſter⸗
rigere. havde taget til Krigsfanger, og gjorde ſelv
20 til Krigsfanger. Han taler aldrig om ſine
Heltegjerninger. Nyligen fif han et Brev” fra
Oberſten ved hans Corps, ſom meldte ham, at det !
Compagnie han hapde ſtaaet ved, hande foreſlaget
"Ham ſom den, Vardigſte til at blive Medlem af Wres⸗
legtonen. Han fik ogſaa den velfortjente Stlerne. '

; B N 508 P. ne Hoͤeckes e i

Npefte

„

af
Kjeo ben ha v n.

No. 72.

N Den 6 Auguſti, 1804.

. EET ESKE DER — —— ——

Udgivet og forlagt af J. Werfel.

Ferierne.
En Hiſtorie i fire Capitler.
Af Herr Peter Nielſen.

Ferſte Capitel.
Neglectis urenda filix innaseitur agris.
Tin Herr Frederik Soelberg!“ Naa, det
kan jeg lide; tilforn hedde det kun (A Monsieur,
Monsieur.“ Men Studiosus Theologie.
Nei, kjereſte Fader, det gager med Deres Til⸗
ladelſe ikke an: Studiosus Juris maa det bre;
men det vil nok give ſig. Jeg maa læfe Bre⸗
vet ſelb. „Kjereſte, bedſte Son!“ Ei, ei!

1136

hidindtil bar. jeg kun in positivo kjere Frede
rik; men med dette Superlativ er jeg aldeles |
ikke utilfreds. Det fornøier mig meget, at
Du har foutineret Din Examen philosophicum
insigni cum laude.“ Ja det vidſte jeg nok;
ellers kaldte 2 Du mig ſandelig endnu ligefrem |
Monſieur Soelberg.
Caavidt ledſagede den unge. Soelberg n

. Faders Brev med forklarende Anmerkninger ) 6
men med kiltagende Alvorlighed og uden Com: |
mentar leſte han nu det Horige af Brevet, fags |
de det derpaa meget langſomt ſammen, og føads
ſerede frem og tilbage i Kammeret med Haas +
den far Panden, ſom om han vilde udklemme en
Beſlutning af den. Endelig ſtandſede han, aabne⸗
de Brevet igjen og laſte med megen Efterteyk:
„Naar Du, ſom jeg er faſt overbeviſt om, ſtu⸗
derer Theologie, ligeſom jeg, min Fader og Bedſte⸗
fader, ſaa kan Du med Guds Hjeip vente 190
Rolr. mere om Aaret end hidindtil af mig, men i
vanflægter: Du fra Dine Tædre, faa gjør Dig
ikke Regning pan en Sitting: mere fra mig
Haand.“ i e
) At hans Fader var en god ærlig, Landsbypreſt, |
have mine Læfere vel allerede formoder, |

mere

Rk
|
|

1137
Hvad ſkal jeg gjøre ? Ikke en Skilling

Kjereſte Soelberg, jeg feer, at min Rem

værelfe hindrer Dig i Dine Betragtninger,““

begyndte nu en Commiliton, ſom juſt befandt
fig hos Frederik: „lad os fees sæt paa en be⸗
leiligere Tid.“ ö

Nei, for Guds Stold, blib et Bebit
endnu! Ver Du, kjereſte Werner, mit Orakel!
Jeg kjender Dit gode Hjerte, og jeg agter den
rolige, provende Fornuft, der beſtandig taler
af Dig. Siig mig, hvad ſtal jeg gjøre? Min
Fader, fer uu. 25

„Gjor Dig ingen Image med at forklare

mig statum causæ: jeg har jo hort begge Par⸗

ter; men jeg tor ikke fælde nogen Dom. Jeg

kan kun ſige, at jeg i Dit Sted vilde adlyde
min Fader.“ 1 SæNd

Ja, det vil jeg: min Faders Trudſel ba⸗
lancerede allerede min Lyſt til at ſtudere Love

kyndigheden, og Din Stewme gjør Udſlaget. Jeg

vil altſaa fra nu af kalde mig Studiosus The-

ologiæ; men at jeg ſtrax ſkulde give mig i Fard
med Theologten, at jeg nu i de academiſke Fe⸗

bier ſtulde bryde mit Hoved med Dogmatiken,

| 1138 |

der var virkeligen alt for meget fordret. Nos
gen Otium kan jeg vel dog tillade mig; des ſle⸗
re Kræfter. vil jeg derved ſamle mig GE mit
Studium. Ikke ſandt? i
Det er juſt ikke faa ganſke urigtigt kenktz
men den, der ikke anvender hiin Balſom for
udmattede Sjelefræfter med Lægens fonfif yndiga
: Sparſomhed, for den bliver otium en ſand
opium, hvoraf en alt for ſterk Doſis, iſtedet
for at virke en vederqocgende Soon, befordrer
den evige Soon.“ f
Gid denne Advarſel havde dybe worten
tet fig i Frederiks Sjel!
1 Han forſtod ikke at gjore Brug af 10
Ferier. Tiden bleb ham en Byrde, ſom han i
ſogte at afkaſte ſnart i Reſtaurateurernes for
Sundheden dræbende" Voutiquer, ſnart paa Bil⸗
larder med Queuen eller Terningbegeret €
Haanden. Dette var det forſte Skridt, Frede⸗
rik gjorde til af forlade Miner va's Helligdom.
De folgende, der forte ham hen til Dovenſka-
bens Pol, vil jeg ikke opregne. Den, der vo⸗
ver at gjore nogle Skridt ned ad Bjergſtrenten,
har ikke let for at ſtandſez han maa alminde⸗
lig ned til“ Foden, for at klavre derfra op igſen. i

1139

Sunart var Frederik ſjunken fad dybt, at han
endog beſogte Danſeſale, hvor vanerede Pi⸗
ger hævne fig paa deres Forforeres Kjon, og
| under beruſende Valtſen indbleſe de Ynglinge,
der have forvildet" fig. herhen, den forfortſfñe
Vellyſts drebende Gift. Her var Frederik ikke,

en ſielden Gjeſt, dog “kun for at fordribe Tis
den.“ Han følte endun Afſky for de grovere
HFaſter; det gjorde endnu Revolte i hans Hjerte,
naar hans foragtelige Selſtabsbrodre kaldte
bam Broder; han fane; at ſaadanne Steder
bare Samlingspladſe for Üdſkudet af Menne⸗
ſkeheden.“ Men,“ tænkte han, “for den Rene

er alting rent; endog her kan man jo lere at
fjende Menneſker;“ og naar han ved ſaadanne
Grunde havde, dyfet fin Samoittighed i Sovn,
anſage han fig for en anden Loth midt i Sodo—
ma og Gomorra. Hor meget denne Lignelſe hal⸗
tede, behsver jeg ikke at viſe. Frederik folte alle⸗
rede ſelb fin Undſtyldnings Utilſtrækkelighed, da
Anton Muͤller, der var bekjendt ſom et Monſter

af ſin Alder, en Aften traadte ind i Danſeſa⸗
len. Dette ſadelige unge Menneſte kommer
viſt ikke her for at fordrive Tiden; han maa
være gaget feil,“ tenkte Frederik, og ſtjulte fig

i

1140

rodmende i et tilſtodende Verelſe. Men da han

ſage Anton at blande ſig blandt de Danſende,
N endog at ſpoge med Pigerne, begyndte han
at lee af ſin Eenfoldighed; thi han havde jo for
kort ſiden demonſtreret fig ſelb: at for den Rene

var alting vent, Det glædede, ham, at han

her fandt en ellers exemplariſt Commiliton, og
8 han ilede ham nu med aabne Arme i Mode. Det
lod til at vere Anton en uventet Glæde at træffe
Frederik, ſom han kjendte fra Collegierne, her;

han fortalte ham, at han havde i Sinde at hol. |
de Ferier i nogen Tid, og da Frederik gjorde 1
ham den ſamme Tilſtaaelſe, foreſlog han ham i
at flytte til ham, da hans Conterbunal netop |
var bortreiſt. Frederik antog dette Tilbud med

ſtorſte Glæde. De drak en halv Bolle ſammen,

beſtuttede fra dette Hieblik at vere uadſkillelige

Venner, og hjalp nu hverandre broderlig at
fordribe Tiden.
De academiſke Ferier havde allerede i fire

Maaneder været forbi, men Frederiks private
Ferier vedvarede endnu, uden at der var fat
noget Maal for dem. "Endelig blev der i en

*

hoitidelig Raadsforſamling, hvor vore Venner |

efter vore Zædres Exempel ikke glemte Baze

1141

ret, beſtemt, faſtſat og ved Glaſſenes Klang de⸗

dlaäreret: At det nye ars Begyndelſe fulde
ære Epoquen for deves Flittighed. Englene,

formoder jeg, bade af Hjertens Grund Amen.
Men Dovenſkabens Aand lage endnu pad. fin
Hynde og ſmilede, pegende paa den dampende

Bolle, ſtjelmſt til Englene. ;

(Fortfættes.)

U

Orikerpenges Oprindelſe.

En fattig Daglonner havde engang ikke be

tjent ſaa meget, at han kunde ſtille ſin Hunger

og Torſt paa eengavg. Han bad derfor den,

ſom han hadde arbeidet for, om en aparte

Skilling til at lœpſke ſig for. Mauden gav

ham den, og ſagledes dpſtod Drikkevenge. Et
godt Exempel bliver ſjelden uden Efterfelgere.

Andre Daglonnere erfarede, at der exiſterede en

Lon, ſom kaldtes Drikkepenge, — alle forſikkre—

de nu, at de vare torſtige, og fik ogſaa Penge
til at ladſke deres Tør for. Fornemmere

Folk folge ikke fjelden i ſaadanne Ting Smaa⸗

folks Exempel. Ved et Buk, et Skuldertrak

1142 |
2 * if 990
eller et dybt Suk tilkjendegave nu mangen een,
at han var torſtig, og fif nu ogſaa Penge til
at lædſte ſig for. Omſider bleg Dingen bragt 1
et ordentligt Syſtem. Alle begyndte at blive
torſtige, lige fra Haandverksdrengen indtil |
Manden af Reputation, og alle ſtulde nu habe
noget til at ſlukke deres Torſt med. Da Ore
det Drikkepenge blev for gemeent, indforte man
nye Titler, endſtjent Tingen i og for ſig blev
den ſamme. Douceur, Recompenſe, Preſeut,
Gratification, Gratial, Honorarkum, Erkjendt⸗ i)
Lighed, Taknemmelighedstegn 20. vare de ud⸗
tryk, der efterhaanden bleve brugte overeenſten⸗
mende med Tiden og Omſtendighederne. Hvad:
enten man nu fik et Par nye Stevler, et Par
Beenklader eller en ny Beſtilling ꝛc., faa maatte
man gibe Drikkepenge. En hidtil ubekjendt

Torſt bemægtigede fig hele Verden, og derſom

Verdenshavet kun beſtod af Penge, vilde det i
vore Dage ſnart blive opdrukket.

— —ʃ—— — —

1143

i

Originalitet.
(Af Hr. Peter Nielſen).

De originale Forfattere kunne inddeles i tven⸗
de Claſſer: Silkeormenes og Edderkoppernes.
De forſte ere deels overmaade ſjeldne i de aca⸗
demiffe Buegange, deels fan nanſeelige, at
Mecenerne, vil man ſige, lade nogle af dem
ubemerkede ſulte ihjel i deres Puppetilſtand
og blive dem førf vaer, naar de omſider viſe
ſig i deres forherligede Skikkelſe; men da —
ſpinde de desværre ikke langere Silke. De
ſidſte, nemlig Edderkopperne, fætte en ſtor Wre
i ͤ at tage Materien til deres Arbeide af dem
ſelb; men hvortil nytter endeligen deres Vav?
J mine Tanker kun til at fange Subſeriben⸗
ter deri til Livets Ophold, og ſkaffe Recenſen⸗
terne nok at beſtille med Critikens Stovekoſt.

Jeg ſupponerer.
. (Af Hr. Peter Nielſen).
Hr. A. har oprettet et Inſtitut. Kiender De
Hr. A. 2 Kan jeg betroe ham mine Borns Un⸗

*

— ͤͤ—ͤ—

1144
derviisning? „0 ja, — jeg fjender ham rigtig
nok ikke; men jeg ſupponerer, at han har ſtu⸗

deret Opdragelſeskonſten og føler Kald til at 4

gavne i denne Virkekreds. 8

Den unge Hr. B. er Madam C's nop⸗

horlige Selſkab. Madam C. ſnakker uaflade⸗

lig. — Hr. B. ſidder taus, gnider fit Titus
hoved, piller ved Halskluden — eller beſkuern
fine Negle. Madam E. er vittig og intereſſant

Hr. B. viſer fig viſt nok ikke fra denne Side;

men jeg ſupponerer, at han beſidder ſtjulte

2oner til at behage.

Hr. D. har ved en fatgl Sag faget et

- Stænt paa fin re. — Med et Duſin Grun⸗
de viſer han, at det er egentligen kun en Skjon⸗
plet. — Eh bien! Jeg e at han 5 |

Ret.

trakker paa Smilebaandet. En Smil betyder

vel i Almindelighed Bifald; men dog under⸗

tiden Foragt, og ſandt at ſige, Hr. Es. Smil
forekom mig noget mistenkelig; men ikke de⸗

ö ſtomindre, kjere Hr. E., tillad mig at ſuppo,

SR at jeg har moret dem forfærdelig.

Hr. E. fæfer mine Soldiers og

Fre ———— ER nKIEE —

11435
Blandede Nyheder.

J Nærheden af Jagerspriis er der nu anlagt É

en fortræffelig. Planteſtole af mange Tuſinde

Gran, og Lerketrcer, ſom, naar de have op⸗
naget deres tilborlige Storrelſe, end mere vil

forøge denne fortryllende Engs Pndighed.

Paa Fattigboſſen ved Kirken i Lyngby
ſtaae folgende merkelige Ord: til ſande Tren⸗
gende, ikke til Ledevogtere eller Betlere.—
Diſſe Ord klinge ret godt, men ere dog tem⸗ 8

melig ubeſtemte; thi ogſaa Ledevogtere og Bet⸗
lere kunne jo være-fande Trengende.
Nygtet ſiger, at den Hattemagerſvend,

ſom for nogen Tid ſiden mishandlede et
Drengebarn, der kom gaaende paa Marken og

var et Slags Krobling, ſkal have begaget dens

ne Handling i en hei Grad af Fuldſtab. Han
var allerede et godt Stykke borte, da han fri⸗

billigen vendte tilbage, og derved. blev paa⸗
greben. IJ den Egn, hvor det ſkede, ſtal der
være en Kro, hvor viſſe Bønder, efter Sigen⸗

de, node Fremmede, ſom ere ſaa uhel⸗
dige at komme derind, til at ſpendere Brande⸗

viin og ſiden kaſte dem paa Doren. Det vil
de være at ønffe; at det af vedkommende Ho⸗

rlghed blev underſogt, hvorvidt den ſidſte Om⸗
ſtændighed er grundet.

Det Prieiſte Selſkab opforer nu en ny

comiſt Pantomine, ſom kaldes Harlequin se

1

11 4

mand, formodentlig fe ikke at fløde ved Ordet
Adelsmand.
f Det lader ſom J. Belli endnu ikke har
faaet Abekatter uden Hale, da han endnu bes
ſtandig onſker nogle tilkjsbs i Adreſſeaviſen.

Det er en Fornotelſe at ſee, hvorledes
endog Üdlendinger ere gjennemtrangte af Fo⸗
lelſer for den uforglemmelige anden April.
Medailleur Loos i Berlin Dar atter forferdi⸗

9 get en Medaille ober de faldne Krigeres Grave
KR 1
| Man Konz nt Hr. Geheimeraad Høgh
Guldberg vil flytte fra Aarhnus til Kjsbenhavn.
Saa meget er viſt, at hans Gaard og øvrige
Eiendomme bleve ſolgte ved Auction i Aarhuus
den 30 f. M. |

Slotiet i aber ad Geng i Jylland)
fal nedrives.

Den Kjobenhavnſke Fodſelsſtiftelſe havde:
ved Üdgangen af Aaret 1803 en Sum af
sees Rolr., ſom ere udſatte og re nteberen⸗ ;

J Struenſes Tid blev der ved en For⸗
| . beſtemt, at der til Beſtridelſen af Stif,
i | telſens Udgipter ſkulde betales i Kjebenhaon en
Afgivt af 2 Role. for hoer Heſt, ſom holdes
til Pragt og Fornsielſe. Enkedronning Jus

lane Marie tog ſig meget af Stiftelſen, og
dens nuverende Gaard og Grund, ſaavelſom
dens Indretning og Inventarium, blev beko⸗
ſtet af hende. Fra hendes Haaud modtog Uni⸗

verſitetet 101000 Rdlr., hvis Renter anvendes -
til at lønne den Profeſſor, ſom foreſtager Fod⸗
ſelshjelßpen og Underviisningen ved Stiftelſen.
Bed hendes Gavebrev af 29 Jan. 1785 bleg
der lagt Grund til Indretnt ngens Üdoidelſe,
og fra 1788 af er den ogſaa virkeligen voxet
til een af de forſte Stiftelſer i ſit Slags.

Øde Franſke Journaler vedblive endnu at
roſe Malthe Conrad Bruuns og Mentelles geo⸗
graphiſkte Verk. Prof. Jondot har nylig ſagt
i en Recenſion: denne Geographie har udmer⸗
fede Fortrin for allede andre, hoilke aldeles ikke
kunne ſammenlignes dermed. Den er den nei⸗
| agtigſte og almindeligſte, ſom hidtil er udkom⸗
men. Den er en raiſonnerende Analyſe af de
bhedſte Syſtemer og bedſte Reiſende. Den er et
| ſandt Nattonalberk, værdigt at fremlægges for
Regjeringen. Baade Somanden, Handelsman⸗
| den, Politikeren, Naturdyrkeren og Pi denſkabs⸗

manden finde her al den Underretning, ſom de
behsve. Samme Roes tillægger Prof. Prevoſt
d Jvay dette Verk.

General ⸗Land⸗Oeconomie⸗ og Commerce
Collegiet har tilbudet det Norſke Videnſkabers⸗ ;
ſielſtab en Sum til at belønne to af de bedſte
Afhandlinger om Tangbrendingens Skadelighed
eller Uſkadelighed for Sofarten, Lodſerierne, Fis
ſkerierne ie, ved og paa de Norffe Kyſter, fra
Bergen til Nordlandene. Selſkabet har alt⸗

er 1148

ſaa nu udſat to præmier i den Anledning, den
ene paa 200 Rdlr. og den anden paa 100 Rdlr.
Er Den zZdie September aabnes Theatret for
denne Saiſon med et nyt Stykke af — Kotzebue.
8 H. K. H. Arveprindſen og Familie vil
om fort Tid forlade Nenndorff.
Det hedder nu, at Kongsberg Solvberk,
efter Regjeringens Beſlutning, ſkal nedlægges,
da det koſter langt mere, end det indbringer.
Arbeidsfolkene, Hvis Antal 179 1 var 2584 Per⸗
ſoner, ſkulle anſattes ved andre Fabriker, og
Embedsmendene ſettes paa Vartpenge. Man
ſeer heraf, at Danhemarks ſande Sologruber
findes paa dets Agere, og i diſſes Dytferes Bli
tighed og Vindſkibelighed.

J Hamburger Correſpondent ere de nylig
domte Groberkarle forvandlede til Undergra⸗
vere, hoilket er en ganſke forſtjellig Ting. Den
gode Correspondent har formodentlig ikke vidſt,
at der hos os gives Over⸗, Under⸗ og Under⸗
undergravere, hoilke ſidſte kaldes Karle 09 |
maae arbeide for begge de foͤrſte. 5

Fra St. Petersborg er der nylig aan
en Rusſiſk Coureer med en Skrlivelſe fra Kei⸗
ſeren til Kongen af Sverrig.

Klubben i Viborg har nu opnaaet ſn
fidſte Time; Værten fælger fin Gaard, fit Bil⸗
lard og alt ſit Bohave.

A

tager Deel i denne Fragtfart.

1149

Fra Itzehoe gaaer der i denne Tid under⸗
tiden 6 til 8 Smaafartoier til Hamborg. Man
kan ſlutte heraf, at denne By ikke vinder lidet
ved Elbblocaden. Ogſaa det lillebitte N

De Engelſke Kobmand og Borgere i Hel, )
fingøer ere blevne fritagne fra at deeltage i det
borgerlige Artilleries Exercieier, imod at en⸗
kelte betale fra 30 til 300 Rdlr. til Corpſets
Caſſe. Dette beriger Caſſen med 2150 Rölr.

Doctor Marezoll har paa ſin Fodſelsdag

faaget af Borgerne i Jena, hvor han nu er

Praſt, en Forering af 400 Rolr., med For⸗
ſikkring, at hau i Fremtiden hoert Aar ſkal

faae et ligedant Erkjendtlighedstegn.

Keiſer Napoleon lod for kort ſiden ſin Vogn
holde uden for et uſſelt Bondehuus, en halt

Miil paa hein Side Abbeville. Huſet tilhorte

en Grovfined, ſom tillige holde Vertshuus. Det
blev ſtrax omringet af Keiſerens Folge. Sme:
den, der ikke var vant til et ſaadant Beføg og
ikke kunde blive klog paa, hvad alt dette ſtulde
ſige, anſage det for raadeligſt at ſkjule fig i et
Kulſkunr. Konen havde gjerne fulgt hans Ex⸗
empel, derſom det havde ladet fig gjøre, Man
ſpurgte hende, om hun iffe-havde en Ko? Hun
ſvarede: jo. Man tog nu en Solvocaſſerolle
af Vognen, og anmodede hende om, at mal
ke i den. Hun, ſom ligeſaa lidet var
vant til at malke i Solbkar, ſom til Keiſerlige

1150

i

Weſog, gjorde det med ikke liden ng lighed, 10

Man fod Melken koge og kom den i Caffeen,

ſom allerede var ferdig. Keiſeren ſteg nu ud

af Vognen; man fatte et Bord og en Felotſtoel,

ſom man paa Reiſer medfører for ham, uden for

Doren af Huſet. Da han havde nydt fin Fro⸗

koſt, lod han Manden i Huſet kalde. Man

ſogte efter ham, fandt ham i hans Smuthul,
og førte ham frem for Keiſeren. Den ſtakkels
Mand var ganffe forlegen og holdt fin rode
Hue ftivt under Armen. Keiſeren talede til

bam, takkede ham, og elod ham udbetale 60 Fran- N

ker. Saaſnart det rygtedes, at Keiſer Napo⸗

leon havde været hos Smede ſtrommede Gje⸗
ſter til fra hele Nabolauget, og ſpurgte Sme⸗
den, der var ſtolt af dette Beſag, om alt, 3

Keiſeren havde ſagt og gjort.

Den beromte Poſſelt ſkal, efter Skrivtet;
Der Freymuͤthige, ſelo have ſiyrtet fig ud af
Vinduet, fordi han ikke anſaae fig for at være

ſikker midt, i Tydſkland. Mange Steder i

hans Skrioter kunde, ſom han troede, have

mishaget udenlandſke Hoffer. Er denne Berets

ning grunder; faa er man i det mindſte ſikker

gaa, at ſaadanne Selomord bil blive meget
ſjeldne i Fremtiden. Vor Tidsalders fleſte
Skribentere anvende alt for at ſtrive ſaaledes,
at de ikke behøve at ſpringe ud af in Due;

Til de Brandlidte i Cariſe er endvidere nötonmetz É

Fra H. H. s 2 Rdlr.

Kjøbenhavn, Trpkt 8 5 G. Sötekes Enke.

2
å
9
i
&
1

Ryeſte

e be dene

af
Kj o 92 n ae vin:

No. 73.

Den 10 Auguſti, 1904.

Udgivet og forlagt af J. Werfel.

eovtale over sends
Adreſſe; A vis.

(J Anledning af denne Avis's g6de Fodſelsdag).
Der henrundne Aarhundrede fortjener at kal⸗

des det laſtende, — det indeverende derimod

det lovtalende. De ere i flere end een Hen⸗
ſeende ſande Antipoder. Man laſter nu, hbad
man roſte for, og roſer nu, hvad man laſte⸗
de for. J faa forſtemt en Tidspunct var det :
endog farligt at holde Lovtale over Perſoner
og Ting, thi Lobtale blev anſeet for Satire.

Derfor forlod ſaa mangen en ſtor Mand Ver⸗
den, uden at man torde vove at roſe hau, —

tts

derfor forbigik man faa mangen en vigtig 6

for hele Menneſkeſlegten intereſſant Indretning

med Taushed. Heller ikke Adreſſe⸗Aviſen —

dette for ſin Je, ſin Almeenintereſſe, ſin

upartiſkhed og ſin Popularitet almindelig ha⸗

drede Blad — vovede nogen, naſten i et halvg

Seculum, offentlig at yde den fortjente re.

Vort Aarhundrede blev: det. forbeholdt,

gt ſette dette Blad et fortjent Hadersminde

og at udvikle dets ſtore Fortjeneſter for hele
Verdens Gine. J fem og fyürgetyve ſamfulde

Aar har denne Avis, liig en kuſindaarig Eeg,
trodſet enhver Storm. Den har ſtaget urok⸗
ket, medens tuſinde andre Blade, deels af

; Omſtendighederne, deels af Mangel nad Le,
ſere, bleve knuſte ſom ſoage Riis. Den har

i fin hele Levetid ikke i egentlig Forſtand en

eneſte Gang været tiltalt. — Men hvor mes |
gen Nytte ſtifter ikke ogſaa denne Avis!
Hvor mangt et Menneſte vilde ikke blive ube⸗
romt/ ja maaſtee endog ubekjendt derſom den
ikke var til! — At opregne alle dens ſtore
Egenſkaber vilde være en Umuelighed. Men
vi ville dog prove her at Rübe nogle fon øf ;
dem, N 1

"4

5 1753

Hoorledes vilde det blive bekjendt i Ver⸗
B den, at en Kjøbmand eller Commis ſionair ved
Fugleſkydningen paa Veſterbro eller ! Kjoge har
nedſtudt Rumpen og faaet en Kalotſkee til Hær
dersbelonning, — derſom denne Avis ikke exi⸗
ſterede? — Maatte ikke en ſaadan vigtig Begi⸗
venhed blive aldeles uomtalt i Verdens Anna⸗
ler, derſom vie ikke lykkeligviis havde en Adreſſe⸗
Avis, hvori den kan foreviges ?
Hoorledes vilde Hr. Magito, "Kone 15
' gærer hos H. K. H. Prinds Ludvig Ferdinand
af Preuſſen, kunne habe den Wre, at under⸗
rette det hoiſterede Publteum om det ſtore
ö Konſtfyr br kerie han agter at give, derſom
i Adreſſe⸗Aviſen ikke exiſterede? f
Hoorledes vilde Laane- og Livrente, En⸗
ke⸗ og Brudegave⸗, Underſtottelſes og Forſor⸗
gel ſes⸗, militaire og borgerlige Paaklednings⸗
og Afkladningsſelſkaber faae deres for Staten
og Induſtrien ſaa gavnlige Beſtrobelſer bekjendt⸗
gjorte; der ſom Adreſſe⸗Aviſen ikke exiſterede? ;
Hoorledes vilde Publicum erfare, at
Mette Gertſen har udſtjeldt fin. Nabo Jens
Feirfax for en Tyv og Skjelm, men at hun
for Sorligelſescommisſonen har erklæret; 8

1 U
; ; . 8
» 1
2 4
Å N 5 1
1
1 .

1154

Vat hende” aldeles” ikke var noget bevidſt ſom
kunde være. ham til Forkleinelſe paa gode Navi
og Rygte, og at hun vil have anſeet de af
hende yttrede Yttringer ſom bærende uden. al
Kraft og Virkning til at forkleine Hr. Feir⸗
faͤx's gode Navn og Rygte,“ — derſom Adres
ſe⸗Aviſen ikke eriſterede?
"Hvorledes vilde man udenlands kunne
erfare den ſtore Sikkerhed i Henſeende fil Eien⸗
dom, ſom man kan roſe fig af i Hovedſtaden,
derſom Adreſſe⸗Aviſen ikke ved en egen Artikel:
„Bortkomte Sager“ dagligen overbeviſte Ver⸗
den derom, — derſom den ikke ved en anden,
ſtjont mindre Rubrik, under Titel af: „Fund,
ne og opdagede Sager“ dagligen bekjendtgjor⸗
de de ſkjonneſte Exempler paa Redelighed, og
lerte os, at man i vore Dage, naſten ſom i
Kong Frodes Tid, kan lægge Guld paa Alfar
beien uden at nogen ſtjwler det?
Hoilken Dodelig havde erfaret, at „
den bad Norrebro — ikke han paa Veſter
bro — bar den forſte Opfinder af den i volt
Dage med Foie faa yndede Lyſtkane, Hvori
man endog midt om Sommeren, og midt i
duften kan Hare! i Slade, = — derſom Adreſſo

1735

Abiſen ikke fortalte os det? — Mon det i Man⸗
gel deraf i kke havde gaaet med denne Opfin⸗
delſe ſom med America's Opdagelſe? Mon
en uforſkammet Americus Veſputius da ikke
habde tilegnet ſig, hvad en Co riſtopher Colum⸗
bus med faa megen Moie og e hane

de opdaget?
Hoor og paa bilka. Sted vi lde en Enke
faa haſtig og faa publique kunne bevidne hele

9 Publicum de 3 ſom
gjennemſtramte hendes. Beyſt „ hæderlige
Medvorgere frivilligen ſulgte, ja 3 bare
hendes Mands Liig ), —= Arſem ee e
ikke exiſtereze?

ö Paa had Maade vilde Gpbderadtendene
erfare, at der, foruden en krumboiet Toſtil⸗
ling, ogſag exiſterer en anden Præmie for den
Svommekonſt, ſom de fra Arilds Tid uopfor⸗

drede have exkelleret i, derſom de ikke kunde

føfe det ! Aprafedifeu:? LED

755 De ſynderligt nok er det, at Døden. kan ber
; vage mange Menneſker til at. bare den paa
UAE: deres Hænder, fom i levende Live var dem
; Ren Torn i Hinene, ja ſom de maaſkee paa
Alle mutlige Maader have forfulgt, 8

—

? ; ö

å 1156

Sdaledes gives der tuſinde og atter tu

5 Ting, ſom vilde være døde og tabte for
hele Verden, derſom vi ikke eiede denne Tiden⸗
de. Held enhver, ſom paaſkjonner dens For⸗

tjeneſter og ſoger at fremme Rens ſtore Fune⸗
tioner! ; ig

Il

Huuspolitie.

Ike uden Gabon for Almeenheden ſiges og

ſkrives der nu ſaa meget angaaende Gadepoli⸗
tiet, men ingen er endnu Hidtil faldet paa,
at tale noget om Huuspolitiet. Mon dette

ikke er i alle Mander ligeſaa vigtigt ſom hunt!
— Der gives Huuseiere her i Kjøbenhavn, ſom
ikke anvende det allermindſte paa deres Huſes
indvendige Reparation. Naar Leieren ikke paa
fin egen Bekoſtning engang imellem lappede paa
en faadan brøftfældig Hytte, faa maatte den for⸗

medelſt Eierens Sorgloshed falde ſammen over

hans Hoved. J I mangt et Huus gives der Trapper,

ſom der ordentlig hører et Slags Konſt til at
komme op af. Er nu ſaadan en Trappe f.
Ex. ikke langt farligere end et ffjævt liggende

Rendeſteensbrædt, iſer for et Menneſke, ſom

115

er lidet beſkjenket? — Nyttigt bilde det være,
derſom nogen vilde paatage ſig, at angive of⸗
fentligen alle ſaadanne indvortes Feil og Broſt⸗
feldigheder, ſom kunde have ligeſaa ſkadelige
Folger form de udvortes. Man: vilde da deraf
erfare; at mangen en Mand, fom flager over
ubetydelige Uordner paa offentlige Gader og
Steder, "har i fit eget Huus meget, ſom med
langt ſtorre Foie fortjente at paatales.

TES FESTE SER
VF
Andet Capitel,.

Sapere aude. *

Mypaaret kom, og Englene; fan fandt ſom de
for havde bedet Amen, feldte de nu Taarer;
thi endnu Hellig Tre Kongers Aften fane de
vore Venner med hinanden under Armen at ſpad⸗
ſere til to Veninder, hvis Dyd var temmelig
tvetydig. (Men for den Rene er alting rent;
di ville kun fordrive Tiden,“ ſagde Frederik,
endog i det han aabnede Doren. Han fane en
Vaaning for Elendigheden. Paa et Straaleie
ae der en Patient, ſom, i det de traadte ind

*

8 8 1153 5 i

forſkrekket krob med Hovedet under det ſkidne
Sengelagen. Det ſvage guulagtige Skin af en
Tranlampe viſte dem i enhver Krog Fattigdom⸗
mens Hdelaggelſer. Lenge ſtode de her maal⸗
leſe, — men endelig afbrød Anthon Tausheden.
„Tilgiv os, min arme Patient, hoo Du end
er, at di forſtyrre Din 3 Min Ven
ſogte Caroline B. og jeg Her viſte Pa⸗ u
: tienten ſit dodblege fortrotne Atifigt. — nge,
ling,“ ſagde han med et medlidende Blik paa
Frederik, (Du ſoger om Caroline B.? See
paa mig! Min Skjebne vil blive Din, om
Du finder hende.“ N
Frederik. Din Ulykke gjør” mig ondt.
Jeg bil ikke ſige, at den er. fortjent; thi jeg
veed, at Menneſkene ere ſbage. Men ver gan⸗ 0
te ubekymret for mig; jeg ſoger ikke andet end
| ERE. mee 5 AR e og min
| Dyd 55 5
. BA S 15 dee art e ARNE dette
hellige Naon. Du ſoger at fordrive Tiden, ——
at fordrive den i ſtet Selſtkab, og dog taler Da
om hd? (Med en bitter Ht) Frede⸗
rik! Troede Du ikke, at Dit forrige Orgkel,
at Carl Werner var meet dydig? Du elſkede

i

Arge

hans gode Hjerte, Du agtede den rolig preven⸗

de Fornuft, der beſtandig talede af ham! Ha,

Frederik, fjender: Du hams ikke igjen?
Frederik. Gud! hoad fer jeg! Er dette

den kraftfulde, blomſtrende Puglings Billede,

er dette Pudlingen af vor Socrates R—
Werner. Nei, Frederik! det er den ud⸗

» ande visnende Vellyſttrel, det er Din Lais's,

!

Din Carolines Yndling. Gad med dette

Biillede tin Din Caroline; men forlad mig / jeg
beder Dig indſtendig derom: det martrer mig

at ſee Sundhedens Farve paa Dine Kinder! 0
Nu ſkjulede han ſit Anſigt igjen, og Fre⸗
dezik vandrede mechaniſk hjem. Anthon fulgte

ham uden at ſige et Ord. Den arme Werner

(brad endelig Frederik ud): han ſkal ikke henligge

"forladt, i denne Elendighedens Bolig. Gid jeg

dog ikte i. denne Maaned. havde forodt fan man⸗

ge Penge!“ — Da han kom op paa fit Kammer, ; 55

fandt han paa Bordet et Brev. Fra min
Fader!“ raabte han: Lufeilbarlig ligger der en
Anobiisning deri; nu ſkal jeg allerede i Morgen
komme den ulykkelige Werner til Hjelp.““ Han
brak Brevet, leſte det med tiltagende Forvir⸗
ring, Hifreoe Fauve og kaſtede ſig i en fuldkom⸗

men Bedobelſe paa Sophaen. Efter nogle Miß |
nuter frembrod der en lindrende Taare. — Han

ſtrakte ſine Hender ud efter fin Ven. Anthon 1

fukkede han, (eg har ingen Fader mere.“ — 9

Hvorledes ? ſpurgte Anthon: er Din Fader dod?

„Ak, derſom han var død, fan foraarſagede mit

ſkicendige Leoned ham ingen Sorg mere. Nei,

Anthon, las! der — der!“ (Han laſer) „(Jeg

er Fader til ſtere Born; min Gavmildhed mob
en odſel, en fordærvet Son bliver en Forbry⸗

delſe; med eet Ord: ſaalenge Du fremturey

ſaaledes, falder Du mig forgjeves Din Fader. ““

Anthon. „Saalenge Du fremturer ſaa⸗
ledes:“ men naar Du forandrer Dit Leoned,

ſaa har Du Din Fader igjen. Frederik, Ven,

gin Dig tilfreds! fapere aude! 0 1 155

der: Din, Faders Kjerlighed!

SE (Einer: ye: Gang)
Pig

Linedanſer⸗ Ape |

Mere end eengang har man i. dette: Skil É
derie, ſnart fpøgende , fnart alvorligen, ivret

mod den Enthuſtasme, hvormed man hos os
Modtager enhver Linedanſer og Gjogler. Hid⸗

4

SÅ 116 >
til har uden Toiol alt, hoad der ü den Milde
ning har været ſagt, desverre bret uden
mindſte Virkning. Man vedbliber at oversſe
enhver” fremmed Landſtryger med Bifald og,
Penge, og der for vi! Kjøbenhavn endnu lenge
have en tiltrekkende Kraft for ſaadanne Mens
neſker. Derſom vore Damer og bore Casdalie⸗
rer, vore Tjeneſtepiger og vore Haandverks⸗
ſoende vidſte, hoilke gruſomme Midler Line
danſere ofte betjene ſig af for at fremtpinge
de hæften overnaturlige og umenneſkelige Kon⸗
ſter, ſom de foreviſe ved de Vorn, der ere faa
ulykkelige at falde i deres Hender „ ſaa vilde
de viſt ikke more fig ved et Spun, ſom man
ſnarere burde grade over.

Det glæder Anmelderen, at han ved en 85

virkelig Kjendsgjerning, ſom fortælles i det ſtdſt
i: udfomne Hefte af der Freymuͤthige, kan med⸗
dele dette Blads Leſere en Efterretning om,
Hvorledes diſſe Gjoglere ſtundom forſkaffe fig og
produeere deres Elever. ;
Gaa ubetydeligt end det lille sier er blandt
kh Tydfflands frørre Stader, faa vigtigt er dog
det Marked (Kieleromſtag), der her aarligen
holdes, og ſom, i Henſeende til Pengeomſcrs⸗

i

ning nok kan fæces: i Ligning wed de bersmteſte
Tydſte Meſſer. Slesvigerne og Holſtenerne, Ade
len i en Omkreds af ti Mile, og alle de, der i Smaa⸗
fiæderne regnes til anſtandige Folk, ſamles her.
Dog herſker der her megen Kiedſomtpelighed.

: Et meget uſſelt Theater, en Troup Voltigeurer
og i det hoieſte et Voxcabinet er al den Moer⸗
ſkab man finder her. Baller, Concerter, Klub Eg

| ber ꝛc. ſynes her at bere et terra incognita.

i 85 Caſſotti var den eneſte, der ſidſte Gang her mo⸗ 3

| rede Publicum. En lille deilig Dreng forſtaf⸗ i

fede han. ifær ſtort Tillob. Han dauſede ſmi⸗

lende og med ſtorſte Gratie. Men ikke des min⸗
dre følte han dog nok ingen Lyſt dertil; thi
naar han legede i ſine Fritimer om Morgenen,
beklagede. ban. fig over fin ulykkelige Skjebne.
Grevinde v. Baudiſſins, forrige Comteſfe Schim⸗
melmanns, folelſesfulde Born ſyſſelſatte ſig blandt
flere andre med ham, og horte af ham, at han
ſom et meget lille Barn havde veret i London
at hans Fader havde havt en ſtor Stald fuld
af Heſte, og at han havde moret ſig meget der,
indtil the great Ass (den flove. fel), ſaaledes
kaldte han ſin Dugtemeſter, havde ſtjagſet ham,
x Grevinden, ſom erfarede dette, og følte, Mebli⸗

1163

denhed med Barnet, troede at kunne gjøre Cas⸗
ſotti den Ret ſtridig / han under diſſe Omſten⸗
digheder havde til det. Hun overdrog Deres
for en vis Mand ar befrie Barnet enten ved
Penge eller Truſter. Men Üdforelſen af hendes
Plan var forbünden med Vanſkeligheder. Line⸗

danſeren, ſom maaſkee deels frygtede for en al⸗

vorlig Underſogelſe, dette ikke vilde itſte Dren⸗
gen, bevogtede ham fra den Tid omhyggeli⸗
gen, og lod ham ſſelden danſe. Ved et Indfald,
ſom Politiemeſteren, der forenede ſig imod ham,
5 bleb Barnet reddet af haus Hænder,
uder det Paaſtud, at det i haus Huus ſtulde
viſe hans Born de Konſter, det hadde left,
lod han det hente og ſpurgte det venlig om
alting Drengen gieutog“ nu) hoad han for
havde fortalt, og ſagde med Taarer Hinene,
at hau gjerne vilde. travaillere den hele Dag,
ſaaledes udtrykte han ſig, naar man kun vilde
give ham en anden Maitre. Om Morgenen
tog man ham og loftede ham ved Haaret i Vei⸗
ret, pan det han ſaaledes ſprallende kunde blive
ſmidig; om Dagen fif han, paa lidet Hoede⸗
brod ner, intet at ſpiſe, og forſt om Aftenen,
nagqr han havde fuldendt ſine Konſter, tillod
man ham at matte fig, Naar han ikke daa
Theatret havde vüſt ſig mild og beleben nok,
pryglede man ham gruſomt. Om ſin Familie,
ſom han var kommen fra, da han var meget
lille, erindrede han intet andet, end at hans On⸗

1164

cle havde. baaret Uniform og at hans lille Ss,
ſter, ſom havde ſtaget i Doren, da man leb bort
med ham, havde, grædt bitterlig. Efter denne

Forklaring lod Politiemeſteren Caſſotti lige⸗
"frem ſige, at han ikke fif Drengen igjen, førend

han hapde legitimeret, hvorledes han hapde faaet

ham, og han maatte ogſaa drage afſted uden;
Dreugen, uagtet han i Forſtningen truede
ret forſkrækkeligen. Den ædle Dame har ſat

Barnet i et Opdragelſesinſtitut, 09 det fkal, ef⸗

ter Sigende, ſtudere. f
5 Pi anſee Italiener nes Forhold, at ca⸗
ſtrere Folk, for en umenneſkelig Handling, men
vi taale, at den unyttigſte Menneſteclaſſe — Line:
danſere — midt i vor oplyſte Tidsalder ſkrækkelig
mishandle de Born, ſom de opdrage; afrette
og bruge til deres halsbrakkende Konſter. Jeg
vil ikke nævne her en bis Mand, der har kun⸗
net beqvemme ſt ſig til at anvende fine to velſtabte
Dottre til en faa odieus Konſt. Men var jeg
i hans Doktres Sted," faa vilde jeg ſige: „Fa⸗
Ilder! visere ikke ſtabte paa det Vilkaar, at vi
ſkulle være Linedanſerinder. Har Du ikke
„ert andet, faa dans Du ſeld lange nok paa
„eine. Os bor Du ikke opdrage dertil. 1 55 ;
Man har ogſaa hos os havt Exempler vaa⸗
Dat folesloſe Mødre: have ſolgt deres Vorn til
Linedanſere, og en Proces af den Natur maa

endnu vere de efte af dette Shads Laser i: 77

Mi Minde.

6s
deen Blandede Nyheden

—

M.. För i Aftes have et nyt Exempel paa, 4

det gyngeelſkende Publicum veed at ſkjonne bag Lyſt⸗

kanens forſte Opfinders Fortjeneſter. Aldrig ſaa⸗
fart havde det erfaret, at Manden boede pan Nor⸗

rebro, førend det i hele Skarer forfskede fig derud
og kappedes om at fylde Productet af hans Opfin⸗

delſe. Haugen vrimlede af Menneſker, ſom Ma-

gitos Fyrverkerie tildeels havde trukket "derud, og
Viin og Muſik oplivede Munterheden blandt Gje⸗
ſterne.

Afet Avertiſſement fra Hr. Inſtructeur Schwartz
i Jarhuusaviſen feer man uu, at Emilie Galotti

ikke døde i Randers, men at hun igjen fremtraadte
paa Aarhuus's Theater den 5 Aug. — Hvor der

findes- Menneſker af Cultur og Smag, ſiger Hr.

Schwartz, bliver Leſſing overalt Leſſing. Raporteu⸗

ren i den Fyenſke Avis er ei vigtig underrettet om

de i Randers opferte Skueſpil; thi Farcen Bor⸗
ger meſter Familien indbragte kun 100 Rdlr.

Emilie Galotti derimod 130 Rdlr.
Af de bekjendte Graverkarle have netop de

to, ſom ved Hof- og Stadsretten vare dømte til

den mildeſte Straf; appelleret til Heieſteret, og

man mener, at de 1 A ville folge deres Exempel.

Rygtet ſiger, at H. K. H. Ki vonprindfen

agter af holde den ſadvanlige Hoſtmandeuvre i
Holſteen, og at han derfor ikke kan ventes til

Hovedſtaden føren) ſidſt i October eller forſt 1
November Maaned.
Ogſaa i Bergen opforer man nu med Horlg⸗

hedens Tilladelſe Lyſtfyrverkerier.

| J de Norſke Intelligence: Sedler findes fol⸗
gende: Den na vnkundige J. Tingvald er kom⸗

men tilbage, men har ikke, ſom vi troede, forbe⸗

bret ſig. Vi ſamtlige Skraderſpende finde derfor

s,

fornodent at tilkjendeg ive, at at han for Fremtiden

ikke bliver antagen ſom Skraderſvend, ſagſom

v hen es er bleven reent udſlettet af vort Selſka b.

Paa ſamtlige Skræderſvendes Vegne,

J. Lund, Oldgeſell.

515 En Galliv er ! Trondhjem har nu forfer⸗
diget en mechaniſk Tradame af Legemsſtorrelſe,

der kan optrakkes ſom et Uhr og gjøre ſaadanne

Konſter og Caprioler paa Linen, ſom intet Men⸗

neſke kan gjøre hende efter. Han lader hende ſee

for Penge. Saadanne Linedanſere kan man ikke

have ſynderlig imod.

"tjente. Videnſkabsmend i Hr. Apotheker Tych ſen.

ſom der i Merheden lob Jomkring pag Reelingen

af et Skib, faldt ud. Ingen merkede det uden
Hunden. Denne ſprang ſtrax i Vandet og braate
Parnet i en Fraſtand af 25 til 30 Fod ved r,
met lykkelig op til Strandkanten. Skibseieren
bod derpaa Manden 2 Louisd'or for Hunden, men

denne erklerede, at han end ikke en Dog i For⸗

veien havde folgt den, mindre vilde ſelge den nu,
da den havde reddet; et Menneſkes Liv. 1

Fadrenelandet har atter. miſtet een af fine ſor⸗

Hans Chemie er 0 15 udenlands meget agtet.
Der bliver i denne Tid. trykt paa et af ham for⸗
fatter Verk i Apothekervidenſkahen, ſom til Lykke
var heelt ferdigt fra hans Haand, førend han
Eg døde: i | 9
Mærkeligt. er det, at der efter. Franſke Bla,
de, i de forſte ni Maaneder af Republikens ite
Aar er blevet bragt 249, og i de 9 forſte Maa⸗
neder af indeberende Aar, 316 halvgale eller van⸗
Aetge Perſoner ind i de Franſke Hoſpitaler.
J. St. Maixent i Frankrige fiſkede nyligen

en Mond og havde ſin Hund med ſig. Et Barn,

Kjøbenhavn. - Trykt hos P. H. H oͤ eetes Cafe ii

b ] 5

e 1 4

vi 2

g o ben h 4

No. 74.

Den 13 Auguſti, 1804.

Adgivet og forlagt af J. Werfel.

Kilderelſen.
(Fortſat).

3 0 ſo ſeer De den ſture General Bonapar⸗
te, ſom i en Luftmaſchine goer tel Schipten!““
— Denne Stemme kom fra et Menneſke,

ſom det tykke Krat ſtjulte for mig. Da jeg
kom nærmere hen til ham, fade jeg, at det
dar en Mand med en Perſpeettvcaſſe, ſom,
omringet af en flov Klynge Menneſter, foreviſte

Verden og alle dens Merkverdigheder for 2 ß.

At han med ret megen Bram opregnede alle de

Herligheder, ſom vare at ſee i hans Perſpeetiv /

eaſſe, ſtede ikke for de Menneſters Skyld, ſom

1168"

allerede Havde deres Hie i Kighullet og deres

Toſkilling i Perſpectivmandens Lomme; hans

Henſigt var kun: at lokke nye Tilſtuere. Og⸗

faa han forſtod den Konſt at blende Mengdens
Hine. Jeg morede mig inderligen ved at ſee,
hvorledes dette ſimple Menneſke vidſte at pirre

de Omkringſtaaendes Nysgjerrighed. Han be⸗
gyndte igjen: “Und ſo foer De, wie donne

ſture und weldtberemte General goer med en

lang Skeeg ſom en andachtig Muſelmand, —

wie han med en Turban, ſom der ſtaer
Ali pag; goer ind i en ſtur Tirkiſt Moſche und
heder. Und fo feer De den Sturſultan, ſom kom⸗
mer ridende paa en ſtur Dromedakius med ſin
hele Hofſtads.““ ;

Efterat jeg havde hort denne Harangue,
gik jeg ind i en Fjelebod, ſom havde Navn af et
Voxcabinet. Her vare de beromteſte Mænd i
Verden fatte i Selſkab med Reveren Schinder⸗
hannes og hans Complot. Ved at fane Hie paa
een af de Mænd, ſom Verden anſeer for det
ſtorſte Menneſte, Jorden nogenſinde har baaret,

tenkte jeg ved mig felv: „Hvad har der ikke

koſtet Dig og en ſtor Deel af hele Menneſkeſlæg⸗
ten, forend Du neg: komme til at ſtaae her i

ZF

1169

| Dyrehaugen ved Siden af Schinderhannes 1 —
J dette Cabinet fane jeg ogſaa en Copie af en

Viſekone, ſom man dagligen møder paa vore
Gader. Originalen er juſt ikke noget Subject,

der ftaaer i Anſeelſe, — det er fandt; men

imidlertid er det dog ubehageligt at fee, med

hoilken Ringeagtelſe og Frekhed mangen en Ude
lending behandler os“). Derſom nogen Danſek

Der gives to Aarſager, hvorfor ſaadanne Vorſi⸗

1

gurmagere copiere virkelig exiſterende Perſoner:

1) Enten fordi de formedelſt deres udmerke⸗
de, ſtore Egenſkaber ere meget berømte, eller

2) fordi de formedelſt deres udmerkede, ſlette
og latterlige Egenſkaber ere meget berygtede.

Den her omtalde Voxfigurmager har endog

offentlig lovet at levere (og virkelig ogſaa les
veret) flere ſaadanne for deres comiſke Lader

i Kjøbenhavn. bekjendte (altſaa berygtede)

Perſoner. Dette er dobbelt upaſſende, iſer

for en Udlending, ſom dog i Grunden ikke
horer til de gavnende Stender. Derſom nos

gen vilde offentlig. bekjenbtgjere, at han i et
Skrivt vilde ſkildre virkelig exiſterende Perſo⸗

ner, der ere bakſendte for deres comiſke Lader,

faa vilde man anſee en ſaadan Skribent for
en Pasquillant. Mon en Voxfigurmager er

mere berettiget hertil end Skribenten?

*

LJ

k 8 2 2 Bier 8 pe —

55 FEDE Sk ; 1
1170 g
bvovede enten i Tydſtland, Frankrige eller Ita⸗
lien ſaaledes at fremſtille een af Landets Ind⸗
fodte, var det end det allerubetydeligſte Menne⸗
ſte, ſom en ridicul Figur, ſaa vilde han ſnart 9
komme til at fole Virkningen af ſin Ubeſindig⸗
hed. Men her er ikke en eneſte engang falben
paa at ſporge denne Vorfigurmager: „Bil Din
Trold endog med Viſekjerlinger ſkjemte?“ —
Han kan, om han vil, endog ſette fir Publieum
ſelv en Voxneſe paa, uden at nogen knyer 9
ober.

Uden for en anden Gioglers Fjelebod tod
der et Slags Nar, der ved de vammeligſte Nar⸗
reſtreger ſkulde narre Folk deres Penge fra og 1
lokke dem til at tage Billetter. Man erindrer | I
ſig ved ſaadanne Leilighed ſaa let de Tider, da
Forſter havde. privilegerede Narre ved deres
Hof, men ſom de ſiden maatte afſkaffe, fordi de
uprioilegeredes Antal porte alt for ſtærkt. Saa⸗
ledes forvandles efterhaanden Forſtegleder t:
Almueforlyſtelſer. FEER

Een Nar gjor mange Narre, ſiger t
Tydſkt Ordſprog,“ hoilket jeg her paa ny fandt
ſtadfeſtet. Ogſaa jeg lod mig narre ind i Fjer
lebode. Himmel! hvad ſaage jeg her „ En

1171

Troup af 8 til 10 ſterke Menneſker, hvis for⸗
enede Hænder kunde have dyrket 200 Tonder
Agerland, ſyet mange tuſinde Par Sko, bygt
mange hundrede Huſe, ſyſſelſatte ſig her med en
Konſt, der var en Pirkning af Lemmernes ſuc⸗
tesſivde, unaturlige Fordreielſe ), og ſom de
Havde opoffret deres hele Levetid pan. Nogle
Bundrede Tilſkuere applauderede pad det ivrig⸗
ſte diſſe Dagdrivere, ſom, for at fortjene Pen⸗
ge uden vi irkelig at arbeide, fætte ved ethvert
Spring, de chere, deres Liv og Lemmer i Vove.

„

Illuminatiener ved Bryllups
feſter. N SØ

Een af de taabeligſte Vedtægter, ſom have for⸗
"plantet fig til vore Tider, er den, at fåtte
Lys i Vinduerne til Xre' eller Stads. Naar
en laurberkronet Helt kommer tilbage fra ſit
Seierstog, og naar en Skomagerſvend holder
Bryllup, — naar en forſtelig Perſon fodes, og

i

) Man kan frit paaſtaae, at Rygraden ikke far.
der fig boie ſaaledes, ſom diſſe Linedanſere
boie den, uden at der er gjort Vold pan
Naturen. r MMS 75

1172

$ naar han begraves, ſettes der Lys i Vinduerne, —
man udtrykker altſaa baade ſin Sorg og ſin 1
Glæde paa een og ſamme Maade. Kan der
tenkes nogen ſtorre Modſigelſe? Men dette
vare nu ſom det vil: vi ere faa vante til Mods
ſigelſer, at de ikke mere mage forekomme os un—
derlige. Men hvor mange Penge bortodſſes
der ikke Aar ud og Aar ind formedelſt denne
taabelige Skit? Tre Huſes Illuminering koſter
i det mindſte 10 Rdlr. Lader os nu antage,
at der i Kjøbenhavn hele Aaret igjennem kun
illumineres for 200 Brudepar, faa opbrendes
der ſaaledes ganſke tik Unytte for 2000 Rolf.
Lys paa en Tid, da Priſen paa Talle dagligen
ſtiger. Mon det ikke var godt, om faa ſtadelig
og ufornuftig en Vedtægt blev. aldeles forbuden?

eri mn
(Sluttet).
Fjerde Capitel.
Part nubila Phoebus.
Ser Maaneder derefter kom & Ferierne igen. —
. Holdt et Hieblik, min Ven!“ raabet
maaſkee min La ſſer: vor er det tredie Capi

2173

tel Ak, en Wen, der beføgte mig i Altes,

gjorde fi fig en Fidibus af mit Manuſtript, og
da jeg beklagede mig derover, — tænk engang!
— vendte han ſig om til det tilbageblevne
Cavitel, fom lage paa Pulten, og ſagde ſpodfk:
Grad ikke over Tabet af Din Kammerat;

7 han er kun gaden forud: Du ſkal gage den ſam⸗

me Vei.“ Imidlertid vil jeg for Sammen⸗
hengens Skyld i Korthed hidfætte Indholdet
af dette ulykkelige Capitel.
Indhold af tredie Capitel.
(Et pſychologiſt Phanomen: Anthon er

fan ordentlig, flittig og uforanderlig faſt, ſom
om den ftrængefte Dyd var hos ham en rod,

fſtet Vane; Frederik ſtreber at folge hans
Exempel. Han erncrer fig ved Informationer.

Gammel Gjeld og Pengemangel. Han gaaer

ud for at drukne fig, men betenker og kom⸗

mier hjem for at hænge ſig. Han finder her

et anonymt Brev med Penge, og hanger fig
nu naturligviis ikke. Han vil nu beſoge Wer⸗

ner, men han er ikke at finde. Atter Penge⸗

mangel. Han vil give fig til Soldat, men be⸗

tenker fig og vil engagere fig ved Theatret.

Meter et anonymt Brev med Hjelp. Det la⸗

—

„

der ſom Authon er denne velgjorende Bres⸗

vaklende Dyd).

ſkriver. Denne forbliver: ſemper idem; hen
advarer; opmuntrer, treſter og ſtyrker ſin Vens

Min La ſer feer heraf; hoor ſtort et 88

jeg har lüdt; thi man foreſtille fig kun et Ca-
pitel hvori Velten vil drukne eller hænge ſig?

hvor gyſelig ſuukt maa iffe det have baret!

Men Fred være med dets Aſke! Jeg begynder
nu det fjerde Capitel endnu engang.

*
ér

Sex Maaneder derefter kom Ferierne
igjen, og nu forlode vor Venus Commilitoner

Stadens alt for phlogiſtiſte Atmoſphare, og
reiſte — for at nyde den ſtjonne Auguſti —-
hiin til ſin Familie, denne til fine Venner
pad Landet, Endog Anthon lod fig forſtane

1 N f
med, at han gerne vilde reiſe hjem. Frede⸗

riks Fader boede ikke langt derfra. „Ak,“ |
ſukkede Frederik, „var jeg ſaa lykkelig, ogſaa

at vide mig elſket af en Fader, faa vilde jeg

folge med Dig.“ Anthon foreflog ham nu af
reiſe med ham og tilbringe Ferierne i hans
Familiekreds. Han vilde da underhaanden
ſoge at erfare, om det ikke var mueligt at for⸗
ſone Fredertks Fader. Maaſtee,“ foiede han

—

1175

*

til, Du 01 vende tilbage til Dit Wuſtun

med Din Faders Kjferlighed. 11

Frederik omfavnede ham af Glæde. nd
pludſelig blev hans Aaſyn morkt. „Ak nei,“

raabte han, han vil ikke tilgive mig: jeg har

ikke været. lange nok paa Probe. Han har
jo ikke vardiget mig et eneſte Ord til Spar

paa mine mange ydmyge Breve. Dog vil jeg

reiſe med Dig, men (med en Taare) uden dette

1 Daab, i

Det. var ig den ſidſte Dag 1 Fer! erne;
da Fader vankede em med ſin Ven paa Korn⸗

sg markerne. Endun havde. han. ikke hort et Ord
af Anthons Mund om fir Fader, eg lat ſporge,

vovede han ikke. Denne Aften gik han med

Anthon op paa en Bakke, hvorfra mani Ve—

ſten kunde fee F.. ., boor Frederiks Fader
i & 2 å

boede. Med vremoödig Glæde, betragtede han

ſin Fodeegn i Aftenſolens Glands. „Ak, Hvor
"meget ſmukkere vilde Du ikke forekomme mig,

kjere Sdel,“ ſukkede han „om Du ikke gik

ned over min Faders Vrede!“ Anthon. blev

tørt, tog ſin Venus Haand med et ſtumt, deel⸗
tagende Blik, og forte ham med dyb Taus hed
bjem. Da Frederek trasdte ind, var det føre

*

4176
fle hans Hie mødte, den ommeldte e ubpkkelhe
Werner, ſom nu var Hovmeſter hos Grev M.
Frederik betragtede ham forundret, og troede
ikke fine egne. Hine; thi Werners Üdſeende var
faa ſundt og blomſtrende, ſom det nogenſinde
— havde været. „Er Du virkelig,” raabte han,
lden ſamme Werner, ſom ..“
Werner. Den ſelvſamme, kjereſte Fre⸗
derik, naar jeg undtager en Smule Bleghovidt
og Kjonrog.
Frederik. bored, Din Sygdom var
kun en Forſtillelſe?
| Werner. Forlad mig, kjereſte Frede⸗
rik! Nu efter. modnere Overlag hader jeg alle
pias fraudes; thi hvor de mislykkes, gjore de
det Onde, de ſkulde curere, end mere haard»
nakket; men den Gang. 349 ;
Frederik. O, nu bliser alting klart
i for mig. Det var en Aftale mellem Dig og
1 for at vakke min Sjel af dens Slum⸗
(Til Anthon). Du, edle Ven! Du var
Sig ſſunken ſaaledes ſom jeg, Du nedlod
Dig kun til mig, for at hjelpe mig op. Det
har jeg Blinde ikke for kunnet fee! Hor kun⸗ |
de og en Sjel, ſom var ſlovet af Dorſthed⸗

4177

5 Wide en ſaadan Styrke, ſom Din? (Til dent

begge). O, tak, tak, edle Venner! Eder maa

jeg tilſkrive det, at jeg nu ikke er min Fader
ganſke uværdig. Og Du Anthon — nu veed

jeg det viſt — Du har ogſaa været den ſtjulte
Velgjorer, der beſtandig i den yderſte Rod
hjalp mig med Penge. i

Anthon. Nei, kjereſte SEER Men

nu ſkal Du lere at kjende Din Velgjorer.
Han aabnede her Doren til et Sidevæs
relſe, og — Frederik ſtyrtede i en — allerede

gg [ag Tid des — forſonet 1 Arme.

Et beſynderligt Avertiſſement.

V Adreſſeaviſen for i Loverdags har Olderman⸗
den for Kobberſmedlauget ladet bekjendtgjore:
„Da der ofte i diſſe Tidender averteres om at
i kjobe gammelt Kobber af ſaadanne Folk, ſom
ikke hore til Lauget, faa kunne ſaadant let
fore Publieum paa den Tanke, at Lauget ikke
brod ſig om denne Handel. For nu at fore⸗

komme dette beljendtgjores: at Kobberſmed⸗
laugets Meſtere beſtandig kjobe gammelt Kob⸗

*

5 fer; ſom en Ting, de nodvendig behove til

„„
dekes profeſſton; og at de af den Aare b be⸗
tale den hoieſte Priis, enhver anden, der igjen
ffal fælge: Kobberet, kan give.“

Det er ſert nok, at et heelt Laug, fon
dog maa. beſtage af mange eg Folk, kan
raison ſagledes. Å

For det forſte: hvad Begreb" gjør det
reſpectibe Kobberſmedlaug (fi ſig om Publicum,

naar det troer, at dette let kan føres paa den

Tanke, at Lauget ikke bryder fig om denne fans:

del, fordi ſagdanne Folk, ſom ikke høre til de⸗
res Samfund, avertere om at kjobe Kobber?

For det ander; Hoorledes kan Lauget
med Beſtemthed ſige, at det betaler den höoieſte
Priis, ſom "enhver anden, der igjen ſtal fælge

Kobberet, kan give? Er der da ingen anden
Maade, at blive af med Kobber paa, end at

fælge det i aeleben ben? ?

Blandede Nyheder.

2 Nee; paa Ryor, en Øe tet ved Moen,
have i Slutningen af Julit Maaned om Afte⸗
nen i et ſterk Tordenveir med Regn miſtet om⸗
trent 500 Faar og 8 Kalve paa en beſynder⸗
lig Maade,” Man lod efter gammel Skik og

—

1179

Prug Faarene Dag og Nat gaae uden re
paa en Grasgang ved Hens Üdſide. Den

ſtaerke Regn bragte Faarene, Lammene og Kal⸗
' 9

vene til at klynge ſig ſammen ved Strandbred⸗
den, hbor Vandets Voxen og Tiltagen ved

Regnen lettede de yderſte fra Jorden, kort,

diſſe Skabninger vare faa ſtore Faare- og Kal⸗
vehoveder, at de i denne urolige Nat betræde
deres Liv til Havets Bølger, og dreve alle bort
Man erfarede et Par Dage derefter, at en

Fleusborger Skipper hådde fundet et Par af

dem drive omkring i Søen i en Tilſtand, ſom
de vare dode, og nogle ere drevne op ved Kjoge.
Ikke et eneſte af dem vendte tilbage fra denne
Vandring. Diſſe Hebeboere have ogfaa engang
for 30 Aar ſiden liidt et ſaadant Tab, uden
at Ordſproget: (Af Skade bliver man klog“
kunde anvendes paa dem; thi de have endun
ikke lert at bygge Faarehuſe, ſom dog ere fad
nødvendige her. Imidlertid leres dog heraf,

at de Sjellandſke Faar ere klogere end de Ny⸗
orſke, thi-20 Sjællandſte, ſom her gik paa Gras,

tyede ind til Byen og bleve derfor ene i DE
hold. ;

Til Handelshuſet Duntzfeld allene vente
der i Aar, 8 Viborg Aviſen, 5 mean

farere.

Sondagen den 5 Auguſti, dä det fortie

de ſaa ſterkt hev i Kjøbenhavn, havde man og⸗

ſaa i Viborg ſirk Torden og was; .

1180

der ſlog ned i Soden og paa en tilgrænd fonde
Tofte, uden at gjøre nogen Skade. i
8 Dag otte Dage druknede en Skipper
fra Flensborg ved Middelfarts Sund. Han
blev kaſtet ud af Seilene ved Skibets Vending.
Skibet ligger nu der ved Stranden, med en Lad⸗
ning Muur⸗ og Teglſteen. BE
J Aaret 1803 er der ved Fridericia ablet

123,388 Pund Tobaksblade af 48 Plantere.
Efter den befalede Sortering er der befundet af
forſte Sort 53,607 Pund, af anden Sort 69,781
Pund, for hoilket alt der er tilſtaaet i Præmie
447 Rdlr. 3 Mk. 11 ß. :
Efter Provindſtalaviſerne ſtal Hr. Kam.
merraad Withs Underretning om luft eller vind⸗
terret Malts Tilberedning vinde faa almindeligt
et Bifald, at Herr Kammerraaden ſkal være i
Begreb med at foranſtalte det tredie Oplag,
endſtjont det ſidſte har veret looo Exempl.
J Ribe⸗Aviſen findes folgende: „Hos Un⸗
dertegnede faaes,Baſtarder, ynglet af en Cana⸗
riefugl og en Stillits, Hanner og Hunner, top⸗
pede og ſlethovede — endeel nye gode phyſtcal⸗
ſte og mechaniſte Inſtrumenter, ſaavel til Lege⸗
mets Helbredelſe og Sundhed, ſom til Sand⸗

ſernes Forlyſtelſe, faa og de forhen meldte gode

og nyttige Arbeids⸗ og Studerelamper med Bær
ger — ſamt er jeg til Tjeneſte, efter Forlan⸗
gende, med Vaccineren, Aareladen ꝛc. og hvad
ſom til Chirurgien henhorer. NB. Al Misun⸗

X18

delſe og Fordomme maa tilfidefættes, da enhver
God og Veltenkende ſkal finde fig fornsiet med
at prøve og kjende mig. D. Simenſen,
Chirurgus og Phyſteus.““
Søndagen den 5 Auguſti var der i Odenſe
en liden Jordryſtelſe. En Strakning af den
nye Chauſee ved den nye Odenſeſte Canal ſank
24 Alen i Længden, omtrent 5 Alen, og ſtjod
derved Torvegrunden fan heit op i Canalen, at
tre Skibe, ſom ligge ved Baſſinet, maae forbli⸗
ve der, indtil der bliver opmudret for dem.
Directionen for Brandaſſuxancecompag⸗
niet for Meubler og Efferter i Kjøbenhavn, har
tilkjendegivet Brandaſſurancecompagniet i Aar⸗
huus- og Randers⸗Amter, at den af nogle af
Aarhuns Stifts Geiſtlighed forlangte Aſſürance
kan gjerne modtaͤges, uden derved at overtra⸗
de Oetroyens Bydende i §. 10, endſtjont denne
Geiſtlighed har et imellem fig" ſelv oprettet Brands
ſocietet, naar blot enhver Preſt paa ſin Angi⸗
velſe anfører, om han er Medlem af dette So⸗
eietet, og da forbinder fig til at lade afgage k
ſin Erſtatning af Compagniet, hvad han bevüs⸗
ligen faaer godtgjort af Societetet.
; I Walborg er der decfareret Mariage imel⸗
be Hr. Kammerjunker og Capitain A. G. v.
Moltke og Jomfru Amalia Oldenburg. ;
| Det Aalborgſke Skydeſelſtab vedbliver at
8 bekjendtgjore de vundne Præmier, der for det
| meſte beſtage af ſande Snurrepiberter. Gaa:

E FE. 55 1

| Toldbetjent et Tandſtikkerhuus.

ff 8 Den Frauſke Geſandt i ee hnbn Hr.
| d'Agueſſeau har nylig ved en Audience overtes
veret H. M. Kongen ſit nye Creditiv.

| : ledes bar en Kjobmand vundet en Sax og en
||

J Zeitung fuͤr die elegante Welt findes et JA

Fodſepligt Fragment af en Reiſe i Island.
Forfatteren gik fra Engelland til Island, for
* der at finde Guld. Indbyggerne boe under

Jorden; om Sommeren er det her varmere end
i Africa; man ſpiller Skak paa ſtore Bjerne—

man kjorer paa Landet, kommer en eller anden
godmodig Islender frem af ſin underjordiſle

kan man kalde at lyve med Eftertryk.
Deſſalines, Negernes Anforer paa St. Do⸗

ſig i udvortes Glands. Han har ladet oprette en
hans Livvagt og alle de Offteterer, ſom i det mint:

ſte have Nang med Bataillonschefer, ere Medlems

Guld: og Solvomynter med ſit Bryft bille

aflevere dem inden en vis Tid. It alt har han la⸗

fig med deres hele Formue, bleve ſiden myrdede af

find, der ligge udbredte pad Guldet ꝛc., og naar

Bolig og byder den Reiſende til Gjaſt ꝛc. Det

„mingo, føger nu paa adfti 9055 Maader at indhylle

de. Alle Mynter med Bonapartes Billede har
han ladet forbyde under Livsſtraf, og enhver, ſom
har nogen deraf, har der ſamme Straf. maattet

det dræbe 5000 Blanke, Qvinder og Born ibereg⸗
nede. To Danſke og en Spenſk, ſom havde loskjobt

Wreslegion, ſom beſtaget af 5000" M and;

mer deraf. J deres Eed maa de ſverge Bonaparte H |
og alle Franffe evigt Had. Han har ladet flade.

Negerng. Deſſalines vil under Dodsſtraf forbyde
Giptermaal imellem Negere e og blanke Fruentimmere, il

Kjøbenhavn, , Trykt 906 p. . Hoͤeckes Lit, Å

. KEN mi pe 0 „
É s E i i 53 5 * SA e
Hr: K 3 3 5

VVV

. Den 17 Auguſti, 1804.

; Udgiver og forlagt af J. Wer fel.

75

7

Hunde og s Handedgge 8

8 ere paa denne Tid af Aaret ikke hel den Vid⸗ ;

ne til et bæmmeligt Syn, ſom endog, efter et of⸗
fentligt Blad, > nyligen ſkal have vir ket ſaa ſterkt
pan en Haandoerksmands Nerver, at han
nogle Timer derefter dede. Natmandens Folk
gage, ſom bekjendt, i Hundedagene omkring k
Gaderne og flade alle de Hunde ihjel, der kom⸗ 8
me dem for Hine. Skrakkelige Folger af gale
Hundes Bid og Hundenes utrolige Jormerelſe i

Hovedftaden have veret den forſte Aarſag til defs ÆG

RR fe ubehagelige Middel, Men desuagtet har man
1 deg Grund til at ſporge: Skal dette vmmelige

t

=

1184

Moyrderie paa bore Gader vedvare for beſtan⸗
dig? Og kan man vel med Foie antage, at
den tilſigtede Nytte opnages derved? i
Uagtet der nu i en Nakke af Aar er fort
Krig mod diſſe Dyr og mange Tuſinde af dem
ere blevne dræbte, fan vrimle vore Gader dog
hele Aaret igjennem med alle muelige Carrica—
turer af Hunde. Een Generation ſlaaes ihjel,
og en anden voxer op igjen ligeſom af Jorden,
"San gager ſtundom ikke ti Skridt, uden at bli
ve forfulgt af en gjoende Hund. Aarſagen der-
til er let at indſee. Enhver veed, at man kun
i Hundedagene gaaer paa Jagt efter Hunde,
og at det ſkeer inden Kl. 7. om Morgenen.
Hvad er altſaa rimeligere, end at enhver, font. |
ikke vil miſte ſin Hund, holder den paa den Tid
inde, og at det kun er enkelte Deſerteurer, den
falde ſom Slagtoffre? Vilde man endelig ſtand⸗ |
fe Hundeſlagtens Formerelſe ved aarligen at
anrette et ſaadant Blodbad, fad maatte det fee
paa en Tid, hvor Fienden ikke ventede noget
Angreb. At ville antage, at en Hund ikke lige⸗
faa vel kan blive gal for og efter Hundedagene |
ſom i Hundedagene, ſynes virkelig at vere fy.
Modſigelſe mod Erfaringen, a

5

.

1185

sa 5 Sanlenge ſom Lægerne ikke Fjende noget

ſtkkert Middel for den gyſelige Vandſtrak, er det

hoiſt nødvendige at forekomme Hundenes over⸗
haandtagende Formerelſe. Derſom man kunde

ſloae Hunde lige fad let ſom man flaaer Fluer
ihjel, ſaa vilde dette Middel være det probateſte.
Men da dette ikke er Tilfældet, fan maatte man,

2 ||
efter: min individuelle Mening, vælge en anden

Bei til at formindſke dem. At fee Natman⸗
dens Folk med ſtore Knipler at dræbe Dyr paa

offentlige Gader,” er et Syn, der kunde "gjøre

alt for ubehagelige Virkninger paa nerveſvage

Menneſter og iſar paa frugtſommelige Fruen⸗

timmere. i
HPovedſporgsmaalet bliver her: Hvortil

gavne de mange Tuſinde Hunde, ſom Kjoben⸗

| haun er opfyldt med? — Man kan beſtemt
ſpare: Ikke til andet, end til endnu mere at for⸗

dyre Livets forſte Fornodenheder for den Fat⸗

tige. — De ſtore Hunde, ſom vore Friſtfyre

fore overalt med ſig ſom deres Sancho Panſa,
og ſom de til Frokoſt endog fore med Bakkelſer

hos Conditorerne, ſtifte næften ikke mere Nytte

end mange af deres Herrer, pg fortere langt
| mere, end man troer, De ſmaa Skjsdehunde,
ſom viſſe Damer gjøre til deres Selſkab, ſtifte

95 bange for Kongens verdslige Arm, og bar 77

1186

IN 1

heller ikke ſterre Gavn. ”At-prafægge de Folk,
der finde Fornoielſe i at holde Loſthunde, enten |
at betale en garlig Afgivt i det mindſte af 10 |
Mdlr. for hoer Hund, eller at lade deres Hunde
ſkyde ihjel, vilde maaſtee være det paſſeligſte Mids
del til efterhaanden at formindſke Hundenes An⸗
tal. — Det forſtaager ſig af fig ſelv, at Port;
hunde og andre nyttige Hunde burde vare ALS
elle for denne Wfgiots | 5
Hoor nyttigt et Dyr end en Hund, tſer
paa Landet og paa Reiſer, er, ſag kan man
dog ikke negte, at mange Menneſters overdrev, |
ne Forkjerlighed for diſſe Dyr er hoiſt latterlig. ;
Den Modeſyge, at have en ſtor Pudelhund i |
Helene paa ſig, vil iſer nu, da Belli har ops
rettet et ordentligt Hundeacademie, ſnareve til
tage end aftage. Hiſtorien viſer desuden, at
en ſaadan overdreven Hengivenhed for Hunde
endog kan have en vigtig Indſiydelſe paa e
ters Vel og Vee.
Pave Clemens den Sovende bilde ikke tillade:
Skilsmiſſen imellem Henrik den Ottende af En⸗
gelland og hans Gemalinde; dog blev hon omſider |

Begreb med at give efter. Henrik ſendte un

1187

en Gress Wiltſhire, der var meget. forgabet 1
0 Hunde, ſom Geſandt til Rom. Da Geſandten
ſtulde have Audience, maatte hans Hund, der
var uadſkillelig fra ham, folge med ham ind i
Sålen, Paven rakte Miniſteren Foden ſom
denne efter gammel Sedvane fulde kyſſe. Hun⸗
den, der ikke var vant til ſaadanne Ceremonier
og ivrigen vaagede over ſit K Kalds Pligter, troe⸗
de, at den hellige Fader vilde overfalde hans
Herre, og bed ham derfor valdigen i Taaen.
Paben blev ſmakvred, Audiencen ophavet, og
Venſkabet brudt.

. N

É Fruentimmeropdragelſe.

Dans er i vore Dage et Talent, ſom intet velop⸗
draget Fruentimmer kan undvære. At koge en
Havreſuppe eller ſtrikke et Par Stromper, er alt
for borgerligt og alt for ſimpelt. Saadanne
unodvendige Ting behover man ikke at lære. pag
; en Tid ; hbor tuſinde af Lykken Forſkudte kap⸗
pes om at gjøre. det for os, naar vi kun ville

betale dem. Derfor lærer man nu forft og frem
meſt i vore Pigeinſtituter Dans, Muſik, Teg⸗

ming, Geographie ꝛc., og de ſteſte Borgerfolks

re

de fylde, Gryden? Hoad nytter det endelig,
at hun f. Ex. veed, at det ſmukke Corduanſtind,

Kr KE 5 É & i 993
Dottre opdrages ſaaledes til birkellge Damer.
Men hvad nytter det i Grunden, at en Huusmo⸗

kan danſe ſom en Engel, naar hun, hois del

ge ſom en Nattergal, naar hendes fra den phh—

hendes Kokkepige kan ſtrive hende et & for et l,

1786

*

der, — dette er jo Qoindens Hovedbeſtemmelſe.—

behoves, ikke engang formager at ſtoppe et Par
Stromper? Hvad nytter det, at hun kan ſyn⸗

ſiſfke og moralſke Side ſtundom forſomte Born
uophorlig debe Wgtemandens Hren med deres
Skraal? Hoad nytter det, at hun kan tegne
Landſtaber og Gedebukker og Forgjetmigei, naar

og dagligen putte Pengene i Lommen, ſom ſkul⸗

ſom hendes Sko og Støvler for ferdiges af,
fabriqueres i Cordova i Italien, naar hun ikke
veed, hbor man kjober grønne Erter, og om de
koſte 24 f. eller 3 Mk. Skjeppen?

Sandt er det, — Huusmoderens G
melſe er ikke at være Mandens Kokkepige eller
Opoarterſke, og vee den Mand, endog af Mid“

delſtanden, ſom ægter et Fruentimmer blot i:

dette Hiemed. At føde og opdkage Born, at

bære Moder for dem i Ordets egentlige Bol,

5 2188

9 er et alt for fort og. vigtigt Kald til,
at det burde forenes med en Kokkepiges
i Forretninger naar det kan undgaaes. Men
unuagtet aldrig "nogen fornuftig Mand, ſom
ikke af Omſtendighederne toinges til at und⸗

være Tjeneſtefolk, vil beqvemme ſig til at ;
fordre af fin Kone ſaadanne Forretninger,

er det dog nodvendigt for en Huusmoder,
ſom ikke vil tages ved Naſen af ſine Folk,

at hun forſtager endog de ſimpleſte huus⸗

lige Sysler, og at hun, naar det gjores for⸗

nodent, kan paatage ſig dem ). Aarſagen

til at Huusthendet i vore Dage for en ſtor

Deel er ſaa udartet, maa iſar ſoges i de

unge Huusmodres Vankundighed. Naar en
ſaadan ung Maſquerade- og Baldame fræder
ind i Aegteſtanden og ſkal beſtyre en Huus⸗
. holdning ; ſaa ſtaaer hun der ſom en Ko

for en nymalet Port: — hun veed hverken

ud eller ind. Ligeſom Heſtene paa en
Prik vide, hvilken Rytter de have pan fig
) J fordums Dage lærte endog Konger og Prind⸗
ſer et Haandverk, for i Nodstilfelde at kun⸗

ne betjene fig deraf. Dannemarks Chriſtian
den Fjerde havde ført Muurprofeſſionen.

—

7

ER NR : 1190

ſaaledes vide 8 Sie for ber aue i
at betjene fi ſig af denne deres Madmodres Uviden⸗ ,
hed. Ogſaa de mage bære med i alle Danſe⸗

kipper, paa Masquerader , 1 Gynge tie og ved

Fyrberkerier, — ogſaa de mage have Stads,

Safftansſko og hvide Stromper, Kgiplings,

kapper om Sognedagene og Hatte om Sendagen, ; |
— og til alt dette behøves. der Penge. Sy |

Rigsdaler i Lon om Halvaaret er neppe til⸗

ſtrekkelige til to Par coulenrede Sko med Til⸗

behor, — og Amors Rige begynder ogſag at i

blive alt for folkerigt. Had Under altſaa,

at mange af dem, under diſſe Omſtendigheder,

anſee det for raadeligſt at tage nogle Proces 0
ter i Courtage af alt, hvad de dagligen indkjobe.

Spottlerne ere derfor hos mangen en Tjene⸗
ſtepige / ligeſom, e hendes Herre, forte end ;
Lonnen. i 175
Hvad der eengang er i Bilderede⸗ lader |

fig ikke lettelig bringe i Orden igjen, har Kong
: Salomon for adffilfige Aartuſinder ſiden ſagt,

og han har, Ret. At fegte mod indgroede Feil
og Misbrug, er at fegte mod Skyggen. Men
imidlertid gives der dog i vort nervarende
5 Oodragelſesvaſen en Sie, ſom det, fla Mos |
kalitetens Side, er Pligt, at gjøre Forcldre

12

1191

opmerkſomme vat. Man har nogle Infitu⸗
ter, ſom man kalder offentlige Dauſeſtoler.
J diſſe Skoler underbiſes Bern i Daus for 6
til 8 Nolr. i det Hele, og denne billige Priis
lokker mange Forældre til at ſende deres Born
derhen. Meu f faa af. dem tage i Betænkning,
hollket Selſtab Bornene i nogle af dem komme
i. Ikke fjelden finder man i diſſe Skoler be⸗
rhgtede, i det mindſte frække Fruentimmeke, af
his Omgang, der neppe kan læres noget Godt,
Deres ſrekke Udtrykke og deres frække. Bet,
fen mage unegteligen have en ſtadel lig“ Jud⸗
fiydelſe iſar paa unge Piger. Men det farve
ligſte ved ſaadanne Danſesvelſer ere dog de
å Speculationsballer, ſom her af og til gives, og
ſom Eleverne for, ſom det hedder, at obe ſig
almindeligen mage tage Deel i. Et ſact ane
eneſte Bal kan give 5 ufordervet Pigebarus

hate Moralitet et ulcgellgt Stad; thi det er i Al⸗

mindelighed en Samlingsplads for Damer. 5
15 der habe ſine Grunde for ikke at komme aa
andre Steder end offentlige Masquerader, og
8 for Chapeauer, der i alle Henſeender ere faa:
8 danne Damer lde

hy

2 ARE 8

Blended Nyheder,

K. H. Arveprindſen har ſtden den 6 d. M.
bed ſig med ſin Familie i Pyrmont. |
J Hſtbirk Kirke i Aarhuus Amt er der en
Begraveſſe, hvori der findes fer Kiſter; Ligene ;
ere af den Grebelige Trampiſke Familie. Be
gravelſens Sy ning, ſom i 16 til 18 Aar ikke
har været repareret, er pderſt broſtfeldig, og
da intet er henlagt til dens Reparering, faa
har vedkommende Kirkeeier ladet tilkjendegive
dem af den Trampiſke Familie, ſom endnu ere i
Live, at ſaafremt de ikke lade denne Begravelſe
reparere og fætte i forſparlig Stand chden me-
dio November, eller Kiſterne med Ligene inden
den Tid afhente, blive de nedſatte i Jorden
paa Kirkegaarden. 7
Alex. H. Fiedelteb & Comp. fælge en Fars
peſtof under Raon af Trondhjemſk Eonchentlle,
der frembringer ſamme Skatteringer, ſom de u⸗
denlandſke af Dyreriget og er langt mindre be⸗
koſtelig :
E J Viborg koſter i denne Tid en Tonde 9
Rug 6 Rolr. 32 f., Kartoſtet Tenden N
"64 ß. og Smør Pundet 16 f. Sl
f J Aftes gav: Hr. Agent Erlchſen et ſtort
' Skildpaddetractement hos Hr. Rau. SR
: Mechanieus Walſtrom i Bergen gik den
5 d. M. over Bandet i en af ham forfar⸗
i diget Leder machine, 14 Alen i Diameter. De,
der vilde fee det, maatte tage Bilketter.

— Sens £ å 1
FIN V i

5 | j

N 2 8 FEE i

1193

Samme Aften foreviſte han i fit Logie mecha⸗

—

niſke Taffelkonſter, og gik til Slutning med bar
re Fødder pån gloende Jern. Sk sering vil

han vel holde det ud?

Den 13 Auguſti lod Grev Bær vaa
Gaarden Bramſtad ved Arendal ved” offentlig
Auction ſelge 2000 Egetreer, tjenlige til Skibs⸗
byggerie, ſom ere fældede i hans Skove.

Hr. Stephanſon i Trondhjem har bekjendt⸗

gjort, at han nu har feet, Prover af Silkepi⸗

beror, ſom ere forfærdigede "af en Skrader⸗

ſvend ved Ravn Johan Helkan. De give i
Smukhed ikke de udenlandſte noget efter, og
man kan haabe; at vi med Tiden ville blive ber"

friede for at ſende Penge ud af Landet for diſſe
Sager, iſar naar denne Skraderſvend for bil⸗
lig Betaling vil oplære andre i denne Konſt.
J Trondhjemsabiſen lader en Mand bes
kjendtgjore: Snustobak i Blydaaſer og Hol
landſk Tobak — af det Snavs, ſom kaldes

Lit. A. — faaes tilkjobs hos Undertegnede imod

contant Betaling. — Ordſproget: enhver
Kjobmand roſer fine Varer, lader fig. neppe
anvende paa denne Tobakshandler. ee

Hr. Stephanſon flager i Trondhiemsaviſen

over, at ikke en eneſte Trondhjemmer lægger fig

efter at forferdige Kamme, uagtet; det er en
Artikel, ſom der aarlig gaaer ſtore Summer
ud af Landet for.

*

5 Bye fig. i Å 22

1194

925 y Antallet af Eleverne i den borgerlige Re⸗
alſkole i Trondhjem har tiltaget ſaa meget,

at den neſten ikke har Rum for flere.
Efter næſten to Aars Ophold i Bjergſta⸗

den Kongsberg underkaſtede Hr. Albert Laſſen,
Candidatus Theologie, fig Examen i de miner
ralogiſte og sorige Videnſkaber; ſom foredra⸗
ges i Seminariet og fif Caracteren: meget
beqdem. Han ſkal være. den forſte Candidat,
ſom uden Henſyn til, nogenſinde at opoffre

fig til dette Fag, har taget Examen i diſſe Vi⸗ ;

denſtaber. Aumelderen i de Norſke Intelligen⸗
ceſedler onſter at flere maatte folge hans Ex⸗

empel, da man derved; kunde haabe, at gjøre
heldige Opdagelſer i faa klippefuldt et Land
5 Norge. SE

Den Danſke Fregat Najaden paa 44 Ca-
noner er nylig ankommen til Marſeille og W
der der i Narheden Quarantaine.

Det forſte Stykke, ſom Theatret for Dets
ne Saiſon gabnes med, er Qvakſalveren, et

Ĩbyſtſpil af Kotzebue, overſaͤt af Hr. R. T. Brunn.

c Dien Rusſiſke Flaade, ſom ſkal ligge ved
Kjsgebugt, har givet vore polttiſte Kandeſto⸗

bere megen Stof til courieuſe Discourſer.

Mogle mene, at der er ſtore Ting i Gjere, og
at denne Flaade har en vigtig Beſtemmelſe,

andre troe, at den kun er loben ud for ak:

< FA

1195

J loyd's Evening: poſt findes en in⸗
tekeſſant Efterretning om den i Paris nylig afs.
døde. bersmte Bogtrykker og SfFrivtfober Di⸗
dot. Han har indrettet adfkillige fortræffelige,
Papiirmoller, dyfundet en ny Preſſe, hvortil -
der kun behøves. een Mand, og adſtillige Bog⸗
trokkerredſkaber, ſom bruges i de fleſte Tryk⸗
kerter. Han er, ſom for er ſagt, Opfinderen af
den faa yndede Didotſte Skriot. Han var
drivtig indtil fin ſidſte Levetid. Endnu nk ſit
73 Aar ſtod han op om Moegenen Kl. 4 og
anvendte 5. Timer af Dagen til at corre gere
Starotypudgaven af. Moßtagnes Vork, ſom
hans Son udgiver, | og hvortil han har forfattet
et fuldſtendigt kgiſter⸗ i s

J, Paris har man nu opfundet en 1b
Maade, af tikkjendegive ſit Mishag i Skueſpll⸗ »
huſet paa. Da mau for ikke lenge ſiden gat
Tribunen Niza's forhen udbaſunede Stykke:
Peter den Store, begyndte Parterret at- pibe,
Politiemeſteren, ſom var tilſtede lod en Deel
af Piberne arreſtere. Nu begyndte hele Par⸗
terret at gabe faa lydelig, at Politiemeſteren
tilſidſt ogſaa maatte gabe, og da der endnu
ikke gives nogen Lov, ſom forbyder at gabe
pad Parterret, fan bleg Stykket udgabet iſte⸗
det for udpebet. 8 |

En Scheridan i Engelland har n
et Apparat, (hvori: man uden Speil kan
fremſtille de Perſoner eller Gjenſtande, ſom

i

fr 96

holdes for ſamme. Han har vliſt hele Hoffet
fin Opfindelſe og vundet ſtort Bifald.
En Dreng paa 12 Aar, ved Ravn Bea⸗
tile, gjor i denne Tid megen Opſigt i Engelland
fam theatralſk Genie. Han ſpiller de vanſtelig⸗
ſte Roller af Shakeſpeares Sreykker meget me:
ſterligen. Han har ſpillet i Irland og opoagk⸗
ker nu i Edinburg almindelig Beundring. Om
Morgenen ſpiller han ofte med Born Skorſteen,
og om Aftenen ſeer man ham ſom Richard den
Tredie. Han fremtræder paa Theatret ſom et
overnaturligt Veſen. Forſtanderen for det E⸗
dinburgſte Theater yttrede i Forſtningen nogen
Frygt for, at hans Stemme vilde være for
ſpag. „Bryd Dem om ingen Ting,“ ſvarede

det lille Theatervidunder: „mit Spil vil i ſaa

Fald bode paa denne Mangel.“

Keiſerinden af Frankrige (Bonapartes

Gemalinde) har 10 Lieus fra Namur ſeet fig
nødt til paa fin Reiſe midt om Natten at ſtige

ud af Vognen og gaae et godt Stykke til Fods
i Regnveir, fordi Veien var for ſlet. Men

ved hendes Ankomſt til Aachen have Indbyg⸗

gerne ogſaa tilfulde ſogt at holde hende ſtades-⸗

dos for diſſe Übehageligheder. Man har) efter

"hendes Begjering, opføre Tydſke Skueſpil. Carl

den Stores Feſt hoitideligholdtes ved at bære
hans colloſalſke Figur igjennem Gaderne. Kei»

ſerinden tog Carl den Stores jordiſte Levnin⸗ mi

„

ger og de Reliquier, ſom gjemmes i den Aachen⸗
ſke Domkirke, i Gieſyn. Blandt dlſſe var der
et lille Skriin, ſom ikke har veret aabnet ſiden
1326, og ſom man kaldte: Nali me tangers
(rer ikke ved mig); man havde mange over
troiſte Ideer om det, og det ſkulde kun aabnes
bd en overordentlig Leilighed. Keiſerinden gab!
nede Skrinet, hollket fordum adſtillige Domher⸗
rer ikke have feet fig iſtand til, og Experimen⸗
tet lob meget del af. Man fandt i Skrinet
nogle Reliquier, |

Ridderholmskirken i Stockholm, hvor
den Kongelige Familie begraves, indrettes nu
meget prægtig til Sorgehsttideligheden for Her⸗
tugen af Oſtgothland, hvis Liig man” venter

der med det forſte fra Montpellier. — Hr.

Skjoldebrand har udgivet: en meget intereſſant
Beſkrivelſe over Vandfaldet og Canalen zile
hætten,

4

De vigtigſte Nyheder, ſom de i Aftes
ankomne Engelſte Tidender have medbragt, ere
folgende: Paa Trinidat har der i Junii Maa⸗
ned vævet. en Ildsvaade, ſom har ødelagt den
dyrkede Halodeel af Hen. Den havde, da Ek⸗
terretningen gik derfra, allerede raſet i fem
Uger. Skaden er” meget. betydelig Siden
1785 har der ikke herſket faa” ſtor en Torke
paa denne Øe „ſom i Aar. Ogſaa den Tid
brandte det der, men Landet var den Gang

RR

a 1106 5 :

langt fra ikke fan dyrket all nu. Agarſagen 4

til Branden er ubekjendt. Man mener imid⸗ N

lertid, at det er ſteet ved hugget Fapneved,
ſom har tændt Ild paa Skovene. — Den Rus⸗

ſiſte Escadre, ſom er gaaen til de ſyv foren“

de Her, ſtal være: beſtemt til at forekomme Urs,

ligheder, ſom man befrygter der. — Paa den

Rusſiſke Commanderendes Foreſporgſel ſkal Por⸗
ten have ſvaret: at Russland, nu da det leve⸗

de i Fred med hele: Europa, ikke kunde formes
nes at lade en „ Dardanellerne,

men at den, i Tilfelde af Krig, ikke kunde
tilſtede det Venn Frihed. — Adgipterne til e |
Franſte Armee i Hannover kal reduceres fra

' 451990 til 254090 Rolr. maanedligen.

J den fode Moniteur findes i Agle dna
af Ruſſernes Expedition til de ſyv fürn
Ber et Stykke, hoori der underſoges, hook
vidt det kunne være gavnlige for Rusland,
belt at føre Krig med Fragkrige.

5 Blandt de mange nyere Falliſſements k
dildo er nu iſar et, ſom det ſtorſte man i
lang Tid har hort, D. H. Rowohl, med 1/7480
Mark Baned. Wed de Hamborgſke Falliſſements
ta ber et i Kjobenhaon for fin Soliditet .
ee 300 til 40% Nolr. :

8 f 132 1 .
2 AR GT
4 Ad - 3 — SEE]
i 8 Bus
5

: e BD, P. H. beet es Enkt. i

Ne efte

S .

af
S eden be

No. Fre

Den 20 Augusti, 1804. N i

SEE EET — ——iʒ)

me og forten al 3: 5

ØM KF NET Sthebne

Der har i diſſe Dage udbredt ſig et Rogte,
at Adgangen til at ſee den Moltkiſte Malerie⸗
ſlamling ſtulde blive aabnet for enhver, og al
enhver Konſtner ſtulde habe Tilladelſe til at
| aftage alle de Tegninger der, ſom han onſkede.
Hidtil har man med Foie kun betragtet denne
Efterretning ſom et loſt Rygte. Imidlertid

har man dog Grund til at enſke, at det
maatte dere noget mere. De Mend, ſom
have Mone dertil, ſynes vlrkelig at giore alt
for lidet for Konſten ti vort Fckdreneland, og
det mindſte , ſom man maaſkee kunde fordre af

120

bem, er dog vel, at de, der beſidde Konſtſamlinger,
ikke burde ſkjule dem ſom en underjordiſk Skat,
Wi. have et Konſtacademie, hvor unge Menne⸗ 5
fer have Leilighed til at udvikle deres Woner;
men ikke en eneſte Malerieſamling kan i egent⸗
lig Forſtand kaldes offentlig. Paa Konſtkam⸗
meret, Fredensborg Slot, Lethreborg dc. fin⸗
des de ſtjonneſte Malerier, ſom kunde bidrage
uendelig meget til endmere at udoikle det fans
de Talent. Men de hænge der indelukkede, og
de ſtorſte Meſterſtykker ere der, fan at ſige, ler
vinde. begraone. Hor langt almeennyttigere
erer ikke nu det Kongelige Bibliothek, ſom til,
8 forn næften kun ſtod aabent for Mol! |
Konſten i Dannemark vilde vinde ſerde
les meget, naar ſaadaune koſtbare Samlinger
ſtode her, ligeſom i Paris og paa flere Steder,
aabne for enhoer. Nu ligne de en Blomſter⸗
hauge, ſom er omgiven af tykke Mure, og
indſlutter Naturſkjsnheder, der ikke gavne nos
gen Dodelig. i 40 2
Man maa ooeralt beklage, at naſten al 1
Sands for een af de edleſte Konſter — Maler⸗
konſten — ſynes at tabe ſig hos os. Vi habe
et Academie, hvor der dannes en ſtor Mang:

120

de Konſtnere; der udſottes Premier for hiſto⸗ :
5 vifte Stokker, og man lader endog Konſtinere
reiſe ; for at opnaae en ſtorre Fuldkommenhed ;
i Konſten. Men til hvad Nytte? - — Ikke en
eneſte Hiſtoriemaler kan ſom egentlig Hiſtorie⸗
maler leve — det vil ſige / nyde Livets For⸗
nodenheder af ſin Konſt, om han end ma⸗
lede ſom en Raphael eller Rubens. Hvor me⸗
get og hbilket Arbeide kan en ſand Konſtner
vente fig hos og? — Et Dorst eke — et Pors :
trail, og det er alt. De fleſte af vore unge,
virkelig talentfulde Konſtnere visne ſom ſpæ⸗
de Planter, forend de endnu ere komne frem,
og kun i andre Lande kan den Konſt føde dem,
ſom de have lære i deres Fedreneland. Ikke
nok med det, — endog de Konſtnere, ſom have
lagt fig efter den nyttigſte Green af Maler kort
| ſten, om jeg faa maa udtrykke mig, den ar
| tuvbiftovifte, nyde ikke den mindſte offentlige
Opmuntring midt i en Tidsalder, Hvor Nas
türhiſtorien er een af Nationens Yndlingssiden. ;
ſtaber, og håbe man i alle andre Henſeend r
gjør alt for at befordre den. Vi have en
Blomſtermaler / hots Navn jeg ikke her behøver
it navne, fordi enhver af has Kohſtbtodre

120

1

veed, hvem jeg mener; en Mand, ſom efter ale
Kſenderes Mening i det mindſte her 7 Dannes

mark, er d den eneſte og bedſte i fit Slags, .
99 denne Mand er endun ikke 5 ringeſte Ma,
de ved noget faſt Engagement bundet til fit
Fædreneland, hois Bolanikere maaſkee be
ſeent ville føle hans Sadn; naar de ikke have
ham mere. Var det ikke at onſke, at en Manz |
der. har, bragt det faavdidt. i den Konſt, at el
lerligne Naturen i alle dens Nuancer, mgatte |
blive anfat med en. beſtemt Lon, ſom botanſt
Maler? IE

3
553" fø < i 5 a Ir Fer X DER
Mes ; SER BE: i flg

Fe 2 é RENEE FEER
j SST ER iX vøld

"Bie Oinbrtigdfe "SAR
FRE ig Gndſendt). 5 EN, Al

8

D. Misbrug, der fon lettelig funne indlobt
ved. Breves Afhentelſe af og udlevering til
urigtige Perfoner,. fortjente. virkelig at afbjele
des, var det end paa en Maade, ſom var
forbunden, med Befofining: „Det vilde vare al
onſke, at intet Breb blev udleperet paa Pot
huſet men at der blev antaget faa: mangt
Bud, at Bregene ſtrax⸗ efter Poſtens Ankonſ
kupde søg omleberede. Nu for Tiden Betales

1203 ;
i „ Barepenge for ethvert Breb a 2 f. Men K
faa Fald burde der vel betales mindre for
Hverleveringen, da Indtægter i det Hele nås
turligbiis vilde forøges bed denne Indretuing.
Nytten, ſom dette vilde kaſte af fig, ligger
aabenbar for Dagen. Ingen Ubedkommende
vilde da kunne udſpionere andres Anliggender,
1 — ingen Bedrager indloſe Breve af Vigtighed.

„5 Frimureve .
ö Oefen 8 Kjobenhavn har, ligeſom de feſt Eu⸗
ropeiſke Reſt denceſteder, Frimurere, men ogſaa
ber er man i det Hele ligeſom allevegne uvis”

dende om denne Ordens egentlige Beſtem⸗
| melfe og Indretning. Man veed, at de i Pi⸗
| leſtredet habe en Loge, man ſeer af Aviſen,
* naar de agte at ſamles, man kan imellemſtun⸗
1 naar man gaaer der forbi om Aftenen

hore dem ſynge Bordſange, man gjenkjender
ogſaa ſtundom en enkelt god Stemme, men
i borigt ere alle deres Foretagender ſtjulte for
U hbert uindoiet Bie. Man fortæller om dem,
0 de bygge det e Taarn de., og ſaa

"204

; mange andre urimelige Seventyrer, ſom man
umuelig kan tiltroe et Samfund, der teller
"faa mange fornuftige og agtværdige Mand
Blandt fine: Medlemmer. At de derimod i Londom
ofte virke tilat fremme. det 2 dle og, Gode, og
til at underſtotte deres trængende : Medbrodre,
det har man fle re end eet Exempel paa.

Forfatteren af dette Stykke har aldrig. |
"været og agter aldrig at blive Frimurer, men

||

han har Hidtil endnu ikke kunnet overtale ſig
til at troe, at der gives noget Gavnligt i Ver

den, font man behover at ſtjule for fine Megs

menneſker. Sjelden ſaare ſjelden pleie de

Ting, man med ſaa megen Vngſtelighed læge"

ger Skjul paa, at være af ſonderlig Vigtighed.

Sandheden og Fornuften have i ingen Tids⸗ |
alder ſkyet Lyſet. Hvortil altſaa denne myſti⸗
ſte Indhyllng? Bor vi, ſom ere een Konges

Underſaatter, vel habe ſaadanne Hemmelighe⸗

der for hinanden? — Lader os dog ikke glem

i

me, at vi ſkrive 1804. — Mellem Stat og
Borger, mellem Borger og Borger indbyrdes
burde der nok i i vore Dage kun exiſtere faa Hem⸗
meligheder af den Natur. Maaſtee der og ſnart

vil komme en Tid, at Frimurerne, i det minde

1205

1

ſte i Kjøbenhavn, frivilligen ville ophæve et

Samfund, der minder os om de Perioder, da

DB man ved Oracler og alffens Hemmeligtzedskram
ſogte at blende Menneſkeſlagten. Vi. leve,
Himlen ſtee Tak, ikke mere i en Tidsalder,

hvor den, der vil forfegte Uſkyldigheden og

ppfordre Straffelovene mod den Magtigeres j
"Uvetfærdigheder., Behøver at ſkiclbe. Vi leve
tvertimod under en Regjering, ſom ynder Pub⸗
| lieitet, ſom tager Ufkyldigheden i Forſvar mod

ethvert, mueligt Angreb, ſom ſtraffer Uretfar⸗
digheder, hvor den end opdager dem. Under ö
en ſaadan Regjering er Frimurerordenen, dens

Henſigter være i oorigt ſaͤa edle ſom de ville,

maaſtee ligeſaa unodvendig ſom en hemme⸗

lig Ret.

Sbar paa et Brey 5 en bes

næynt.

es eren har i diſſe Dage faaet et anonymt

Brev; hvori der fortælles ; at en Praſt her i
Landet har indgivet en Klage til Amtmanden,

vort han fører Anke over, at hans Sogne⸗
folk ikke ville komme i Kirken, naar han pra-

8

fer, og Hvori han beder Amtmanden, at det
maatte blive eee e at gage .
Kirken. ERE 5 K
- Hvor ſtor en Hader end kd eker er
af al Religionstvang, fan mad han dog tile
flager at alting i Verden bor hate ſine Grande“
ſer. Fornuftig Religioſitet er nodpendig for
enhver velorganiſeret Stat, og Ningeagtelſe
for den offentlige Gudstjeneſſe har man hos
ethvert Folk og i enhver" Tidsalder anſeet
for meget ſkadelig. Sandt er det — Vei⸗
en til Himmelen gaaer igjennem Dydens Tem⸗
pel, men alle Nationer, ligefra Irokeſerne till
de oplyſte Franſke, hape offentlige og indviede:
Samlingsſteder, hvor de dyrke et hoieſte Ve⸗
ſen hoer pag ſin Vits, og Folkelærere, ſom of- 0
fentligen foredrage Religionens Forſkrivter.
avner paa diſſe Samlingsſteder pere nu
Kirker, Mocheer, Pagoder eller Synagoger,
Navnet paa Folkelckerne: Preſter, Braminer,
Derviſcher eller Rabbiner, — hvor der gives
Kirker, kan Menigheden ikke undſlaae ſig
for at komme der, uden at tilkjendegive en
. Ringeagtelſe for Religionen. Det
er trsſtende og gavnligt for ethvert Menneße

og hierarchiſk Despotisme.

tao

af Eftertanke og Folelſe, at der gibes viſſe hel⸗

ligede Steder, hvor man paa beſtemte Tider
kan rive ſig los fra det Jordiſke og Sandſe⸗

lige, og ſtemme Sjelen til alvorlige Betragt⸗
ninger over ſin Beſtemmelſe. Man kan tan⸗
ke ſaaledes, uden at hylde blind e
Uidgiveren har derfor. med inderlig Mis“
hag leſt ovenanforte Efterretning, og det vil⸗
de vare at misbruge Skribentens Kald og Pub⸗
ltcums Agtelſe, derſom han i nogen muelig

Hegyſeende vilde tage en ſaadan Menighed i
Forſpar. Er Praſten kaldet til ſit Embede,
ſaa maa han og kunne foreſtage det, thi dette
Slags Embedsmends Kundſtaber proves jo;
og kan han foreſtaae det, ſaa ſkader Menighe⸗

den ſig ſelb ved at udelukke fig fra Tjeneſten, FE
han holder. Men da imidlertid dog Tvang er
et upaſſende Middel til at opockke Andagt og

befordre Kjerlighed til Gud, ſaa gjorde man
nok retteſt i at foreſtille Menigheden, hvorme⸗

get den ſkader fig ſelb ved fin: Animoſſtet mod
fin Preſt. Skjont Praſten er navnet i det
anonyme Brev, ſaa forſikkrer ÜUdgiveren dog
helligt, at han ikke kjender ham, at han ikke

»F2o8g

ør: bar vidſt haus Exiſtence, og at 155 ale:
Ake har ladet ſig lede af Partiſthed, men
3 8 ſagt / 8 han har ſagt, af Net Overbe⸗
i wis ning. :

2 N i 8 PPT

Gaderenod atio n.

(så Di lifte Pee and sg ſom 1 G0,
dernes Renovation i Kjobenhaon, betales ſaa
anſeelig her for, aut enhver med Køre kan fordre,

at Gaderne virkelig bor holdes rene. Hvor ib⸗
rigen end Laugets Folk maaſtee beſtrber ſig
for at opfylde Almeenhedens Snſte, ſag ſee de
fig dog nok ikke iſtand dertil; fordi de ikke for⸗
maae at gjøre. umuelige Ting muelige. Mine
Grunde ere diſſe. De fleſte af de Vogne, ſom
Bruges. til Gaderenovattonen / ere ikke allene af
5 en ſaadan Conſtructur, at de, naar de ere les ⸗
ſede fulde, løbe ſaaledes over, at det halbe Les
ſpildes, men de ere endog fan utætte, at Skarnet
falder igjennem, medens det leſſes paa. Naar man
ſeer et Menneſte i ſit Anſigts Speed at fylde en
ſaadan Vogn, hvoraf det halve Les nødvendig
maa ſpildes underveis, faa erindres man faa"
let om et Malerie paa et viſt Sted i Tydſkland,

1209

hoor der faner en Morian og vafker ſig, og un
der "Hvilket der ſtager med ſtore Bogſtaver:
É Hgrugtesføfi Arbeide.“ Det er virkelig ubehage⸗
ligt at ſee en ſaadan overfyldt Skarnagervogn ö
brippe igjennem Gaderne, ſpilde det Halve af
det, der med Moiſommelighed er ſamlet / og over⸗
ſtenke de Forbigaaende. Det anførte Laug har
t de ſenere Tider faaet anſeelige Tillæg, men
det har desuagtet ikke foretaget den mindſte For⸗ ;
andring med diſſe Vogne; ſom viſt ſaa heiligen
trenge dertil. For Karlene, ſom kjore, kan
der vel væren Fordeel ved at habe faa utætte
Vogne, men ikke for Eieren; thi had den ene
Karl ſpilder, maa hans Efterfolger i Alminde⸗
lighed fæffe paa igſen 99 e blive 1
des 8 urene.

|

Hlandede Nyheder.

| Il; Ftugt kan man i Aar ikke vente meget z
| Sjelland, men Nodder vil man efter al For⸗
modning faae i ſtorſte Overflodighed.
1 Forrige Landsdommer paa St. Croix, Hk.
Seeretair Hoftved, ſom efter adſkillige Efterret⸗ i
ninger ſkulde have ligget ſyg paa Madera, er f
| don ankommen friſk og vel til Kjobenhavn.

;
i .
; . mi

0

Wen Kone her i Staden, ſom holder megel
uf Hunde og Katte, ſkal habe fattet en an 3
market Forkjerlighed til en ſtor Hankat,

un for nogen Tid ſiden fik det Indfald, at 0 85
den en ſmuk Guldkjede om Halſen, hoilken hun,
ſom Feſtems, Havde faget af fn Kjereſte. Kat⸗
ten var ſag vant til Magelighed pg til fir Be
ſkytterindes Omgang, at den. aldrig veeg fra

hendes Side. Men endelig, faldt den forleden

pad, at gjøre en lille Promenade. Nu kom hele
Huſer i Opror; thi Katten var borte, og med
den den koſtbare Guldkjde. Man ſogte om⸗
kring paa Loftet, ja man ſage endog om den
paa Taget og pag andre Steder, hvor Katte
pleie at reſſdere, men — Katten var ikke at.
finde. Efter at man Havde opgivet alt Haab,
indfandt den ſig endelig "føjer wed Kjeden om

Halſen.

9 SBibobgavis leſes folgende: „et er

f tilforn omtalt i et Kjøbenhavn Blad, og det

fortjener endvidere at anmerkes i andre Blade,
at Bondevennen Grev Bernſtorffs Støtte ved

Sientofteveien er faa forfalden, at man ſkulde
troe, at ingen levede mere af de Familier, der

kunde kalde denne Mand deres Velgjorer. Be⸗
dre reent at nedtage dette Minde om fordums

Taknemmelighed, der nu virkelig er et Billede

paa Utaknemmelighed. Ingen Milepel er faa
flet vedligeholdt, og endog kun et nyt Stakit
vilde gjere et blidere Indtryk paa den Forbi⸗

ST

L

SELE

gende, der, nu ikke kan behribe / aeg fat

aldes en Axreſ⸗ gtte. Formage de, ſom reiſte
den ikke at iftandfætte. den, fan findes der dog
vel Üdoeie i en anden tnt ls g Bidrag i
hertil. | |

A

Wa Et Sydſe Skueſpilerſelſtob ban ig SKG

gen i Fredericia givet en Foreſtilling til Bedſte '

for Byens Fattige, hvorved der indkom 14 Rolr.
Tork. — Maß kan formodentlig ſnart vente,
at det Tydſte Thegter i Kjobenhan med del

Forſte vil give en Poreſtilling i ſamme Hiemed.

5 J Aalborgaviſen er det oͤpſaget en Fei
de imellem Preeſten Zimmer og Mol eren P eter
Hanſen „ Praſten. har, efter Hanſens eret⸗
ning, allerede i Fjor ſat en Ruſe i det Band,
ſom driver Mollen, hvorved Molle ren fandt. ſig
fornærmet: Han aumobede hau i Mindelig⸗
hed om at tage Nuſen bork, men han har k
Aar ikke allene atter ſat den, men endog be⸗
kostet to Haekker, ſoͤm ſtändſer Mellevandets
Fart. Preſten paaſtod, at hans Handling var

lovlig: Molleren derimod) at den var ulovlig.

Den ſtdſte lod uu Praeſten ved to Mand vide,

at han bande. optaget Ruſen. Praſten lod der⸗

dag bekjendtgjore; at Molleren og hans to
Nand, begunſtigede af Nattens Morke, ſom
ſtjnler fan. mange flette, Handlinger har liſtet
fig ind i hans pauge og bortrauet hans Ruſe.
Han lader derfor hoer Nat anlægge Seloſtud

i ſin Hauge. Molleren er nu fremkommen

5

1272

4
med den ſidſte Replik, hort han dygtig ohe

nemhegler Preſten, og hvori han ſiger: „at

Preſten burde have erindret det gamle Ord⸗

ſprog: Skomager bliv ved din Lieſt, og ei be⸗

fattet ſig med at fange Aal, hvorved, andre for⸗

nermes.““ J ovrigt bliver 8 den 257

hebe Trctten kal afgjores.

3 ſamme Avis bekjendtgiores, at seg b.
4 b. M. er kommen til Barretſkovs Forſtrand
en Perſon, kledt i en blaa Troie, hvid Veſt og

lange Buxer, i en Bergens Jolle, uden, andre

Seileredſkaber end to ſtore Aarer. Han fore⸗
gab langt om længe at være kommen fra Ny⸗
borg og vilde habe været til Aarhuus. Da
Han forlangte Logis, vilde man ſee hans Pas;

nu begjerte han at tale med Sognefogden, ſom

man ogſaa vifte ham, hen til. Da Perſonen

—

ſiden den Tid ikke har indfundet ſig , faa har

Horigheden der i Lan det uddraget den meget 5

rimelige Conclus ſion, at det maa have væres

en Deſerteur. N

„ Pat det almtudeltge J bspfalk i 2 edel

NSA lever der i denne Tid en Kone, ſom er
over 102 Aar gammel. Denne ualmindelig
høie Alder uagtet, er hun dog endnu ganſte ves

rig og ſpinder endog dagligen paa den ſaakald⸗

te ſtore Rok. — J Vakton Hoſpital er der Ty
geledes en Kone, ſom er oo Aar 3 pg
har varet Lem i 5 Aar...

- 4213

J Mat: (ben 21 Auguſti) imellem Kl. 3

og 4. havde man her i Kjobenhavn en nal⸗

mindelig ſtaerk Skylregn. Folk, ſom boede k
dybe Kjeldere, vare naſten i Livsfare. J ſtore
Kongensgaden ſkyllede Regnen ſaa ſterkt ned 1

en Kjelder, 9 8 e en 3 55 . i

af W

Wed Hirſchholm ſhetede i dit Dige en
Muurſoend ved at ledſte Kalk ned i en Kalk⸗
ufe, hvoraf han, vel kom levende op, men hvil⸗
ket Üheld dog to Dage efter ffiebe bark. Libet.

J Julland mager Seden i det ae 10 :

. bedre end i Sjælland, Dog har paa de

muldede Marker den megen Regn, ſom man

iſer i de ſidſte tre Uger har havt; gjort Rugen
» meget ſvang. - Bygget ftaaer ypperligt: Bog⸗

hoeden og Habren ligeſaa.

Kierteminde hoſter nu ri igeli 9 Notte af i ;
Bekoſtninger, der for tre Aar ſiden bleve an⸗

vendte paa Indlobet til dets Havn. Saaledes

har det ſtorſte Skib, ſom nogenſinde har veret
beſtemt dertil og er ankommet der i diſſe Dage,
kunnet legge tet op til Skibsbrykken. Det er

en Engelſt Brig med Steenkul tg Newkaſtle.

Tordetzen bar d. 4 d. M. om Natten Kl.
2. haner ned paa tre Steder e nemlig

1214

bos Kjobmand Johanſen paa beinen og i en 0
Eeg ved Slottet Gottor dd „„
; J Dag er der ankommet tee Engelſte Ti

dender; men ſom ikke have medbragt ſynderligt

Nyt. Det Merkeligſte er folgende: Fra Ir,

land er der i de ſidſte Tolv Raaneder udvandret

til America 27,00 Menneſker. — Det ſtore

Spektakkel angaaende Valget af en Parlaments,

reprœfentant for Middleſex er nu tilende Main:
warting er bleven valgt; og hans Medbeiler
Burdett har forrige Gang anvendt 60,000

Pund og denne Gang: halv faa meget, for at

kunne blive det. — Thomas Paine klager of⸗

fentlig dver, at han i America ikke kan finde
nogen Forlagger til hans Skrivter. — Joder⸗

nes Forſtandere i London have ved en Cireu⸗
laire formanet deres Troesforvante til at holde

ſig de jsdiſte Love efterrettelig, ikke at handle

om Sabbathen ꝛc., om de, ſom gjøre fig ſkyldi⸗
ge heri, ikke ville udelukkes af Samfundet.

Jiet danſt Blad kaldes den beromte Ud⸗
giver af Journal de Paris (Abbe Goiffrol) en
berygtet Forfatter der lader ſig indbilde alle

muelige Fabler og sans fåcons indrykker dem !

ſit Blad.““ Raar man ſaaledes feer Bladſtrivere
nedrive Forfattere, af hvis Kilder de oſe, fam

har man Grund til at ſige med Propheten Je-

ſalas: Studen kjender fin 0 Æbler fin
Herres Kröbbe, men

Klobenhavn. Teykt bog p. 55 be. De.

i N hefte
ør 5 i 135 15 kr (
: n 822
såe: 9 0 o bee n 90 a , 33 É
å e 0 5
Den 24 Augußfi, og. )
e e EG ge REP RrERÅ DEERE RS FEE SEN

e 98 elt al 3: 8 5 .

— EK

* kig 571111 ＋ 5 72895 22 2. 3
290 Nea en ; 1 9

LØ
T
ig

»Renemaaden i eiebenbane sed

eeuc a un Men
Min Ven! Are AREALET FE

Deren mitte forrige gigt ere til endnu,
fan brand dem for Alting ufortobet! Brand
dem, min Ven! tht min hele Reputation nu

og i al Evighed beroer derpaa. Hbert Ord ,

jez har ſagt dert, imaa jeg tage kilbage. Hoo

bed, maaſkee jeg engang bliger en ſtor dg be⸗

ring Maud, thi ek vore Dage blivder mam ser
joo nden ſete at vide hvorledes: hoor let kunde
der da ikke hendes, ar en anden ſtor og berome
Mand, efter min Dod, kunde faae fat paa

diſſe Breve / og for at vife mig i min Boer,

U

raré6

dagsdragt, 8 dem til en Boghandler
fol 6 "Ndr. Arket? Min udodelighed vilde
da blive drebt med eet.

Denne pludſelige Forandring i min Ten- ;
kemaade vil maa fee forekomme Dig beſynder⸗ ö
lig, men hør mine Grunde, og Du vil finde
den meget naturlig. !

Siden jeg ſidſt tilſkreo Dig / har jeg vær
ret i. Dronningen for alle Europa's Hoved⸗
ſtoder. Min Eleves Fader hapde et Skib
liggende i en Franſk Havn, og da det ikke
hang ſaa ganfke rigtigt ſammen dermed, bad
han mig at folge med een af hans Comptoirbe⸗
tjente til Paris, for at redde. dette Skib, ſom
hans halve Velferd beroede paa, fra For,
dammelſe (Condamnatiop). J Henſeende til
Skibets Befrielſe kan man ſige om mig, hvad
der ſtaaer i Viſen: (Han gik, ſom han kom, og
ra kom) ſom han gif,” |

Men ved at ſammenligne Lebemaaden i
Paris med Levemaaden i Kſobenhabn har jeg
fundet, at Kiobenhavn er mod Paris, hvad vor
, Fodeby Aarhuus er mod "Kjøbenhavn: Den
eneſte Sygdom jeg i denne Tid befrygter at
ville drebe mig, er Kjedſomhed. Var jeg Lov⸗

É —
— — —

417

giver i Paris, faa ſkulde jeg aldrig dictere
nogen anden Libsſtraf for en Pariſer, end De⸗
poͤrtation til Kjøbenhavn ; ifær i Auguſti eller

8 September Maaned; han vilde her doe a

Shedſomhed, inden han vidſte et Ord deraf.
Jeg ankom til Kjøbenhavn d. 21 d. M.,
da en hef tig Skyl regn overſvommede hele Sta⸗
den“ De merke Gader, hvor man ikke ten⸗
der Logterne for de Gaaende, men for Maa⸗

nen, var ſad eenſomme ſom 1. en Landsby. :
Jeg bilde, for at adſprede mig lidet, beſoge
een og anden af mine Bekjendtere. Men Door.
| jeg koi hen, hedte det: Herren og hans hele
Familie er uden for Porten; der er Fugle⸗
i ſtydning, ſom De nok veed. — Herren er k

Klubben. — Herren og Madamen ſpiſe hos
Fru X. o. ſ. v. — Spectacler, ſom man paa .
de Pariſiſke Theatere giver hver Akten, hvad

| enten det er Sommer eller Vinter, veed
man i Kjøbenhavn i diſſe Maaneder intet af.
Ja, man kan her fee Spectacler nok, men —
paa Gaden. i

*

Spiſe, drikke og ſpille er hos le grand

monde i Kjøbenhavn den ſtorſte Lykſalighed.

ö Adſkillige Philo ſopher have ſeipinet deres Hjerne

8 S SÅ
med af underføge , høor Sjelen egentlig habdde
ſit Sade; 8 nog gle paaſtode i Djertet, andre 1.

Ås Hjernen; i Kiebenhavn maatte den upaato ble,
ligen künge, findes VVV i
Hood enten det regner, ſtormer/ 9 05
KR id eller hagler om Sommeren, faa ſpadſerer
den Kiebenhaonſke Beau monde ud til Klub
bernes Sommerverelſer, for der at ade,
den ſtorſt af o alle Jordens Delicer, — bitte
Asparges og Dalbmodne Jordber med Flode.
Klubberne ere, for det meſte ikke andet end for:
nemme Spi 15 09. Drikkehuſe, hvor man iſtedet
for fornu frig Converſation / ſom man her kun
kjender Tider t til, ſoger alle muelige beiligheder
til at kunne bringe Mavens Guddom et Offer.
Ru, man har f faaet ſaa mange Conditere her
over, føder mangt et Menneſte Jis, Bakkelſe |
og Chocolade tre til fire Gange om Dagen. 77
Få Hos Folk, hvor Maven ſpiller en fane | |
dan Hobedrolle, kan der, ſom Du let vil for. |
mode, kun ekiſtere liden Sands for alf det /
der ikke ſtaaer i Forbindelſe med Maven. Rig⸗
tig nok har man her noget, ſom man falder |
Litteratur, men den fortjener ligeſaa lidet Nan
af Litteratur, ſom Academiet i Sorse Nabn

0

*

W

1219

af Neademte. Rovere, Morder⸗ og Tyberoma⸗
ner er den eüeſte Les ning, ſom her gjør nogen
Lykke. Ogſua har man nogle Blade, ſom eke
ſkreone i Dagens Mand og efter den leſende
Verdens Smag. Dog behøver man kun at
kaſte et Hie paa. diffe; Sn for at erfare,
at det ene er ſom det andet. CR :
; Men alt dette uagtet, troe mange Men⸗
neſker i Kjøbenhavn dog, ligeſom fordum i Ab⸗
dera, at der ikke exiſterer ſtorre Helte ſtorre
Behageligheder, ſtorre Skribenter, fiorre Sel⸗
ſkabelighed, ſtorre Morſkab end i denne ſtore
Stad. — O, min Ven, derſom Dit Liv er
Dig kjert og Du vil lyde mit Raad; faa blib
hellere i Jylland, eller, his Du ikke ſkjotter
om at blibe der — ſaa gage directe til Paris.
Den fattigſte Daglonner nyder der frit, hvad
den ſtorſte Capitaliſt i Kjobenhavn ikke kan för
ſtaffe ſig for alle fine Gulddynger. J det
mindſte er man der ſikker for, ſom i Kjoben⸗
habn, at doe af Kjedſomhed. SØE
Jeg har i denne Tid antaget en Franſtk
Leerer, og naar jeg har lert faa meget Franſt,
at jeg nogenledes kan hugge mig igjennem, -
— fan Farvel Kjøbenhavn med alle dine Herlig⸗

*

1220

€i

heder! — faa tager. jeg mig en Vogn paa Ben
fordringsvaſenets Comptoir og fag til Per i

vist Der agter jeg at leve og døe. 3
i Gortſattee).

ig 12
t *

Sd N er om Materfonfrér:
Af Hr. Peter Nielſen.

Pan en en Lid; da Haandverksſtandens Forad⸗
ling er Dagens Tone, — da Skomagere og
Skradere forfatte ſkribtlige Udarbeidelſer
og hore Collegier, ſkulde man neppe tbiole om,
at Malere og Billedhuggere, ſom Muſernes nær,
mere Beſlagtede, jo havd een fuldkommen vi⸗
denſkabelig Dannelſe. Ja, de høre Collegia,
det veed man; thi der lonnes jo Profeſſorer f i

Mythologie og Konſternes Hiſtorie; men vil N

man ſporge Erfaringen, hoad der i Alminde—
lighed leres, bliver nok Svaret —3—— Doms

Goͤtterlehre e og Hederiei mythologiſches Lexleon al

pleie at bære vore Maleres ſymboliſke Boger,

og at conſulere diſſe, faa ofte en Groſſerer on⸗

ffker nogle Sindbilleder anbragte i ſin Stue

eller Stald, — er dog ſandeligen ikke at ſtudere

Mythologie. Dog ie: et Ord mere Veen 2

2

6

1221

jeg frygter at blive malet i Carrteatur og hængt a
paa Borſen til Skam og Sthendſel.

. 7

N

Hborledes en uerlig Slave, der forhen er
dont til Kagſtrygning og Tyvsmerke paa
Panden, ſkal anſees, naar han undviger

og ſtjeler paa ny? ,

J det ſidſt udkomne Hefte af He. Prof. Kroghs
juridiſke Archio findes en Afhandling under oven⸗
ſtaaende Titel af den afdøde Conferenceraad J.
E. Colbjornſen. Den er ſkreven ſaaledes, ſom
det kunde ventes af en ſaadan Mands Indſig⸗
ter. Efter hans Mening bor en ſaadan bort⸗
rant Slave, ſom ſtjaler van ny, udſtaae den
for Tyverie faſtſatte hoieſte Straf, og han erkla⸗
rer, at han ikke tor tilrgade nogen Forandring
i denne Straſſemaade. — Den, der hylder blind
Authoritet, vil maaſtee auſee det for en For⸗
maſtelighed, at en i Lovgivningen uindviet Mand
vil modſige ſaa flor en Juriſtes Mening. Men
da jeg ikke ſkriver for dem, der hylde blind Au⸗
thoritet, faa kan deres Dom ogſaa vate mig
ligegyldig, f

Forſoar din phpſiſke Frihed!“ det er
Naturens Stemme: Menneſtet og Dyret folge
her eens Drivt. Fuglen forfader. fit Buur og
Slaven ſit Fengſel, fordi Ufrihed er en una⸗
5 . at intet fepende Pane (rings

RV ER

at Slaven, naar an ſeer geilighed dertil, føger

at befrie fig fra de Lenker, ſom forbittre hand
Lider? Han har forbrudt denke Frihed, vil
man magſtee indvende, og han bor ſtraffes/ for
at afholdes fra, atter at auvende denne mis ⸗
„ brugee, Frihed til Borgerſamfundets Skade.

tr Det vil ſige, naar ikke magtigere Oliver
tvinge det dertil; jeg kjender et virkeligt Fae⸗

i tum, ſom viſer, at ogſaa Kjerlighed til Fri:
hed, ſom dog er alle levende Vaſener egen, kan
üuddee hos Stokhuusflaven. En vis Slave
kromte og kom lykkelig bort. Han tog Tjene⸗
ſte hos en Bonde paa Landet ſom Avlskarl,

og tjente ham i en Tid af 13 Aar tre og
redelig. Men omſider kom han i Uenighed
med Bonden, og denne jog ham bort. Sla⸗
ven, ſom allerede var temmelig til Aars,
vendte nu frivilligen tilbage til Stokhuſet og

lod ſig igjen behandle ſom Slave, t lay )
at finde Livets Ophold.

11933

Men faligſles han ikke vag ny / naar han pan⸗

ugribes? Bevogtes han ikke strengere? Er

det, at komme paal nei Slaveriet / naar man
vel har troet: ſig paa fri Fod) da ingen Sti af?
Naar han ſt jæler figer maus endvidere,

; 1 08 udſtage den Straf, ſom Loven har faſt /

at derfor. Men man none mig en eneſte
Maade, hvorpaa en bortromt Slave, ſom ikke
zunderſtottes af nogen, ſkal, i det mindſte i de
forſte Dage, kunne ferſtaffe ſig Livets allerfsr,
ſte Fornodenheder uden paa un at begage en
Forbrydelſe imod de gieldende Love? Blottet
for alt og ganſke uberedt, tager en ſaadan For⸗
bryder for det meſte Flugten, naar Leiligheden
tilbyder ſig. Fortrolig med at begage Forbry⸗
delſer og dagligen vant til at omgaages de gros
veſte Misdadere, kan vehet ſaadant Menneſke ikke
tage i Betenkning at ſtjæle, iſar naar Hunger
og Nod drive ham dertil. Derſom han havde
en Guldbors i Lommen, vilde han neppe ſtjele
paa ny, i det mindſte ikke faa længe den ikke
var aldeles tom. Hans Brode fortjener Straf,
men hans Stilling: og Beveggrunde krave en
Modification deri. Hvad nytter det overalt at
brendrwarke et Menneſte paa ny, ſom allerede

1224

* i 7

eengang er bleben market paa denne Maade ?

Skal det afſkrekke ham fra atter at romme fint

Bei? Ingen Straf kau, four ſagt, aſſtrokke nogen

fra at føge ſin tabte Frihed, naar han ſeer Lei⸗

lighed dertil, — Afſtrekke ham fra at ſtſele?
Den ſidſte Forbrizdelſe er, ſom jeg eengang har

anfert, en umiddelbar Folge og unundgagelig
Virkning af den forſte. — Bor han da ikke

ſtraffes? vil man maaſkee indvende Jo! men

ikke med Brendemerke og Kagſtrygning: en
Straf, form det vilde være at suffer man vilde
anvende ſaa ſparſomt ſom mueligt og kun paa

den ſidſte Grad: af: deslige Forbrydelſer. Naar
en faadan haard Straf anvendes for ofte, maa
den tilſtoſt nodoendigen forfeile fit Oiemed. — ;
Streng Bevogtning og intet mere kunde maa⸗

ſtee være den paſſeligſte Straf for en bortromt
Slave, Hug i Slaveriet maaſkee Straf for
hans Tyverie. Rommer han ſiden og begager

paa ny en Forbrydelſe, faa ber det betragtes
ſom en Folge af hans Bevogteres Efterladen,

i

Bed. Man kan bevogte Lover og Tigere, os

man bor ogſaa kunne bevogte Menneſter. Naar j

Fængflerne ere ſom de bor bære, ſaa vil Ude,

brud neppe være tankeligt. At fkille den b

2 1225

i

haus borgerlige, Wre, der allerede har miſtet
den, er inconſequent. Denne Straf kan daltſaa
kun tenkes anvendelig i det anforte Tilfælde for
fine phyſiſke, me n. ikke for he sda Birk
ninger? . | .

1 my . 890

Blandede Ny hed er.

Af Hr. Prof. Engelstofts Verk : Philip Auguſt,
Konge af Frankrige, og Ingeborg, Prindſeſſe
af Dannemark, har nu Hr. Prof. Schulz i Kiel,
leveret en Tydſf Ooerſattelſe med Kobbere
Dien 18 d. M. reiſte Hr Geheimeraad
Guldberg fra Narhuus til ſit Landgods Hald,
hvor han agter. at ti (bringe fine øvrige D age.
Saavel en Deel af Byens Borgerofficierer ſom

det ridende Corps ledſagede ham et Stykke ud

"paa Veien. Ved ſin Afreiſe tog Geheimeraa⸗
den paa en forbindtlig og rorende Maade
Afſked med Aaͤrhuus's Indbyggere, fon. han
nu har lebet iblandt ; tyve Aar. — En Over⸗
og Underrets⸗Procurator Rohde har ſat Hai
et poetiſt Minde i Aviſen.

Den ſidſte Transport Franſke og Italien⸗
ſte Bøger, ſom det See e Bibliothek har
faget, har koſtet 2000 dir, „ daltſaa noſten
Holodelen af dets aarlige Indkomſter, go
8 Kolr. Eet af de nye Verker, en Beſkri⸗

71376

belſe över Fugle af Vaillaßt, har, nagtet det
kun beſtager af to Bind, koſtet 400 Rdlr. N
Den 18 d. M. ihjelſkled i Aalborg en Fu⸗
reer ved, Nabn Carl Hagerdoe By, fom flod bed
det der garni ſoneren de Jcgercorps, Sergeanten
Johan Schlundt af ſamme Corps, en me⸗
get agtbar Wand, paa Frue Kirkeggard. Mis⸗
dederen blev ſtrax arreſteret. .

Hoſten har vel begyndt i Omegnen af
8 men Üdſigterne ere morke. 5
J Aalborg er der allerede indtruffet Or⸗
bre i Folge Hans Majeſtets Approbation,
at de Herrer Officierer af Infanteriet' kulle
til hæfte Revne aulagge runde Hatte iſtedet
for de hidtil baarne trekantede. Dette bliver
formodentlig indføre ved hele Armeen.

Med almindelig Deeltagelſe har man er⸗
faret i Aalborg, at den værdige. Landværnscas
pitat- og Kammeraad Moller paa Guddum
[und ſtal have faget Guldmedatllen pro merle“
tis, efter Forlydende i Anledning af den Ca⸗
nal, ſom er anlagt ved Probindſtaltsihuſet i

Randers, hvor Hr. Capikainlieutenant Grove

af Soetaten og Palebukmeſter Hr. Halkjer eften
Befaling have været, for at tage den i Hie
fon, ud * 1 i

Lynilden ſtog ogſag d. 5 d. M. om Mors
genen ned i Horne Kirkeſpiir i Fyen, men uden

at tende. En Hoſtak, ſom blev tendt, ſlak⸗

tes igjen. 8 e

Den afdøde Inſpecteur Aheißlender 5
Fredertkshospital har i fit. Teſtament, ſkſenket,
en ikke ubetydelig, Summa til de: Lande ſam⸗
meſted. : 100
É J Anledning 1 0 0. der, er faget. an,
gaaende den Afſcktning paa Middelſort og ordi⸗
nairt Klæde, forfærdiget af: jydſt og anden in⸗
denrigſk Uld, ſom Danſke Fabricanter, bis
de lagde mere Vind dervaa, kunde vente ſig
hos Kiobſtrdsalmnen, ſiges nu i Nibegpiſen,
at der pag. Fabrikerne i Fridericta⸗ allerede
længe er, 5 ek fene e Mipdel: 5 it

3

N Jylland. At. Kornet taber r mehet derded i ind⸗
vortes Vard, er der ikke Sporgsmaal om.
Rugens Skade kan ikke hidledes fra andet end
Bloinſtertiden Ko i Juni og før ft. 1 Julil.
Dog 1 55 S godt.

1 Fr. Ribeavis. ondes, at man vilde bringe
Horſcd almindeligere i Gang, da der pag. de
Steder i Jylland, hvor Hor avles, næver. be⸗
dre, end der, hvor den kjobes. Ogfaa Bin.

uldsſpinderie vilde pere meget fordeelagtigt⸗

J ſamme Avis foreſlages Forfardigelſen
af Dukketen, ſom en nyttig, Erhvervelſesgreen
for Fattigvaſenet. En eneſte Galanteriehandler
ſtal have ſolgt paa et Marked for 20⁰ Mrs :
. Dukketoi., ; å

1228

RIE imelle H. K. H. Avde⸗
eee yngſte Datter, Lobiſe Charlotte, og
Peinds Heinrich, den nu regjerende Konge af
Preuſſens Broder, Coadſutor af Sonnenburg
og Lieutenant af det forſte Preuſſiſte Garderegi⸗
ment, er nu beſtemt Prindſeſſen folder hæfte?
kommende October fif 1506 Aar, og Prindſen
e September fig 24 de.

Ved "Nyborg er der i Julii Maaned be⸗
goget et Mord paa et Menneſke ved Navn Ras⸗
mus 2 Dines: Han lage i Sengen, da en Karl,
fon: kom LÅ Mundhuggerte med ham, tog hans
ene Stovle og ſlog ham den i Hovedet. Ulpkke⸗
ligviüis var Stolen garneret med Sem. Han

dode 14 Dage derefter. Ved Obductionsfor⸗

. retuingen fandt man, at Blöder paa de Ste⸗
der af Ojerneſkallen, hook Slaget havde ram⸗
niet ham, var ſtbrknet. 5

8 AR J Trondhiemsabis ſiges der, at Trondhjem

overſvommes nu fan meget med Silketerkleder,

at man, naar man treffer een Bondekone eller
Pige / ſom ikke barer ſaadanne Tørklæder, fin⸗
des mange andre, fon bære to til fire paa een⸗
uss

Magiſtraten i Bergen lader bekjendtgſster

„Da der kun er indkommet ubetydeligt af By i

Lygte⸗ og Indqvarteringsffatterne, faa maa en⸗ 1

hoer, der ikke indkommer med Betalingen, fin-

de ſig i, at der gjores Executkon hos bam efter

Loben. 8

1229

Natten den 7 d. M. ey der ſkeet Indbrud

i pi Kjobmands Fregat, ſom lage ved Brad⸗

banken ved Bergen, og Tyben var fk e
Ai at £ ftjæle det Danſke Flag. 100

J Minerva leſes nu et patriotiſt Bred

ts en Danſt Mand, Johan Neves, til Regje⸗

ringens Deputerede i Kongens Fravarelſe, i

Anledning af Carl den Tolvtes Landgang ved

Kjobenhavn. Han ſiger deri, at han ikke er

iſtand til af ſit Huus at lebere en udruſtet Karl

til Heſt, men at han, for at bøde paa; denne
Mangel, vil ſtille ſig ſelb og ſine to Sonner,
ſom ere iſtand til at bere et Gevær, da han
agter ſit Liv allerbedſt anvendt til ſit Fadrene⸗
lands Forſvar, og da der ogſaa behsves Penge,
ſom han ikke eier in netura, fan tilbyder han
fig under Eed og uden Vederlag; af levere den
Kongel. Mynt alt det Solvtei, han eier , lige
indtil den ſidſte Solvſtee, da han har lert at
lade ſig noie med Brod og Vand, naar Lan⸗
dets Vel krevede det, og han ligeſaa godt kun⸗
de bringe det lidet, han nyder, med en Trees
ſom med en Soeloſkee, til Munden. '
Dien Danſte Conſul i Algier har til 45
Handlendes Efterretning ladet b
at en Marocauer, ſom har forſtaffet ſig en
Deel Tilhængere, har nedſat fig 30 Mile fra
Algier og, taget Havnen Jegili i Beſiddelſe.
Derfra udſender han Capere, ſom have taget.
et Srauſt Seis med 54 8 ſom ere bragte

4

1230 *

kit Gijergegnene. Men Delen af Algier; ſom

. 1

FN

anſter det for et Indgreb i fin levlige Rettlg⸗

hede, har allerede baade til Lands og Vands
ſogt at hilſe paa. ham, 58 7% Mie
Den Danfke Fregat Ria gaaer bed den
ne Maaneds Udgaug til Veſtindien.
Fire Joder i Kjobenhaon ere bed Hof⸗ og
Stodsretten blevne demte til viſſe Aars Ras⸗
pehuusarbeide. Deres Forbrydelſe har beſtaaet
dert, at de, imod Sadbane, ſogte at fage Ty⸗
vekoſter na fra forter ikke fra anden Haand.
Det betydelige Tyverie, der for nogen Tid
ſiden blev begaget hos Herr Capitain Tranberg,
er i Dag bleven opdaget, Tyvene ſkulle vierer
to unge Menneſker, ſom den Tid ſtode i Lee
8 Herr Bogtrykker og Skrivtſtober Seidelin.
Den ene af dem var efter Tyveriet undvige af
fin Lere ) dg havde under et forandret Nabn
font kt brillant Liv. Denne blev forſt opdaget
og udlagde fin Kammer at, ſom endnn bar i ſin
Leere. Hos den forſte ſkal der vere fundet 700
Rolr. Den ſidſte havde fine Midler, 200 Rdli.,
noget Slikkerie og mere ånder forvaret⸗ paa Hr
Seidetins Paptirloft, deels i Muren og deels
i Gulvet. Paa Foreſporgſel, hvorfor han. e
hade ſaa mange Penge ſom haus Kammerat,
ſtal han have ſoaret, at denne havde ſnydt ham.
— had kunde man ikke have ventet 4 fin 8 0 g

| af ſaadanne Drenge ſom Soende?

Kjøbenhavn, Trykt hos P. H. Hoͤeckes Enke. f

—

Nyeßte
Stile ie
af

eb RR

K kl for:

15 2

? Øen 27 K 5304,

Udgiver. og BØ af J. 5 PÅ . ;

Samling a 9 Raitt”

. : Min Herre! 5
De ſkriver nu om alt, lige fra Cederen i Libanon
indtil Iſop, ſom voxer hos Vegge, lige fra Line⸗
danſerne i Dyrehaugen indtil vore Bal⸗ og Mas⸗

E

queradedamer. De har nu ſkrevet fyø og halo⸗

fjerdſindstyve Skilderier, men en vis Mand,
ſem er en Hader af alle Spottefugle, har stine

ligen meget rigtig anmarket, at ikke et eneſte
af dem fortjente at klines paa et Kiſtelaag.

Sandt at ſige, faa: veed jeg juſt ikke heller, bond
der tilſidſt al blive af Bladet, om De vil
vedblive at levere os et ſaadant Skilderiegalle⸗

A

; Blad | er 3 til Unytte. a der er ſandt
deri, ville vi ikke hore; hvad, der ikke er ſandt, 1
behobe vi ikke at vide, tenke de fleftes Man
kan omtrent ſige om Deres Skilderie, hoad Cas
lifen Omar ſagde, da han lod Bibliotheket i
Alexandrien brænde: „Enten indeholde diſſe
Boger det ſamme, fon ſtaaer i Aleoranen, eller
moͤdſige de Alcoranen; i begge Fe ee
de at brendes “! “/
een Deres Blade öde dog een Egen, i
ffab, ſom jeg godt fan lide. De indeholde imel⸗
lemſtunder Løier; og Leier er mit Liv. Den
5 eneſte Fabrique, ſom kunde gjore Lykke hos os,
er en Loierfabrique, og det undrer mig birke
lig meget, at endnu ingen Projectmager, for
Loiers Skyld, har anholdt om Forſkud dertil.
Loier er en Rut, ſom man aldrig bliver kjed
af, — det ſeer man paa vore Skueſpil og ban 1
alle vore Forlyſtelſer. ; |
Jeg vil derfor, ſom Deres Patron, pro |
de Deres Skilderie med en Beſkrivelſe over en
Samling af loierlige og curieufe Ting, ſom jeg
eier og ſom har koſtet mig uſt gelig wegen 9
hate at tilveiebrißge.

1233

En Machine, indrettet ſom et Sold, og
bn til at bringe Vexelecourſen til at ſtige og
falde. Den ene Halodeel deraf er forfærdiget”
af en Kiob mand i Damborg; og den anden af en
Kiobmand i Dannemark. Den har blandt mange
forunderlige Egenſkaber iſar den, at jo mere den
ſyldes i Kjøbenhavn, desmere forringes Verdien
paa vore Penge i Hamborg. Det er et meget ſmukt
Stykke, og har koſtet uendelig mange Penge.

le hidtil utrykt Manuſcript af en Ham⸗
borgſt Groſſerer, hvori man finder en fuldſten⸗
dig og methodiſk Anviisning til at ſpille Fallit. 1
Den gaaer gradebiis frem, og viſer paa en al⸗
meenfattelig Maade, hvorledes. man fra Kraæm⸗
merdreng, i en Tid af ti Aar, kan ſvinge fi ſig
ſaaledes i Veiret, at man kan gjore en Banque⸗ ;

rbt paa 100% 00 Rölr.; hvorledes man tal
fkaiffe ſig Credit, hvorſedes man ſkal gjøre Bælte
hoorledes man ſtal vælge Commiſſarier og hvor⸗
ledes man ſkal accordere. Den indeholder til⸗
lige en Veiledning til at vælge den rigtige Tids⸗
punct til at ſpille Fallit, og indrette Tingene
ſaaledes, at man beholder en god Slump tilovers⸗
; Tre ſtore Folianter, indrettede til at oz⸗
tegue alle de Boder, der ſtage aabne, alle de

1234

Berebordragter, der blive bagrne ꝛc. sc. om
Søndagen. og andre Helligdage, uagtet fo Vag⸗
tere og to Politiebetjente patrouillere. i
En, Samling af Byrygter og Familieanec
doter, paſſende til en Chronique scandaleuse
eller et Ugeſkrivt, ſom man agter at fane eller
beholde i Gang. Samlingen har egentlig fra ;
Begyndelſen af været beſtemt til et Skrivt, hvis
Plan ingen, efter Forfatterens Mening, kunde
oberſee uden han ſelv. Forfatteren. er iøvrigt
bekjendt ſom een af Dagens e Anee⸗
dotjægere. å
En Model af et Skit, ſom. har den Egen⸗
fkab, at det gager til Veſtindien, naar man flys.
rer det til China. f En ſaadan Krebsgang kunde i
Handel og Vandel være af ſtor Vigtighed, iſer
naar denne Styrelſesmaade⸗ blev bragt under et
faſt Syſtemn. . s
En ſtor Jernkiſte, hvori 1 man kan fægge 10
en Coureer ſaaledes, at ingen ſtjcler ham eller
hans Depecher. Kiſten er forſynet med en
Seng, et Natbordſpeil, Lugtekrukker og lere an⸗
dre Beqvemmeligheder. 5
En complet Hanreidragt, ſom en Kone
forrige Pinter har ladet forferdige for ſin Ng;

1235
erte. Den beſidder den arter ae” at Man⸗
den ſelv ikke vidne) at han habde den paa, om
han end fane fig i et Speil, ſom var tre Alen
langt. Iklædt denne Dragt indfandt han ſig i
alle Klubber og pad alle Aſſembleer; nogle beklaͤ⸗
gede, at han ſaaledes maatte vandre om, lig Kong ;
SHebucadngjar, ſom et rent Umelende, uden ſelb
at Fjende fin Skjebne; andre, iſcr⸗ unge Boe,
morede ſig med at tappe ham i Hornene. —
Notabene: kan jeg kjene Dem deri, fåa ſtal jeg
gjerne laane Dem den til foreftanende Masque,
rade paa Hoftheattet. 3 ;

Plan til et i eet Corpus forenet evebrod,
ſom indbefatter Bogleierie, Skrederie, Bog⸗
holderie, Bogſtoberie, Overſcttelſerte, Mag⸗
gel. Commis ſtonairie, Liniedanſerie. 8

Et i Engelland opfundet Puder, hvis
eig fordriver Ckeditorer, naar man ſtroer en
Tiden. Portion deraf uden for ſin Dor. Opfin⸗
deren, ſom opholder fig her Kjsbenhabn, lober
ſig megen Afſcktning til naſtkommende Bunter, å
naar Masqueraderné begynde. å

Et Portrait "af en negennyttig Proeura -
tor, malet for ſin ſtore Sheldeuheds Skyid af
en Mees berømt Maler.

Abe Eu- Wodel til en Toremachine / hoorbed

fattige Folk til late Ak kunne torre nylig.
kobet Brendeb ed. F 95 BEA
n Copiermachtne til, pa sem Recen for
ner: en ypperlig Opfindelſe, Naar mgn vil
recenſere en, Bog, var den end ſtreven 10 et
Sorog, ſom man ikke ſaa lige forſtager,
og i et Fag, ſom man ikke kjender ſonderligt
til, ſaa behøver - man kun at lægge Bogen i
ꝓaa denne Machine. Hele Stykker copiere fig
ſelo af i en Tid af nogle Minuter, og naar
man da tilføjer nogle Linier, hvori man med
faa Old, ſiger: enten at Bogen er under al
Critique, eller et Meſterſtykke, ſaa har man
en Recen ton færdig, ſom ikke har koſtet dy
fle Hobedbrnd. : EA
En K Klubeaſſe førte beſtagen med Jern, ;
"Forfærdiget. af en blind Smed, og erkjendt
af alle for et Konſtſtykke. J denne. Caſſe fin⸗
des et ſtiult Gjemme, ſom i den Periode, at
den var Klubeaſſe ex, professo, ikke kunde aab⸗
nes af andre end den forſte⸗ Directeur, Da
denne dode, og med ham Hemmeligheden, ſpillede
Klubben Fallit. Paa Auctionen kjobte jeg Cas⸗
en blande andet e Jeg har lovet

FA

—

en kannten Mand.

de ſleſte Swedde her 1. Staden) en anſerlig
Doutceur, derſom nogen af dem kunde opdage
dette Gjemme, uden at beſtadige Caſſen. Men
mange af dem paaſtode, at dette ikke kunde

opdages, uden at hele Caſſen blev. ſonderbrudtz

andre vilde aldeles ikke indlade ſig paa, at un⸗
derſoge den. De forſikkrede naſten alle ſam⸗
men, at det vilde vere ligeſgg urimeligt at
ſpilde Tid og Arbeide paa gt ſoge ffjulte Penge
i en Klubeaſſe, ſom at fie efter Guldfiſt og

5 Perler i Peblingeſeen.

En Underretning om, hoor mange Peng
man ma kunne fortjene ſelb og lade andre
fortjene tillige , for at fee ſit Contrefei blandt
fortjente Mend. Rotabene: J. Kobberſtikker⸗

konſten kaldes i Almindelighed den, ved hvis

Contre fei, ben ee pe: fortjene noget;

5 8 Gortſattec). ;

Cohfequencen.

To Perſoner, hooraf den ene engang bade

været. ſtrengt Forhor 1 Stokhuſet, og den
anden var bleven anſeelig ſiraffet, fordi han

1

sin ært hüsde (77 emſat Beſehlöninger; „ ſom
Han uikke kunden bebe kom engangei Selſfab
ſammen! De fortatte hinanden meget af det,
der var modt' den i Lidet- „Jeg! ſagde
den forſte, char engang vere f. In quiſttions⸗
forhbret y og der tampede man mig fordi mon
vilde have, ar jeg ſkulde ſige Sandheden. “ Ih,
det var meget!““ afbrsd den änden ham plud⸗
ſeligen, 16g: mig mülcterede man, 9 10 10
Robe den. e Ae ene e

7 N e e sn
— —— — 8 ø 41
' 1

Sporgsmaatg til vet DeconomifÉe
ste Velferdsfelfkab.

41 7600

8 Di det nu er ſaa lang ude bag Naret og der |
endnu intet Skib er kommet med Steenkul fra
Ferserne, kunne da de, der habe tegner ſig for
at modtage Kul til foreſtagende Pinter forlade
fig pan at blive forſynede fra Zærserne dermed?
Og ere de, der, af Frygt for at komme i For⸗
legenhed til Vinteren formedelſt Kulſtſbenes lau⸗
ge Udeblivelſe, ſorſyne ſig med andet Brandſel
förbündne til, om de Fürviſte Kulſkibe komme,
at modtage de Partier, de have tegnet ſig for?
Oiſſe Sporgsſmaale, ſom ere fremſatte af en

IX

229
a bilde Selfkabet uftilbarlig forbinde
eee ved at 8 05 jo for jo heller 1 5

1855 é Å 17 9114 WAR * 2440
* s

8 id 1 fee 390543
| — ns

Hedersſtetter og Grayſkrivter.
For at oprette Luther en Mindeſteen 1 Tydſk⸗ å
land, harman nu ogſaa hos os indbüdet en⸗
hoer til at fremkomme med ſin Skfcerv. En
anden Mand har meent, at Calvin, ſom ikke
Havde mindre Fortjeneſter end hin, ogſaa bur⸗
de habe et ſaadant Hedersminde. Dette leder
naturligviis til den Tanke: „Mon Luther os
Calvin ogſaa trænge til en ſaadan Mindeſteen 27
— Naar man antager, hvad enhper tankende
Mand vel bor antage) at diſſe to Reformaks⸗

rer, ſom have foraarſaget fan ſtor en Omvelt⸗
ning i Ideernes, ja ſelb i Politikens Rige, nod!
vendigen made kunne vedligeholde fig langere

i Menneſkehedens Erindring end en Steen, der
er udſat for tuſinde udbortes Virkninger, ſaa

er dette Sporgsmaal allerede beſoaret. Der :

gives ſaa mange andre Menneſker, der have
gjort ſig fortjente af hele Nationer, uden at

deres Handlinger vare af den Natur, at de

ae

Habe, ſam Buther og Calvin, oßreiſt fig ſelg
et evig uſorgjengeligt Minde, og diſſe Mends
Erindring, ſom fan let kunde gage i Forglem⸗
melſe, er det langt nedvendigere at forevige 1
ved Mindeſtstter. LÆ
J vore Dage begynder det disuden at
blies S kik, at enhver Rigmand fager efter ſin
Dod et Slags Hadersſtstte, og derved taber
det egentlige Gode, ſom ved ſaadanne Mindes⸗
marker, naar de ere fortjente, kunde nuke
maar . vor Uli gencefjrfegaarb finder fag
mange Hadersſtotter, ſom dog umuelig kunne
være, opreiſte for lutter Hedersmand. Naſten
kunde man paaſtage, at der ikke gives et
Sted i hele Dannemark, hvor, der findes were
Smiger og Uſandhed forenet paa eet Sted end
netop paa denne Kirkegaard. Uagtet der ikke
her ſees en eneſte Steen, hvorunder der efter
Inſeriptionen, ikke hoiler et dydigt Menne;
ſte, ſynes det dog unegtelig underligt, at der
üblandt ſag mangfoldige ikke ſtulde findes et
eneſte Udydigt. 3
Jeg har fæ. mange PER DE paa
vore Stores Grabe, ſiger en beromt Frau

3
7

gr 2

Forfatter. Men det gjør mig ondt, at jeg ikke har
ztruffet en eneſte, der lignede folgende, ſom man

oſeer, i, London: Her hviler Doctor Fother⸗
egill, ſom forerede to hundrede tuſinde
Guineer til de Ulykkelnges Huſvalelſe. —
Eu ſaadan Grabſkriot betyder tuſinde Gange
mere end hine usle Steenmaſſer / ſom Steen⸗
huggere lejes til at udhugge og Hukklere ſtun⸗
dom til at vanære, med deres SIDE RTE ER

—— . * 38 5
8 * 0 == 2 23 2 >
* . 77 0 N 5 ine —

A er af Roberromaner 8
.

8 Er

fen Begiveühed villet beviſe, at Noberromaners
Les ning kunde dünne virkelige Rovere. Forfatte⸗

ren af harvarende Stykke har allerede tilfort

klaget over den Mangde Robverromaner, bi i
denne Tid hjemſoges af, ſom en for vor Litte⸗
ratur hoiſt ſkadelig Læsning, Men at paaſtgae,
at den blotte Læsning. af en Roverroman ſkul⸗
de kunne danne en virkelig Rover eller Tho,

er at paaſtaae en Ueimelighed. Fra denne
Side kan og bor deres Skadelighed ikke be⸗

viſes thi det vilde være det ſumme fom at

safe

alle Ilden for en 1 Ting / foro Wild.
Brændere kunne bruge den til at ſtikke Huſe i

Brand. "Bibelen ſelv, ſom er een af de forſſe
Boger, Born faar i Henderne, iüdeholder fo
adſkillige Rober⸗ og Morderhiſtorter. Jeet Af
de førte Capitler Mader jo Cain ſin egen Bis⸗
ee ng Oavids e med RER
kes. Skulbe Bibelen altſüa være en e
Lesning, fordi den indeholder ſaadanne Ting?

Bor man i vore Dage toldge no⸗

gen til at gage i Kirke?
(udtog af, et Brey. til udgiveren. J. 1180

LA det neſtſidſte Numer af Deres Skilderte

fortelles et Factum om en Praſt, der ſkal have
indgivet en Klage til Amtmanden, hvort han
fører. Anke ober, at hans Menighed ikke vil
Både i Kirke, naar han præker, og hbori han

anholder om, at den maatte blive tvungen der⸗

lil. De vil ikke tage denne Menighed i For

ſbar, og De har maaſkee Ret. Men Sporgs⸗

maalet bliver; Bor man tage Praſten i Forſvar?

7243,

Baade Menigheden og Præften ere mig
16 ubekjendte. Had, jeg altſaa agter her at
fige, angaaer ingen, ikke Perſoner.

ig Hierarkiſt Des potisme har i faa mange
Aarhundreder nedkuet den menneſkelige For⸗
ſtand, og Morket har allerede ſaalenge herſket
paa Jorden, at det er Pligt, ſaa meget ſom
mueligt, at vaage over, at det Jernſeepter, ſom
vi eengang glædede os ved at fee. ſonderbrudt,
ikke paa ny ſkal begynde at beherſke Menneſke⸗
legten, Lys og Merke ſynes i denne Tid at
være, i den heftigſte, Kamp. Seieren er uvis,
f og der behøves maaſkee kun et eneſte Menneſke
til, igjen at indfore Morkets Rige over hele
Kloden. „

Af al Tvang er Religionstvang den ſka⸗
deligſte. Hvad er Religion, naar dens Dyrke⸗
re ledes ved Tyang 2: — De ſiger at Ringe⸗
agtelſe for den offentlige Gudstjenefte har i alle
Lande og paa alle Tider været ſeadelig⸗ Men
lader os ikke antage, at Ringeagtelſe for viſſe
Praſter er Ringeagtelſe for Religionen. Jeg
a beklager den Praſt, der feer fig nodſaget til ved
Tvangsmidler at forſkaffe fig Tilhorere, og der

betragter fin Menighed. ſom Soldater, der kun⸗

ne Lontnan bikes til Lilkeparade⸗ — "Hvor der
gibes en Kirke og Preſt, bor Menigheden ikke w i

undflaae fig for at komme i Kirken, ſiger De
endvidere, Men antager De dette ſaa ganſte
ubetinget?" Skulde en Magiſter Langhorn kun⸗
ne gjore ſamme Fordring til ſin Menighed?
Skulde man være forbunden til at høre, 1
man ikke kan læſe, uden at Fjede fig?

„Saadaune Geiſtlige probes, inden de fane et

Kald. Men var Magiſter Langhorn da ikke
probet? Jo, at ville antage, at hans Praken b
fra Helſingoer til Kjobenhavn vilde udholde!
Proven, da han prœkede til Demis, vilde vir⸗

kelig være en Fornarmelſe mod de agtværdige' |
Mænd ſom den Gang prøvede ham.

Blandede Noheder.

Man venter, efter Forlydende, endnu en Sus SM
Flaade her paa Rede. :
Af ſex Latinſke Søpafre, ſom "forrige Maaned
ere blevne udſtedte, vare tre beſtemte for Skibe fra
Tonningen. — Tonningen har nok mindſt tenkt
paa, at det ſkulde blive fag vigtig en Handelsplads.
Tail Egerſund i Norge er der nylig ankommet
et Skib, ſom kaldes Mercurius fra Emden. Nogle
Omſtendigheder lade formode; at dette Skib er en
af Hollanderne gjort Priſe, og Documenternes nols⸗

*

1 underſogelſe fave fon Skipperens hemmelige

Undvigelſe bekrofte den Formodning, at man har
bragt Skibet derfra under et forandret Naun, for
der at fælge Ladningen. Baade Skibet og Ladnin⸗

gen ere tagne under Beſlag.

Den 13 ankom bil Helſingoer den Svenſke

Brig, ſom har hentet Hertugen af Oſtgothlands
Liig fra Frankrige. i

Den yngſte Prinds af Sachſen⸗ Weimar reiſer

nu een i Holſteen.

Ogſaa i den nordlige Deel af Jylland, melder
man under 23 d. M. fra Viborg, regner det dag

lig, og Hoſten giver kun maadelige ÜUdſigter.
Aalborgaviſen fortæller folgende fra Slaget

den Anden April. En Jydſk Soldat, ſom var med

ü dette Slag, fif af en losreven Splint et ſaadant
Stod for Bryſtet, at han beſvimede og faldt om.

Da han kom til fig ſelv igjen, befandt han fig" i

Rummet blande en Mengde Qveſtede. Han reiſte
ſig, ſkyndte fig: op paa Dokket, og endſtjont det næs
ſten var forbi. med Modſtanden, fif han dog nogle
Cammerater til Help, ladede en Canon dobbelt, fy⸗
rede den af paa Fienden, og ſagde: „Det ſkal Du
endnu ha for Smoren a fik.“ — Den ſamme Karl
fie ſiden Hedersmedaillen og en Penſion.

En tredie Mand har nu i ſamme Avis gjort
Preſten Zimmer, ſom forer en Fiſkeruſefeide med

Moller Hanſen, adſkillige Erindringer. Han an⸗

feer Preſten for at være uberettiget til at anlagge
Selvſkud, da dette kan have ſorgelige Følger for
enhver, ſom ikke Har leſt hans Bekjendtgjerelſe,
eller ſom farer vild. Maͤnden paaſtager, at Pra⸗
ſten fortjener at e og ſtraffes, fordi; han har
lagt ſaadanne drebende Inſtrumenter⸗ paa Marken.

Prindſen af Neapel ſkal have beſtilt en Kro⸗

ne, der koſter 75,000 Rolr., og ſom han agter at

forære den Franſke Ves

„ ü

Man ſelger nu igjen i London et Middel mod
den gule: Feber, ſom har ſaa ſtor Afſetning, at
Eierne i nogle Dage have betalt 800 Pund i Stem⸗
pelpenge blot for Pakker, ſom gik til Spuiien.

Dien hjemkomne Engelſte Chinaflaades Ladning
vurderes for 8 Mill. Pund St. Med ſamme have
de Franſke Agenter i China ſendt adſkillige Caſſer
med fine Theer til Bonaparte, en noiagtig Plan
af Staden Peking og andre Sjeldenheder.

En vis La Cauſſade kom for ikke lenge ſiden
fra Bourdeaux med en Skibsladning Varer til Cap
Frangais paa St. Domingo. For at redde Lade

ningen ſogte han at svinde Deſſalines Yndeſt, og
indbød ham og 40 af hans Generaler og Stabs—
officierer til et Maaltid Paa ſit Skib. Cauſſade
drak Deſſalines sg det Haitiſke Folks Sundhed,
og Gleden ſyntes at herſke ni alle Gjeſternes Hjerte,
Et Hieblik derefter drak Deſſalines Cauſſades Skaal.
Paa dette Signal overfaldt Negerofficiererne ham
og gjennemborede ham med deres Knive. Efter
dette Mord gik de hen til adſkillige andre Privat⸗
folk, og myrdede den ene efter den anden.

Den berømte Admiral Coligni, ſom i det Pas
riſiſke Blodbad 1572 blev myrdet og oöhengt ved
Benene, blev af fine: Venner hemmelig bortfort og
giemt i en Biykiſte i en Hvelving i Chatillon.
Her ſtod han til 1786. Een af den beromte Maon⸗
tesquieus Efterkommere udbad fig Kiſten med Liget,
og lod det "begrave i en Marmorſurkophag i ſin
Hauge, hvor han lod opreiſe et ſimpelt, men ſmag⸗
fuldt, Monument. Begge Dele ſkulle nu henſat⸗
tes i Musée des Monumens francaise, 3

Den Eed, ſom Wreslegionen i Frankrige aft

legger, er forfattet ganſke i den Oſſianſke Smag⸗

— ——

Kiobenhavn. Tepkt hos P. H. Hoͤsckes Eule

M peſte

Stilder ie

0
Kleben ha vn.

No. 79.

Den 31 Auguſti, 1804.

Udgivet og forlagt af J. Werfel.

5 Conferencergad N. Ryberg.

Vi have atter i diſſe Dage miſtet een af Ho⸗

vedſtadens dridtigſte og hederverdigſte Borgere,
Conferenceraad Ryberg. Hans jordiſte Van⸗
del er et talende Beviis paa, at Retſkaffenhed,

forenet med Flittighed, ikke bloͤt Fodſel og ave

nede Gulddynger, formaae at bane Vei til

5 Velſtand og Hader.
Conferenceraad Ryberg blev født d. 14

Septbr. 1724/ i Landsbyen Ryberg i Salling⸗

land i Jylland. Hans Forældre vare ſimple

Vonderfolk. Hos fin Morbroder i Aalborg,
Kjobmand Moller, blev han opdragen til Han⸗

1248
delen, og 1750 kom han til Kjobenhavn, hvor
han begyndte en liden Commisfionshander, 1
1756 kom han i Compagnie med det meget |
formuende Tygeſenſke Handelshuus, og derpaa
2 SEER aſſocierede han ſig med Cramer og Black. Han
ſeparerede fig fra diſſe 1775, og forte Hande⸗
len under fit eget Firma, indtil han 1789 for⸗
enede fig med Hr. Conſul Saabye, hans So-
ſterdatters Mand, He. Groſſerer Otte, hans
< Svoger, og Hr. Groſſerer Mork, hans Broder»
ſon. Naſten et halbt Seculum har denne
Mand vævet. Borger og Groſſerer i Kjoben⸗
habn ), og i Dette lange Tidsrum har hans
Handelshuus ikke allene været eet af de ſtorſte
og ſolideſte i Dannemark, men endog eet af de
meeſt agtede i Europa. Det har ſtaget liger
N ſom et ſterkt rodfeſtet Tre og trodſet enhber
Storm, ſom i de forſtjellige eritiſke Perioder"
Have truet, ja ſtundom aldeles ødelagt be hl

deſte Handelshuſe 1 Verden.

Men ikke blot ſom Handelsmand bor 95 |
| bergs ſtore Fortjeneſter daf Staten beſtemmes, |
* Med Veemod foler Sandhedsvennen, at Han
| delsſtanden i vort Fadreneland kun oer og bid» |

) Siden 1753.

1249

fil kun har gjort ſaare lidet for Videnſkabernes
og Konſternes Fremme, ſaare lidet for Folke⸗
oplysning og Folkeforedling. Hvortil nytte
de Gulddynger, ſom Handelen med fremmede
Lande og begge Indiernes Producter forſkaffe
os? — De fætte mange Hænder i Virkſomhed,
de udbrede Liv og Kraft i alle Statslegemets
Aarer, — det er fandt. Men hvor meget bidrage
de ikke i andre Henſeender til at udbrede ſka⸗
delig Pppighed, til at ſkabe Nodvendigheder,

ſom vore Forfedre ikke have kjendt af Ran?
Hvor meget lider ikke ſand Cultur under den
hos os herſkende og daglig tiltagende Kjob⸗
mandsaand? Engelland er maaſtee det eneſte
Land, hvor denne Aand ikke ganſke har dræbt hæs
ſten al Folelſe for de Ting, ſom ikke ere vaſentlig

forbundne med Guldet. — Det er ſom tanken

de og virkſom Patriot, at Efterverdenen hædrer"
Rybergs Minde. Det var ham, der i Aaret

1759 paatog ſig det Islandſtke Compagnies ;

Handel, ſom Compagniet ſelv ikke kunde dribe
uden Tab, indtil det almindelige Handelscom⸗
pagnie 1763 imod en aarlig Afgibt af 7000

Rdlr. til Kongens Caſſe fik Enerettighed til at

drive denne Handel, og ſom ved ſin Opmark⸗

1250

ſomhed paa dets Feil lagde Grund til dets Va⸗
righed i Fremtiden; det var ham, ſom det Aſia⸗
tiſke Compagnie, hvis Directeur han i endeel
Aar har veret, tildsels maa takke for fin
nærværende Flor, og under hvis Beſtyrelſe
det fra 1772 til 1784 habde vundet 5,068, oog

Rolr., eller i diſſe tolv ſidſte Aar fire

Gange faa meget ſom i de 40 foregagende.
Men ligeſaa ſtore , om ikke ſtorre Fortjeneſter
havde han af Manufacturvaſenet. Han var
een af Vindſkibelighedens virkſomſte Opmun⸗
trere. Hans fleſte Forſlag bleve billigede
og befordrede af den udødelige Grev J. H. E.
Bernſtorff, hoilket uden Tvivl er det ſtjonneſte

Widnesbyrd om deres Gavnlighed. Uſigelig

meget Godt virkede han ſom Meddirecteur af
Opfoſtringshuſet paa Chriſtiaushavn, ſtiftet
1753. Det var ham, der foreſlog, at lade de
bedſte Hoveder blandt Drengebornene, ſom yt⸗
frede. Lyſt til at fare til Søes, oplære ſaavel i

Mathematikens forſte Grunde ſom i levende (|

Sprog, og ſom ſaaledes oprettede en Plantes
ſtole af tilkommende indſigtsfulde Sømænd:

Som Meddirecteur for Pleieanſtalten gjor⸗
de han Forflag til denne Indretnings Forbedring |

,

i

hk
ki

|
H

1251

og en dermed forenet Realſkole paa det forrige

Vaiſenhuus. Men Tidsalderen ſyntes ikke at
have været: moden for denne kloge Forandring,

og Forſlaget qvaltes, ſom faa meget andet Gavn⸗

ligt, i Fodſelen. Hvor meget Ryberg overhovedet

gjorde for at lindre den Fattiges Kaar og bes
fordre Virkſomhed, det ſees af Hr. Juſtits⸗

raad Pontoppidans Magazin. Af dette Skrivot

vil man kunne erfare, høor meget Bomulds⸗

og Lerreds-Manufacturerne have vundet ved
hans utrættelige Jber. Mangfoldige Haenden

ſom tildeels vilde været. ganſke uvirkſo

bleve: derved: fatte i Arbeide. Hans We⸗
ſtræbelſer for Fabrikveſenet, ſom Privatmand,
vare kkke mindre end hans Beſtrabelſer ſom
Statsborger. De ſtore Summer, han for⸗
tjente ved Handelen, og ſom fatte ham iſtand
til at udføre vigtige Planer, anvendte han
for en Deel til Statens Taro, uden at agte
paa, om han hoſtede nogen ſtorre Lon derfor
end Bevidſtheden: at have virket ſom Borger
til Borgerſamfundets Vel. Han lod unge
Menneſter reiſe, for paa andre Steder at
lere Omgangsmaaden med Hor, Garn og

Lerredsblegning; han fod: trykke Under viis⸗

1
'

1252,

slingsbøger om Horrens Tilberedelſe; han fore
ſtrev Vavermeſtere fra Engelland, og han aulagde
endelig 1798 Spindeſkolen paa Godſet Oe⸗
„ bjerregaard i Sjclland, hvor der nu er tyve
WVaverſtole i Gang, ſom frembringe aarligen ||
omtrent 10% 00 Alen forſkjellige Sorter Lar⸗
red. Fabriquen har i alt elleve Bygninger.
— Den beremte Martfeld ſkyldte Ryberg
tildeels fin Dannelſe i Oeconomien og Han⸗
delsvidenſkaben, thi det var Rydberg; foin lod

ham reiſe udenlands paa ſin Bekoſtning, hvilken
Udenlandsreiſe ſkal have koſtet ham 652 27 Rdlr. ;
1 i Som Godseier ſogte han ikke allene at
gjøre fine Bonder lykkelige, men endog paa det
kraftigſte at forbedre Agerdyrkningen. Hans
fo Godſer — Hebjerregaard i Sjælland og
Frederiksgave 1 8 Fhen — ere begge de ſtjonneſte |
Mindesmerker om hans ſtore Beſtræbelſer for
Bondeſtandens Ophjelpelſe og Oplysningens Å
Befordring i hans ikke ubetydelige Virkekreds.

Jeg afbryder her i den Overbeviisning,
ikke at have ſagt andet, end hvad ſom Jver for
Sandheden, Agtelſe for Mandens Fortzjeneſter |

og Intereſſe for enhver, ſom befordrer Almeen⸗

vel have indgydet mig. O, maatte dog haus

5 „

Exempel være vore Rigmend og ſtore Hand⸗
| lende ſtedſe i friſk Minde! Maatte dog de, der
3 ikke have Folelſe for audet end Gulddyngee
| : og forfængelig. Pragt, lare af ham, at der
ved Gravens Bredde gives en Belonning, ſom
1 ikke kan kjsbes for Guld: ukjendte og uparti⸗
ke Menneſters uſtromtede Hoiagtelſe og Tak⸗
nemmelighed! c

43 .

35 Endog den, der er fuldkommen overtydet om
5 Menneſkehedens Perfectibilitet eller Fremſkridt
| til Fuldkommenhed, maa tilſtaae, at Tyverie,
iſtedet for at aftage, dagligen tiltager. At un⸗
| derſoge de ſande Kilder og foreſlage paſſende

5 Midler til at ſtandſe dem, ſynes at være et
| Arbeide, der fortjente. Borgerſamfundets Er⸗
"fjendtlighed, og ſom endog de ſtorſte Juriſter
burde anſee ſom en værdig Gjenſtand for deres
Grandſtning. Vor Regjering, der med ſand
Iber holder Skridt med den fremſkridende Op⸗
lhsning, har og i Straffelovene for Tyverie
viiſt en Menneſkelighed og Mildhed, ſom gjor
dens Tenkemaade Wre.

—

då

1254

Alt lade Straffelovenes Retfærdighed være
ledſaget med ſaa megen Lemfaldighed, ſom den
offentlige Sikkerhed tillader, er den lyſe Grund⸗
færning, ſom Forordningen om den nærmere
Beſtemmelſe af Straffe. for Tybe og Halere
gaaer ud fra. Men her oͤpſtager nu det Sporgs⸗
maal, om denne Lemfeldighed har bidraget til
Tyveriers Formindſkelſe? — og man kan maaſtee⸗
beſtemt ſvare Nei. Pore Domſtole have maa⸗
ſkee aldrig været mere foffelfatte med Sager af
den Natur, og den offentlige Sikkerhed er
maaſkee aldrig bleven mere krenket end retop
vore Dage, . 5

Hvor flor en Lykke det end er for et Folk
at ſtyres af en Regjering, hois forſte Grund"
ſetning er Menneſtekjerlighed, faa gives der
dog Tider og Omſteendigheder, hvor alt for 5
megen Lemfaldighed mod overbeviſte Forbry⸗
dere, iſer naar Forholdet imellem Forbry -
delſe og Straf i andre Henſeender er uover⸗
eenſtemmende, kan tilintetgjore dens 1
og bedſte Henſtgter. 5 SÅ

Forordningen har beſtemt tre Grader af
Straffe for forſte, anden og tredie Gang be⸗ 5
gaaet Tyveriz,. Den beſtemmer to Maaneders

1255

indtil to Aars Tugthuusſtraf eter Sagens 8
Natur for den forſte Grad. — Efter min indi⸗

viduelle Mening. har Tyvpsſtraf for forſte Gang

en langt vigtigere Indſiydelſe pan Forbryderens :
Forbedring eller Forverrelſe end anden og tredie
Gang, og Lovgiveren ſynes ogſua at have va⸗
ret af denne Mening. Derfor ſynes Tugt⸗
huusſtraf, var det end kun pad to Maaneder,

en alt for ſtreng Straf for et ubetydelige Ty⸗

verie, naar Derimod to Wars Straf ſynes at
være alt for lemfeldig, naar Tyveriet, i Hen⸗
ſeende til dets Vigtighed og Indflydelſe paa

den Beſtjaalne, fortjener at tolles blandt de

groveſte Overtredelſer. Saaledes ſynes der
ikke at være noget ganſke ſtrengt Forhold imel⸗
lem den Straf, ſom kan dieteres den, der
aabner for Laaſe og bortſtjeler et Par Guld⸗
horn fra et Konſtkammer, og imellem den
Straf; der øaafægges f. Ex. en Pige, der har
tilegnet fig adſkilligt Legetsi af Værdie.” Intet
er naturligere, end at den, der ſtjeler forſte
Gang ofte ſpeculerer pan et betydeligt Tyverie,
da han jo veed, at den hoieſte Straf er to Mars
Tugthunsarbeide. Det Menneſke, ſom deri⸗
mod for et ubetydelig Tpperie kommer i Tugt⸗

*

1256

huſet, fager en Plet paa fig, ſom hoerken Sta⸗
ten eller den fortraffellgſte Opforſel i Fremti⸗

den ſaa ganſke formaaer at aftoctte. Ind⸗
groede Fordomme beholde her, ſom i ſaa mange
andre Tilfælde; Overvegten. Desuden lerer

2 Erfaringen, at den, der eengang er bleven
ſtraffet paa en ſaadan Maade, meget lettelig for⸗

ledes, det vere tidlig eller ſildig, til atter at
gjore ſig ſtyldig i en lige utllladelig Handling.

Thi ÆWresfølelfen ligner en ſvag Plante, ſom
ikke taaler mange udvortes Indtryk. Naar

man ikke omgages den forſigtigen, faa visner
den meget ſnart. ö y

Straffen for nok engang Mane Tybe⸗

rie er, efter Omſtendighederne, 3 til 5 Aars

Naspehuus⸗ eller Faſtningsarbeide. Men gi⸗

ves der ikke Tilfalde, hvor et anden Gang

begaget Tyverie er en umiddelbar Folge af
det, der er begaaet forſte Gang? Omgangen
med fordarvede Menneſker i et Straffehuus,

tabt Wresfolelſe, Mangel paa Underhold kun⸗
de faa let forlede til en ny Brode, iſer naar

det, efter Fengſlernes gamle Indretning, ved
Losladelſen ikke altid lader fig gjøre uden ſtore

Dauſteligheder at ernære fig paa en redelig.

1257 10

Maade ). — Forſtjellen imellem Indbrud og
ſimpelt Tyverie fjende kun faa Leigfolk noget
til. Mangen een, ſom ſtraffes for Indorud,

har, da han ſtjal, maaſtee aldrig troet, at han
begik andet end ſimpelkt Tyverie. Heller ikke

forekommer Forholdet imellem begge Straffe⸗

maader mig i alle Henſeender at være ganſte
beſtemt. Det bliver maaſkee endnu et Sporgs⸗

maal: om den, der gjør Indbrud, juſt altid

agter at gjøre Bold eller begaae Mord.

2 Denne Mangel er nu afhlulpen ved en 0
Forordning, ſom gjor vor Lovgioning Aete.
Det gleder Forfatteren, at han i denne For⸗
ordning finder adſkillige af de Ideer realiſe⸗
rede, ſom han i en Afhandling om Hoved⸗
ſtadens Fengfler har fremſat i dette Skil⸗
derie. Og uagtet han aldrig kunde være
faa ubeſkeden at troe, at diſſe Ideers Frems
ſettelſe har havt nogen directe Indflydelſe
pan Forordningen: ſelv, faa” fornsier det ham
dog, at Publieum derved overbeviſes om,
at det, han har ſagt, var af den Natur, at

det kunde beſtage med en vel abe Stats

77 Lovgivnings ſyſtem. i

-
23

1258

"Svar paa de tvende Sporgsmaale til det
deconomiſke Velſerdsſelſkab, fremſatte i

dette Blads No. 78.

1. * i at fane Skibe directe til
Færge, for at hidføre de der brudte Kul, foraarſa⸗
ger, at Selſkabet mad dertil fragte Retourladnin⸗
ger med de Skibe, der, enten fra Norge, eller her
fra til Norge, ſeile med een eller anden Ladning, og
der fra til Engelland med Tralaſt, hvorfra de paa
deres Hjemreiſe anlobe Farberne og indtage en Lad⸗

ning Kul, hvilfer er Aarſagen til den lange Üde⸗

blivelſe.

Selſkabet har i Aar fragtet endeel ſaadanne
Retourladninger, hvoraf trende ere li diſſe Dage an⸗

komne, ſom vil erfares af Adreſſecomptoirets Ef:
terretninger⸗ og flere Ladninger ere i Vente.

2. Om de, der af Frugt for at komme i
Forlegenhed til Vinteren, formedelſt Kulſkibenes lan⸗
ge Udeblivelſe, forſyne ſig med andet Brandſel, ere

forbundue kil, naar de Ferpeſke Kulſkibe komme,

at modtage de Partier, de hape tegnet ſig for?
Selſkabets Hiemeed med at hidſkaffe diſſe Kul er:
a) At ſoge ſaavidt mueligt at fremme Af;
fetningen paa dette indenlandſke Product.

b) At. bidrage til de hoie Brendſelspriſert

Ned ſettelſe.
Naar Selfkabet nu vedbliver at bringe de For⸗
geſke Kul hjem, da har det det dobbelte Hiemeed:
1) At gjore Publiceum bekjendt med diſſe

virkelig gode Kul, hvis fortrinlige Egenſkaber ends
nu kun lidet ere bekſendte, og for et ringe Antal,
da nogle! Tilfælde ikke have viiſt dem i al deres
Godhed tilforn.

2) Derneſt at befordre. Afſetuingen paa en
Maade; at de kunne bringe Brendet til at falde, eller
dog hindre det i at ſtige mere herefter.

4

0 paa de forventende Kul ker
kkke for at paanode nogen ſamme, men allene fog
at vide, hvor mange af Selſkabets Medlemmer der
attrage noget af de forventende Ladninger, der da
forlods have Rettighed dertil, hvorefter man da
ſettes iſtand til at overlade Reſten til enhver uden
for Selſkabet; hvad derneſt bliver tilovers, ligeſom
og hvad der ikke afhentes, efterat Subſeriptionen
er ſkeet, oplegges, for dermed, ſaavidt det tilſtrak⸗
ker, at afhielpe-Brendſelmangel til Vinteren.

Kjøbenhavn, den 29 Auguſti 1804.

Directtonen for det deconomiſte Velfœrdsſelſtab,

"Blandede Ry eder,

J diſſe Dage har der udbredt fig et Rygte, at
H. K. H. Arveprindſens eldſte Datter ſkulde
formeles med en Tyoſk Prinds.
Graverkarlenes Sag ſkal nu under Behand⸗
ling ved Hoieſteret. Publicum begynder at be⸗
fragte deres Forbrydelſe fra en mildere Syns⸗
punct end for. Graver Meisling ſtal have bes
biiſt, at han gjentagne Gange har anmodet Ved;
kommende om at fane Kirkegaarden udvider, da
han af Mangel paa Plads ſaae ſig nodſaget til
at lade det ene Liig lægge oben paa det andet.
Haus Defenſor ved Hof⸗ og Stadsretten ſkal
have godtgjort; at Aſſiſtencekirkegaarden, mee
fit: daværende Fladeindhold, i en Tid af tre Nar
maatte være ganſte opfyldt med Liig. Rygter⸗
ne om Ligenes Plyndring ſtulle ogſaa have vævet:
ganſte overdrevne, og man har naſten ikke ſav⸗

1260

net et eneſte Liig, ſom i mindſte Maade kunde

blive efterſpurgt af Familien. Kort, ſagt, Ligenes

Opgraven ſkal tildeels mere have været en Fol⸗

ge af det overdrevne indſtrenkede Rum til bes

ſtandig at modtage nye Liig, end af noget egent⸗

ligt Forſat, at plyndre de Døde.
Da den afſindige Hattemagerſvend, ſom
for ikke lange ſiden rev Reſen af en Bonde⸗

dreng, blev. bragt bunden eil Hirſchholm, gav
han adſkillige pudfeerlige Svar paa de Sporgs⸗
maale, man gjorde ham. Folgende kunne

tjene til Exempel: "Hvor gammel er J?“ —

Otte Hundrede Aar.“ — „Hor lange har

J opholde Eder i Kjobenhavn.“ — O, der

har jeg ikke veret ret leuge, — jeg troer om⸗

trent hundrede Aar.“

En Skipper navnlig Broder har ladet '
bekjendtgjore i Adreſſeaviſen: „Da et falſkt

Rygte neſten har udbredt fig overalt (Anmel⸗
deren kan forſikkre, at i det mindſte han aldrig

har hort det), at han paa fin Reiſe ſkal have
ſlaget fin Styrmand ihjel, ſaa erklerer han

Rygtet for Logn. Den, ſom angiver. den lum⸗

ſke Nidding, der har udſpredt det, kan hos den

Beſkyldte vente fig en Præmie paa 25 Rdlr., |

og ligeſaa meget hos dennes Fader.“ Men paa
det ingen juſt faa lige ſkal troe ham paa hans

Ord, har den, efter Foregivende, thjelſlagne Styr⸗
mand, ſom den, der nok bedſt maa vide, om han

er død eller ikke, ſat en Trumf paa Skipperens

Bekjendtgjorelſe, og tillige yttret det Onſte, at
Opphavsmanden til Rygtet maatte blive opdaget,

1261

Den angagende e nedſatte Konz
gel. Commisſton ſkal nu neſten være færdig” med
fine Forhandlinger, ſom nok om føle Tid ville
blive Publicum meddeelte.

»Efter Forlydende ſkal alle Officierer ved den
Danſke Armee med det førfe anlegge forte Kjoler.

J Narheden af Klobengavn ſkal der anlægges
en Fabrik af Straapapiir. J Norkjoping i Sver⸗
rig haves allerede en fia dan ; 2

J Aalborg maneuvrerede d. 28 d. M. Gors
gerſkadet, beſtaaende af Infanterie, Jagere og Wes
tillerie, for Hr. Generallieutenant Moltke, form

bevidnede Stadshauptmanden og vedkommende Of

ficierer fin Tilfredshed. Efterat Exereiſen var endt,
tracterede Stadshauptmanden det militaire Borger
ſkab og nogle af Tilſkuerne. Et efterlignelſes⸗
verdigt Exempel! i

Jydſke Aviſer melde: Nußen ſkal i Jylland
have lidt, deels ved den ſterke Regn, deels ved
Nattefroſten. Bliver Rugen ringe, fan feer det
ilde ud for Landmanden, ſom har maattet kjobe
Sommerfode i Kjobſtederne. Fra et eneſte Sogn
pan Sonderkanten ſkal der være kjobt for 2 til
30004 Rdlr. Rug fra Kjobſtaden.

J Aarhuusaviſen findes en Affkedserindring
fra Fyens Repræfentanter i Anſedning af Gehei⸗
meraad Guldberg. J denne ſiges: at Aarhuus
under hans Beſtyrelſe har ſeet ſin Havn forbedret, 5
Skovene fredet og ſikkret mod Misbrug, Fattigve⸗
ſenet ophjulpen, og fine Marker fan vidt mueligt
af Fallesſkab udſkiftede ꝛc.

Reiſende fortelle, at der nylig har været et
ſaadant Uveir i Kattegat, at en Aarhuusſmakke
med Stude maatte gage til Corſser, og naaede forſt

Land fire Dage efter Afreiſen. 5 Stude døde, og
5 Køer omkom i Uvefret paa Ladegaardens Mark

1262
1 Kallunddorg. Det har ventelig veret foraarſa,⸗
get ved en Vandtrompet eller tragtformig Sky,
der har trukket dem op med ſig og kaſtet dem døde
ned.

Man venter Prinds Heinrich, Kongen af
Preuſſens Broder, til naſte Vinter i Beſog til
Kisbenhavn. N 5

J ͤ et Danſk Blad har en Mand advaret to
Toiter, der boe lige over for ham og. gjøre fag
forferdelig Mar af ham, at han ikke tor nærme fig
ſit eget Vindue uden at blive udleet, at afholde fig
fra denne lopſtridige Handlemaade, da han ellers
feer fig nødt til at nævne dem offentlig,

J Zimmermanns Taſchenbuch der Reiſen fin⸗
des en Beſkrivelſe over Groenland og Island med
- tydelige i Kobber ſtukne Foreſtillinger af de merk⸗
værdige varme Kilder, f. Ex. Geiſer ꝛc., og mange
andre Islandſke NRaturmarkverdigheder, ſom for⸗
tjente at fjendes af den Danſke Ungdom,

Den Engelſke Geſandt i Neapel modte nyll⸗
gen ved Strandkyſten en ſtor Mengde Menneſker.
Han [od fin Vogn holde, ſpurgte om Aarſagen til
dette Sammenlob, og erfarede, at et Menneſke,
ſom badede ſig der, var ner veb at drufneg Han
ſteeg ud af Vognen og tilbsd den, ſom vilde redde
ham, en ſtor Pengeſum. Men ingen vilde vove
det. Nu trak han Kjolen af, ſprang i Vandet, og
reddede ſvommende det Menneſke, ſom var nær ved
at drukne. Den Reddede var en Preſt, ſom nu
med mange Ord takkede ſin Frelſer. Men da den
edle Elliot ikke ganſke forſtod ham, faa ſvarede han:
„Det koſtede mig ikke mere Umage at redde Dem
end det koſter mig at forſtaae Dem.“ DRE

Kiobenhavn. Trykt hos P. H. bide Enke.

N

Stile te

af
Kjoben h er

No. 80.

Den 3 September, 1804.

Udgivet og forlagt af J. Werfel.

—

Levem 18 i Kjøbenhavn
(Fortſat.)

Min Ven! d
Kfedſomhed var ner ved at dræbe mig, da jeg
med vet fif Øie paa den Avis, hvori forſte Ope⸗
rabuffoſanger, Golini, fod bekjendtgjore, at han
agtede at give en offentlig Concert paa det Kon⸗
gelige Theater. Dette virkede paa mine Ner⸗
ver ſom et electrifk Stod. Jeg ilede ufortebet
hen efter en Billet, og brændte af Lengſel efter
at føre ham. Endelig kom den lange onſtede

væ Aften ſom ſkulde holde mig kadeslos for alle

de kjedſomme Timer, jeg i denne Tid har ople⸗

vet her. al Trampen uagtet varede det mere
end en halo Time over den beſtemte Tid, forend
man begyndte. 5 Endelig gik Dakket op, og
Stokket begyndte. Golini's- Sang og Spil kan
ak jeg ikke og vil jeg heller ikke bedemme. Det gaaer
med Virtuoſer ſom med Sangfugle. Hver af
dem har fin Maneer, hver af dem ſine Yndere.
Nattergalen ſynger ikke ſom Canariefuglen; Ca⸗
nariefuglen ikke ſom Lerken; Lerken ikke ſom Sid⸗
ſtenen. Dog gives der Weptkeke ſom hellere
here en Sidſten end en Nattergal. J intet Rige
lader der fig vanſkeligere Sne end i Sma⸗
gens: Nok er det, Golini's Spil og Sang ble
adſkillige e lpdelig applauderet. Da S Styk⸗
ket var ude, gik Dakket ikke ned, formodentlig
"fordi Machinmeſterens Folk ikke forſtage Italie Ud
ent Hele Huſet var nu i eet Oprør, Det Parter⸗ |
ve, fam ved ſit Klap og Hurraraab ſkal krone
Geniets Arbeide og belønne gjennemvaagede Nart⸗
ter / ſom ved ſin Piben for evigen kan nedſtyrte
det fremſpirende Talent fra Parnaſſus, — dette
Parterre, ſom er den Kjobenhaonſte. Smags hoi⸗
eſte Tribunal, nedlod ſig til at raabe Hurra, pis
be, ſtole og trampe, og hvorfor? — Fordi, Go⸗
Uni ikke def leberet mere, end han pag. den

Q — É N
|

1265

trykte Placat og i Aviſerne havde lobet, —
fordi ingen vidſte, at Stykket var ude, — fore

di han, forladende efter Stykkets Plan Thea⸗
tret i et Slags Lidenſkab, ikke ſom en Nar kom

tilbage og bukkede fig, og med fig Buk tilkjen⸗

degasd, at Stykket var ude.

Jieg vil ingenlunde paaſtage, at Golint f
ikke burde have givet mere for Pengene, end han
virkelig gav. Men faa meget er vift, at han, ſom
ſagt, ikke gav mindre, end han offentlig havde
fovet. Ooeralt er det ret godt, at man imellemſtun⸗
der pag en levende Maade kan blive over bevliſt |

om, at ikke alt, hvad der kommer fra Tydſtland,

Frankrige og Italien, er charmant, delicieux og
guddommeligt, og at alt, hvad der kaldes 3 Danſk,
er abominabelt og utaaleligt. — Du feer, jeg er
i Dag i mit patriotiſte zune.
Hoflighed er en Egenſkab, ſom ikke koſter

noget og endog kloder adelige Junkere vel, —

det kan ingen negte. Men uden Henſyn til den
Goliniſke Affaire bliver det dog altid en Taabe⸗

lighed, at fordre af en Virtuos og Konſtner;

at hau ſtal gjøre Complimenter Det er ikke

engang billigt, at en Konſtner, der for ſin Flid
og ide Talenter fager en Benefic e Mal bukke
fisi i Støvet for det ee ſom l

1266

ikke gor andet, end indirecte betaler ham for hans
Arbeide og Anſtrengelſe. Har Konſtneren gjort
ſig fortjent til at nyde en Beneſice, fad el det :
Parterret, der paa Publicums Vegne bor takke
ham for, at han har helliget ders Fornoielſe fit
hele Liv og fin hele Exiſtence; er han ufortjent,
faa er det påmygende for Konſten, at fee en Stym⸗
per nyde en Belonning, ſom han er uberetti⸗
get til, og paa den gode Smags Bekoſtning
ſige: tal for Maden. — Hvorfor fordrer man
overalt mere af Konſtneren end af Slikkette⸗
kremmeren og af Modehandleren? Jeg har
"endnu aldrig bort, at man en eneſte Gang har
paaſtaaet, at diſſe, efterat have fyldt deres Pung

: paa Sundhedens og Sadelighedens Bekoſtning /
fkulde paa een eller anden Maade takke Almeen⸗
heden. At Skueſpillerne og Skueſplllerinderne
bukke ſig ved Enden af ethvert Stykke, er en een⸗
gang indført Taabelighed, huis Latterlighed man
af Vane ikke altid foler, men ſom i Grunden
dog bidrager til at forſtyrre Illuſionen hos enhver |
Tilffuer af Smag. Det ſamme er Tilfældet
med alt Klapperie og Bravoraab. Den ſande
Konſtner kan umuelig fole ſig ſmigret ved et f
Bifald, ſom kommer fra Menneſker, hvis Com

1267

petenee ham ikke Fjender, og ſom uddeles ea

baade til Meſtere og Stympere.
(For tfættes. VE:

Om eiorente · Selſt abet

(Indſendt.)

Det hændte fig for nogle Dage ſiden, at een
af mine Bekjendtere begyndte at ivre mod det i
Kjobenhavns Skilderie No. 44 d. A. indrykkede
Stokke om Enke⸗ og Livrente⸗Selſkaber. —

"Sa lær mig da,“ ſagde jeg, at fjende et eneſte

ſaadant Selſkab, ſom ikke i viſſe Betragtnin⸗
ger er ſkadeligt for Staten, og ſom er ſtiftet
af private Mænd, uden at være ſtiftet i den

Henſigt at gavne fig ſelb pad Andres Bekoſt⸗
ning.“ Det ſkal jeg,“ ſvarede han; Hog
neſte Dag ſendte han mig en heel Pakke Pa⸗

spirer angagende det borgerlige Laane⸗ og
Liprente⸗Selſkab for begge Kjon.“ — Nys⸗

gjerrig efter for det forſte at ſee, hvad for Folk
det beſtod af, begyndte jeg ſtrax at gjennembla⸗
de ee og fandt. et ſaare broget Sel⸗
fla : Skradere og Landmaalere, Muurfoende

og debe, Hokere og Groſſerere, Skor⸗

1268

ſeensfriere og Praſter Skomagere og Studen,
ter, Officierer og Tjeneſtepiger, Corporaler og 5
Madamer „Domeſtiquer og Jomfruer; Gaards⸗
karle og Frokener, ꝛc. ꝛc. fort ſagt, faa Bros
get et Selſkab, ſom nogenſinde er ſeet paa en
Masquerade. Jeg vedblev at underſoge Do:
cumenterne, og fandt, at en Skradermeſter er
Caſſerer og fager Lon derfor. Altſaa maa
han udentoivl forſomme fit Haandocrk eller
have nedlagt det, og er følgelig bleven et tøs
rende Medlem af Staten, iſtedet for han for
var et erhværvende, En anden Skradermeſter
er Selſkabets Bud; atter et for erhværvende
Medlem, tabt for Staten, og forvandlet til
. et tærende. Her ere da allerede to Menneſker
gjorte unyttige for Staten, og endnu er ingen
"Livrente bleven uddeelt. Hvor flort et Antal
vil der da ikke blive uvirkſomt, eller i det
mindſte mindre virkſomt, naar Liovrenten en⸗
gang begynder at uddeles? — Den hoieſte Liv⸗
rente ſkal være 40 Rdlr. aarlig. Dette er vel
for lidet for et Menneſke til at leve af i vore
Tider, men det er altid nok til at formindſke hans RS
Virkſomhed, og gjøre ham mindre nyttig, end
han ellers vilde været, om han allene ved fin

1
1
[+
!
'
H

1266

Flit tighed ſkulde tjele ſit Ophold. Og da en⸗

hoer har Lob til at tage faa mauge Numere
eller Portioner, ſom han vil, ſaa kan hans Liv⸗

rente ogſaa blive ſaa meget desſtorre, altſaa
blive ſtor nok til at gjore ham til et ganſke

unyttigt eller, rettere ſagt, ſkadeligt Medlem af

Staten. — Det er Arbeidere, Staten trænger
til; orkesloſe Wdere har den alt for mange af.
— Efter Selſkabets forſte Indretning ſkulde
det kun beſtaae af 624 Medlemmer. — Fuld⸗

kommen nok! — Men nu beſtaager det allerede

af henimod 1700 Medlemmer, og i Folge Sel⸗

ſkabets Maanedstidende for Auguſti 1804 lader

det til, at man onſker at indlemme hele Dan⸗

nemark deri. Desværre lykkes det alt for godt.

HOnſteligt vilde det derfor være, om Regjeringen

vilde fætte Grendſer for ſaadant Raſerie, thi
ellers ophører. det ikke, ſaalange der er et
eneſte troſkyldigt Menneſke tilbage i Riget, ſom

endnu ikke er Livrenteintereſſent. — Selſka⸗

bets førfte Lov, trykt 1797, ſynes mig ikke
faa ganſke forkaſtelig. Var den vedbleven at
gielde, kunde dog ethvert Medlem gjort ſig

Haab om engang at fage noget, ſtjont For⸗

delen dog altid vilde været paa de forſte Nu⸗
meres, det er Stifternes Side. J Fol⸗

1270

ge denne Lov ſkulde Livrenten vel begyndt
at üddeles 10 Aar efter Stiftelſesdagen, men

den fulde Librente ikke førend x0 Aar efterat

Selſkabet var complet; i Mellemtiden altſaa
lapere Liorente. Skjont det ikke ftaaer der
med tydelige Ord, kan man dog ſlutte, at den

forſte Plan har veret: al ethvert Medlem ſkul⸗
de begynde med den laveſte Livrente, og ſtige
gradeviis til den hoieſte. Men dette har der
nok værst vife Grunde til at ſorandre. Allerede

Aar 1800 fandt man derfor, at den gamle Lob

trængte til Forbedringer. Man udgas altſaa
en ny forbedret Lob til Fordeel for de forſte 96
Numere, men til Skade for alle de andre.
Dog denne fortje. er ikke engang at komme i
Betragtning; thi man har allerede længe folt,
at ogſaa den trænger til Forbedringer, og
arbeider derfor paa en ny af alle Krafter.
Man har allerede faget noget færdigt, ſom man
behager at kalde en Plan til Livrentens Ud⸗
deling, og ſendt dette Roget omkring til Med⸗

lemmerne, for at proves. Jeg har ikke kun⸗

net finde nogen Plan deri; dog for Kortheds
Skyld vil jeg koide det en Plan. — J Folge
denne Plan altſaa ſtal Liorenten begynde at

* — s *

Fre

. 8 uddeles i Marti Maaned 4 boaledes: at
No. x til 24 ſtrax fåder aarlig 40, RIP
25 fils Øe TE ad

2 RSEREEE 2 .
e i T RT AE SE SEE RY: 7 3

Saavidt jeg kan ſtionne, 2 ke forſte
96 Numere finde den ganſke vel paſſende,
men de andre neppe. Alle de oorige, ſom
faae Liorente, mage for det forſte nales med
15 Mk., det er „ iſtedet for at give 16 Mk. 5
8 Contigent, flippe de nu med at betale 1 Mk.
Js nn den ſtore Hob, ſom endnu i mange
f Aar mage conkribuere. Den ſidſte Halvdeel
HER kan efter. denne Plan ikke engang efter endnu
14 Aars Fortob 1 den Lykke at flippe med
. 1 Mk. aarlig; da derimod de: farfte Bumere,
| efterat have været 10 Aar i Selſkabet, ville
| ſtrax have 40 Rdlr. aarlig. — Hidtil har jeg
talet om denne Plan, ſom om deu var rigtig;
men uagtet den er revideret og befunden rigs
fig, kan jeg dog ikke ſkjonne rettere, end at den
er ürigtig. I de 18000 Rdlr., ſom man an⸗
tager, at Selſtabet vil eie i Martli Maaned
9 ere nok de 3150 Kolt, indbefattede, ſom

—

Selſtabet har afetalt paa ſine Huſe; og dog
har man ei allene regnet Huusleie heraf, men

ogſaa Rente, da de 3150 Rdlr. ikke ere af
dragne fra Hovedeapitalen. At man ikke paa |
gengang kan trakke baade Rente og Huusleie af
een og ſamme Capital, fat i Bygninger, ſynes de

Herrer Forfattere af Planen ikke at have erindret

da de udkaſtede den. Diſſe Renter og Nenters

Renter, ſom man ſaaledes efter mine Tanker
har forregnet ſig, vilde Aar 18 18 udgjøre en
Sum af 2820 Rdlr.; altſaa vilde Overfkudet

blive faa meget mindre, — Jeg anſeer altſaa

"aldeles ikke dette Selſkab for at være bedre

indrettet, end de andre, jeg Fjender, Bedre |
end det nu er, kunde det blive, om man: 1)

faſtſatte Medlemmernes Antal til et beſtemt

Tal, ſom aldrig maatte overſkrides; 2) om
man igjen indforte Hovedpoſter ne af den forſte
vg ældfte Lob, for ſagvidt Livrentens forholds⸗
mes ſige Uddeling angaaer / da man let dereſter
kunde udregne, hvor mange der ſkulde nyde Lib⸗
rente, og hvor meget enhver ſkulde habe. —
Bil man ikke dette, troer jeg, det var klogeſt, |
at ophæve det Hele, og enten give enhber, hoad
der kunde tilkomme ham, eller, hvilket var

1273
det edleſte, ſtjenke den hele Sum til een eller
anden nyttig Indretning, det er, anvende den
til at fremme Flittighed og Vindſkibelighed.
Den eneſte ubehagelige Folge det kunde habe
for nogen af Selſkabet, var den, at de for
omtalte forhenværende Skradere og Selſtabets
elde maaſtee vilde blive nødte til at tjene
deres Brod ved npttigt Arbeide, iſtedet for at
de nu gjøre N Ting.

LA

Periodiſte Skribenter og
Poe ter. 5

e fortjener i denne Tid at fal
des den periodiſte ikke fordi det læfende Pub⸗
licums Smaͤg er faa. meget periodiſk, men
fordi de fleſte af vore Forfattere ſynes at ud⸗
oſe al deres Vittighed og Kundſkab i Ugebla⸗
de og Maanedsſtrioter. Man ynder i vore
Dage en Lerture, hvorved man laſende kan
ſove og ſovende kan leſe. — Imidlertid carac⸗
teriſerer intet bedre Menneſkene og een
end den herſkende Lectuve.

Men vore periodiſte Forfattere gaae ſtun⸗
dom virkelig for vidt, Adſtillige af dem ud⸗

7

1274

ſkrive hinanden, og opbarte deres Leſere med
Ting, fon de have leſt to, tre eller ſtere Gan: ;
ge i For beien. Om det kun er Indholdsliſten
af et Maanedsſkriot, faa bliver den indrykket
i eet Blad og derpaa igjen af dette i et andet
under den beſkedne Rubrik: Udaf —

Diſſe mange pertodiſke Skrivter aſſode
naturligviis mange periodiſte Dogedigter. Alt,
SS ber fun fan. tygge en Pen, plager ſin
Muſe og ſeipiner Publicum med ſine Rimeri⸗
er. Hvortil gavne alle de maadelige Digte
og Digteſamlinger, ſom vi i den ſenere Tid
hjemſoges med? Et maadeligt Degt er hæfter
det Jaume ſom et flet, thi Maadelighed er!
intet Fag utilgiveligere end i Poeſte. Hber
Mand af Smag fordrer her enten noget for⸗
traffeligt eller og aldeles intet. Voltaire
ſiger et Sted: et Digt bor forene Guldets
Egenſkaber; det bor have Vogt, Fiinhed og

Velklang. J vore Dage have de flefte Digte

neeſten ſamme Egenſkaber ſom Tin.

Alexander beſogte engang Achilles's Grab,
priſte Helten lykkelig, fordi han i Homer hav⸗
de fundet en Digter, der kunde beſynge hans
Daad, dg ottrede det Hnſte, ogſaa engang at

1275

4

kunne finde en ſaadan Sanger. Nogle Wav
derefter tilbod en vis Chorilus fig. at. være
hans. Alexander blev enig med ham om,

at give ham for ethvert godt Vers af

mm ør

haus Alexandriade en Guldpenge, men for

ethvert ſlet et Oreſigen. Chorilus ffrev nu

tobe til tredibe tuſinde Vers. Da han
orteſte dem, fik han adſkillige velfortjente

Guldpenge, men og fad mange Srefigener,

N fig offentlig latterlig.

at han, inden han var færdig. med den ſoſe
Sang, opgav. Aanden.

Derſom det blev vore Bis e
at indlevere deres Vers, førend de blege tryk⸗

te, til en Eommiſſion, der handlede efter

ſamme Grundſatninger form Alexander, faa
vilde Publicum blive forſtaanet for mange
flette Vers og mangen. en Digter for at gere

5
223 »
1 —

7 — me

"Blandede Nyheder.

. Fe Formiddags blev Conferenceraad Nobergs

Kig, indſhet i Voxlerred, henſat i Holmens
Kirkes Capel, hvorfra han ar bringer til sir
Gods i Fyen.

1 *

abe

Den unge M. Dam, ſom med Bifald
Jod fig høre i Kjøbenhavn, har den 29 d. M.
giver en Concert paa Raadſtuen i Randers.
Haf ſkal bære den forſte Virtuos, ſom er frem⸗ |
kraadt i det Randerſke Raadhuus.

Da der Natten mellem d. 18 og 19de b.

M. pludſeligen døde paa Callundborgs Ladegaard

15 Roer, ſom Ratten tilforn vare fatte pan

"Kløvermarken tilligemed Ggardens borige Hol⸗
fænderie, ſaa lod Borigheden ſtrax underføge,
hvorvidt den Sygdom, hvoraf diſſe Køer døde,
kunde betragtes ſom ſmitſom. Man fandt, at
de havde habt Trommeſygen, ſom var en Folge

af den feiſte Kløver, Markeligt er det, at den⸗

ne almindelige Sygdom har dræbe 15 af de

150 Køer, ſom Hollenderiet beſtod af. Af to

uvante og ſammenkobblede Koer fandtes den ene

død. To andre lage ved Rogterens Huus, og
de vorige i en Strakning fra Sydveſt til Nord⸗
oſt. Dette har givet Anledning til den For⸗
modning, at Lynilden havde dræbt dem. Men
ved Aabning fandt man, fon ſagt, at de havde
habt edge i
J Aarhuusavis har der nylig ftanet en
HS ydmygende ſom latterlig og urimelig
Afbigt fra en Bonde paa Marſellisborg, under
ſkreven med pagholden Pen. Den hele Ting
har de tydeligſte Spor af, at den uden al Toivl
var forfattet af een eller anden Jesper Ride⸗
foged. Hr. Politiemeſter Peterſen har der ved

An

fundet f ſig foranlediget til i Aarhunsavis at bes
kjendtgjere Politiebetjenternes Rapport, hois
veſentlige Indhold er folgende: Da Betjen⸗

terne , efter Begjering fra Grer Schulenburg
indfandt ſig i dennes Huus, forlangte Gre⸗

ven at de fulde. arreſtere en Bonde, ſom
havde været inde i hans Huus, og efter
Foregivende ſkjeldet og ſmeldet (?) hans Kone
med mange ærerørige Ord. Betjentene erkla⸗

rede, at Greven ikke kunde fane Bonden arre⸗

ſteret, uden forf: at klage hos Polikiemeſteren.

Bonden var vel noget beſtjenket, men kunde .

baade gage og ſtaae, og da Betjenterne anmo⸗

dede ham derom; kjorte han rolig hem.

Fiſkeruſefeiden imellem Praſten og Molle,

ren i Aalborgavis er endnu ikke forbi: Pra⸗

ſten drager nu til Kamp mod en Jurkſt, font.
har lagt ſig derimellem, og Molleren er frem⸗

kommen med en djarv Replique. Den upar⸗

tiſte Læſer mage tilſtage, at Præſten gjorde vige.

tigſt i, ikke at anlægge Fiſkeruſer i Møllerens
Dam, da der i hans Stilling gives ſaa mange
andre Maader at fiffé paa. Desuden maatte,
han jo betænke, at en ſtakkels Moller maa leve

af Bind og Mollevand, medens en geiſtlig

Mand har gode Indkomſter, fede Tiender ꝛc. ꝛc.
H. K. H. Arveprindſen har fortſat fi

Tilbagereiſe fra Hannover over Celle til Lud⸗

vigsluſt, hvorfra han, efterat have opholde

fig noget der, vender tilbage til Kjobenhavn.

—

Fa
1283

Den Franſre Reigsmarchal fon beboer Slottet

ſtraxr, ga han erfar ode H. K. H. Ankomſt, led⸗

mann, Berthier og Schiner ind til Byen, og

gjorde ſin Opvartning hos 2 nbren og hans

Familie.
a BOR "År Kibnpeindfen og Gemalinde

Opdagelſen af Tyveriet hos Herr Capitain
Tranberg," al: tillige have givet Anledning til
Opdagelſen af et andet Bedragerie. Den af Cas:
pitainens Tyve; der var bortromt af fin Lære, fik

et Beſog af en Betjent, ſom i fin Trang troede

Herren hauſen, z Miik fra Hannober, kom

"faget af Generalerne Deſolle, Eblè, Keller

2 ventes i næfte Maaned tilbage til Kjøbenhavn. |

fig berettiget til lidet af hans Overflodighed. Det

unge Menneſke negtede ham den forlangte Hjelp,

ug Betjenten, ſom fluttede fig tit, at han ikfe
var kommen til det, han havde, paa en ærlig
Maade, lod af Misfornsielſe et Par Ord fälde
derom. Ved at høre dette, blev det unge Men⸗

neſke bange, og lovede ham Hjelp, naar han kun

vilde tie med det han vidſte. Men Betfenten,

ſom nu kunde udregne, Hvorledes det hang ſam⸗

men, begav ſig ſtrax hen til Capitainen for at ſige

meldelſe derom til Politiemeſteren. Dette gjorde

ham, at han vidſte hvem der hawde beſtjaalet ham,
Glad derover bad Capitainen ham af ſkrive en An⸗

Betjenten. Men til Ulykke ſkal Politiemeſteren

ſtrax have erkjendt Haanden for at væve den ſam⸗

me, hvorefter der i Vinter hos Hr. Capitain Ager⸗

bech i. Hr. Capitain Kyhns Navn blev. laant en

Det Solptoi. Altſag ſtyrtede Angiveren her fi 9

ſelv. Al ii; 3

| Kjøbenhavn, Trykt hos P. H. bietet Ente ]

M vefte
1 „„ r 1 .
f SAT GR
9 10 5% 1

No. 81.

Den 7 September, 1804.

itdgivet og forlagt af J. Werfel.

— 1

i Neringsbeie.

1 J et Land, hvor man ikke, ſom fordum k

Sparta, kun tænfer paa at danne hver Bor⸗
ger til Kriger og hoer Kriger til Helt, hvor
man ikke ved Erobringer kan eller vil grund⸗
feſte Statens: Velmagt, ere Naringsveiene een
af de Gjenſtande, ſom fortjene 9 Negjeringens
og Patriotens forſte Opmerkſomhed. Ikke bed
mange, men ved virkſomme og nyttige Hænder
er det, at Staters Lykke fremmes. Hvad
nytter det, at en Stad eller endog et heelt
Land er meget befolket naar Kjernen af Be, f
folkningen beſtager af Indbyggere, hvoraf den

0

x 280

ne lever pad den andens Bekoßtning, hooraf
en ene krydſer den anden i Naringsveiene,
: voraf de fleſte kun ftræbe efter af blive fore
færende iſtedet for erhvervende Medlemmer af
Staten? — Jo mere en ſaadau Befolkning
tiltager, des ſkadeligere bliver den for det Hele.
Hos os har man fulgt den Grundſat⸗
ning, at lade Arbeidſomhed og Vindſkibelighed
have frit Raaderum, at lade enhber ernære
fig paa hoilken Maade, han finder for godt,
naar hans Mæringsgreen i porigt ikke ſtriden
mod de gjeldende Love. Derfor ſoger man fan
lidet ſom mueligt at favoriſere Laugsrettighe⸗
der og Privilegier, der kunne ſtandſe gavnlig
Virkſomhed; derfor har man tildeels ſogt ved
Indlemmelſen k det borgerlige Artillerie, at
gjøre det lettere for den mindre formuende
Mand af nyde Borgerrettigheder. Man har
og i de ſenere Tider hoſtet de modneſte Frug⸗
ter heraf. Kappelyſten er bleven temmelig al⸗
mindelig, og de fleſte Neringsveie telle faa
mange Medlemmer, at man har nok at vælge
imellem. Neſten enhoer udenlandſk Svend, ſom

Har været her i nogle Aar, forelſker fig i en Pige,

gioter fig, giver fig til det borgerlige Artillerie

—

1281

(og bliver — Meſter; Skade kun, at der ſjel⸗

den her tenkes paa, om der er noget Forſtud til at

begynde det Haandverk, han vil vere Meſter
i, eller ikke. Det ſamme er Tilfældet med de
fteſte andre Fag. En Comptoir betjent er nogle

Aar paa et Comptoir, forelſter ſig i en Pige,

givoter fig og nedfætter fig ſom n Mag⸗

fer eller Commis ſtonair.
Jet Land, hvor Naturproductionen er

5 ſtor / Manufacturbaſenet florerende og Ager⸗
dyrkningen bragt til en anſeelig Hoide, der

kan der aldrig gives for mange virkende Han⸗
der, — der er enhver ny Borger en ny Vin⸗

ding for Staten. Men ganſfe anderledes er

1 . *
— — — —

det med et Land, hois Producter ere for faa
til at holde Fabriquer og Manufacturer i bes
ſtandig Drivtighed, his Agerdyrkning nyligen

hae begyndt at reiſe ſig, og hvis Indbyggere
* —
trænge ſig ſammen paa enkelte Puneter. Man

kaſte engang et Blik pan Naringsſtendernes
Forfatning i Kjøbenhavn! De fortraffeligſte
Naringsveie ere i vore Dage blevne fordarve⸗
de. Den ene nedſetter Priſerne for den an⸗

den, og ved denne overdrevne Coneurrence

| Bliver Fortjeneſten og Arbeidet fan fordeelt / at

z g 1282

der hoerken for den ene eller den anden bliver

noget at vinde," Hvad her ſiges, grunder fig,

paa Erfaring. Mangen en Frimeſter benytter

ſig efte: af de abſurdeſte Midler til at forſkaffe

ſig Arbeide. — Staten faaer rigtig. nok paa
denne Maade mange Medlemmer, men, ak!
hvilke Medlemmer?

Der gives endnu en anden Ting, ſom
tidlig eller ſildig maa bidrage til end mere at

forderve Neringsveiene, det er den Misbrug

at een Mand driver to, tre, ja fire ganſte con⸗

traſterende Neœringsveie. Man har havt Ems"

bedsmend med anſeelig Gage, ſom have været

Commisſionatrer, ſolgt Eiendomme, Gaarde:

16. for andre; man har habt Mænd med en ber

tydelig aarlig faſt Indkomſt, ſom f. Ex. have

holdt Leiebibliothek. Hoorfor eſkal en Embeds⸗
mand ikke blive ved det Fag, han er anſat i,
og ſom rigelig føder ham? Om han end ſele
kunde beqvemme ſig dertil, ſaa ſynes det dog

billigt, om det var ham formeent, at trænge

ſig ind i Næringsveje, der ere ganffe uden: for
hans Fag, og hoorved han kun bidrager til at
giore de Menneſker Afbrek, ſom ikke have an⸗

bet at lebe af, og fra deres Ungdom have be⸗

1283

offent fig til ſamme. — Den, der har lage
Merke dertil, maa tilſtage, at Menneſkene
hos os ere for en ſtor Deel mere tilbslelige
til at være forterende end erhvervende Med,
lemmer. Alting lagger fig efter Handel og

Vandel. Endog Skredere og Skomagere ere
i viſſe Maader Speeculanter. De tage paa
Puf og give pan Puf, de drive Vexelaffairer
faa godt ſom den bedſte Banquier. Kun i dette
Puf' og Vexelbocſen, der i den ſenere Tid eg
bleven grand mode, maa man ſoge Aarſagen
til den Latterlighed, at Skradere og $ Mollere,
Conditere og Fyrbodere, Klubvqerter og Slag⸗

. tere ſpille Fallit, naar et Kjobmandshuus k
Hamborg eller London erklerer ſig inſolvent.
De ligne Tyrkerne i Holger Dauſke. Naar en
Kerasmin, han være i Paris eller Conſtanti⸗
nopel, ſtoder i ſit Horn, faa danſe de alle.

Dannemarks Pantheon

Frankrige har ſit Pantheon, Engelland ſin Veſt⸗ ;
minſterkirke, men Dannemark, der forholdsmas⸗

fig har været: ligeſaa frugtbart ſom hine paa

ler de og fore Mænd, har ikke et Welte ſaadant

K — — — —e e—ẽ - — — —— —

*

*

1284

Sted, hvor ſande og almeenerkjendte Fortjene⸗

ſter kunde æres og hyldes af Efterverdenen.
Den ſtore Abſalons Hoved kal ligger henſlangt
paa Konſtkammeret, — Saxos Liigſteen i Roes⸗

Tilde, trædes faa idelig paa, at Inſcriptionen
neſten er udflettet, — vor forſte Digter" Evald.
ligger begraven i en Vraa paa Rundekirkegaard, M

og Holberg, Sniggens Fader i Dannemark, i
een af Sjellands Afkroge. Hoilken Triumph
bilde det ikke være for Sandheden og Fornuf⸗

ten, derſom deres Talsmend bleve ſamlede paa

et Sted, hpor Faderen kunde fore ſin Son hen,
og ſige: See her de Mænd; ſom vi maae takke
for alle de Fremſkeidt, vi have gjort i Cultur og

Oplysning, for alt det Gode, vi nu nyde! 0
O, hvor lærerig, hvor frugtbringende for Fædre.

nelandet maatte ikke en ſaadan Vandring blandt
ſande ſtore Mænds Gravoſteder blive! Man kun⸗

de paa denne Maade ligeſom paa ny oplive

diſſes Minde, og bøde paa den Utaknemmelig⸗
hed, man i levende Live har viift, adſkillige af
dem. — Vi have en Marmorkirke paa Amalieu⸗
borg, der, ligeſom ſaa meget andet hos os,
er bleven ufuldendt. Hvor paſſende vilde ikke

denne Bygning være til et ſaadant Pantheon?

|
|

1285
Der anbendes ſtundom Penge paa Ting, der
llkke ere af faa ſtor en Vigtighed, hvorfor ikke
ogſaa anvende noget paa at fuldende denne
Bygning? Den har vel været beſtemt til en
KLeirke. Men kan man bygge Gud et ſtjon⸗
nere Huus end et Pantheon, hvori Fedrelan⸗
dets, Sandhedens, Fornuftens og Dydens
Yndlinger have deres trygge Hoileſted?

Samling af Rariteter.

5 (Fortſat). ER
Saavidt jeg har merket, have de Efterretnin⸗
ger, jeg nyligen meddeelte Dem augaaende mine
Rariteter, ikke aldeles mishaget Deres Leſere,
og jeg tager derfor ikke i Betenkning at ſende
Dem her nogle flere. De ere ikke mindre mærke
verdige end de forrige, De beſtaae for det
meſte af Haandſtrioter.

Et Manuſcript, ſkrevet paa Pergament,
og forfattet af en ſtor Statiſtiker. J dette
beviſes pan en meget indlyſende Maade, at
Brandeviinsbrenderier og Livrentefelſkaber ere
de eneſte Grundſtotter, hoorpaa Staters Held

1286

hoile; at de forſte ere gavnlige for Gunbde
og de ſidſte befordre Induſtrien.

Model til et Magazin, hvori man kan
giemme helt Skibsladninger fulde af Korn,
Smer de. uden at det fordarves, om det end

ligger i ko til tre Aar. 8 Meget vigtig til fore⸗

ſtagende Vinter!

Anvpiisning til at blive rig, eller Plan

til at parcellere og udſtykke en Herregaard ſaa—

ledes, at man kan fortjene 150 pr. C. Denne

Plan er egentlig forfattet af en practiſk Herres
mand, ſom i fit Teſtament har faſtſat, at den
ikke ſtulde trykkes førend efter: hans Dod.

Forſlag til at oprette en Spindeſkole,
hvori alle de Amagerpiger, ſom lobe omkring
med. Frugt zc., kunde henſattes.

En ſtor politiſt Afhandling in Folio, hvori

meget vidtloftigen viſes, at man inden Aaret
1820 vil i Europa, af Mangel paa virkelig
Muynt, ja endog paa Kobberkkillinger, blive

nodſaget til, ligeſom i Indien, at bruge Sno⸗
gepander til Mynt. Tillige viſes i ſamme,

hvorfedes en ſaadan Snogepande⸗ Banque

bedſt lader ſig organiſere.

1287

To Dukker, ſom en berømt Modehand
ler med ſtore Bekoſtninger har ladet komme
fra Paris, for derefter at lade for ferdige mo⸗
derne Dragter. De foreſtille Adam og Evai
Paradits. Adam er flædt i Couleur de Chairs
7 Pantalons og Eva i et kort Muſſelinsſtjort, der
er ſaa gjennemſigtigt ſom Flor. Hun har et

Slor omkring ſig, ſom figner en Slange, og
Armene ere nogne lige op til Bryſtet.

Plan til et nyt Inſtitut, hvori Born paa
en ganſte ny Maade kunne lere alting, uden
mindſte Hovedbrud, nemlig paa ſamme Maneer
omtrent, ſom man lerer Canartefugle at ſloite, SR
Papegsier at ſnakke og Hunde at gjøre Konſter.

N Adſtillige Modeller til ſtore Jernſtanger,
ſom med Nytte kunde anbringes i Pakterret,
naar. man vilde ſkille Adelige fra Uadelige, Rige
fra Fattige, Militaire fra Borgerlige, Groſſere?
re fra Spekhokere. Stengerne ere ſaaledes
parfumerede, at Uddunſtningen fra den ene Afde⸗
ling ikke kan virke paa den anden. 5

En Rangcalender for Opraaberen paa
Comoediehuſet, hvoraf han kan lere at titulere
de hoie Herrer og Damer, i Logerne, uden at

1288

bondk mod den Rang, bon med Foie tilkommet
Dem.

Plan til et Baſpiſelſesſelfab for alle Sten⸗
der. Ligeſom Paaklædningsſelſkaberne ere beſtemte
til at ſkaffe Folk Klæder, fødledes er dette Sele
fab beſtemt til at ſtaffe dem Mad og Drikke.
Stifteren ſmigrer fig med, at naar det allerede |
projecterede Masqueradeſelſtab ogſaa kommer
i Stand, faa vil man i de her anførte tre Sel-
fkaber have tre Inſtituter, ſom ganſte ophæve det
gamle Sprog: „ Dit Anſigts Sveed ſtal Du
æde Dit Brod.“ Det kan da kun blive fandt;
for ſaavidt ſom man kleder ſig for varmt,
naar man ſkal ſpiſe, eller danſer for ſtarkt |

paa Masqueraden ; naar man ſkal gage tik

Bords.
Forſlag til et nyt Selſtab, ſom ſkal hedde
Flueſelſkabet. Ligeſom de fleſte Skydeſelſfaber

vbe ſig i og fornoie ſig med at ſtyde efter en

Trapapegeie, ſaaledes ſkal dette Selſkab ove fig
i, under Trompeters og Paukeres Lyd, at lage
Fluer ihjel. Baade Cavalierer og Damer kun⸗
ne tage Deel i Forlyſtelſen. Den, ſom flaaer
10 Fluer ihjel med eet Smæf, bliver Fluekon⸗
ge, og faaer den hoieſte Gevinſt, ſom er en Solv⸗

1289

eee Han føres derpaag under Tyrkiſt
Muſik i et Slags Triumphvogn ind i Selſta⸗
bets Spiſeſal. Notabene: Dette Selſkab er 2
grundet paa den, efter, en vis Keiſer, Domitians
Mening, ſtore moralſke Tendence: at det er
bedre at flage Fluer end — Folk ihjel.

5 15 * i Fortſettes. 0).

Hi z Sporgsmaal?

Oboe e er Aſſiſtencehufet befoiet til at laane
Penge paa Hadersmedaͤillen af anden April, og
hvorvidt burde det være beføiet dertil 2.

Anm. Ved enhver anden Ting kan man ;
undſkylde ſig med Uvidenhed, men
neppe i dette Tilfælde, om det ſkulde
verre forbudet,

Blandede 3

Den »Efterretning angaaende Opdagelſen af
| et Bedragerie, ſom det hos Hr. Capitain Tran⸗
berg ſteete Tyverie har givet Anledning til, har
| "gæret uddraget af en Provindſtalavis og trenger
til nogen Berigtigelſe. Bedrageren blév udlagt
af een af de paagrebne Tyve ſom impliceret i
Sagen, og da han blev henter, opdagede man,

12890

at det bar den ſamme, ſom i Pinter paa en
bedragerſk Maade havde kilvende ſig en Deel
Solvptoi.

Foruden Schweizeroſtfabriken paa dne bor)
ſtov er der nu ogſaa paa Gaarden Taarnholm,
mellem Slagelſe og Korſoer, anlagt en ſaadan
Fabrik. En Ko giver, naar Oſten tegnes. for
16 f. Pundet, ved Schweizernes Behandlings⸗
maade 25 Rölr. aarlig Fordeel, iſtedet for en Hol⸗
lenderieko neppe giver 9 Rlr. — Amagerne og
endeel Brendevunsbrendere i Kjøbenhavn for⸗
ſtaae imidlertid at drage endnu figere Fordeel
af deres Koer, uagtet de ikke lave Sys vejgete
oſt af Melken. Naar man regner, at Melken
af en Ko ſpades Aar ud og Aar ind med tre
Potter Vand om Dagen, fan, indbringer jo en
ſaadan Ko, naär man regner 3 ß. for (ver Pot
Vand, over 33 Rdlr. aarligen, foruden den
e e een,

J Aalborgaviſen har man udbedet ſig en
nn Inpiſt's Svar paa følgende Sporgs⸗
maal: Hvorvidt er Tiendetageren berettiget til
at fordre den ſaa meget trykkende Korntiende
kjort bort fra Marken, førend Tiendeyderen ſelv
har faget fit eget Korn ind, hvoraf. N
dres Tiende?

Krigscommiſſair Uberſar i Flabſtrand op⸗
fordrer i Aalborgaviſen paa Engelſt og Danſt
et Menneſke, ſom i uſſelt Engelſt har ſkrebet en
Pas quil til ham uden Underfkriot, dateret Elſen

neur, at blotte ig felv og komme for baus

Aaſyn.“
„ Abendteuner, 1 i ſin Bog „das

ſchrecklichſte Jahr meines Lebens,“ har injurie⸗

ret eet af vore anſeeligſte Kjebmandshuſe, ſom

ved hans Ophold i Kſobenhavn har bevliſt ham
ſaa megen Godhed, har nu Ace ſin auchen⸗

tiſte Levneds beſkrivelſe.

: Efter Forlydende vil den. Rus ſiſke Esca⸗
dre ved ſin Tilbagekomſt fra Nordſsen over⸗
vintre paa: Kjobenhaons Reed. Man kal hid⸗
til endnu, ikke have ſeet ſaa godt Ae
Nus ſiſke Krigsſkibe. å

J Chriſtiania er der nu epſtänet et Stage

Profeſſioniſt, ſom kaldes Tinſtobermeſter, der

formodentlig ſtal være Kandeſtsber, hvilken ſid⸗
ſte Benconelſe ſynes at være Vedkommende 1
gemeen og Bremenfeldianſt.

Fra Kiel meldes, at H. K. H. Fronprind⸗
ſen, efter Forlydende, agtede. d den 30 f. M. ak

giore en Reiſe til Kiel, derfra at beſege de
fornemſte Steder i Vagrien: Neuſtadt, Olden⸗

burg, Eutin ꝛc. og igjen at våre den 9 Sep⸗
tember k Louiſenſund. H. D. Prinds Carl af
Heſſen og begge hans Senner ledſage H. K. H.

Hoſtmaneuvren, ſom ſkal holdes i Omegnen af

Hiobenhavn, er beſtemt til den 26 d. M.

udenfor Porten af en bis Schwabiſk i
Stad ſtal der have ſtaget et meget ſtolt Linde⸗

1292

tre, under hoilket den beromte Kong Guſtab
Adolph ſtal have ſiddet 1638, da mah overle⸗
verede ham Byens Portnogler. Traek betrag⸗
fede man ſom en Helligdom, og alle Fremmede
vifte man det. Da. nyligen en Mand vilde:
anlægge et Vertshuus ved dette Tree og bevar⸗
fe fine Gjæfter derunder, paaſtode Byens Ind⸗
byggere, at de havde Grasningsret. til denne
Plads. Sagen kom nu til Proces, og den viſe
Domſtoel dømte, — for at gjøre fort Proces, —

at Træet ſkulde feldes. Det ſkede, og det dei⸗
lige endnu ganſke friſke Trees Bed blev folge
for 15 Gylden.

N Hos en Guldſmed i Paris (æn man nu
Septret, Retferdighedshaanden, Kronen, Guld⸗
ſporene og Laurberkrandſen, Tom ſkulle bruges
ved den Franſte Keiſers Kroning. Det ſidſte
Stykke ligner de Krandſe, ſom man ſeer om⸗
kring de Romerſte Keiſeres Hoveder; de pvrige
ere tildeels blevne brugte ved Keiſer Carl den
Stores Kroning. Det ved fin Velde merkoer⸗
dige Septer er fem Fod lang. Oven paa fins >
des en Jordkugle af Guld og Carl den Stores
Billede. *
Kotzebue har i SÉrivtet der Freimuͤhtige
ladet bekjendtgjore, at der nylig er udkommet
et Sfrivt under Titel af Auguſt v. Kotzebue,
der Fluͤchtling nach Paris, om hyilket han
ikke behøver at ſige, at det ikke er af ham, da
det indeholder en Pasquil over ham. Han er⸗

1293

Élævrer ; at han e har læg eller agter as
laſe det.
Udgiveren af dgl Zeitung, ſom ide⸗

ligen ligger i Feide med der Freimuͤhtige, har

t det ſtdſte Hefte af hans Maanedsſkriot nedre⸗
vet Udgiveren af det ſidſte Skriot, fordi denne
har gjort Nar af hans Neuwiedſke Hofraads⸗
titel, ikke for fin egen Skyld, ſiger han, men

É for det reſpeetable Hofs Skyold/ ſom har givet

ham den.

Borgerſkabet i Kjobenhavn har nu ogſaa
faaet en Regimentschirurgus. Ved denne Lei⸗
lighed indſeer man, hvor godt det er, at Ordet
Regimentsfeldtſkjerer er blevet afſtaffet, da det
ikke vilde vere ganſte paſſende her.

At det er lettere at nedrive end at op⸗
bygge, — en Sandhed ſom vore unge Refor⸗
matorer ikke altid ville indſee, — det ſeer man
nu paa det afbrendte Chriſtiansborg Slot. Det
gaaer utrolig raſkt med Nedrivningen, og den
hele indhegnede Plads ligger opfylde med ned⸗
brudte Steenmaſſer, ſom ere beſtemte til Dome
huſets Opbyggelſe.

Templet i Frederiksberg Hauge er nu 15
digt, men endnu have ingen Praſter eiler Of⸗

fende indfundet ſig.

J Odenſe har en Feſtemand nu med

dette Fag forenet et andet, han har nemlig
olert fig. til — Megler.

1494

J et Poxcabinet paa Veſterbro findes et
heelt Verelſe med Banditer. — J et Sidevæ: CR
relſe ſees adſtillige af Jordens Store, men i
en pnkelig Tilſtand. Keiſere ere kladte ſom
Stoddeckonger, og Keiſerinder ſom ſande Gades
nhmpher.

Man har nylig givet et Skildpaddegilde
hos Hr. Tracteur Rau, hvor man gjorde en
Collect for at hjelpe en Gjeldsarreſtant ud af
Slutteriet. — Et tydeligt Beviis paa, at Skild⸗
paddegilder ligeſaa vel kunne hjelpe Folk ud af
ſom ind i Slutteriet. SØ
Paa Veſterbro har man nu ogſaa indret⸗
tet et Slags Skydebane for Folk, ſom ikke ha⸗
ve Raad til at være, Medlemmer af de andre.
Skydningen ſkeer i en ſtor Port, og hver af de

Skydende bliver oprgabe efter Numer. Men
JViauglekonger vil mam ikke her vide noget af.

Anecdote.

En Mand kom nyligen fra Comoedien, sø v
man havde givet. Stykket Qvakſalberen. Man
ſpurgte ham: (Har Qvakſalveren gjort nogen >
Lykke ?“ — „Hoilket Sporgsmaal!“ ſvarede
Manden; „har De da nogenſinde hørt, at en
localiſeret Qvakſalver ikke har gjort nogen
Lykke i Kjobenhavn,!““

Klobenhavn. Trykt hos P. H. Grete Enke.

Nyeſte

Stil dere

ag 1 f
AS, Være ben nen

Den 10 September, 1804. i

1 bey og forligt af J. 3

i BVͤ
3
|

S uten suf

Lukften er det Element, ſom di ere beſtemte til
at leve i. Ligeſaa nødvendige ſom det er, at de
FVodemſpler, bi kulle nyde / ere ſunde , faa
5 nodbendigt er det og, at den Luft, vi fkulle

3 indaande, er fund, Men hvor ligegyldig er
man ikke i den Henſeende? — Man vaager
ſtrangeligen over, at ingen fælger fordarvede

Fodebarer, men man ſynes kun at bryde fig
llidet om, at Luften paa tuſinde Maader fok⸗
| derves. Kjøbenhavn har vel ved Gadernes

Udvidelſe og Vygningernes rummeligere Ind⸗
retning efter den ſidſte ſtore Adebrand, vun⸗

129 0%

bet weget; men ſaalenge man ikke Tøger ab
ſtaffe enhver ved fine uſunde Uddunſtninger (fas
delig Haandtering bort fra Hovedſtaden, ſaa⸗
længe bliver denne tildeels en Mordergrube
for Yndbyggeriies Sundhed. .
Kjøbenhavn har inden for ſine Mure en
heel Samling af Fabriker og Verkſteder, ſom
exe ſande Giftgruber. Garvere og Slagtere,
Fiſteblodere og Lyſeſtobere findes naſten i en⸗
hver Gade, og hvad de Levende ikke kunne bis
drage til af forpefte Luften, det lader man de

Døde ſorge for. Uden at bryde fig om For⸗

nuftens Raab og Erfaringens advarende Stem:
me, vedbliper man at dynge Liig paa Liig paa
Hobvedſtadens Kirkegaarde. Ikke nok med det,
man truer endog med at fornye en nu hoilende
Kirkegaard/ og med den at forøge Gifthulerne.
5 Den Lugt, ſom udbredes bed Fiſteblo⸗
dete; er naſten drabende; endog vore fornem⸗
ſte Gader ere ikke fritagne derfor.
Natvognene, ſom naten hver Aften fra Kl.
10 af udbrede en giftig Dunſtkreds rundt omkring
fig, burde dog vel have et Laag, ſom kunde
lukkes. Bekoſtningen vilde være. ubetydelig,
men Rytten derimod uſigelig ſtor. — Fiſtebls⸗
dere, Garvere, Slagtere ꝛc. burde habe deres
2 : Å : a

ig
* 1

1297

Verkſteder uden for Porten. Intet Liig bur⸗
de begraves inden for Hovedſtadens Mure.
| Hvor vigfigt er det ikke, at den Stad,
høori Kongen ſelo boer, og hødri 100,000
Menneſter opholde ſig, har ſaa ſund en Luft,
og er ſaa fri for ſkadelig Uddunfininger 1
mueligt?
Ogſaa med Pridekerhe er der for lien
Opſigt. Der gives Huuseiere, ſom for ig
ſpare, ikke lade deres Priveter renovere for⸗
end Noden er for Doren. Der gives andre,
ſom ved hoi 198. Dag lade ureenligheden kjore
ud med den Gjodning, de fælge, og foraarſage
Derved den utaaleligſte Stank. Saadanne Mis⸗
brug ere vel forbudne, men burde nok ſtraffes
meget ſtrengt.
Rendeſtenene holdes heller ikke faa rene
ſom de burde; naar det er ret varmt om Som⸗
meren, er deres Stank utaalelig. Der, gives
vel Forordninger, ſom paalcgge Huuselerne,
at holde deres Rendeſtene rene om Sommeren,
ligeſaavel ſom det er dem paalag: at holde
dem aabne, naar de fryſe om Vinteren; men
hvo har ikke desuagtet felt, at der ikke endnu
er gjort nok i denne Henſeende. |

*

Fiſtetor bet ved Gammelſtramd udbreder;
ifær om Sommeren, en Üddunſtning, der ikke
kan vare andet end hoiſt ſtadelig for Sundhe⸗ 1
den. Logger man nu hertil, at den fattigere
og ſtorre Deel af Kjobenhavns Indbyggere deg»
ven er nodſaget til at boe i ſnevre og indknebne
Rum, ſaa er det meget naturligt, at man, i
Forhold til Landboerne, maa finde et ufæde
vanlig ſtort Antal Skrantninger og Syge i en
Stad, ſom i alle Maader er en ſand Rede for
alſkens Sygdomme. — At aande frit i den
frie Luft, den forſte af alle Jordens Lykſalig⸗
heder, er en Ting, ſom næften ingen Indbyg⸗
| ger 1 det glimrende Kjøbenhavn; kan vente
fig, om han end eiede nok faa mange Guld⸗
dynger. Man kan faae her alt, hvad Hjertet
og alle Sandſerne onſke, kun ikke en Portion
af den Luft, ſom man . 1 en Miil

fra Staden. SÅ —

Hoad er i Grunden bigtigere for Staten
end Borgernes Sundhed? Og hvad birker mag⸗
tigere paa den end Luften? De Gamle, ſom
af Erfaring vidſte, hvor meget Værterne bis
droge til at renſe Luften, plantede ſtore Træet.

omkring deres Templer og paa offentlige Plad⸗

—

1298

1299

ſel. Vi — vi fælde derimod de Træer, bn
gore Forfaedre have plantet. å

Skrivelſe fra en ung Kone til
Udgiveren.

Min Herre!
Vel er jeg kun en ung Kone og har endnu
neppe levet et Mar i kjerligt Ægteffab med min
dyrebareſte og allerkjereſte Mand ; men desuag⸗
tet kan jeg ſandelig ikke taale, at De ideligen
ſtoftiſerer, moraliſerer og perſiflerer over Leves
maaden i Kjøbenhavn, over mit Kjon, og
i Serdeleshed ober vore unge Huusmodre.
Min Maud holder rigtig nok Deres Skilderie,
men jeg mager det altid ſaaledes, at han, naar
han kommer hjem fra Comptoiret, uden ſelb at
vide det, gjør Fidibuſſer deraf. Mener De, at
jeg ſom en retſkaffen Kone kan lade ham leſe
ſaadanne Ting? O, jeg merkede ret vel, hvem
De meente forleden. Mig, min Herre! mig
var det, ſom De i Deres Blade vilde opreiſe
en Skamſtotte, liig Uhlfeldts, til evig Skam og
Skjendſel. Men til Trods ſtal De nu høre,
Wade jeg veed at lempe mig efter Dupſign.

7

1300

dighederne og min Mand, og at der i det mind,
ſte gives eet Fruentimmer i Kjøbenhavn, ſom
fortjener Naon af en god Huusmoder. De kan
glerne lade mit Brev trykke, var det end i ti

Tungemaal, det bryder jeg mig ikke om. Hele

Verden bil kunne fee deraf, at jeg ſom en ſand
Heltinde har vidt at kjampe mod Skjebnens
haardeſte Stad. — Jeg er nu fire og tyve Aar
gammel, og de henrundne Dage af mit Liv har
jeg tilbragt ſom en Prindſeſſe; thi De maa vi⸗
de, at min Fader juſt ikke var noͤgen ſiinpel
Borger; han havde ſtore Pakhuſe, var Medlem
af fer Klubber og five Skydeſelſkaber, og havde
Penge ſom Gres! Saalenge jeg var hjemme
bos. mine Forſeldre, nod jeg alle de Fornoielſer,
ſom et honet Fruentimmer kan vere bekjendt
at nde. Jeg var om Vinteren to Gange u⸗
gentlig paa Comoedien og to Gange paa. Bal,
kjorte i Kane, reed imellemſtunder, kort ſagt:
Mama og Papa negtede mig ingen Ting. Da
jeg var ſytten Aar gammel kom en Jydſk For⸗
pagter og vilde frie til mig. Stiv var han
ſom en Paryeblok, men rig ſom den ſtore Mo⸗
gul, det er ſandt. Det forſte Spørgsmaal, Papa
gjorde ham, var: „Hvor meget vil De give min

—— merns
*

1361

*
i

Oattet aarligen tit at beſtyre Deres Huushold⸗

ning med?“ — A ſkal Guds Dod og Pine
int ikke være knap; for a holder et godt Stykke
af Jomfru Liſe; — a ſtal give hende tolv Hun⸗
drede Rigsdaler om Aaret; det veed a Herren

paa Godſet kan leve af.“ — (Ha! hal ha!“

i fvarede Papa: „told Hundrede Rigsdaler! Saa
"meget, giver jeg min Datter i Knappenaalspen⸗
ge om Aaret!““ — Denne Jyde AE nu en com⸗

plet Kurv, faa complet, ſom han kunde onſke

ſig den hos. Hofkurvemageren i Kjobenhavn.
Sfter den Tid indfandt der fig adſkillige Frlene,
men for det meſte Folk, ſom vel havde Penge,
men ſom rugede paa dem ſom en Hone paa ſine
Sg. Saaſnart de horte, at Papa gav mig
tolo Hundrede Rigsdaler i Knappenaalspenge,

fan lob De font: Harer. De ventede ikke ene.

gang, kil jeg gav dem en anſtandig Kurv. —

Papa ſoor nu høit og dyrt paa, at ingen Pens

gepuger fkulde have mig til Kone. Han beſlut⸗

tebe at gore et mindre 1 Menneſke

lp kkeligt ved min Haand, )

Nu var der et Menneſke t Huſet hos Pa⸗

pa, font baade jeg og han kunde godt hide, —
et Menneſke, der ikke allene fane ud ſom en En⸗

|| 7 SAN

1303

gel men ſom endog danſede, ſnakkede, laſte,
agerede, voltigerede og exercerede ſom en Engel.

For at ſige alt med fan Ord: han ſaae ud ſom
een af de malede Cavalierer i Modejournalen.
Mit Hjerte ſympathiſerede hemmeligen med, dette
Menneſke. Rigtig nok eiede han ikke faa meget

, Gras ſom den Jydſte Forpagter eiede Penge; 6

men at ſpiſe, ført. Brod og drikke klart Kilde⸗
and ved haus Side, anſage jeg for en langt
ſtorre Lykke end at leve midt imellem lutter
Gulddynger hos den ſtygge Forpagter. Des⸗
uden mag De vide, jeg er et Fruentimmer af
Smag og Lecture. Der findes ikke en eneſte
Bog i delebibliotheket i Helliggeiſiſtradet, ſom
jeg ikke har læg; og dette Bibliothek er jo,
ſom De kan fæfe i Aviſerne, det fuldſtendigſte
i ſit Slags. Jeg kan ſynge og min Elffede
kan ſpille paa Spidsharpe. At vandre om⸗
kring ſom en Hyrde og Hyrdinde, og fortjene

fit Brod ved Sang og Spil, har i mine Bine
altid veret den ſtorſte Lykſalighed, ſom to Ei⸗ 5
ſkende, naar det kommer til det Yderſte,
kunde. vente ſig paa Jorden. — En Mors

gen ſod Papa mig kalde op paa. Comptoiret. N
Min Gari ſtod ved Siden af ham. Üden at

e

ſige et Ord, tog han min Haand, lagde den +
Carls, og fagde : øver lykkelige! Fra nu af
er Carl min Handelscompagnon. Du deler
med ham Dit Hjerte — jeg min Formue l
— Alting bleo merkt for mine Bine. Him⸗
mel, Jord og Hab forſvandt, og jeg faseltede
hen i Fryd. — Det varede. ikke længe og vi
holdt Bryllup. Det var det brillanteſte Bryl⸗

lup, man i lang Tid haode feer i Kjoben⸗

"havn. FS Bort Huus var i Henſeende til
Meubleringen eet af de ſtjenneſte. Vor
Seng var gjort fom en Trone o og Omhenget

var af Atlaſk og galoneret. Fryndſerne til
vore Vinduesgardiner havde koſtet 400 ROLF
Vort Huus var et Fandt Paradis, og den.

Lokſalighed, ſom vie i de forſte tre "Uger node,
lader ſig tenke, ikke beſkrive. Men ak! neppe

vare diſſe tre Uger til Ende, ſaa undfandt der

ſig nogle uſlebne Folk. De hadde et Par tykke
0 Bøger med ſig og vare faa uarfige at tilſole

mine alobaſthvide Gulve med deres urene Stov⸗ i
ler. De opſfkrev og forſegkede Alting sans fa⸗
sons. Endog min Stads undgik ikke deres

Kloer. De ragede omkring deri, ſom om det
kunde været gamle Documenter. Jeg ſpurgte

1304
in Mand, hvorfor han ikke jagede diſſe Kra⸗
bater pan Deren. Men han foatede med et

Suk: „Ak! giv Dig tilfreds, min Engel! det
kan nu ikke være anderledes.” Men man lod

det end ikke blive derved. En rum Tid der⸗ 9

efter fik vi et ſtort Beſog; tykke Madamer med
Kapper og Kyſer og Munde ſom Pebergo rere
Vare faa. inpertinente at traſke omkring é min
Sal, ſette fig ned i mine atlaſkes Leneſtole og

gramſe omkring i mine Sager. En Mand med
en lille Hammer i Haanden var endnu mee

uforſtkammet. Han driſtede fig til at borthamre
alt mit Toi uden at ſporge mig i mindſte Maa⸗
de derom. Gjor kun Du, hoad Du vil, tænkte
jeg / den leer, bedſt, ſom leer ſidſt. Men endelig tog
enhver fit Stykke 0g gik fin Vei dermed ; liger
ſom det kunde været Krigsbytte. Nu var jeg
yde af mig ſelv af bare Lergrelſe. Jeg beſvi⸗

mede, og da jeg kom til mig ſelv igjen, ſaae

jeg, at alle Varelſerne vare tomme.
TV .

2 2 4

A DE E

5 En Reiſende kom nyligen til Kjøbenhavn 99 |

mødte paa Gaden en laſet Viſekjelling, ſom

13

N

ED 13 „„

raabte med en Viſe om en nylig dømt rtl :
der. Den Reiſende, ſom ikke var vant til en
ſaadan Vocalmuſik, ſpurgte den, ſom fulgte
med ham, hvad dette ſkulde betyde. Manden,
ſom ikke var ſterk i det Tydſke, og troede, at
Viſe maatte overfættes med Weiſe, ſvarede?
"Naab. ift eine Weiſe uͤber ein gedumter Forbrek!
ker.“ Den Reiſende, ſom ſluttede heraf, at
dette var den ſadvanlige Maade at bekjendtgjs⸗
re Domme ever Forbrydere paa, ſparede: „dieſe
Weiſe iſt ſehr weiſe, nur begreife ich nicht, aus
welcher Urſache man dergleichen Dinge BDR
Bettelweiber bekanntmacht. 25

1 Sb sdagsso var der pee en
Bekjendtgjorelſe fra Magiſtraten, hvis Under⸗
ſkrivt fod ſaa langt derfra, at man let kunne
forledes til at henregne den til det neſte Sint fe;

ſom var et Vers over Conferenceraad W :
Det ſtod omtrent ſaatedes:
Overpreſident ſamt Borgermeſter og Raad.
Bed S. T Herr Conferenceraad Rybergs Ded
. den 29 Auguſti 1804.
Et Menneſke, ſom havde laſt Aviſen med ſamme
Skjodesloshed ſom de fleſte Avislaſere, ſpurgte
een af fine Bekjendtere: „Har De laſt det
ſmukke Vers, ſom Magiſtraten har gjort over

My berg?“ — Nei, jeg har ikke.“ — Da

flager. det man ui Aviſen for i Dag.“

1306 <
Srederik den Femte og Supplicanten.
Frederik den Femte traf engang uden for

Doren af ſit Gemak paa Fredensborg en Stu⸗
dent, ſom bar falden i Soon, ikke fordi han

vilde ſove fig fin Lykke til, men fordi det var
midt om Sommexren, og Somineren afføder He

de og Hede Dorſkhed. Han havde lagt fin Su⸗

z 3
—

plique i Hatken, for at have det i Beredſkab

naar Kongen kom. Udenfor mangt et andet

Gemak kunde han maaſkee have ſovet den hele

Dag bort, uden at nogen havde bekymret ſig
derom. Men Frederik vidſte endog hos ſovende
Folk at paaſtjonne Fortjeneſter. Han tog An⸗
ſogningen, læfte den, og ſkrev paa den: bevil⸗

get.“ Derpaa lagde han den igjen i Hatten.

Nu raabte Kongen med fir mandige Stemme:

Hoem eredet?“ Studenten vaagnede forbau⸗
ſet, faldt paa Knæ da han blev Kongen vaer,
og overleverede ham Suppliquen. Kongen aab⸗
nede den og ſagde: den er jo bevilget?“ og
leverede Supplicanten den, paa det han felv
kunde overbeviſe fig derom. Studenten udbrød
i Takſigelſe og "Kongen ſagde med en venlig
Mine: „Gud giver Det Heden ofte, ſom
i Sovne. ARR

Blandede Nyheder.

Klareboderne lob i diſſe Dage to Brygger⸗

bee h Den ene af dem foer lige imod

sr

1367

en Hondevogn og lob ſig Vognſtangen t gir
bet. Uagtet Indvoldene trangte ud af den,
blev den dog ved at rende et 11 2 e 9 e
den ſtyrtede.

Den 25 f. M. indtraf der paa en Deel af
Angeln, i Hertugdommet Skesvig, et frygtelige
Hagelveir, ſom anrettede ſtor Skade, iſar paa
Godſet Priesholz hvor den ſtorſte Deel af Kor⸗
net paa Marken blev odelagt. Markeligt var
det, at dette Hagelveir, ſom nedſtyrtede ved en
ſterk Hoirvelvind, ikke havde. mindſte Indfly⸗
delſe paa Barometret. Efterat det havde ved»
varet en Time, endtes det med et frygteligt Lyn
og Tordenſlag. De nedfaldne Hagel, ſom veie⸗
de over 4 Lod, lage endnu fire og tyve Timer
derefter ſammenfrosne i ſtore Maſſer.“

Et Kjobenhavnſk Blad fortæller, at to
unge Fyre i en Boutique her i Staden finde
Fornsielſe i at kaſte Knaldperler 7 en Glaslampe.
Et nyt Bevlis paa, at Boutiquehandelen mag
i vore Dage være meget maadelig; thi derſom
Folkene i denne Bod havde noget at beſtille,
faa vilde de neppe give ſig af med at kaſte Spring⸗
glas i Glaslamper.

a Hr. Berider Schaſſr har folgt Sileres
for 22,000 Rdlr.

Der ſtal nylig have beret e et Stibpbdde⸗
gilde i Vellevue , ſom enhver, Notabene: for

5

— 2 —

1308.

ſem Rigsdaler, kunde tage Deel i. Derſom
dette ſaaledes ſkal vedblive, ſaa bliver Belege
neppe for enhver en belle vue.

Skibscapitatn Boyſen, ſom anklages for
at have ſolgt en Ladning, der tilhørte Handels-
huſet Chriſtmas og Terborch, tiltales nu for
Hof og Stadsretten. Han kal have tilſtaaet
den begagede Forſeelſe. For de indkomne Pens
ge ſkal han have kjobt et Skib, hvori en Norſt
"Kjøbmand ſkal være Medintereſſent. .

Der fkal være lagt en ny Plan til Kongs⸗
berg Solvverks Driot. Caſſetyderiet hos
Stikmeſter Kruſe, ſom nu er blevet opdaget,
ſkal være begage: af nogle Biergfolk.

Proſeſſorerne Hegewiſch og Niemann 'é
Kiel habe faget et anſeeligt Tillæg i deres Gas |
ge, og modtage nu ikke Profeſſoratet i Lands:
hut. — H. 5. Prinds Chriſtian gjor en
Reiſe fra Ludvigsluſt til Berlin, for at bie
vaane Hoſtmaneuvren. æg

Fra Aalborg meldes: Paa et Strøg af
Hindſted Herred ſkal der i Slutningen af Hunde⸗
dagene være falden faa hoi en Snee, at den
naaede til Anklerne. Det fros derhos ſterkt.
Paa andre Steder ſtal derimod den ſterke
Skylregn endog have voldt Overſosmmelſer
og gjort megen Skade. — Man maa tilſtaae, at

Sd

139 ö

man endog fra Elementernes Rige horer mange

og forunderlige Ting i denne Tid.

Den 20 f. M. er det Danſke Skib Anker
ladet med Trælaſt og ſaltede Fiff, fra Fahrſund
og beſtemt til Dieppe, ſtrandet paa Banjard.
Equipagen kom med Livsfare ved Veſteapell k
Land. Paa ſamme Tid og ſamme Sted er
der og et ſtort Svenſt Skib fra Bremen fat til.

J Cornelius Nepos Fransois fortælles +:
at General Dugommier var den, ſom opdage⸗
de Bonapartes fremſpirende Genie. Han an⸗
befalede ham paa det eftertrykkeligſte. Engang
førte han ham ind i Krigscomittsen. “ Jeg
foreſtiller Dem her,“ ſagde han, (en- ung Of⸗
ficier, ſom har fore Fortjeneſter. Han vil
bringe det vidt. Repræſentanter! Denne unge
Mand fortjener deres Opmerkſomhed. Der⸗
ſom De ikke befordrer ham, ſaa indeſtager jeg
Dem for, at han Sif: vide af 6 Fotugg fig frase t
Belle. i

Engelland er nu det AES Land, bet
det er verdt at være i Gjeld. Alle offenelige 8
Fengſler aabnes i Folge den inſolvente Skyld⸗
neract og Gjeldsarreſtanter ſtromme ud af Arre⸗
ſterne. Enhver; ſom ikke ſtylder over 15,
Pund, er fri. — Uagtet man fra alle Kanter
bereder fig paa at modtage Franſkmanden, ſaa
har der hidtil dog paa det fafte Land ikke væres

Wee

131

e anden Krig end leben Stobletiltſeter⸗

ne og Stsvleſyerne.
Man har nu havt Efterretninger fra den

Kinſenſternſte Expedition, ſom gage til 1 Febr. f
og ere ſkreone paa St. Cathrina, ikke langt fra

"Rio Janeiro. Under 20 Bredegrad gjorde Kru—
ſenſtern ſig Umage for, at finde Hen Aſcenſcio,
om hvis Tilvcrelſe man allerede i 300 Aar har

"vævet uenig og ſom ogſaa La Pehrouſe forgjeves
har ſogt, men han fandt, at denne He, om den

virketig ſkulde exiſtere, maatte ligge i det minds
fie 70 Gomile fra den Braſilianſke Kyſt.
Jet Danſt Blad fører en Mand lydelig

Klage over viffe Folks utilbørlige Ridning igjen⸗

nem ſtore Kongensgade. Til Bekreftelſe paa
dens Farlighed anfører. han en Kjendsgjerning.
En civilkledt Perſon kom ſaaledes ridende, at

Bagdelen af hans Heſt ſtodte et Barn i en
Kjelderhals over Ende. Der ſteede ingen an
den Maleur, men Foraldrene bleve dog beſtyr⸗

føde ved at fee en fan uvant Gjeſt i Kjelderen.
J eet af vore Blade feer man nu det

Ser ſyn, at det roſer en Mand, ſom det for

ikke længe ſiden eftertrykkelig nedreb, fordi

han var bleven roſt i en udeulandſt Avis.
Man er i denne Tid ſyſſelſat med, alder
: les at oploſe det gamle Skolevaſen i Island,

og at indrette Skolerne paa en med vor Tids⸗
» alder overeensſtemmende Maade.

Kjøbenhavn. Teykt hos * 1 bestes Enke.

Ryeſte å

S d ere

af
Kjobenha vn.

No. 83.

Den 14 September, 1804.

Udgivet og forlagt af J. Werfel.

Opholdsfteder.
(Indſendt.)

Min Herre!

leſt med Forneielſe. De har ſagt ſaa meget
Godt, at enhver Veltenkende ikke kan andet end
bebidne Dem ſin Erkjendtlighed. Da De har

kjerhed at ſkrive om gabnlige Indretninger k
Staten og diſſes muellge Forbedringer, haaber
jeg, det ikke vil være Dem ukjerkomment at mods
tage dette ringe Bidrag til Deres Blad.

Om afſindige Mengeſket og deres

' Deres nyeſte Skilderie af Kisbenhaon har jeg

gjort Dem til en Hovedſag, med Iver og Rid⸗

1312

Man det Almindelige Hospital har, fra

Julii Maaneds Begyndelſe af, været indlagt en
gal Mand, der ſaaledes ved ſin Skrigen og Raa⸗
ben foruroliger de Forbigaaende, at der hoer
Dag ſtimler en Mængde Folk ſammen udenfor

Hospitalsporten. Dette Menneſkes hule Stem

me er faa ſterk, at han kan høres endog i langt

fraliggende Gader. Friſke Menneſker ere endog

blevne forſkrakkede af hans vedholdende Skrig,
hvor meget mere mage da ikke de Syge lide,

iſar de, der ligge paa Hospitalet?

At en i faa hoi Grad gal Mand fager

Plads i en Syge⸗Stiftelſe, kan ikke andet end

røre enhver, ſom har mindſte Folelſe. Hoilken

Tanke at foreſtille fig Syge, hentarede af et
langt Sygeleie, at lide end mere ved den Gales
nophorlige Skrig! Sovnen betages dem, og
Sygdommen forvarres; — Ro forundes dem |

end ikke i Dodstimen; — ja, — den, der veed,
hvad Skrek i en Sygdom betyder, vil ikke uns

dres over, at Døden fan blive en uundgaaelig |
Folge deraf. Hoilke ſorgelige Virkninger kan

dette ikke og have for dem, der ligge i Barns⸗

nod paa Fodſelsſtiftelſen, da den Gale har ſit
Ophold i en Stue ud til Gaden, og Lyden af

13738

ham giver et ſkrekkeligt Echo, der end mere hør
res i de Bærelfer paa Fodſelsſtiftelſen, ſom ven⸗
de ud mod den Stue, hvori den Gale ligger.

Fuldkommen at ſtildre DELSE; uDjovprer en kraf⸗
tigere Pen. ER

Had Begreb maae Fe ikke giere
fig. om vore offentlige Indretninger? Fra det
ene kunde de flutte fig til det andet, og ſaaledes
misledes til, i det Hele, at gjsre ſig et urigtigt
Begreb om Dannemarks offentlige Anſtalter.
Dog, vor viſe og gode Regjering ſoger uaflade⸗
lig at ivarkſatte "gavnlige Indrekninger; og at
give diſſe efterhaanden en ſtorre og ſtörre Grad
af Fuldkommenhed. Menneſkevennen er overs
bevüiſt om, at der træffes en bedre Anſtalt for

længe udſettes, naar Regjeringen opdager Mang⸗
lerne. At en Daarekiſte og en Sygeſtue ikke
kunne, endog blot til Fordeel di den ſidſte, for⸗
enes, er ſoleklart. i

Indſenderen af dette ſmigrer ſig med det
Haab, at de Gale herefter alle ville blive henføre
te til St. Hans Hospital, og om dett Hospi⸗
tal ikke maatte kunne rumme dem alle, det da

Dannemarks 2 Daarer og Gale, og at dette ikke vil

1314 ;

Bil vorde gibet en, i auen til enden er ;
ſende Udvidelſe. e ee
Den 9 September, 1804. 5 *

Udgiveren har faaet denne Efterretning
fra en ham aldeles nbekjendt Haand. Han ans.
forer her det paaankede Factum, uden at han
i svrigt har mindſte Del 8 dets Fremfæte
telſe. Han er overbebiiſt om, at Vedkom⸗
mende, om det findes fornødent, ſikkerligen
ville ſoge at raade Bod paa denne e i
Hospikalets Indretning.

Med Veemod maa Udgiveren her ae
ak det nye Skilderie af Kjøbenhavn ikke har
ſonderlig ſtorre Foie til at roſe Indretningerne
for Afſindige i det Hele end det gamle. Den

afdøde Riegels, hvis Fortjeneſter af Litteraturen
end ikke hans Fiender kunne negte ham, har
5 talet meget og kalet med Varme om St. Haus
Hospital. Forbedringer er der vel ſiden den
Tid blevet gjort, men ikke ſaadanne, ſom Gjen⸗
ſtandens Bigtighed udkraver. Vi gjøre faa mes
get for at udolkle Menneſkenes Forſtand, men
lidet, alt for lidet, for de Ulykkelige, ſom have
miſtet den. Skulde man i et Land, hvor Res

77375

eringen og hele Folket, Borger og Borger ind⸗
byrdes kappes om at befordre Menneſkeheld og
förmilde ulhkkelige Brodres Kaar, ſkulde man
bet ſaadant Land ikke kunne bringe en Indret⸗
ning for Afſindige iſtand, der endog kunde tjene
andre Folkeſlag til Monſter? — Jo, i dette
Stykke kan man med Grund paaſtaae: vi kun⸗
ne, hvad vi ville, naar vi kun ville, she 5
kunne.
15 At man mere ſorger for at betrygge det
Almindelige mod de Uleiligheder, ſom afſindige
Menneſker kunne tilføje det, end for at bringe
de Afſindige til deres Forſtand igjen, ſynes at
pere en Feil, ſom alle Hospitaler for ſaadaune
Syge have tilfelles med hinanden. Man ind-⸗
ſperrer den Beklagelſesverdige, ſom har miſtet

det ſtorſte Gode paa Jorden: Fornuftens Brügg,

og naar man har lagt Baand paa hans phyfi⸗
ſte Krafter, er han os i dorigt temmelig ligegyl⸗
dig. Han fættes i Claſſe med et Umelende,
alle flye ham, og har han endnu ikke ganſke
miſtet Forſtanden, ſaa maa han miſte den, naar
han i lyſere Hieblikke tanker paa fine Medmen⸗
neſkers Ligegyldighed for hans Skjebne. Den

of en troløs Elſker ſkuffede Pige, den af en gru⸗

1316

ſom Skjebne mishandlede Mand, den ande Op⸗
fuyldelſen af ſine tunge Moderpligter ulykkelig⸗
gjorte Ggtemage — ſukker og hyler forgjers
i et Hul, forladt af Frender og Venner, ja sengs
dog af Solens velgjorende Straaler. Ingen
troſtende Stemme lindrer diſſe Ulykkeliges Li⸗
delſe. De ere levende døde for det menneſkelige
Selſtab. Men — et Sler over dette gyſelige
Malerie! Det kunde lettelig udtolkes ſom qvind⸗
zagtigt Folerie, og ganſfke tilintetgjore det Dies
med, hvori dette Stykke er ſkrevet.
Naar et Dagrehuus ſkulde være: indrettet
ſaaledes, ſom man kan fordre det af vor Tids⸗
zalders oplyſte og humane Tenkemaade, faa bur⸗
de der noie vaages over, deels at de Syge afs
deeltes i viſſe Rum, efter Sygdommens mindre
eller ſtorre Grad, deels at de Forvirrede, ſom
det lod fig gjøre med, beſtandig holdtes ien Virk⸗
ſomhed, der var den ſamme, eller i det mindſte lig ⸗
nede den, de vare vante til i deres ſunde Til
ſtand. Den ſaakaldte Daarekiſte burde rent afs
ſtaffes; thi det er ikke allene en Gyſelighed at tæn⸗
ke fig det nødvendigt, at underkaſte menneſtelige
Skabninger formedelſt deres fornuftloſe Til⸗
ſtand en Behandlingsmaade, der ſertter dem langt

1317

under Dyrene, men jeg troer endog; at man
ved en henſigtsmasſigere Behandling fra forſte
Begyndelſe af kunde forebygge, at Afſindighe⸗
den ſynderlig ofte ſkulde udarte til en ſaadan
Pderlighed. Jeg taler her ikke om de Menne⸗
ſter, ſom nu fer Tiden allerede findes i Daare⸗
kiſten; jeg taler kun om, hvorledes det under
andre Omſtendigheder maaſkee kunde verre. —
Erfaringen lerer, at de Afſindige, ſom have
kunnet nyde Pleie hjemme hos deres Familie,
neſten aldrig ere blevne afſi indige i ſaa hoi en
Grad ſom de, der habe været henſatte i St.
Hans Hoſpital. Det er ingenlunde min Hen⸗
ſigt, at laſte de Mænd, ſom ere anſatte ved dette
Hospital; jeg troer tvertimod, at de gjore alt,
hvad der ſtager i deres Magt, for at bringe
det fin Beſtemmelſe nærmere. Men det er Ind
retningen og Beſtyrelſesplanen i det Hele, ſor,
efter min Formening, trenger til en total Fr⸗ N
andring.

Endog den Plads, ren: St. Hans dos⸗
pital er bygt, ſvarer ikke til Henſigten. On er
fugtig og uſund; Egnen er eenlig og ſkunmel,
og den er mere ſkikket til at opvakke, ew til at
forjage melancholſke Tanker. Fordum var det

så 1318
de Halbaffindige tilladt, at gage omkring pac en
"indhegnet Gronning uden for Bygningen. “) Luf⸗
ten ſtyrkede deres ſlappede Rerver, og uhe Gjen⸗
ſtande adſpredte undertiden deres alt for faſte 2
Ideer. Men ogſaa denne 1 8 er dem nu be,

) Det er dem endnu tilladt; at eg ud 12
ten, men dog kun indenfor Hospitalsbygnin⸗
gens ſnevre Grendſer, hvor ingen ny. Gjen⸗
ſtand kan adſprede deres? Tanker. 5

Bx) Affindighed lader ig nok inddele i ro Hovedelalſe
Den ene kunde man kalde pſychologiſk, den
anden legemlig. Fixe Ideer er nok den meeſt
virkende Aarſag til den egentlige pſychologiſke
Affindighed. Pſychologen og Legen mage alt—

ſaa i dette Tilfelde rakke hinanden Haanden.

3 En Praſt ikke langt fra Luͤbeck har vidſt ar
curere Afſindige paa en pſychologiſk Maade,
men ulykkeligviis blev han ſelv et Offer for
ſine menneſkekferlige Beſtræbelſer. Imidlertid

er det dog viſt, at man ved at adſprede den
Syges fire Ideer, om juſt ikke altid kunde
lege, fan dog i det mindſte maatte kunne for
rekomme Afſindighedens alt for fore Udartelſe.
Alt for mange Afſindige burde heller ikke være

mlede pad eet Sted, thi dette er maaſkee en

—, Swedaatfag til, at ſaa fjelden nogen bliver

KURE i de almindelige Daarehuſe.

4349

tagen. — En til et ſaadant Hospital i alle
muelige Henſeender paſſende Bygning / er nok den
ſaakaldte Blaagaard udenfor Norreport. Den
5 kunde blive til en Indretning / der. maatte gere
Dannemark, Wre. Pu bruges den il et S Se⸗
minarium, ſom man paa utallige andre Steder
kunde finde Plads til. Den yndige Lund 1 1100
ſin balſamiſke Uddunſtning uden for denne Gaard,
den opſkyllende Peblingeſo, Syner af den
brogede Brimmel ſom til og fra Hovedſtaden
paſſerer Norrebro, alt dette maatte ufeilbar⸗
lig virke med Underkraft paa ſaadanne Menne⸗
ſters ſbekkede Nerveſyſtem >» Lægger man nu
hertil, at enhver, ſom befandt ſig i Hospttalet,
fik i ſine lyſere Timer Tilladelſe til, under Op⸗
ſigt, at ſyſſelſotte fig med den Konſt, det Haand⸗
verk ꝛc., ſom han habde lære og var vant til;
at Hovedſtadens mange duelige og edle Leger,
af egen Drivt, bilde beſoge Hospitalet, naar
det lage ſaa ner ved Staden; at de ikke blot
fra den medieinſke, men og fra den pſychologiſke
Side vilde her meddele Raad og Hjelp / ſaa maatte
det bare beſynderligt, om en ſaadan Indretning,
underſtottet af Publicums Gavmildhed, ikke t
alle Maader ſkulde kunne ſarttes langt over den

1329

tingende? Maatte dog de Vink, jeg her har
5 aldeles wege ide:

Frans 1
— 2 * 18

*

Stitbeift fra en Erde remefee
i en Sjellandſk Kjobſted.

Game Vine og gamle Kroner, gamle Ben
ner og gamle Seder, gamle Comoedier og gam⸗
mel Redelighed, fort, de fleſte Ting, ſom man
kalder gamle, er jeg en ſtor Elſter af, ikke
fordi jeg ſelb er en gammel, Mand, og vi helſt
roſe det, ſom ligner os, heller ikke, fordi jeg
er en Hader af alt Nyt, men fordi det meſte
af det Gamle i Almindelighed zer bedre, end det
Nye. Vi ville begynde med Kladedragten.
Fordum lod man ſig gjøre en Kjole, ſom kun⸗
de ſlides i tre Generationer. — Den var viid
og fuldkommen, og ſaaledes at man endog af
Veſten kunde lade ſye en Kjole for fin Sonne⸗
on. Had ere nu vore Kleder? — Sneore
og forſtjaarne, ſom de Tider, vi leve i. Med
vore Spiſe⸗ og Drikkevarer er det ikke gaget
et Haar bedre. Fordum ſpiſte man jevn Danſtk
Fode, drak godt ſterkt Ol, og befandt fig; fund
æg vel. Nu ſpiſer man Skildpadde og Jis,

1132

drikker Champagner og Madera, og har
Gigt og Podagra og utallige Capitaliſtſyg⸗
domme, ſom vore Fedre neppe kjendte af
Navn. J mine unge Dage gaves der Kjob⸗
mend, his Vexler man reſpecterede ligeſaa
meget ſom Generalſtaternes, og hois Ord
gialdt mere end en tinglyſt Obligation vore |
Dage; kort, Mænd, fon kunde lagge hundre⸗
de Tuſinde Rigsdaler paa Bordet i blanke Du⸗
kater, og ſom, alt dette uagtet, ikke kladte fig
anderledes end ſimple Borgerfolk, ikke ſpiſte
andet end ſimpel Koſt, og ikke om Sommeren
zanſage det under deres Værdighed, at holde
gabent Taffel under Guds frie Himmel i Gol⸗
deulunds eller Jegersborgs Skov. Men nn har
man Kjobmend, hois Verler ikke reſpecteres
ſaa meget ſom Generalſtaternes „ hols tinglyſte
Obligationer gjelde nündre end et. Ard hos
chiin Tidsalders Kjobmend, ſom ikke fee ſig
iſtand til at lægge, hundrede Tuſinde blanke
Kobberſkillinger paa Bordet, men ſom, alt
dette uagtet, klede ſig ſom Baroner , ſpiſe fer
Retter em Middazen, overßtenke Fodgiengerne
med deres Equipager, og anſee det for en ſand
Malheur, naar de ikke i det mindſte eengang

N

i zom Maanueden kunne give et Tractement, ſom
koſter nogle Hundrede Rigsdaler. Vor Op⸗
dragelſe, — hvad er den bleven til? — For⸗ j
dum lærte Ungdommen alting grundigt. Nu
vygger anan Slotte paa Flyveſand. Man vil
lave alt, og lerer intet. — Vore Fruentimmer,
| A hoad ere de bleone til? — Fordum gades
| der Dannegoinder, ſom ſatte deres Lykke i at
oßpfylde deres Moderpligter i Kredſen af deres
| Familie, ſom anſporede deres Dottre tik sat
| folge i deres Fodſpor, og at blive huuslige og
| tarvelige ligeſom de. Nu beſtaaer et Fruens
1 timmers ſtorſte Hæder i at kunne udmarke ſig
|
|
|
|

paa Baller og Masquerader, danſe Skotſte
Trin ſom en Bosniak, og valtſe ſom et Molle⸗
jul: Huuslighed „ EeEgteſtabelig Omhyggelig⸗
hed: for Mand og Born, og alle Huusmode⸗
2 rens (fore Pligter ere Ting / der betragtes ſom
Fadaiſer. En Kone af Opdragelſe man
unne gjøre fin Mand til Hanrei, uden at han
marker det, maa kunne forlade ham og
| ſine umyndige Born / og lobe bort med fin Gås
lau, naar Manden vover at viſe ham Doren,

* maa t en Tid af to Aar kunne bringe ham
| til at ſpille Fallit, til at romme ſin Vei o. ſ. vj
1 5 | e
| > É :

4323

Pore NEgtemend, — Hvad ere de bleone til
—Fordum kjendte Manden ingen ſtorre⸗Lykke,
end den, han nod hjemme i ſit Huus hos ſin
| Lone og ſine Born. Der ſogte han den eneſte
Erſtatning for al ſin Moie og Anſtrengelſe k
Libet. Nu Fjender Agtemanden intet Sted,
der er ham mere forhadt, end hans eget Huus.
Er han af Middelſtanden, faa brænder han af
engſel efter at komme hen i Klubben, for at
bortſpille de Penge, ſom tuſinde Creditorer
dagligen ſukke efter; er han af ringere Stand,
8 ſaa ere Drikkehuſe det eneſte Element, han ſeer
ſig iſtand til at lebe i. Dog / — jeg merker,
jeg kommer for dybt ind i Texten. Jeg vil
derfor afbryde for denne Gang, medens det
endnu a Maaſtee naſte Gang lidet mere.

9 DER Blandede Möheden.

EM Aalborg indtraf nylig det Uheld, at Enkefrue
Wichmann, der ſtal have været givt med en Offi⸗
cier i Norge, men i nogle Aar har opholdt ſig deels
i Aalborg, deels der i Omegnen, ved en ulykkelig.
Hendelſe druknede i Lyngholms Aa ved Norxeſundby.
Den unge M. Dam, ſom man har hort med
Fornoielſe paa det Kongelige Theater i Kjøbenhavn,
har ogſaa i Aarhuus vundet ſerdeles megen Bifald Ar
ved den Concert, han der har givet. Sammeſteds

1324:

har Muurmeſterlauget ſendt 2 Ndlr., ſom een har
maattet give for ulovligt Arbeide, til de Fat⸗
tige. Naar mon den Tid vil komme, at ſaadanne
Muleter ville ophøre? /; 2
Medens vi i Kjobenhavn i alle Henſeender
nyde Fredens "gyldne Frugter,” ligger man i Jyl⸗
land, i det mindſte i Aviſerne, ideligen i Feide,
J Aarhuusavis No. 70 har Skorſteensfeier Hert⸗
lin ladet bekjendtgjore, at han for 17 Aar ſiden
faldt ned i en Skorſteen i Aarhuus, ved det at
en Jernſtang, ſom kun var en halv Tomme inde,
i Muken, flap ud; han blev baaren Galv dod hjem,
og maatte ligge lenge derefter til Sengs; det
ſamme Tilfelde mødte nyelig hans Svend, og for
to Aar ſiden faldt hans Dreng, ſom ſkulde reen⸗
gjøre et Kakkelovnsror, der, "uagtet det var an⸗
bragt af ny to Aar i Forveien, braſt i Stykker,
ned igjennem Muren, men var ſaa lykkelig at
blive hengende ved en Hanebjelke. Han erindrer
derfor Muurlauget for Eftertiden om, at leve⸗
re forſvarligt Arbeide, overeensſtenmmende med
Brandanordningen, og vedkommende Huuseiere
om at tage fig: i Agt. Muurlauget har nu meget
ſatiriſt ſvaret: At det er flet gjort af ham, at
han ikke, efter de Pligter, der paaligge ham,
bedre efterſeer Skorſtenene; at han gſor bedſt i at
blive Brandaſſiſtent; at han hellere ſkulde forbyde
fine, Folk, at danſe omkring paa Huſene og gore
Luftſpring nedꝛad Gaden, da de let kunde ſpringe
de Forbigagende ihjel; at de maafkee ligeledes danſe
omkring paa Jernſtengerne ꝛc. Vigtige Argu⸗
mente! e 2
N Ved den Esrumſke Canal er Verftet, og paa
ſamme adſkillige Brendepramme blevne færdige. Fra
Nodebo af anlegges der en Trakvei langs med den
veſtre Strandbredde af Søen) Canalen ſelv er ikke
allene afſondret fra den nordre Strand, men den

1

beſtaaer endog af flere, fra 1 ved ordets

dere afſondrede hoiere og lavere Vandſtykkev. Ved

ethvert ſaadant Eide, der er hældende, ſom et

Slabeſted ned til det lavere Vand, leſſes der, og

de opkaſtede Stykker Brande nedrulle af ſig ſelv. i
andre Pramme. Trakveiene beſattes med Frugt⸗
trcer. Det Hele har endnu icke koſtet 307900
Rdlr. (Af Viborgavis). ;

Hr. Catechet Reimers har gjort 5 fortjent

ved at oprette i Bergen en Sondagskole, uden

Henſyn til Bidrag, endſtjont han erklerer, at
han af og til uanmodet har faaet nogle, ſom han

här anvendt efter deres Beſtemmelſe. 44 Perſoner

have der hidtil nydt Underviisning. Det beſtemte

Antal, ſom til neſte Aar allerede er complet, er 50.
Overfyrverker Berg i Bergen lader nu der
afbrende Fyrverkerier, ſom man, efter hans For⸗

ſikkring, ikke har ſeet Mage til i denne Stad.

Hver Billet koſter 1 Rolr., og den indhegnede

Plads beſettes med Militairvagt, paa det ingen

ſtal ſnige ſig ind. i

Efter Forlydende ſkal det bor; gerlige Artille⸗ 8

rie i Morgen aflægge Eed.

Hans Kongelige Heihed Kronprindſen ventes
med Vished hertil Staden den 25 d. M. I

Hr. J. Moller i Trondhjem -ajør. fine Lands
mend spmerkſomme paa et Inſect, ſom kaldes Klan⸗
neren og odelegger Grantreer. J Aangdaſen t
Sparboe Praſtegjeld har han fundet ſtore Strak⸗
ninger ganſke odelagte af dette ſtadelige Inſect.
Han paaminder derfor Vedkommende om, i Tide at
betjene ſig af de Forebyggelſesmaader, han foreſlager.

J den politiſke Verden ere Udfigterne nu mere
krigerſke end fredelige. Den Rus ſiſke Charge d Af⸗
faire har forladt Paris, og i Livorno havde man
forlangt, at der ſkulde legges Embargo paa Rus⸗

ſiſfke, Svenſke og Preusſiſke Skibe, hvilket Gonver⸗

1336

neuren ogſea bevilgede, men denn? Embargo, ſom
grundebe ſig paa et blot Rygte, blev imidlertid,
ſtrax, efter nermere Ordre, ophæver igjen. — Por⸗
rugal forærer Keiſer Napoleon en Krone, der er
3 Mill. verd. — To nye Keiſerkroner forferdiges
i denne Tid paa eengangz den ene for den Franz
ſke og den anden for den Hſterrigſke Keiſer: et Ex⸗
empel, ſom man neppe har Mage til i Hiſtorien.

Den Hſterrigſke ſkal være adſkillige Millioner værd,

og prydes med de ppperſte Adelſtene, ſom det Kei⸗
ſerlige Huus eier, iſer med den bekjendte ſtore
Smaragd og de to ſtore Saphirer, ſom for ikke

lenge ſiden ere blevne kjobte for betydelige Sum⸗

mer. — Den Franſte Kronlugsvogn bekledes ind⸗
vendig med hvidt Flotel. Foran ſtager Bogſtavet
N., omgivet af to Palmegrene, og Dorrene ere
prydede med Egeguirlander, hvori der ſtager en
Krone, ſom danner 6 Stjerner. Den mellemſte
er ſtor og ligner Wreskorſet. Alle indvendige Dele
af Vognen oingives af rige Guirlander af Laurbær,
Broderiet er af Guld. — J Breſt har en afſindig
Genueſiſk Matros dræbt med en Dolk ſexten Men⸗
neſker, ſom lage i deres Koier paa Orlogsſkibet Al⸗
liance. — Grev Zambecari, hvis Luftreiſe allerede
eengang tilforn er mislykket, havde nyligen igen
auſtilt en ſaadan Reiſe; da der kom Ild i nogle
Flaſter med Viinſpiritus, lod han fin Ballon gage
ned, og ſaaſnart han var ner nok ved, Jorden,
ſprang hans Ledſager, Andreoli, ud af Baaden for.
at befeſte Ankeret. Greven vilde gjøre det ſamme,
men inden han fik Tid til at ſpringe ud af Machi⸗
nen, ſteeg den igjen i Veiret, fordi den var bleven

lettere, og man veed endnu ikke hvorledes det er

gaaet ham. ;

63 zu

Kjøbenhavn. Trykt hos P. H. Höͤeckes Enke.

Nyefte

Stil der ie

af
beben av

No. 84.

Den 17 September, 1804.

— Udgivet og forlagt af J. Werfel. i

En Dagniſſe⸗
Naad for N iter.
Marre, Marre Minde!
Eſt, du herinde,
Saa ſkal du herud!

Holbergs Peder Pabel

e et Menneſke udgiver ſig offentlig for

Praeſt, førend han endnu har Atteſtats, naar
han i Tydſtland ſkriver Injurier over agtværs
dige Mand i Dannemark, og lader ſin For⸗

j Jægger blive i Stikken, naar Lovene drage

ham til Anfoar, naar et ſaadant Menneſke

ſiden under en Niſſeſkikkelſe offentlig ſvarter

1326

"Nylig afdsde hederlige Mends Minde, og haaner
og bagvaſter alt, hvad han ſtoder paa, ſaa ſukkee

Menneſtevennen over den vanartede Natur og

beklager den Uykkelige, ſom graver fin egen
Grav. Men naar et Menneſke, ſom ikke ter

none ſig, vil i tre eller fire Linier, med et j i
Magtſprog og uden mindſte Beviis bryde Staven
oer de lardeſte og fortjenteſte Mænds Ardei⸗
der, ſaa kan man ikke andet end lee af en ſaa⸗

dan magelos Uforſtammenhed. At ville for⸗

ubſctte, at ſaadaune Uſſlheder kunde opoakke SØ
andet end et medynkſomt Smil hos ethvert
Menneſte af Foſelſe og Eftertanke, vilde være.

at fornærme, hele Nationen. — Saa meget
til Indledning, nu til Texten. 5
J Bladet Dagen niffer der i denne Tid

et Menneſte, ſom er ublu nok til i fine Bogan⸗
meldelſer at ſpilte Gjek med de bekjendteſte Mænds
litteraire Hekder og i nogle faa Linjer uden Bevis |

at behandle deres Arbeider med en Frakhed, ſom

vor Litteratur neppe hidtil har kjendt Mage j
til. Denne dobbelt obſeure Niſſe har og gjen⸗
tagne Gange ſogt, deels ved aabenbare Uſand⸗
"heder, deels ved Abfurditeter, at kaſte Skygge

paa et Par af mine Skrivter. Saaledes har

|;

1329

han nylig ſagt, at den for faa Dage fiden uns

der mit Navn udkomne Fedrenelandshiſtorie er et

Aftryk af den Danſte Üdgabe af Galetti's ved

Hanſen overſatte Hiſtorie, og åt Skriotet er over⸗

flodigt“), fordi man allerede har Suhms Hiſtorie.

Det forſte er en notoriſt uſandhed, det ſidſte et nyt
Bedils paa, at Dumhed og Ondfſkab ret godt
lade fig forene. — Naar denne Niſſe vilde
ſkrive en Recenſion for fin Frokoſt over denne
lille Fadrenelandshiſtorte, ſaa burde han k

det mindſte vide at den er et Aftryk af min

Omarbeidelſe af Profeſſor Remees Hiſtorie, f

ſom allerede har været ude paa Danſt ei halv⸗
andet Aar. At paaſtage, at en Fedren⸗lands⸗ 5
hiſtorie paa 77 Ark er overflødig , fordi —
tenk engang! — 0 fordi der exiſterer en an⸗

) En Frokoſtrecenſent er overflodig, ikke
en Bog, hvoraf Ungdommen kan lere at
kjende Fedrenelandets vigtigſte Vegidenheder

ag de ſtore Mand, det har frembragt.

) Den er med mit Samtykke bleven optagen i
den Danſke Udgave af Profeſſor Galetti's
Hiſtorie, fordi denne i Originalen manglede
en Fadrenelandshiſtorie, der kunde være pas⸗
ſende for den Danſke Ungdom, Niſſer ere i

13 20

ben pan 12 Ark, er en Abſurditet, ſom 0
maa tilgive en Niſſe, der for en Frokoſt ſkri⸗
ver Recenſioner i forſfjelli ge Fag og forſtjellige |
Tungemaal. For min Part maa denne Niſſe
niſſe længe nok i Daͤgen og ſom Tydſkeren
ſiger: in den Tag hinein ſchwatzen; han mag

angribe; blamere og recenſere hele Parnaſſet: |
jeg ſkal hoerken berøve ham hans Frokoſt eller
tilintetgjøre haus bedrovelige Exiſtence i Nis, |
ſernes Rige. Men mig ſkal hån lade i Fred;
thi ellers nodes jeg til at ſtrive en Recen⸗
ſion over denne Niſſerecenſent, hvori jeg
fra forſt til ſidſt ſkal ſkildre den tragico⸗
miſte Rolle, ban Hidtil har ſpillet, og hois en,
delige Cataſtrophe nu ſynes temmelig nær
Denne Reeenſion ſkal ikke bekomme ham

Almindelighed blinde, og Dagniſſen, ſom
desuden nok har faaet Frokoſten førend han
ſkrev denne Recenſidn, har derfor ikke kun
net ſee, at Galetti, ſom ſkrev for Tydſkland,
ikke har ſkrevet den omtalde Fadrenelands⸗
hiſtorie. Den er bleven ſerſkilt aftrykt, ford
det er vigtigt for Almuen og Almuebornene,
gat kunne leſe deres eget Lands Hiſtorie ien
Bog, ſom ſalges for en meget billig Priis.

1337

ſynderlig vel. Jeg vil nødig ſkyde bag det
heldende Les, men Riſſen bor vide, at det
ikke ſemmer Riſſer at niſſe ved Dagen, og at
han kun bor opholde ſig paa Kirkegaarde og
andre ſaadanne ſkumle Steder, hoor det er
hans Natur at ſpoge.

) For de i Litteraturens Moſterier uind⸗
viede Leſere maa jeg i svrigt her eengang for
alle erklere, at Adindſyge over den gode Mods
tagelſe, ſom Kjøbenhavns Skilderie har fun⸗
det hos Folk af alle Stender, Avindſyge ober
den gode Fremgang, ſom det dagligen gjør, er
Hovedgarſagen til de ufordeelagtige Domme,
ſom man 1 Bladet Dagen deels allerede har fun⸗
det, og deels maaſkee endnu vil finde over ÜUd⸗
giverens litteraire Arbeider.

eto fra en ung Kone tir
Üdgiveren. .
(Sluttet). eee

Du, 5 der ſmertede mig meeſt, bar, at de
tykke Madamer og den Perſon, der, bortham⸗
rede alt mit Toi, eine oben i Kjobet, bleve
träcterede med Frokoſt. Mit Hjerte bar nær
ved at briſte, da jeg ſage, at min prægtige

8 8 1337 ;

væ jf 2 *

a Stonſeng bleg baaren bort lige for min. Na 2.
and! Mand!“ raabte jeg i et Slags N,
ſerie, “kan Du taale alt dette?““ Min Wald
ſparede atter i en beemodig Tone: „Min El,
el! det kan nu ikke være anderledes !“

Fortviolet vandrede Jeg au akeng ide
tomme Vorelſer. Ingen af mine fordums |
Wenner og Veninder vare at ſee her? En gam.
mel Kone; ſom paſſede > lig eit Cerberus, paa
adſtilligt of det borthautrede Toi / begyndte at ville
troſte mig. eilte Madam, giv Dem tilfreds!
Euhber har fit Kors i Livet. Det ér heller tete
ſjunget for min Bugge, at jeg adledes fulde |
Midde her. Min Mand har været en bekjendt |
Maud i file Dage. Har Madamen ike" bert hale i |
win Meer Hæg” Han arbeldebe for Gleber og |
SSardher. Men naal u man ſpender Buen fr

hoit, ſaa briſter den / og naar man ikke fræk |
"fer Tating efter Naring / vleier det ſjeldeng at

gaae godt. Min Mand var Medlem af to

Klubber, reiſte ti Mile, for at kunne være med
ved en Fogleſtdonng, ſpillede ag ſyirede, bg
&

KL enge for ingen Ting. Eugang ſagde

x Jes il ink nd: Bond fat der Blive: af

558

2 Snse

5g vore e Born, naar Doden rytter
Dig bort fra mig?“ — „Rider Pokkeren Dig.

Kielling 2.“ ſparede han mig. „Har jeg ikke
fat i Enkecaſſen for Dig? Nyder Du ikke efter

min Dod 300 Rölr. i i Penſion.“ Min Mand
døde, og det eneſte, han efterlod fig, var en
5 bundles Gjeld og tre umyndige Born. Caſſen,

ſom jeg ſkulde nyde. Penſion af, gjorde Ban;

guerot, og jeg hapde altſaa intet at lebe af,
Jeg maatte, un gribe til det forſte det bedſte,
for at kunne lebe, og ſaaledes blev jeg ved
gode: Venners Recommendation auſat ved Auc⸗

tionerne. Jeg danſer ikke paa Roſer, men er
derfor lige glad. Herren har gibet, Herren
har taget, pleiede min gamle Bedſtemoder at

ſige, og det Sprog glemmer jeg aldrig.!“

Denne Kones Fortælling, troſtede mig paa

en vis Maade. Kun den Ulykkelige, kan tro⸗
ſte den Ulykkelige — det har jeg mere end een⸗
gang leeſt hos min Ven i Sorg og Fryd, den aller⸗
kiereſte Lafontaine. Jeg foreſatte wig nu, at folge

denne Kones Exempel, og lobe Storm mod Skieb⸗

men ligeſom de Franſte ved Arcola. Men for ikke
at lade mig mærke med, at jeg ſtyldte hende

Wachen for. denne Zder; ſagde jeg; e

n

om. Suak, Moder! Herren 1 givet og 185
ren har faget; lader fig ikke anvende her.

tykke Madamer have taget mit Toi, — det fe
jeg ſeet, og det lader jeg mig ikke aftrette.“

Hvor mange Menneſter have ikke levet

paa en ode He, og befundet ſig vel der,
tænkte jeg ved mig ſelbv? Hvad andre kunne /
maa ogſaa Du kunne. Jeg blev enig. med
min Mand om, at leie os to Varelſer ved
Norrevold. Her leber jeg nu ene for min Saga
vg for mine Bøger, Ved Philoſophie har jeg
bragt det ſaavidt, at jeg kan fee Folk kjore K
Kane og tage paa Baller og Mas querader,
uden at dete mindſte Maade rører mig. Jeg
kan leſe Beſkrivelſer ober Skildpaddegilder,
Masquerade Efterretninger og Comoedie⸗Anmel⸗
delſer, uden at det falder mig ind, at diſſe
Glæder nu ere døde for mig. Naar jeg ſeer
een af mine fordums Tilbedere, ſom prænus
mererede hos mig paa en Tour tre Maaneder
i Forveten, gage mig forbi uden at hilſe mig,
faa hufker jeg paa Erbeſus , der, ſpendt for
Cyrus's Vogn, beſtandig ſtirrede paa Hjulenes
Bevagelſe og ſagde: at han tenkte pad den men⸗
;neſtkelige zoktes Foranderlighed. Saadanne Sen⸗

kr

55

tenter ſtyrke mit Mod. deg bar filtige 13 Så
gyndt at "gjøre Vers, og min Mands Hobvedbog
er bleven forvandlet til en Elegieſamling. Jeg

| arbeider ogſaa paa en Trogoedte i fem Acter.

Men jeg har endnu ikke villet udgive noget er⸗
af i Trykken, fordi der i denne Tid ſkal være
et Blad, ſom ikke kan lade noget Menneſke væ,
re i Fred, og ſom hugger les paa enhver
Forfatter, ſom en Raon bag et Aadſel, Saar
lenge dette i i mere end een Henſeende. ſande Ras;
neblad eriſterer; udgiver jeg ikke en Teddel,

5 men naqr det engang har forladt Verden, faa ffaf
ſeg fremtræde paa Litteraturens Bane med en
Ade der far fordunkſe min forrige.

1

Frederike ul ping |

ee ee ked eo

Den ſtraenge Moraliſt vil i Almindelighed, at
Hovedtendencen i ethvert Skueſpil Mal være

Moral. Men et Skueſpil kan hære et Me⸗
ſterſtykke, uden at man juſt fan ligt kan udle⸗

de deraf nogen Moral. Dette gelder ifær om 5
Sorgeſpillet. Dets Hovedoiemted er at ſkildre Lis
denſkaber og oporkke Medlidenhed. Houten dgoral

1330

lader der fig ublebe af Leſſings Emilie, og des⸗
nagtet kan dog ingen negte, at dette Stykke
er et Meſterverk? 2 Lidenſkabernes rigtige Breum
ſtilling og Udviklingen af det menneſkelige Hjer⸗

kes lonligſte Bevagelſer ere Ting, fon, Moras —

Ten fraregnet, i og for fig allerede intereſſerg
ethvert Menneſke af Smag og Folelſe.

Men fordi Hovedtendencen i et Skueſpil
ikke altid. behøver at være Moral, faa: fan
man dog fordre, at: Skueſpillet, four i det Hele
kal være Sedernes og Smagens Skole, ie
bor fremſette noget, form. aabenbar ſtrider
mod Moraliteten. Man kan fordre, at et
Löſtſpil, ſom f. Ex. det morſomme Soft
ke Qvakſal veren eller de Franfte Grenaderer,
hvormed Thearet blev aäbnet i Aar, bor ober⸗
ſettes ſaaledes, at Ting, ſom i ethvert Land
og pad euhver Tid betragtes ſom umoralſke,
” aldeles udelades. Uagtet Stykket er oveb fat
af Franſk, fan: kan man dog indvende, at der b
kun exiſterer een Moral fra Nordcap til Ota⸗
haiti. De Franſke Grenaderer bemegtige fig
5 fremmed Eiendom, fornærme den lovlige Eier,

ig ſom opdager deres flette Handling, i Ord og
si Gjerning) . Gjat med den i Landet M

2337

te Gorighed/ og alt dette uagtet lader Sto
kets Forfatter dem ikke allene tilſtoſt ſlipßpe
ganſte fri, men endog, under Bedakning,
fore tilbage til den Franfke Leir, tiden
vat fratage dem det mindſte af det Rob,
ſom de have plyndret ; og uden at give den i
plyndrede Mand den mindſte Erſtatning. 5
„Er dette en Handlemaade, ſom bor ſgaledes
fremſtilles paa Theatret? — Er Vittigheden
da til, for at flade Laſten en Triumph? Kan
man forlange; at den mindre oplyſte Deel af
Menneſtkeheden, ſtal være moralſk, naar den
ſeer, at Redrigheder endog offentlig 0 8
. 2
i Blandede Nyheder, må
Man: Loverdag agter en Deel af det bebnbbs⸗ 3
de Vorgerſtab i Kjøbenhavn, efter Sedvane,
at modtage H. K. H. Kronprindſen. 3
J Kattegattet ſkal en Veſtindiefarer, font
fortes af Capit. Brink, have ſat til. Mand⸗
akabet blev" med Rod: N nien hele Ladningen

: 9 Det eneſte/ Forfatteren 19 bilde und⸗
ſkylde ſig med, er, at den Plyndrede er et
umoralſkt Veſen — en Avakſalver! Men der

„ne bos ſtraffes ved Lovene, ikke ved Rovere

t
s

135

fal bete odelagt. En Groſſerer miſter bed Sens
ne beilighed for 800 Rölr. Sukker. Det beſyn⸗
derligſte af akt er, at dette Sikkens ſtede i det
fkjonneſte Veir. :
OR Den 24 f. M. ble en Kone af Toiſed
By pda Veien imellem Raaſtrup og Thifedy
ulykkeligviis ihjelſlaget af et Les Torv, ſom
Yæitede pan hende, i det hun tilligemed hendes
Mand, ſom kjorte, gik ved Siden af Vognen.
Man feer heraf, hvor vigtigt det er, ikke at
gane alt for nær ved ſaadanne Las,

Hr. Keller i Hals lader ſom Eier af en
; betydefig Skovlod f Hals Sondreſkoy, der til⸗
forn har tilhort Hr. Juſtitsraad Lange, ved Auer
tion bortfælge; 1200 Stykker fældede Egetrægr.

J Berlingsavis har en Mand, ped Navi

0 ladet bekjendtgjore, at han har gjort
den Opdagelſe, at det over Sal. Conference»
raad Ryberg under Monogrammet A. ind⸗
forte Liigvers er paa faa Ord ner, det pris
ginale, ſom han d. 14 Martii d. A. har ladet
indføre i ſamme Avis over 2 5 Dorthea tig
1 Bergen,

Ribe d. 8 Septbr, Medens faa mange
unge 2egtefolk ſtrides og klamres, og udgrun⸗
de Planer til at ſonderriveret uoploſeligt Baand,
glædede et værdigt Par fig, i en hoianſeelig
For ſamling hos Borgerlieutenant og Gjeſt⸗
giber Ramſing, i Gaar den 7 Sept., nemlig
den hæderlige Borger og Skomagermeſter, Hr.
ECE. Haarknag og hans Kone, ſom nu have

vandret Haand i Haand i 50 Aar.

; 1339 „ ARSEN

Naſten i de fleſte Danfke Blade 4
det ſom et Beviis Paa Gabmildhed, at en Kjob⸗
mand i Trondhjem, der aarlig udſkiber 100%
Dagger Bukkeſtind, ſom Bønderne lade Horne⸗
ne og Benene ſidde i, hoilke Been og Horn
ſiden blive tagne af og kaſtede i Bandet ; forde 5
man hidtil intet Brug har vidſt at gore deraf, ;
at denne Kjøbmand — ja, man høre engang !

— har tilbudet ſig gratis at "forære 40,008
ſaadanne Bukkebeen til de Fattige, Notabene,
naar Beenſuppes Kogning kunde komme i Gang
i Trondhjem Det kan man kalde Generoſitet!

f Man har nu faaet en Kiobenhadnſt :
Flora. Ubotaniſke Folk have troet, at denne
Flora egentlig er en Beſtrivelſe over de botae
niffe Gader i Kjsbenhavn (GE Tulipangaden,
Nellikegaden, Roſengaarden, Thimiansgaden 785
da de ikke have kunnet overtale ſig til at troe,
at der voxer ſynderlig mange Planter i denne
Stad. Men botaniſke Folk veed meget vel, at
den indeholder. en Beſkrivelſe over de e
der vore i Omegnen af Hovedſtaden.

Skorſteensfeier Hertlin i Aarhuus bar
nu faget. til Gjenmæle mod Muurlauget. Han
giver i fir Avertiſſement nogle Vink, ſom maa⸗
kee heller ikke ere ganſke uanvendelige paa Kjo⸗
benhavn. Saaledes anfører han f. Ex., at Skor⸗
ſteensfeieren, ſom den competenteſte Dommer,
burde være tilſtede, naar Brandaſſiſtenten beſig⸗
ter en Skorſteen, og give fin Erklaring, om den
er g eller ei. i Å

1340

Een af Provindſtalaviſerne, eller had der
neſten er det ſamme, Rygtet, ſiger: at Herr
Prof. Krogh: ved Kjobenhavns Univerſitet vil
blive beſkikket til Aſſeſſor i Trondhjems Stifes
Ooerret, og at den, ſom Juriſt og Leſthetiker,
lige fordeelagtig bekjendte Protocolſecretair k
Hoieſteret / Hr. Møller, vil blibve i haus Sted
udnævnt fi: Profeſſor i Lopkyndigheden.

Nylig ſank atter en Stump af den nye
bekoſtelige Chauſſee, ſom anlegges ved Odenſe
Canal paa Torvegrunden. Til Lykke kom dog
ingen til Skade, endſtjont nogle Vogne kort
forhen havde kjert der med Gruus. i
Hoegholms Gaard og Gods er ved Auc⸗
tion den 7 d. M. ſolgt til Hr. Overkrigscom⸗
miſſair Ingerslew paa Rugaard for 285/000
Rolr:, og efterat have forbeholdt fig de betyde⸗
ligſte Skove har Overkrigscommiſſatren, Dagen
efter ſolgt Gaard og Gods til Hr. Juſtitsraad,
Marcuſſen for 170% 0 Rdlr.

I Formiddags modte den i Claſſelotteriets
Annaler hidtil ubekjendte Begivenhed, at den
hoieſte Gevinſt paa 30/00 Rdlr. udkom en halo
Time efterat man habde begyndt at trekke. Sag⸗

ledes gager det med⸗ det Spogelſe, ſom Folk

kalde Lykke! Naar man mindſt ſoger efter det,
ſaa finder man det. Denne hoie Gevinfi K
vunden i Mandal.
Eſter den Fyenſte Abis glædede H. K. H.
Kronprindſen den 30 f. M. Kiels Indbyggere
med fin Narvarelſe, g bivaanede indtil om

1341;

Natten Kl. 3. en Masquerade, ſom blandt ſtere
andre Hoitideligheder var foranſtaltet der. Et
i Corps Studerende modtog Prindſen, der var fede
ſaget af H. D. Prinds Carl og begge hans Son⸗
ner. Borgerſtabet og Skyttelauget paraderede.
„Man har opdaget en Planteſkole af ſmaa
Smaatyve. De ere 12 i Tallet. Da de nyli⸗
gen vare i Forhør i Hof- og Stadsretten, ven⸗
tede mange Menneſker udenfor, for at kunne fee :
en Collection Drenge, der berettigede os til de
ſtorſte Forhaabninger om deres Tyvetalenter.
Efter Viborgaviſen betaler. Poſtamtet ß
Hamborg maäanedlig 800 Rdlr. til den Dante
Regjering for Tilladelſen til at lade Engelſte
Courerer paſſere gjennem Dannemark.
J Hſterrige arbeider man nu af alle
Kræfter paa, at forekomme alle frie og ſtade⸗
lige Ideers Üdbredelſe. Man har endog paa⸗
lagt Forfattere, der lade deres Værker. eller
enkelte Afhandlinger trykke udenlands, at un⸗
derkaſte fig: den Wienſke Cenſur. Ved ethvert
Dods fald ſtulde vedkommende Horighedsper⸗
ſoner pære anſvarlige for, at Bøgerne ikke ſla⸗
bes bort af Arvingerne, ellerdpaa andre Maa⸗
der ſkaffes til Side. Blandt de forbudne
Parker regnes Voltaire, Rouſſeau, Helvetius
c. Alle de under Joſeph II. tilladte Beger
ſtulle ligeledes være underkaſtede Cenſur. Sart :
nok er det, at, uagtet Gud ved Verdens Ska⸗ ,
belſe ſagde: Det vorde Lys! man dog i ad⸗
ſkillige Stater i vore Dage endnu ikke ſynes

at ville opfolde dette Bud.

1342.

Det Vigtigſte, ſom de udenlandſke Tidender 1
denne Tid indeholde, ere Hederstaler, Hedersbe⸗
visninger og Haderseſterretninger angagende den
nye Franſke Keiſer. J Aachen ſagde Prafecten til
Keiſerent „Ti Aarhundreder har denne Stad glim⸗
ret ved ſin Stifter, Carl den Stores Heder, og ti
nye Aarhundreder vil den glimre, fra den Dag af,
ar Keiſer Napoleon bearede den med ſin Narva
relſe. J Paris bereder man ſig ivrigen til Kei⸗
ſerkroningen. Senatet vil give en Feſt i Palatet
Luxemburg, ſom ſkal koſte to Millioner; Staden
Paris vil foranſtalte en Hoitidelighed, ſom ſkal
overgaae alle de foregagende; de hoie Statscollegier
ville hver iſer give ſtore Gjeſtebud paa denne Dag;
Keiſerinden lader foranſtalte 500 Tafler, hvert paa
50 Couverts; til Fyrvarkerierne ſkjenker Keiſeren
— af fin egen Caſſe — 500, O00 Franker; paa ens,
hver Bro ſkal der lægges Fade med Viin, paa det
enhver Forbigaaende kan drikke Keiſerens Skaal,
ligeledes ſkal der paa hoer af dem være Spillemend,

paa det Publieum kan danſe (en Lykke for os, at

Paris ligger faa langt herfra, thi ellers vilde der
ſkee mange Udvandeinger); af Skuepenge ſkal der
myontes og uddeles i alle Departementer for 6 Mill.
Fe, 3 alle Fanger ſkulle frigives; og alle Emigran⸗
ter — Bourbonerne og Tilbehør undtagne — ſkulle
habe fuldkommen Amneſtie; Skueſpillene ſkulle gi⸗
ves gratis fra den 9 til 19 Nov. — kort, pag
denne Dag vil Schillers Sang til Glæden blive
realiſeret i Frankrige, og man vil kunne raahe af
fuld Hals: Auch die Todten ſollen leben und die
Hole nicht mehr ſeyn! —

f

—.

Sahin Trykt hos P. H. Hoe ekes Enke.

Nyeſte 8

„5

af;
WV

8

No. 85. ä

Den 21 September, 1804.

g Udgiver og forlagt af J. Werfel.
Skrivelſe fra en Patriot.

P. ME

Jeg begynder nu at blive gammel, og kan ikke
paſſe mine Ting mere faa godt ſom for. En
Herremand maa, om han end har den bedſte
Forbalter , i Ordets egentlige Forſtand, baade
verre Herre og Mand paa fit Gods, ellers duer
det Hele ikke for en Pibe Tobak. Jeg har dere
for i Sinde, at fælge min Eiendom med Rub
og Stub, derſom jeg kan finde en Kjober, ſom
vil betale mig for den, hvad den, efter narva⸗
rende Priſer, er verd. Jeg begjerer 300, oo
Adly. , og, nden ar trade Sandheden for nar, 8

*

I

1344

tor jeg paaſtaae, at man ved en rigtig Behand⸗

lingsmaade maa” kunne udbringe dobbelt faa |

ſtor en Summa deraf. Under en rigtig Be⸗ |

handlingsmaade forſtager jeg ikke, at dyrke Jor⸗
derne bedre, at give Bønderne ſtorre Friheder ꝛc.,

men at ſtaae det Hele i Hartkorn.

Til Godſet hører der en ſtor Ekoblod,

ſom ligger ner ved Strandkanten. Ved at

hugge og fælge alt det Ved, der findes her, vil

man, efter min Forvalters Forſikkring, kunne

udbringe en Summa af 80, 00 Ndfr. Rigtig
nok ſnakke adſtillige Folk om, at denne Skov
ſkal i viſſe Henſeender væve nyttig, da den afs
holder Storm og Orcaner fra Strandkanten.
De paaſtaae og, at man i denne Tid hugger de.
gamle Treer, uden at plante nye. Men enhver
er fig ſelb nermeſt, og jeg har Lov til at gjøre

med min Eiendom, hvad jeg vil. Jeg for min

Part ſtulde aldrig gjore mig mindſte Skrupel

over, at hugge hver Treſtub, der findes i Dan⸗ |

nemark. J gamle Dage hørte man heller ikke
ſaa megen Snak om alt, hvad Folk foretoge
fig; Herremend ſkovede og gavnede fig felv og
deres Efterkommere. Mener De, at Brande
priſerne nu habde været faa høie, derſom man

i

) 1345

ikke habde ſorget for, Side at formindſke Sko⸗
vene? — Men om adſtillige af vore nerveren⸗
de ſoringſke Herremend, ſom ved alle Leilighe⸗

der ville viſe ſig ſaa patriotiſte og faa kloge, :

kan man med Rette ſige: JEgget vil lære Hønen: |
Blot ved at parcellere Jorderne vilde

man i det mindſte kunne udbringe 300,000
Rdlr.; thi jeg maa ſige Dem, uden at roſe mig
ſelv, Bonderne paa mit Gods ere altid blegne
holdte til at være faa: dumme, ſom Fa, da de
hos mig hverken lere at læfe eller ſkrive, og
min Forbalter er en Karl, ſom baade har Nab
og Kloer. Mine Bender falde ham den fore
Ojevel, og jeg maa tilſtaae, han er Karl for
fin Hat. Han har tjent hos en Proeurator k
Kjobſtaden, ſom Dreng og Karl, og der har
jeg ladet ham lere det Fine og Grove af den
practiſte Lovkyndighed. Denne Mand; ſom er
ſkabt og opdragen til at være Forvalter, og hvis"
ſtore Talenter ere Guld verd, folger med In⸗
ventariet. For ti Aar ſiden vilde jeg ikke miſtet

ham, om nogen havde budet mig 10, 00 Rolr.

Men naar Kjsberen vil have ſamme Gavn af
ham ſom jeg, ſaa maa han ogſag folge mit Ex⸗
empel, det vil ſige, han man bære fig ad ſom

1346

ken af Verdens ſtore Mand: lade den ens
Haand vaſte den anden. . 85 : |
Sædmarferne indbringe ſtore Summer, USM
og derſom den ſterke Regn, vi i dette Efteraar
have havt, kun vil bringe Rugen dygtig i Vei⸗
ret, faa er det indhoſtede Korn allene $00a
Mdlr. verdt. Det vil ſige: ikke ſtrax, men naar
Froſten forſt ret har begyndt at bide i Naſen,
naar man kan kjore til Sverrig med ſtore Vogn⸗
mandslæs, og Folk nodes til at ſpiſe Brod, blan⸗
det med Kartofler, Erter og Langhalm. ö
Til Godſet hører der Kaldsrettighed, og
dette er en Agrement, der er faa meget des vi-
tigere, ſom den daglig begynder at blide ſjeldg?
nere. Det er dog altid en Leilighed til at ſtifte
noget Godt og til at viſe fig genereux, og det
er jeg, uden at roſe mig ſelv, en ſtor Nar efter,
iſer naar det ikke koſter noget. Min ſidſte Praſt
var et ungt Menneſke, ſom havde været hos mig
fra Barn af. "Moderen havde tjent mig ſom
5 Gouvernante, og var et meget ſtikkeligt og ſa⸗
deligt, foieligt og artigt Fruentimmer. Jeg
tog mig af Drengen, fordi han, uden at roſe
mig ſelv, lignede mig i mange Stykker. Det
er jo dog altid godt, naar man kan gjøre ett
Menneſke ſykkeligt. Bil De bekjendtgjore i Der

„

— „

7

1347

res Blad, at mit Gods er til Salg, vg ſelke

en Sauce derpaa, ſaa ſtal jeg, om det bliver
godt. folge; forſtylde Dem derfor. Jeg er ze.

Til Indſenderen af Stykket i No. 83 af
nheſte Skilderie af Kjobenhavn om afſin⸗

dige Menneſker og deres Opholdsſteder.
(Indſendt.)

Bid endeten Haab, at alle Gale maatte blive

henforte til St. Hans Hoſpital, og at, hvis
dette Hoſpital ikke maatte kunne rumme dem
alle, det da vil vorde givet en, i Forhold til
Mangden, paſſende Udoidelſe, vil viſt blive op⸗

» fyldt: Saadan Üdoidelſe er af Regjeringen be⸗

ſtemt, og paa Üdforelſen er allerede begyndt.
Fattigveſenets Beſtyrere have imidlertid

ſogt, og ſoge dagligen at gjore diſſe Elendiges
Kaar ſaa gode, ſom mueligt nu for Tiden. J

den Omſtendighed ligger. og Aarſagen, hvorfor
den ommeldte Gale befindes paa Almindelig

Hospital. Denne Stiftelſe er ikke beſtemt for

Vanvittige og Gale. Men da Publieum er ilde

"faren med diſſe Syge, naar de, af Mangel paa
Plads, ikke kunne imodtages pan St. Hans

1348

Hospital, er det, efter Obereenskommelſe imel; ; |
lem begge diſſe Hospitalers ſpecielle Directioner,
vedtaget, at ogſaa Vanvittige og Gale imodta⸗

ges paa Almindelig Hospital, naar paa St.

Hans Hospital ingen Plads er ledig for flige”

Syge, eller der kan gjores müelig; dog under
den Betingelſe, at hvis hine Syges Tilfælde
forberres, de ſaaſtart mueligt overtages paa

St. Haus Hospital, i al Fald imod at fra ſidſt⸗
nonte Hospital en Fokſtanden i mindre Grad

bersvet Syg tilbagetages til Almindelig Hospi—
tal. Denne Reſolution grunder ſig i den Sand⸗
hed, at i Nodstilfelde mage Beſtyrere hjelpe

ſig / fan godt de kunne, og at de Gale meget ofte.

ikke i hoiere Grad forſtyrre Syge eller Omkring⸗

værende end andre Syge; der lide haardt, ſam⸗

re fig ſterkt og uafbrudt, eller i Sygdom raſe.

Den ommeldte gale Mand er, da ingen
Plads var paa St. Haus Hospital, i Alminde⸗
lig Hospital imodtagen. Derfra er han vel
"anmeldt for rum Tid ſiden til Overtagelſe paa
St. Hans Hospital. Men da andre Gale trænge
te til Indtagelſe ſammeſteds i hoiere Grad, er
han, i Haab om, at han dagligen, ved indtruf⸗

ſen Vacance, kunde vorde e, e 1

paa Almindelig res

—

1349 |
Sluttelig bor her allene gjeres den Pe
merkning, deels, at for Hospitalets Direction
aldrig har været klaget over, og at den ikke
har været vidende om, at den omſtrevne gale
Mand har foruroliget de andre Syge, og deels,
at Paroxysmen kun indfinder ſig ſjeldent, ikke i
varer længe ved, og desuden ei er af anden Bes

ſtaffenhed, end at han ſtrax bliver mug; naar
han ſindigen tiltales. f

Om Clafſelotteriet.
J. Aar indtraf der, ſom forhen er meldt, den
Beſynderlighed, at den hoieſte Gevinſt i Clas⸗
» felotteriet udkom den forſte Dag ſtrax efterat
man havde begyndt at træffe. Mangt et
glimrende Haab blev ſaaledes alt for tidlig til⸗
intetgjort, og den Adreſſeavis, ſom udkom
Dagen efter, bar tydeligt Prag af, hvor mes
get dette uventede Tilfælde har vi irket paa en
Deel af de Spillendes Sind. Man tilbød Lod⸗
der for fjorten Rigsdaler. Reſten al Speeu⸗
f lation med at fælge og udleie Sedler er faales
| des med eet forſbunden. — Denne Omſten⸗
dighed giver imidlertid Anledning til nogle Be⸗

1350
kagtninger otzer eee EeEr Jubretniig i 8
det Hele.
i Man har troet, og maaffee med Grund,
at en Gevinſt paa 50, 00 Rolr. er for hol,
naar den tilſigtede Henſſat: at gavne, her ſkal
i opfyldes, ikke at tale om, at det med Tiden
kan have en ufordeelagtig Indflydelſe paa Sed⸗
lernes Afſcktning. Gaonligt baade for de Spil⸗
lende og Lotteriet vilde det derimod bære, om
denne Gevinſt blev nedſat, f. Ex. til 30,906
Mdlr. Antager man, at en meget rig Mand

fager den: hoteſte Gevinſt, faa kommer det ham

neſten paa eet ud, enten hans Formue forøges

. med 30% 00 eller 50,000 Rolr., og for Sta⸗

ten er det gavnligt, at Pengene ikke ſam⸗
mendpnges has enkelte Mænd og i enkelte Mass
ſer. Ahtager man, at den vindes af en Ufor⸗
muende, faa er en Summa af 30;000 Rdlr.
: allerede nok til at gjore ham til en formuende
Mand, og alt, hvad han fager derover, vil maa⸗
ſtee kun gjøre ham til et aldeles unyttigt og
førende Medlem af Staten. Falder den i en
Gnters Lob, ſda er det fan meget gavnli⸗
gere for Staten, at kun 30,000. iſtedet for
50% 00 Not lægges pag Kiſtebunden, uden

143572)

at komme i i Circulation. Vindes den af en
Aagerkarl/ faa er det ſaa meget desgavnligere
for Almeenheden, at en ſaadan Blodſuger ikke

fager 50% Ndlr. til at udſuge fine Med; É

menneſker med/ og ved alffen 8 Aagerie i faa
Aar at forvandle dem til en. dobbelt ſag ſtor
Summa, eller et dobbelt jaa. ſtort Giftid
del for Statslegemet. Vindes den af Folk
udenfor Riget, faa er det dog altid godt, at
i det mindſte 20, oo0 i klingende Mynt, ſom

man i denne Tid juſt ikke har Oberſſodighed f

af, reddes fra at blive evig tabte for Staten. a
Kort, fra hoilken Side man end betragter det,
"faa vil man altid finde, at en Gevinſt paa
30/00 Rölr. ingenſinde kan medfore den Gavn
for Jadividuet og Staten i det Hele, ſom man
maa vente, at en offentlig Indretning, der
i dorigt er bygt pan fan billige Grundſatninger 2
ſom Claſſelotteriet, ogſaa vil have til ſit Dies
meed. Ved at forandre Gevinſten paa 50%
Rolr. til 30/000 Rdlr., og ved at lade Gez
vinſterne paa 30, Role: 7 29/00 Rofr. og
15000 Roͤlr. gaae aldeles ind, vilde man ud⸗
bringe en Summa af 85,000 Rdlr. Naar
man nu inddeelte diſſe i 8 eller flere Gevin⸗

*

15 75

ſter, ſaa kunde 8 eller flere Menneſker, for.

den den, der fager den ſtorſte Lod, vinde en i

klekkelig Summa, iſtedet for der nu kun er

fire, der vinde her, og tillige vilde alle de her
opregnede fradelige Følger af alt for ſtore Ge⸗

vinſter om ikke aldeles, ſaa dog tildeels, fore⸗

bygges. Man kan indvende, at Lotteriet ikke

behøver at forudſee, hoilket Brug der i ſin |

Tid vil blive gjort af de Penge, der vindes.

Denne Jndbvending er, fra en vis Side betrag ⸗ '

tet, grundet. Men derſom det i viſſe Henſeen⸗
der kan forudſees, der ſom man ved Gevin⸗
ſternes Beſtemmelſe kan forene Statens med Ju,

dividuets Taro / fad troer jeg, det er Pligt. Et f

authortſeret Lotterie bor faa lidet ſom mueligt
ligne et reent Hazard sfpil, og et reeht Hazard⸗
fil bliver ethvert Lotterie naar Forholdet
mellem Sep: uſterne og Nitterne er alt for ulige.
Den Idee, ved ſtore Geo ter at holde Skridt

med udenlandſte gotterter ſones, efter min
Formening ) 8 ikke at være fan ganſte rigtig.

Udenlandſke Spillere, ſom ville forcere Lykken,
have jo Leilighed nok til at ſpille i Engelſte,

Hollandſke og andre Lotterier, med hoilke N

umueligen kunne beile om Fortrinet, og Crfas

1353

ringen lerer desnden, at Affætning paa Dan⸗
ſte Sedler, endog da den hoieſte Gevinſt var
80/000 Rdlr., ikke W været. h uden⸗
5 londs.

2

Trykfeſl i Adreſſeaviſens Eſterkeküng om
5 udkomne Claſſelotteriegevinſter. 5

Ar Adreſſeavifen for i Gaar ſeer man, at der
i nogle Aftryk af Aviſen No. 379 ſtod 42670
iſtedet for 43670 ſom udkommen med 4000
Rolr. Adreſſeaviſen burde ſaa meget ſom mue⸗
ligt vogte ſig for ſaadanne Trykfeil. Folgerne
deraf kunne blive vigtigere, end man ved forſte
Hiekaſt ſkulde troe. Et eneſte ſaadant urigtigt
Tal ſkal engang have foraarſaget en Mand i
en lille Kjosbſtad ſtore Ubehageligheder. Han
leſte i Aviſen, at hans Numer var udkom⸗

met med en betydelig; Gevinſt. Henrykt

derover, lob han ſtrax ned til ſin Kone,
og aabenbarede hende denne ſtore Lykke, men
dog med den Betingelſe: ikke at tale til nor
gen Dodelig derom. Uagtet det, ſom hoer
Mand veed, ſjelden falder noget Fruentimmer
vanſkeligt at fortie en Hemmelighed, ſaa ryg⸗

FA
6
2354 |
kedes den dog meget ſnart, ſkjont hun, efter
hendes Forſtikkring, ikke Havde talet et Ord der⸗ dj
om, men uden al Tviol, fordi det er vanffelu |
gere at ſtjule ſin Glæde end fin Sorg. Venner
og Freænder i trediote Led indfandt fig nu hos f
det lykkelige Par; alle gratulerede af det op⸗ j
Pigtigfte Hjerte. Rygtet om den vundne Gums
ma havde i en Tid af 6 Timer flaffer Lykkens
Kjeledægger en Credit og Agtelſe, ſom de i fore
ten ſamfulde Aar forgjeves Havde ſukket efter.
Der bleo ſtrax kjobt nye Meubler, Notabene
ꝓaa Credit, og alle de gamle bleve caſſerede.
En Mollerſon, ſom var forlovet med Datteren
1 Huſet, fif endnu ſamme Dag en Kurv; Folk,
ſam aldrig havde hilſet Manden, toge nu arbo⸗
digen Hatten af for ham, og Stadens Vice⸗
borgermeſter gjorde ufortevet fin Opvartning
hos Herren og Madamen; fort, en eneſte Dag
og fem Tal i Aviſen havde givet det Hele en
anden Vending. Men, et Bred fra den forbi⸗
ſtrede Collecteur i Hopedſtaden omſtyrtede Haa⸗
Bets og Lykkens glimrende Tempel ſom et Kort⸗
Huus. Det var en Trykfeil; man havde ſat 2
iſtedet for 3. Venner og Frender forſpandt
au igjen ligeſom Crediten; Mollerſonnen bleb

1355
ſrar igjen befriet fra fin Kurs og fik de hellig⸗
fie Forſikkringer om evig uforanderlig Kjerlig⸗
hed; Folk, ſom for ikke havde hilſet den af Lyk⸗
ken (furede Mand, beholdt Hatten paa, og Staa
dens Viceborgermeſter gjorde aldrig mere ſin
Opvartning i dette Huus.

*

"Blandede Nyheder.

Ved det Aſigtiſke Compaguies Generolforſaud
ling d. 19 Sept. 1804, blev blandt andet bes
ſluttet: 1) At ſende Skibet Kronprindſen, ſom
under Capitain Brinks Commando daglig vens
tes hjem fra Oſtindien, eller et andet dertil
beqpemt Skib, om et ſaadant paa den Tid har
ves, i Efteragret til China; 2) at Nathan
Amſel Meyer, ſom har forlangt Eftergivelſe af,
eller partial Betaling for en Summa af 18588
Rdlr. 1 Mk. 13 f., ſom han (fylder. Compagni⸗
et, formedelſt Tab paa uindloſte og for hans
Regning bortſolgte Varer, ſamt Renter, ſkal
kun betale denne Gjeld med 20 pro Cent eller
3717 Rdlr. 4 Mk. Udbyttet for hver Actie er
for dette Aar 50 Rdlr. Man erfarede ved
denne Leilighed, at Compagniet har i London
kjobt et Skib, ſom ved denne Maaneds Ud
gang ventes beten Staden, 4

1356

AJ cdiſſe Dage er der blevet heftet en Comp⸗
toirbetjent, ſom formenes ganſte imod Tidsal⸗ j
derens Sedvane at have været. give med to
Koner, For omtrent ti Aar ſiden reiſte hans
forße 9 Kone, ſom var bleven uenig med ham, i
til Norge, og for omtrent tre Aar ſiden bleb |
han bekjendt med et ungt Fruentimmer, ſom
han i Fjor traadte i Wgteſtkab med. Da nu
hans forſte Kone nyligen er kommen til Kjo⸗
benhavn, ſkal det Hele derved være blevet ops .
daget. ; [
21 Trondhjemsavis lyſes efter en Mand, |
ved Navn Hans Friis Taarvig, der havde etås |
bleret ſig ſom Kjobmand i Molde, men ſom i
Slutningen af forrige Aar har gjort ſig uſyn⸗
lig. Skifteretten onſker, ſtjont man troer for⸗
gieves, at tale med ham, da han har efterladt |
ſig en betydelig: Gjeld og ingen Kjobmands⸗
Bøger, uten en Kladdebog over nogle faa ud⸗
borgede Varer. AR

Lolland faner nu ſit eget, Bogtrykkerie,

fit Adreſſecomptoir og fin Avis. En Bogtryk⸗
ker fra Kjobenhavn ſkal, efter Forlydende, al⸗
lerede have faaet Bevilling derpaa. |
Et nyfødt Barn fandtes forleden hen⸗
lagt i en Herſtabs port.
Paa Lesbe ſkal der nu oprettes to Fyr: |

Muurlauget i Aarhuus har atter taget

til Gjenmæle i Aarhuusaviſen, og kan Skor⸗
ſteensfeieren feie Skorſtene, ſaa kan ſandelig

4357

veto ogſaa feie Skorſteensfeiere. Dets
AÜddtrykke ere juſt ikke urbane. Saaledes forſik⸗
krer det offentlig at dets gamle Brandaſſi⸗

ſtent har kunnet ſyne en Skorſteen længe for⸗
end Skorſteensfeieren har kunnet knappe ſine
Burer ꝛc.

J Randers, hvor. der gives ſaa mange
Menneſker med Hoved, har man nu opdaget et
Menneſke uden Hoved. Ved en Gravs Op⸗
kaſtning paa Byens Kirkegaard har man fun⸗
det et Liig uden Hoved, Arme og Been. Lege⸗
met lage ikke dybere i Jorden end henved et
| Ovarteer, nindſvobt og uden. Kiſte. Det var
"endnu ikke fuldkommen forraadnet. Der laae
vel et Hoved lige derved, men det var vanſke⸗
ligt at ſee, om det paſſede til Kroppen. Ved

det Forhor, der i den Anleduing blev holdt,
er intet blevet opdaget. Af Byens Indvaanere
ſavnes ingen, og man formoder; at det er Lis
get af en myrdet Reiſende. Vedkommende op⸗
fordre derfor. alle og enhver,” at underrette
Amtet, om de i den ſenere Tid have ſavnet nos
gen af deres Paarsrende eller Bekjendte, ſom
have opholdt ſig i Randers eller i Omegnen af
denne By. <

Hr. "Kammerherre N. Noſenkrantz lader
ved offentlig Auction d. 27 Nov. bortſelge Ba⸗
retſkous Hovedgaard med Tilbehor i Aarhuus

GSlif tt.
Aalborgaviſen, der endog udenlands er
bekjendt ſom den meeſt authentiſke Avis i hele

13585

Aalborg Stift, forteller; at i Aaret 1758 red
en Engelſk Dame af Stand 1000 Mile i tuſin⸗
de Timer. Saadan en Tour maa kunne op⸗
pæle Appetit. — Samme Avis" fortæller i en
ganſte alvorlig Tone, blandt de Aalborgſkfʒe
Nyheder, at en Mand i Aarhuus Stift har
fanget en gammel Kone i fin Aaleruſe. Konen
Havde nemlig ved Nattetider liſtet fig hen 1
Ruſen, for at tilfredsſtille en paakommende
Aalelyſt, men Fodderne gled fra hende, og hun
Blev fangen. Hun maatte blive der til om
Morgeuen. Den Aalborgſte Relateur maa anſee
alle Aalborgerne for ſande Aal, hvis han troer
at kunne indbilde dem faadanne Aaleaneedoter.
J de Norſte Intelligenceblade findes fol⸗
gende Vers, der for ſin velmeente Henſigt og
fin Anvendelighed paa vor Hovedſtad eee
her at anføres:
Til de Rige o g Gla de.
Nu Hoſteus Morke alt feembryder,
Og kolde Vinter nermer ſig.
Mens Pinteraftnen nogle fryder,
Gaa mangen er ulykkelig!
Naar muntre, raſte Pugling finger
J glade Dans ſin elſkte Viv;
dg mangen een da Kummer toinger
At enſke Ende paa fit Liv!
Naar tidt i Spil man odſler Penge,
Ved koſtbart Bord fig færter ned;
O! tenk, hvor mange da ſom trenge,
Som favne Brod, og Lys og Ved!
O! gib en Skjerv til die Arme,
Og Gud ffal rigt belønne digg,
Du Rige! Glade! dig forbarme,
Gjor Armods Byrde köglelſg!

55 Trykt hos p. H. iets Enke.

1 > 8 - 12

Nyeſte . ke

S ki d er i. e f
af 2 SÅ
Kjobenhea v 135 1 -SSÅ

No. 86. |

Den 24 September, 1804.

Udgivet” og forlagt af J. Werfel.

— am tn i ære
1333 bass AL 2 a

— ; ä
krivelſe fra et Bogmol.
i (Fortſat.) :
De, ſaavelſom mange flere, har uden: Tool 8
troet, at jeg allerede for lange ſiden var dod *
og borte. Men jeg lever endnu ret vel, faa d
vel, at jeg ingenſinde onſter mig et bedre Liv.
Gjet engang hvor jeg i denne Tid reſiderer? J
et Bind af en Beſkrivelſe over Fugle, ſom har
i koſtet 400 Rdlr. Jeg befinder mig igjen paa
mit Fodeſted — det Kongelige Bibliothek. "Hvor:
lledes er Du atter kommen der?“ vil De maa⸗
ſtee ſporge. De kal ſtrax erfare d det. 3
Pasa en Maade, ſom jeg næfien ikke kan
forklare mig ſels / var jeg komimen til at boe

1360

et af de Bibliotheker, hvor man udleier Bøger,
J dette Bibliothek forte jeg vel et meget uroligt
Liv, og maatte naſten dagligen forandre mit
Opholdsſted, men jeg havde her ogſaa Leilighed
til at lere at fjende Leſeſmagen og Saderne i
Hovedſtaden. Vel er jeg kun et ſimpelt Mol,
og en ſtor Sinke i lærde Sager, men beſynder⸗
ligt er det dog altid forekommet mig, at Apo⸗
thekere ikke mage fælge Giftmidler til enhver, 99
at derimod Bogudleiere have Tilladelſe til at gå
udleie den ffadeligfte af alle Gifter — den mo⸗
ralſke — til alle og enhver, uden Forſtjel. Jeg
i ſaae til min ſtorſte Lergrelſe, hvorledes unge
Mandfolk og Fruentimmere leiede her de meeſt
obſcene, de meeſt ukydſke, de meeſt fordervelige
Skrivter. Jeg fane, hvorledes man endog gav
Ungdommen, naar den ikke kjendte dem, Au⸗
viisning paa ſaadanne farlige, Skribter. O,
derſom Jordens Store altid kunde fee, hvad et
ubetydeligt Mol ſtundom har Leilighed til at
ſee, ſaa vilde ſaadanne Misbrug viſt blive afs
ſkaffede! — Jeg havde opflaaet min Bopæl i en
Tydſk Bog af dette Slags, uden: at formode, at
ſaadanne Bøger bleve ſogte meeſt. Neppe havde
jeg boet deri en Dag, faa kom der et ungt Men⸗

neffe paa omtrent fjorten Aar, der, ſom, jeg

1361

ſiden erfarede, gik i et berømt Inſtitut, og leies

de Bogen. Da han kom hjem, betragtede han 5

forſt de ſcandaleuſe Kobbere, ſom den var pry⸗

det med, og derpaa begyndte han at læfe den

med en Opmarkſomhed og Henrykkelſe, ſom

jeg aldrig har ſeet Mage til. Han kunde ikke
falde i Søvn: førend han var færdig, med den⸗
ne Lecture. Dagen derpaa laante han fin. So⸗
ſter, en Pige paa femten Aar, Bogen. Ogſaa
hun laſte den med inderlig Henrykkelſe. Men
fͤrend den endnu blev tilbageleveret, opledede
jeg i dette Huus et goſeligt Optrin. Det un⸗
ge Menneſte blev farlig ſyg. Man lod Huus⸗
doctoren falde. Han erklerede, at det var en
heftig Forkjolelſe. Hele Flaſker med China bleve;

ordinerede — men, ak! alting var. forgleves
Efter otte Dages Forlob dode Menneſket af Ner⸗

beſvaghed. „Han er vel forbaret,“ ſagde den

gamle Bedſtemoder. — „Doden ſkal have en

Aarſag,“ ſagde den 1 ſom kunde
Rinaldo Rinaldini udenad. — „Det ſtulde ſaa
vere,“ ſagde en Couſine, — og dermed baren

de beroligede. Men Faderen en ſvag, ſtjant
ü borigt ganſke god Mand, efterſporede Aarſagen |

Le

1362

til ſin Sons Sygdom og fandt nu, at Dren⸗
gen i ſit tiende Aar havde leert den laſtverdigſte
blandt Laſterne af Salzmanns offentlige Bog om
hemmelige Sonder; at haus med ukydſke Bil⸗
leder oͤpfyldte Indbildningskraft var bleven”
endnu mere opflammet ved de ſeandaleuſe Bo- i
ger, han leiede i Leiebibliothefet; og at diſſe
Bøger vare Hovedaarſagen til denne haabefulde
Yuglings tidlige Dod. Havde jeg været: i Fa⸗ |
derens Sted, ſaa havde jeg brænde den obſcene
Bog / ſom den Afdøde ſidſt havde leiet. Mit
Liv vilde rigtig nok blevet et Offer for Luen, |
derſom Faderen havde veret af ſamme Tænfes
maade ſom jeg. Men mangen een har jo ladet
ſſig brænde af blind Hengivenhed for ſin Reli⸗
gion, og de Efterlevende kaldte ham en Helgen.
Skulde jeg, ſom et ubetydeligt Mol, hvis jor⸗
diſke Lobebane maaſkee ſnart er endt, ikke kunne
gjøre det ſamme for Sadeligheden? — Faderen
var derimod eet af de Hverdagsmenneſtker, ſom,
naar der ikke er mere at vinde eller tabe ved
en Misbrug for dem, kun bryde ſig lidet om i
Reſten af hele Menneffeflægten. Hanstilbageles
verede uden Omſtendigheder den Bog, der med |
fine Brodre havde bidraget til at dræbe hans

U

1363

Son, og betalte endog Bogudleieren 2 Mk. i Lele

"derfor. Det forekom mig, ſom om nogen trakker

en giftig Piil ud af ſin egen Sons Barm, og
kaſter den efter det kik det 8 2
der møder ham.

(Fortſattes)

i g g f

Der gives mange Slags Tiggerie i Verden.

Ligeſom man ikke ſtraffer Tyben, fordi han

ſtjcler, men fordi han ikke forſtaaer fin Konſt,
ſaaledes ſtraffer man heller ikke altid Tiggeren,

fordi han tigger, men: fordi han ikke forſtaaer

ſin Konſt. At det, til Trods for Latiniteten,
ikke er forbudet at tigge paa Latin, det har
man havt levende: Exempler paa. Den, der

forſtaaer at tigge rigtig, maa kunne tigge ſaa⸗

ledes, at man bukker ſig meget dybt for ham,
i det man putter ham en Daler eller to k
Haanden. At tigge med Douceur og comme

il faut er ikke nogen Skam. En Mand, der er

. erfaren i Konſten, maa endog kunne kjore i Karet,

naar han vil gjore en Tiggerexpedition. At

fremſcktte her alle de Maader, hvorpaa det

ſteer, vildervære' at robe Hemmelighederne i en
Konſt, ſom foder mangen en Familie. Enhver
«tigger desuden paa: ſin Viis. En fornem Da: |
me kommer kjorende i ſin prægtige Equipage,
— en Klubvart beretter, at hans elſkede Wg⸗
temage er kommen i Barſelſeng med en velſig— |
net lille Klubvert, og at han ikke har villet
forbigaae Hr. X. ſom Medlem af Selſkabet,
— Trommeſlagere dg Spillemand dove Folks
Hren med deres Muſik, — en Forfatter præs |
ſenterer eller lader præſentere et Skrivt paa
tre eller fire: Ark og fager en Ducat for ſin
Hoflighed, og ſaaledes kunde man opregne tu⸗ |
«finde Slags verdslige og geiſtlige, adelige og
uadelige Tiggere, huis Born og Borneborn i
tigge, uden at nogen Stodderkonge derfor vo⸗
ver at tage dem op. De tigge for hele Ver⸗ É
dens Aaſyn, og ingen kalder dem endda Tig⸗ '
gere, — de bære Tiggerpoſen allevegne til Skue,
kunne aldrig faae den fuld nok, og gjøre fig |
endog tykke af, at de ere meget nyttige Leni: |
mer af Staten.

1365

Strotanker, foranledigede af det
foreſtagende Brandforſikkrings⸗
caſſe⸗Directeurvalg.

(Indſendt).

Onsdagen den 26 denne Maaned ere de com⸗
mitterede Intereſſenter i Kjobenhavns Brands
forſikkringscaſſe ſammenkaldte for at vælge en
Directeur i den nu efter Tour afgagende Dis
recteurs, Hr. Raadmand Skibſteds Sted. Hvor
god og upartiſt denne Indretning end er, da
Valget er overladt til dem, det hele Interes-
. ſentſkab har committeret til fine Repreſentan⸗
ter, faa vifte det fig dog forrige Aar ved Di
recteurvalget, at der kan indlobe Irring, da
Stemmecontrollen af de tilſtedeverende Commit⸗
terede ikke var ganſke overeensſtemmende, hvilket
dog, i Forfatterens Tanker, er en voſentlig
Fornodenhed, hois der ikke ſkal opſtaae Fortry—
delſe, iſer naar det ſtager mellem begge (ſom
her var Tilfældet), om en afgaaende Directeur,
der er fat paa Valg igjen, ſkal vedblive eller
vige for en anden. Forfatteren heraf misun⸗
der ingen at blive valgt til Directeur, hvad
enten han har været det tilforn eller ikke; men

U

B ; 1366

Gåade ham og andre forekommer det dog frå:

pant, naar en Mandy der allerede har habt

det Agrement, i tre Aar at blive lonnet ſom

: Directeur, bliver paa ny fat paa Valg. Een

af Henſigterne med Directionens Organiſering
af Intereſſenterne ſelb har, da denne Indret⸗
ning tog fin Begyndelſe, uden al Tvivl været |

den: ak de ſelv ſkulde hoſte nogen Fordeel for

det ſdere e Paalcg, denne Indretning kravede
af dem. Og da Intereſſenterne ere ſaa mange,

fan ſynes det billigt, at lade faa ſtor en Deel
ſom mueligt tage Deel i dette Agrement. Des⸗
uden. har ufeilbarlig en Mand, naar han i

tre Aar har været Directeur, meddeelt alle de

Ideer, han beſidder til Indretningens Caro, og

z altſaa vilde det endog fra denne Side betragtet

være godt, jo oftere jo hellere at placere en Ny /
for ved ſaadan en Forandring ogſaa at hoſte
Fordele af andres Indſigter og Ideer. Skal

derimod en afgaaende Directeur beſtandig paa

ny ſettes paa Valg, hvor ſmaa Udſigter bli⸗ 5

ber der da ikke for andre til at opnaae denne
Poſt? At de Directeurer, der afgaage, ere
Maend, ſom for deres Duelighed kunde for⸗
"tjene, at vælges. paa ny, negter vel ingen;

/ f 2 i W

1367

men denne deres Duelighed ſynes dog ikke at

burde betage andre Leilighed til at gavne Indret⸗

ningen ogſaa med deres Indſigt. Betragter man

dette fra en anden Synspunct, nemlig fra den,

at Directeurerne have aarlig Leon, Høder man: 12
gen en bra Medborger findes der da iknte
blandt de Committerede, ſom baade har Ind⸗ |

ſigter og Kundſkaber, og tillige kunde trænge

til denne Underſtsttelſe? Almindelig er det vel
formuende Mand, der blive valgte til Direeteu—

rer, fordi ſaadanne have Anſeelſe og et ud⸗

bredt Bekjendtſkab. Dette vil ikke være at

forebygge; men paa det Lodden dog ikke altid

ſkal treffe de ſamme Mend, og andre derved

endog betages Haabet om at blive valgte, vilde

det vere at onfke, at ingen afgagende Diree⸗

teur paa ny blev fat paa Valg. Borgerne 3

have desuden kun fad Pladſer, der loune dem

for den Tid, de opofre uden for deres Nerings⸗

ſorger, imod dem, de intet nyde for at beklade.

Denne Indretning gagerer fer Mænd ſom Diree—

teurer; Overformynderne, hvoraf der gives to,

fane og, om de end ikke directe gageres, deres Moie

rigelig vederlagt; Stadens 24 Rodemeſtere og

diſſes Formand, ſom unegtelig har Arbeide nok,

uden at have nogen Üdſigt til at blive deelagtig

—

1368

fage og noget for deres Umage, og, ſiden den
nye Indretning blev” gjort med det borgerlige ö
Militaire, er der og blevet flere i denne Etat,
ſom nyde noget for deres Tidsſpilde; men om
man endog lægger. hertil de Borgere, der ind⸗
tages i Magiſtraten, ſaa er der dog et ulige
ſtorre Antal, ſom mag opofre ſin Tid for det
Almindelige og berøve ſine huuslige Sysler den,
uden: at nyde noget Vederlag derfor, ja endog

i nogen af de Poſter, der give noget af fig:
Mueligt kunde der blive flere Embeder, ſom
kunde aabne retſkafne og vindſtibelige Borgere
Üdſigter til Belonning for de Opofrelſer, de
giore i deres yngre Dage for det Almindelige
og deres Medborgere; i det mindſte ſynes ad⸗
ſtillige Caſſerer- og Oppeborſelsbetjeninger at ville
bere ſikkrere i eu formuende Borgers Hander,
end de nu mangen engang ere, hvor Staten bes
trygger ſig ved Cautioniſter og Seloſtyldnere.
Det forſtager ſig, at Regjeringen i ſaa Fald
ufeilbarlig vilde foretrakke de Mænd, der havde
faa betydelige faſte og ikke forgjeldede Eiendom⸗
me, at deres Formue ſelv kunde være Borgen
for der, der blev. dem betroet, og at det da og ⸗

—

— / 2

2369 Æ

ſaa blev dem forbudet at gjøre Gjeld paa des
res Eiendele, ſaalenge de foreſtode et ſagdant
Embede. ee SA SIT ETR
Men for at komme tilbage igjen til Ho⸗
vedſagen, hvorfor: diſſe Tanker ere ſkreone, ſaa
erklerer Forfatteren deraf, at han langt fra
ikke misunder nogen af de brave Maend, der
nu ſidde i Directionen for Kjøbenhavns Brands
forſikkring, hverken at de ere Directeurer eller
at de blive valgte paa ny; men ſaa meget føler
han for fine andre Medborgere; at derſom han
nogenſinde blev valgt (hoilket han er ganſte
overbeviiſt om, at han ikke bliver), ſaa vilde”
han, naar hans Sid var ude, af ſig ſelv frabe⸗
de fig at komme paa Valg paa ny. Imidlertid
pere diſſe Tanker af en enkelt Mand ikke ſagte t
den Henſigt, at nogen af dem, der ere eller her⸗
efter blive Directeurer, ſtulle folge dem g naar
ikke egen Overbevitsning om deres Rigtighed
eller andre endnu vigtigere Grunde ſkulde bes
ſſtemme dem dertil. .

Uagtet man i Hovedſtaden og dens Omegn ikke, i
har ſporet noget dertil, faa har der dog Natten

11370

imellem den 31 Auguſti og 1 September herſket
ſterke Orcaner med voldſomme Sobrendinger,
iſer i Nordſsen, og en rig beladt Veſtindiefa⸗
rer under Capt. Brinks Commando, har, ſom
for er meldt, ſat til i Kattegattet. Et andet
Skib, beſtemt til Chriſtiania, fort af Capt. Holm,
forliſte paa ſamme Tid. Nok et andet Sbib,
ſom førtes af Capt. Jacobſen, beſtemt fra Kjs⸗
benhavn til Laurvig, forliſte denne Nat 14 Mis
le Norden for Gothenborg. Skibsfolkene og
Paſſagererne paa dette Skib have udſtaget noget
forſkrakkeligt. Hele Natten raſede Stormen.
Kl. 9 gik et Sobraad over Skibet og medtog
begge Baade og Rehlingen af det. Vandet gik
over Skibet og ned i Cahytten. Kl. 2 brak
Formaſten og gik over Bord, og Skibet kan⸗
trede. Bolgerne ſtrommede ind i Cahytten, og
i Hieblikket var den fuld af Vand. Fem Pas⸗
ſagerer vare i Cahytten, deriblandt et ungt
Menneſte fra Kjøbenhavn, ved Navn Bodt⸗
cher ), ſom i dette Hieblik greb et ungt Fruens
timmer paa 16 Aar, en Datter af Regiments⸗
feldtſejar Krag i Laurvig, og var fad 3

9 Dette unge Menneſte er en Son af Bt, In⸗

ſpecteur Bodtcher her i Staden. At han
tenkte paa eet af fine Medmenneſkers Red⸗
ning i det Hieblik, han tenkte paa ſin egen,
gjør hans Hjerte mere Wre, end Anmelderen
Her foler ſig iſtand til at yde ham.

ſelb tilligemed: hende, at komme igjennem Vand⸗
ſiremmen op af Cahytten og reddede deres Liv.
Men til de andres Redning var der intet Mid⸗
del, de vare i Hieblikket druknede. Jomfrue
Paludan, Jomfrue Matthiſſen og en gammel:
Matros, vare diſſe Ulykkelige. De to Paſſa⸗
gerer kravlede om paa Siden af Skibet og
holdt ſig faſt i Vanterne. Det ſamme gjorde
Skipperen og Skibsfolkene. Saaledes var de⸗
res Tilſtand over to Timer, i hvilken Tid een,
So efter en anden gik over dem, ſom de pens
fede hoer Hieblik ſtulle tage dem bort med. fig.
Kl. 4 reiſte Skibet ſig noget ved Bolgernes

Magt. De krob' nu ind paa Dakket, Skibet
drev mod nogle, Klipper, og kom paa Grund
Kl. 42 ved et Sted, kaldet Heeſtrand, hvor
Lodſerne kom og bjergede dem. — Det er mær»,
keligt, at Capitain Jacobſen, ſom gjorde ſig
al muelig Flid for at redde Skib og Folk, er
en meget god Sømand, men har været bees *
e to Gange tilforn.

Blan dede Nyheder.

J Loverdags Eftermiddag rykkede to Afdelin⸗
ger af det bevæbnede Borgerſkab i Kjøbenhavn.
ud, for med militaire Honeurs at modtage H.
K. H. Kronprindſen. Men da Borgerſkabet
var kommen til Veſterport, re det kt

ix
N
8

1372

ning om, at 95 K. H. allerede var ankommen

ved Damhuſet, hvor Hoiſtſamme var ſag naa⸗
dig at oppebie det. Borgerſtabet fordobblede
nu ſine Skridt og hadede meget ſnart Frederiks⸗
berg Slot/ hvor H. K. H. kom kjorende i en

Karet. Det var et ſkjont Syn, at fee Tronføle

geren omgiven af en ſtor Deel Generaler og
Adjutanter. Hau httrede ſin ſtorſte Tilfredshed
med det Kjobenhavnſte Borgerſkab, og derpaa
marcherede dette under fuld Muſtk hjem igjen.
Til Qvarteercommicterede ved Kjøbenhavns:

Brandforſikkringsbaſen er der ved ſidſte Valg:
Iſtedet for Herr Mægler Hovltz valgt Herr Ro⸗

demeſter N. Boelsmand i Strandqpvarteer; iſte⸗

det for Herr Kammerraad Porth, ſom har ſolgt,
og Bryggen Rindum, ſom er dod: Herr Caſſe⸗

rer og Brygger H. C. Lange og Herr Sitter: og
Kledekremmer H. Lund, begge i Snarens Qvar—
teer; iſtedet for Herr Juſtitsragd Wilkens, ſom

har ſolgt: Herr Rodemeſter og Brendeviinsbreu⸗
der P. C. Hammeloff i Norre Qvarteer; iſte⸗
det for afgangne Viinhandler Hofgaard: Herr

Site: og Kledekremmer J. Lund i Kjobmager
Qvarteer; iſtedet for 1 Conferenceraad

Ryberg: Herr Vünhandler H. Hagen i St.
Anne Veſter Qoärteer; iſtedet for Herr Kjob⸗
mand L. Wilder, ſom har ſolgt ſin Plads og
Eiendom: Herr Viinhandler J. P. Kaarsberg

i Chriſtianshaons Qvarteer.
Troen paa Hexerie ſynes nu paa viſſe Steder
we Jeſuiterordenen at leve op igjen. J Ha⸗

1373.

derslev Amt blev der nylig anholde et Fruentim⸗
mer, der var bekiendt der i Egnen under Navn
af den kloge Kone. Hun hapde fortjent en Deel
Penge og Korn ved at helbrede ſaavel Menneſker
ſom Qveg, der efter hendes Foregivende vare for⸗
hexede. Hendes Lægemidler vare temmelig, ſimple;
de beſtode i at opramſe viſſe Bonner, male nogle
Tegn paa de forhexede Perſoners Dore, ned⸗
grave Staal derunder ic. Hun er bleven dømt!

til at arbeide i Tugthuſet et Aar, 109 hendes Til⸗

hangere have nu begyndt at tabe Troen, da de
fee, at hun ved Aandernes Hjelp ikke har for⸗
magaet at afverge denne Straf. -

Havnen paa de Jydſte Kyſter til en Paquet⸗
baads Fart imellem Norge og Jyland, ſom viide
være af ſaa udbredt" Nytte, troer man at kunne
anlægges for en halv Tønde Guld. 17 4

Commerceintendant Haye medvirker meget

til det attraaede Havneanleg ved Fladſtrand, ſom

af mange onſkes fremmer fil Fedrenelandets Wre

og Fordeel. — Paa Heſſelsen kal den patrio⸗

tiſte Eier have i Sinde at anlægge en Hayn.

Elevernes Antal i det Schouboeſke Inſtitut
i Kjobenhavn er nu 310, og deriblandt er der
13 fra Veſtindien, ſom betale hver 300 Ndl.
garligen.

Schandorff have ladet bekjendtgjore i Aarhuus;

aviſen: at der i dette Eftergar- og i tilſtundende

Vinter er i Meilgaards Skove Arbeide: før duelige
Karle, ſom ere vante til Skovarbeide. J Skoven,
hvor Arbeidet ſkal forrettes, er der bygt et Huus til
Arebeidernes Beqvemmelighed, hvori 8 tillige
kunne holde Natteqvarteer.

J Kjøbenhavn koſter nu en Favn Brænde Få

10 0 Rdlr. 1 1 Mk. Der er aldrig blevet ſpecule⸗

Hr. Juſtitsraad Roſenvinge Kollerup og Hr.

1374

vet mere paa at lade komme, Brænde end i; dette
Efteragar. .

I det Aarhuusſke Otemn zatiſke Selſkab bli;
ver 80 Generalforſamling, hvor der, efter, Direc⸗
were. Forſikkring, ſkal afhandles Ting af Vig⸗
tighed.

Den 18 d. M. har H. K. . Arveprindſen
tiltraadt ſin Tilbagereiſe fra Ludvigsluſt til Siø:
benhavn, og Prinds Chriſtian er paa ſamme Tid
reiſt til Berli.
Efter det Claſſenſke Fideidommis Indberet⸗
ning til Kongen for 1803 kan der nu disponeres
over 30,000 Roͤlr. garligen, ſom er Renterne af
en Capital paa 7 til 800,00 Rolr. Godſerne,
ſom kun ere beregnede til 300,00 Rdlr,, fkulle
efter nærværende Priſer vere 7 til 800, 00 Rdlr.
verd. Skovene allene ere taxerede til mere end
70%%õqjẽw Favre Brænder altſaa af Vardie henved
300, o Rölr. Commisſionen har laant nyfodte
Borns Pleieanſtalt 25, 000 Rdlr., til 2 peo Cent
Renter, paa et Gaardkjosb.
H. K. H. Arveprindſen har i ſidſt afvigte
Sommer, efter: Lyngby Fattigcommisſions Fore—
fitilling, befalet, at to Ledde paa Sorgenfri Grund
ſkulde nedlægges, fordi diſſe fremmede et Slags
privilegeret Tiggerie. Den Reiſende, ſom derved, i
befries fra Ophold og unodvendig Udgivt, offrer JE
nu med Velvillie en Skjerv i de opreiſte Fattig⸗
boſſer, og den ſande Trengende vinder. derved.
Maatte man dog paa ret mange andre Steder folge
bette efterlignelſesverdige Exempel! Fattigveſenets 74
Commisſion i Lyngby og iſer Stedets Preeſt, Hr.
Nonne, gjør. fig meget fortjente ved at forbedre
de Fattiges Kaar der i Egnen. 1

wee, ran he b. e. bett S,

N
5

Nyeſte

e 1. 1 berg e
| É
K b ERE SER

j No. 87.

Den 28 September, 1804.

Udgivet og forlagt af J. Werfel.

Bigamie eller dobbelt WMgteſkab.
(J et Brev fra Sempronius Batchelor til
Udgiveren).

Min Herre!

Jeg lever, ſom De veed, i een af Sſtnde
Afkroge, hvor man fjelden eller aldrig hører
noget Ryt fra Hovedſtaden. Avisrelationerne

betyde ikke ret meget, og Bonderrelationerne

ere juſt heller ikke de paalideligſte. Jeg er
derfor neſten ligegyldig ved alt, hvad der fore—

gager i Dronningen for Sjellands, ja Dans

nemarks Kjobſteder. Det er tybe Aar ſiden,

jeg var i Kjobenhavn, og i ſaa langt et Tids⸗

1376

rum, maa der ganſte artig være blevet vende
op dog ned paa Alting. Men ſaavidt jeg kan
lœſe mig til af de udkommende periodiſke Skriv—
ter, ſtriver og handler man nu der temmelig

modſigende. Man raaber beſtandig paa, at

befordre Folkeformerelſen og Mgteſkaberne, og
jeg horer, at de Folk, ſom ivrigſt ville befor—
dre dem, ja, ſom endog; for at ſlaae to Fluer
med eet Smak, ſorge for at være forſynede med
to Koner paa eengang, tages ved Vingebenet?

Jeg er en Peberſvend, det vil ſige, een
af de unyttigſte Skabninger i Vaſenernes Rakke.
Naar jeg feer en Spurv flyve hen til fin Re—
de, og bringe ſin Mage og ſine Unger den
moiſommelig ſamlede Føde, ſaa tenker jeg ved
mig ſelv: Du ſtifter dog mere Nytte end Sem—
pronius Batchelor. Du bidrager dog til det
Heles Vedligeholdelſe. Du er en nyttig Borger
i Naturens ſtore Huusholdning. Men jeg —
jeg ligner et Tra, hvis Rod er afhugget —
en Stemme, ſom i den hele Natur ikke finder
nogen Gjenlyd. Jeg kan reiſe fra Ebeltofte
til Japan, og derfra tilbage igjen, uden at
en eneſte levende Skabning vil ſporge: „Papa!
hvor har Du været henne?“ „eille Sempro⸗

5379
nius, min Engel! hoorfor ker Du bleven ſaa
længe? Jeg har ventet med Maden paa Dig.“
— Naar jeg kommer hjem fra mine Forret⸗
ninger, og ſeer en laſet Tiggerdreng valte ſig i

Graſſet udenfor mit Huus, faa tenker jeg:

Vak! hvorfor er denne Tiggerdreng ikke din Son
— faa var der dog een menneſkelig Skabning,
ſom du kunde kalde Din. — Nu er jeg vel

for gammel til at givte mig, men ikke til at

give Selſkabet en lille Erſtatning for den Ulem⸗

pe, jeg har tilfører det. Jeg har længe ſtude⸗

ret pan, hvilken Maade der kunde være den
bedſte, og jeg har nu fundet, at jeg ikke bedre

kan forſone mig med hele Mennefteflægten, end

ved at ſkrive et djærve Forſvar for Bigamie.
En Peberſpend ſkrive et Forſvar for Bigamie?
Han, ſom ikke har villet tage een Kone, vil over⸗
tale andre til at tage to? Saaledes vil maaſkee
De og de fleſte af Deres Leſere ſporge? —
Ja, min Herre! — juſt en Peberſbvend! — J
vore Dage fæfer man helſt de Folks Bøger,
ſom ſkrive eet og gjore et andet. Lad et Mens
neſke med ſunde Hine ſkrive en Afhandling om
Farvetheorien, og ingen vil læfe den; lad deris
mod en Blind ſtrive den, og hele den leſende

137

Verden vil ſtromme til for at erfare, hvorle—
des et Menneſte, ſom er blindt, har kunnet
ſkrive om Farvetheorien.

Jaeg veed rigtig nok, at der ſtal exiſtere
en Canoniſk Lov — og for Canoner ſaavelſom
for Canoniſte Love har jeg al muelig Reſpect
— ſom endog erklarer den Præſt, der egter
en Enke eller et krenket Fruentimmer for uværs
dig til enhver. geiftlig Tjeneſte; men i vove
Dage, hvor denne Lov ikke mere følges i pros
teftantiffe Lande, hvor ſaa mange Praſter ægte
Enker, hvor Peberſvendenes Antal desværre
dagligen voxer, og hvor man derimod ſorger af
alle Kræfter for at befordre Folkeformerelſen,
ſynes Loven. om Bigamie i de fleſte Lande at
kunne taale nogen Forandring, ja maaſtee gan⸗
ſke at kunne ophæves. Jeg har tre Grunde:
1) for at befordre Folkeformerelſen; 2) for at
verne om Sadeligheden; 3) for at fremme
Aegteſkaberne. Å |
Avorvidt det er Synd eller ikke, at være
givt med flere end een Kone, kan og bor jeg,
der ikke kjender en Canon paa Batterierne fra

en Canon i den hellige Romerſke Kirke, kort
ſagt, en Laicus, det vil ſige, en Fidibus i den |

i

2 5 i re RER É

1379

lorde Verden, en Perſon, der ikke engang eres
getiſt eller dogmatiſt kan beviſe pad Studiegaar⸗
den, hvilket Sprog Biliams føl har talet,
— aldeles ikke indlade mig paa at bedømme

Mien ſaa meget veed jeg, at Kong Salomon, font

Canonerne felv anſee for den viſeſte Mand,
Jorden har frembragt, havde tuſinde Koner.
Og at Bigamie, ſtjont jeg gjerne indrommer, det
er Synd, kunde have fin Nytte i mangen en

Stat, det troer jeg, i det ære fra stil —

Sider, at kunne beviſe .

Hoad vilde for det forſte Befolkningen ikke
vinde ved ſaadanne Doubletter og Tribletter af
28gteſtaber? Ode Landſtrekninger maatte kunne
blive forvandlede til folkerige Provindſer; iſtedet
for at en Huusfader nu i det hoieſte har ti Born,
vilde han i et dobbelt Wgteſkab kunne have
tyve, og Herremendene maatte da kunne inden⸗
lands faae dobbelt ſaa meget for deres Korn,
ſom de nu fage udenlands; Denne ſterke Be⸗
folkning vilde tillige fvinge Menneſkene til at
være vindſtibeligere, og Vindſkibeligheden vil⸗

de fremme Landets Vel. Noden, den eneſte
Troldmand, for hvis Troldomskonſter endog
den, der hoverken troer paa Spogelſer eller

1380

Niſſer / maa have Wrbodighed, vilde omſkabe |
Moens Klint til en Frugthauge og Jyllands
Heder til blomſtrende Kornmarker. O, jeg
feer allerede mange tuſinde flittige Hænder, kap
pes om Arbeide, og rundt omkring os talende
Mindes marker om, hvad mange Menneſkers
forenede Kraft formager!

Hvad vilde ikke Sedeligheden vinde, naar
det var overladt til enhver, at gte to eller faa
mange Koner, ſom han lyſtede ? — Maitreſſer,
ſom ere faa ffadelige Medlemmer af Staten, og
bidrage til at forſtyrre fan mangt et lykkeligt
Aegteſkab, fon ſette Born ind i Verden, der
meget ofte have Aarſag til at forbande deres
Tilverelſe, vilde ganſke ophøre," De vilde blive
optagne ſom Huusmodre i Huuslighedeus og
Statens: Skjod; de ville dele "fælles Skjebne,
fælles Fryd og fælles Sorg med den Mand,
ſom nu kun holder dem for at tilfredsſtille fin
dyriſte Sandſelighed; de vilde knytte de Born,
der, ſom Offere for en hemmelig Kjerlighed, ſtyr—
tes i Elendighed/ til deres Forældre og Staten, og
lade dem nyde de Rettigheder, Naturen har tilſagt
dem. Mangen en rig og vigtig Mand vilde da nyde
den Beroligelſe, at det Barn, ſom ſkylder ham

1381

Livet, ikke vanſmegter i en uſſel Bondehytte,
medens han tumler fig i Velleoned. O, jeg
"feer allerede i Tankerne mangen en Bgtemand,
omgiven, liig en Hſterlender, af ti til tyde.
Qvinder, der forhen kun vare hans Maitreſſer,
og af Sneſe Born, der før af ham kun bleve
betragtede ſom Pletter, han omhyggeligen maatte
ſkjule, fordi de fordunklede hans Glands; — jeg
feer diſſe forhen ringeagtede og paa deres gam
le Dage maaſkee haanligen forſtudte Lyſtmodre
dele fælles Skjebne med deres Mand, opdrage
deres Born til nyttige og duelige Borgere, og
gjøre for Staten og Naturen, hvad diſſe med
Foie kunne fordre af dem; — jeg feer Emolu⸗
tionen endog at virke paa den huuslige Lykſalig⸗
hed, og den ene Kone at kappes med den anden

om at gjøre Wgtemanden Livet behagelige og

forekomme ethvert af hans Yuſker.

At egteſtaberne blive ſjeldnere, ligeſom
Skjorlevned, Yppighed og Glimreſyge blive al
mindeligere, det er en ligeſaa ſorgelig ſom al—
meen erkjendt Sandhed. Men hvor meget vilde
der ikke bodes paa denne Feil i Tidernes Ten⸗
kemaade, hoor meget vilde Virkningerne af den
herſkende Peberſvendsaand ikke formindſkes,

1382

naar dobbelte Givtermaal bleve. tilladte? —

Mangen en blomſtrende Pige, ſom nu henvis⸗

ner, uden at opfylde fin Beſtemmelſe, vilde der,
ved blive, givt. Mon en Millionair, der har
Raad til at fode tyve Koner, vel vilde betanke
ſig paa at ægte fem? Hans Rigdom vilde der⸗
ved blive mere frugtbringende; thi iſtedet for,
at den nu maaſkee kommer 15 en eneſte Odelands

Hænder, ſom ødelægger den og fig ſelvb med,

eller i en Gniers, ſom aagrer eller driver For⸗
prang dermed, vilde den, ved at komme i tyve
eller flere forſkjellige Borns Hænder, bringes i
Omlob paa en for Staten gavnligere Maade.
Hdelandens eller Gnierens naturlige Sodſkende
vilde da ikke blive behandlede faa unaturlig, ſom
det ellers de fleſte Gange ſkeer, Summa Sum⸗
marum — jeg kunde ffrive en heel Foliant om
alt det Gode, der kunde heſtes af Bigamie. Men
naar jeg ſeer en Morian vaſte fig i Mandel-

melk, for at fage en hvid og ſtjar Hund, ſaa

leer jeg, og naar jeg ſeer et Menneſte ſkrive om
Ting, ſom, efter Tidsalderens Tegn, hoerken
kunne eller ville blive iocerkſatte, ſaa gjor jeg
det ſamme; naar jeg paa en Tid, hvor Sefuitevs
ordenen igjen oprettes, hvor Reliquier tilbedes

1383

med ſtorſte Andagt, hdor Billeddyrkningen atter
indføres, hvor — ſaa maa jeg lee over mig
ſelb, at jeg, ſom i det mindſte i Verdens Dine
er en erkleret Fiende af al Negteſkab, har kun⸗
net falde paa, at ſige et eneſte Ord til Forſvar 5
for Bigamie. Jeg tillader Dem at lade mit
Brev trykke, men kun under den Betingelſe:
at det ikke udgives for noget andet end en
Ting, ſom er ſtreven til at lee af. Skulde
een eller anden ikke finde nogen. Stof deri til
at lee, A la bonheur! ſaa lad ham lee af
Forfatteren, der har været faa taabelig at ſkrive
et ſaadant Grev.
Sempronius Batehelo r.

Forſlag til vore Handlende.

At der udenfor Borſen er plantet Træer, og
at diſſe Trers Skygge er meget behagelig om
Sommeren, det veed enhver; men uagtet intet
i Verden ſkeer uden Henſigt, faa er dog hidtil
ingen Kjsbmand, ingen Statiſtiker, ingen Polis
tiker, ingen patriotiſk Poſekiger falden paa at
ſporge: hvorfor har man plantet diſſe Cræer
her? Dette Spørgsmaal. ſkal ſtrax blive be

13 84

ſbaret. Opdagelſen er eengang gjort, og den
ſtal ikke dee med Opdageren. 75

Da man ! Aaret 1624 efter Guds Byrd
havde opbygt Borſen, var man vel endnul ikke
kommen ſaavidt i Phyſtken ſom nu, og vore For:
fæbre, ſom vare nsiſomme i de fleſte Ting, lode
ſig da endog noie med fire Elementer, men des—
uagtet indſage man dog meget vel, at en Han—
delsmand kunde ſpeculere langt rigtigere og
fornuftigere under Guds frie Himmel, "(vor
"Træerne udbrede: deres kjolende Skygge, end i
en ſkummel og trang Borsſal, hvor Luften af
de mange Menneſkers Aandedren er ligeſaa for—
darvet ſom i en Masqueradeſal. Derfor uds
klekkede hiin Tidsalders Kjobmand heller ikke
ſaadanne monſtreuſe Planer, ſom man er vant

til at ſee i vore Dage, derfor vare maaſkee 4

Banquerotter og andet Handelsſvig fan meget
des ſjeldnere. Naar Veiret var godt, ſpadſere⸗
a de, ſpeculerede og accorderede Kjobmendene
g udenfor Borſen under de ſkyggefulde Trer. —
J vore Dage er denne lille Terraſſe ganſte for—
ladt; den eneſte, ſom reſtderer her, er en Biſſe⸗
kremmer; man myler ind i Borsſalen ſom
Biere i en Biekube, og Indgangen med den:

1385

perfonificerede Retfærdighed i Skikkelſe af en
Vagter, bevebnet med en Morgenſtjerne, lig⸗
ner Spermehullet paa en ſaadan Kube ſom een
Draabe Wand den anden. Hrene doves, naar
man narmer ſig Hullet. Hvorfor ikke hellere,
naar Veiret tillader det, ſpadſere udenfor, hvor .
Luften er ven, hvor Sindet opmuntres ved
mange andre Gjenſtande, hvor den utaalelige
Surren af Danſk, Tydſk, Hollandſk , Franſt,
Eugelſt og Ebraiſt kunde tabe fig i Luften,
og Hvor. baade Sjel og Legeme kunde have
i ſtorre Spilerum?

Blandede Nyheder.

H. K. H. Arveprindſen gav den 21 d. M. om For⸗
middagen i Altong en ſtor Cour, ved hvilken det
diplomatiſke Corps og det Hamborgſke Senat var
nærværende, Prindſen ſpiſte til Middag hos
Overpreſidenten, Geheimeraad Steman, og bes
ſogte derpaa om Aftenen det Franſke Skueſpil.
Hoiſtſamme agter derfra at fortſcktte Reiſen over
Louiſenlund til Kjøbenhavn. Prinds Chriſtian er
endnu i Potsdam, og logerer i Slottet Sansſouci.
Efter Ribeavis ſkal en Kjøbmand i Kjos⸗
benhavn have ladet opſette 2 til 3000 Fabne
af det ſaakaldte Flaadebrende, for at precavere
fig ſelv og fine Medborgere.

1386

Den verdige Olding, Mag. Bierring, Sog⸗

nepreſt for Anſtrup paa Falſter, bekjendt af

fine Indſigter i det latinſke Sprog og dets Mes
trik, er ved Døden afgaget.

En Hoſpitalspatient, ſom var gagen ud,
ſtyrtede ſig i Onsdags henimod Aften i Sinds⸗
ſvaghed, i bare Skjorte, ud af et Vindue i fjer⸗
de Etage i Katteſundet og ſlog fig ihjel.

Een af de ſmukke Svaner i Frederiksberg
Hauge er bleven bidt ihjel af fine Medſvaner.
' J diſſe Dage blev en Tjeneſtepige betagen
af Fodfelsſmerter paa Kjobmagergaden, udenfor
Hyrekudſtens Gaard. Man lod ſtrax ken Gjor—
demoder hente, og denne forloſte hende paa en
Bank ved ſamme Gaard, Hun blev derpaa
kjort ud til Fodſelsſtiftelſen. Det traf ſig juſt,
at det ſkede temmelig tidlig om Morgenen, og
det Hele lob derfor roligt af. Hovedaarſagen
til ſaadanne Tilfælde ſkal ligge deri, at man,
efter Adſkilliges Sigende, paa Fodſelsſtiftelſen
ikke modtager noget frugtſommeligt Fruentim⸗
mer, førend man har den evidenteſte Vished om,
at det ikke vil vare mange Dage, altſaa vel une
dertiden kun nogle Timer, inden hun kommer i
Barſelſeng. Paa Mangel af Plads ſeer man
fig uden Tvivl nødt til at lade ſaadanne Fru⸗
entimmer vente faa lange. Derſom den ſidſte
Hindring blev afhjulpen, vilde den forſte lde
bort af ſig ſelv.

Fra 11 September 1802 til 10 September
1803 har Brandforſikkringscaſſen i Kjobenhavn kun
udredet for Brandſkade 2177 Rölr. 53 ß. Denne

Å
7

1387

Caſſe ſtod den 10 Septbr. 1803 en Riſleo for 3203
Eiendomme i Kjobenhavn af 27,332,150 Role.
Deus Beholdning til ſamme Tid beſtod i:
a) 415 Obligationer, hvorefter den paa Priori⸗
tet har udlaant 2,002, 5 Rd.
b) per Caſſe, i Contant:
6,503 Rd. 42288 fe
og i overdragne Annuite—
ter 710,182 Rd. 795 be

& 16,636 16 TK
c) nye Tilſtud af Aſſurance A * 4 25 in
d) Renter af udeftaaende Cas f 7
pitaler . . 45827 18
Summa 2,740 Rd. 2
hvoraf det nye Argen må) 52d h.
tilhorte 13 3,040 R. 83256.
og Comtoircaſſen:
49,068 R. 564 f.

Derimod ſkyldte denne Caſſe

enduu paa indlaante Capi⸗

taler, efter udferdigede An⸗ 8

nuitetsbeviſer, og for inde—

ſtaaende Renter deraf 3,683,333 Rd. 8935

2885.

Folgelig var dens Underba⸗ ;
lance endnu 5 942,788 Rd. 6138 f.
Bed ſidſte Generalforſamling, den 26 d. M., blev
den afgagende Directeur, Herr Raadmand Skibſted,
valgt igjen. Herr Caſſerer Wedel er afgaaen med
800 Rdͤlr. aarlig. Gratiale. Comptoirudgivterne i
det ommeldte Aar belob fig til 7,260 Rdlr. 12ßf.
Iſtedet for 78 pro Cent Aſſurance ſvare Interes-
ſenterne nu kun 25 176 pro Cent. :

J No. 2 af dette Skilderie er der i en Af⸗
handling om offentlige Mindesmerker for fortjente
Mænd fremſat den PYttring: Viis mig et Sted i
Hopedſtaden, hvor der er opreiſt et Hadersminde for

1388

Hornbeks edle Fiſkere, for Jens Bagge, for
Sehrsderſee, for alle de ſtore og edle Mænd,
ſom Dannemark har været fan frugtbar paa! Dens
ne PYttring taaler nu nogen Indſkrenkelſe. Saar
ledes kan man nu virkelig viſe os et Mindesmerke
for den ligeſaa tappre ſom pattriotiſke Schroderſee.
Kun Skade, at det forſte Ord af Inſeriptio⸗
nen paa dette. Monument ikke, efter et offentligt
Blad er Danſkt. Afkreftet er en mislyk⸗
ket Overſettelſe af det Tydſke ent kraͤftet.
Man kan ikke ſige “kreftet“ og endnu langt min⸗
dre afkreftet. Endeel af vore Overſettere af Tydſk
ſoge omhyggelig nok at germaniſere vort Sprog;
det er ikke nodvendigt at udhugge deres Germa—
nismer i Marmor for at forevige dem.

Der er nyligen mødt en ganſke beſynderlig
Begivenhed. Man kunde ved Dagen fee i Kjoben⸗
havn, Fyen og Altona, at der blev givet et Fyr:
verkerie i Hirſchholm, ſom Indbyggerne i Hirſch—
holm paa ſamme Tid ikke kunde ſee ved Natten.

Af Mentelles og Malte Conrad Bruuns geo?
graphiſke Verk er nu det ottende Bind udkommen.

J der Freymuͤhtige ſiges, at Verket agtes meget i
„Jagger ge, og, ſom det ſynes, med Foie.

i Efter de nyeſte Bererninger fra Grönland
have Gronlenderne paa vore, Colonier nu bragt
det temmelig vidt i at drikke Brendeviin og Caffe.
Een af de Indfodte kom til een af vore Coloni⸗ i
ſter og ſpurgte ham pan Gronlandſk: Om han vil⸗ |
de Fjøbe Penge for Caffe? Han tilbød fig, at
ville give en Kopfuld Penge for en Kopfuld Caf—
febonner. De ere ikke krasne; Halvdelen af Bren⸗
devinet kan gjerne vere Vand, og de drikke det
med lige megen Velbehag. Saaledes ere nu diſſe
ſande Naturmenneſker blevne hjemſogte med tre af.
Europeernes ſtorſte Plager: Boruekopper, Caffe og
Brendeviin. Der mangler dem kun endnu een Ting,
fan har deres Civiliſering opnaaet den hoieſte Pynt,

.

| AE 1389
Bogtrykker Stephauſon i Trondhjem foreſtager
enhver, ſom gager til Soes, at lade ſig gjore et
Balte af Silke, Skind eller Lerred, hvorj der
indſyes Pennepoſer eller den hule: Deel af Gaaſe⸗
f eller andre ſtore Fuglefjer, ligeſom man pleier at
ſye Fiſkebeen i Snorlive. Hullerne for begge En⸗
der af Pennepoſerne tilſtoppes med Vox eller ſmaa
Korkpropper. Naar man binder et ſaadant Balte
omkring Livet, førend man begiver ſig paa en
Soreiſe, fan ſkal man, efter Stephanſons For—
mening, vare ſikker for at drukne. Anmelderen
vilde ikke lade det komme an derpaa.
J Zeitung fuͤr die elegante Welt meldes, at
Hr. Prof. Rahbek har overſat Voltaires Tanered i
Danſke Vers, og at han og overſetter “ Mahomed“
— Mahomed maa vide, hvor denne elegante Tiden⸗
de har denne elegante Efterretning fra! 8
J Trondhjem og Chriſtiania foies der i. denne
Tid gode Foranſtaltninger mod Slagterqvegs Opkjo⸗
belſe udenfor Byens Slagterne er det ligeledes paa
ny blevet forbudet, at reiſe Slagterdrivterne i
Mode og kjobe noget Qveg af dem, forend otte
Dage efter at de ere ankomne til Staden. En⸗
hver maa indfinde ſig paa; Torvet: fon det lovlige
Udſalgsſted. 2
Montgolfiers nyopfundne Vandhæsemadine
bruges allerede med Held i Frankrige. Ved en
Klokke, ſom er 2 Fod hoi og 16 Tommer bred,
har man ledet et Kildeveld, ſom faldet omtrent
4 Fod, 108 F. 9 T. i Veiret.
JI Frankrige er der nu gjort en fortræffelig
Indretning. Der er oprettet et Bureau, hvor
enhver Forfatter kan indlevere ſit Skrivt til Gjen—
nemſyn. Naar dette Bureau erklerer det for, at
være af den Beſkaffenhed, at det kan trykkes, faa
er Forfatteren fri for alt videre Anſvar. ;
Den ſtore Linnées Tempel i Upfal er nu næs
ſten færdigt, "Det faner i en Sal i det natur⸗

[

—— . PEDE 5 3

1390

hiſtorifkfſe Muſeum, hvortil SR RSS er fra den

botaniſkfe Hauge. Omkring det ſtager der en Por⸗
ticus af otte Doriſke Piller. J en Niche, ſom

fager The ovenfra, er Linnées Billedſtͤtte anbragt.
I den Franſke Wreslegions Stjerne findes

Bonapartes Portrait. Men hvilket Portrait findes.
i Bonapartes Stjerne, da han ikke kan bære fir eget?
— Efter de nyeſte Beretninger: Carl den Stores.

J Metz har en Tydſk Muſicus henrykket Thea⸗
A ene ved at efterligne Fugles Stemme.
Han kan ſkrige ſom en Hen, fane Triller ſom en

Nattergal, og qviddre ſom en Meiſe. Hans Con⸗

cert ascompagneres af en melodiſk Muſik.
J 46 Aar er der ikke blevet oprullet og dechif⸗

freret flere end 18 af de i Hereulaneum fundne Haand
ſkrivter; ſiben Prindſen af Wallis derimod begyndte
at underſtotte dette Foretagende, har man dechiffre⸗

ret 90.

pernicus's Liigſteen, og derunder Levninger af hans

Been. Man har tillige fundet Privatbreve af ham.

Han boede paa et lille Qviſtkammer, hvorfra han
kunde gage op til fit Obſervatorium.

Vicepraſidenten for de forenede Stater, Aaron
Burr, ſom i en Tvekamp har dræbt General Ham-
milton, er af de Eedſvorne i Nyjork domt til at
miſte Livet, og begge Secundanterne ere erklerede ii

for hans MedfEyldiges

en

et Beviis paa Landets Frugtbarhed. Denne Drue
er ret ſeiktet til at ſtoppe Munden paa dem, der
tvivle pad, at de Israelitiſke Speidere fandt i Cas

naan Viindruer, hvoraf hver maatte bæres. af to

3 paa en See

Sjnben favn, Tehkt hos P. H. Hoeckes Enke.

J Kirken i Frauenberg har man fundet Co⸗

J de M ainziſte Viinbjerge har man fundet
en Viindrue, ſom veier 23 Pund. Den ſkal for
æres Keiſer Napoleon paa, hans Gjennemreiſe ſom

1

Myefte

Sti Id ere

af
K % b en h 0 h .
No. 88.

Den 1 Ottober, 1803.

Udgivet og forlagt af J. Werfel.

Forſeningen n )
En Klobenhavnfk Dgteſkabsbiftorte.

N Score Steder have megen Lighed med en bo⸗

taniſk Haüge. J de ſidſte findes de fleſte Slags
Vexter), lde forſte de fleſte Slags- Menneſter,

i gode og flette, kloge og taabelige. Hoilken Lpkke
vilde det ikke være for Menneſkeheden, derſom
5 man kunde bringe Menneſtene ligeſom Vexterne
under et faſt Soſtem! Den Ukyndige dg Uer:

farne vilde. da ikke fan let lade ſig forlede til

Mor antage Gifttyde for en vellugtende eller i de£

mindſte uſtadelig Plante. Naar man bapde bos

os en. . Hhobenhgvuf, Fruentimmer botantk, Hvor

130

kordelbede Flaner bleve henreguede til Gift
planternes, og uſkyldige og velopdragne Fruens
timmer til Roſernes og Liliernes Slægt, faa
vilde mangen en ung Mand af en ſaadan Bog
kunne lere at vogte fig for, at plukke en Gift
plante, iftedet for en Roſe. — Dog, en ſaadan
Botanik er en Luftidee, ſom aldrig lader ſig ud⸗
fore. Imidlertid vil det dog ikke være af Veien,
af og til at ſamle Bidrag dertil. Som et For⸗
ſog leveres her folgende Skildring. Indklad⸗
ningen er Forfatterens, men Hovedamnet
Sandhed.

Eulalie Serenſen var født her i Kjoben⸗
habn. Hendes Fader havde forelſket fig i hen⸗
des Moder, kunde ikke fane Foreldrenes Sams
tykke, var loben bort med hende, og havde ladet
ſig vie til fin Faſteme af heelgale Menneſters
halvgale Preſt. De ſovede at leve og doe med
hinanden, og levede virkelig hele fjorten Dage
i et Slags Extaſe eller Kjerlighedsfeber, beſkyt,
tede af den altid ſmilende Amor. Men da diſſe
fjorten Dage vare omme, blev Amor ſulten, og
da Krabaten er vant til at lebe tyft, ſaa tog
han Flugten. Nu var hundrede og eet ude.
Sjelen hos det unge Ægtepar fod fi fig noie med

1393.

Sjelefode — med Lesningen af Tydſke Roma⸗
ner og Poeſier, og anden ſaadan ſmal gøde, —
men Legemet, iſer Maven, var faa haardnakket
ſom en Recenſent. Den ſidſte kravede Mad og
Drikke, og diſſe krave igjen Penge i hvorpaa
der, ſom bekjendt, i Amors Rige er total Man⸗
gel. Had var nu herved at gjøre? Folk
vare endnu ikke ſaa cultiverede, at man med
Fordeel kunde anlægge noget Inſtitut, — i O⸗
denſee havde man endnu ikke oprettet noget
Theater, — Modehandlerne vare den Gang
færdige at ſulte ihjel, kort ſagt, der var ikke
en eneſte ordentlig Vei aaben for det unge
Par til at fortjene Livets Ophold / og arbeide
med Henderne, det var alt for gemeent. Det
maa bukke eller briſte, ſagde Wgtemanden, vk
maae vove et Skridt! „Hoilket Skridt?“ ſpurgte
Madamen. — Et romantiſk, et comoediantifk,
et allerkjereſte Skridt. Haand i Haand made
vi kaſte os for Din Faders Fodder. Jeg huls
ker, Du græder — jeg griber hans Haand,
Du favner hans Knæ, — han vender Hinene
bort, vi beſtorme hans Hjerte, — han ro⸗
res, forſones og tilgiver. — (Mei, aldrig!“
raabte Madamen, „hoilken Pompgelſe! Nei,

1394

for doe af Sult!“ — To Dage holdt hun tap⸗
perligen Ord; men endelig bleg hun overvunden
af alle Overvinderes Overvinder. Comoedie⸗

ſcenen blev udfert, og Faderen. tog dem til
Maade: De fik Logis i hans Huus og Mad
ved hans Bord. Madamen vedblev at læfe
alle de usle Romaner, ſom Tydſklands Bog⸗
ſmorere faa rigeligen forſyne os med, og Mans
den; ja han havde vigtige Forretninger. Han
var Inſtructeur i to dramatiſte Privatſelſkaber,
ſtrev Sorgeſpil, hvori en Keiſer ſagde til fin Dron⸗
ning: (den Onde tage mig, min Dronning!“
aftog Silhouetter, vat forſte Drikkeſanger i de
ſieſte Drikkehuſe ꝛc. ꝛc. Dette Ægtepar: fif efter
to Aars Forløb en lille Datter, ſom ble false
det Eulalie: et nydeligt Barn, ſkabt til engang
i en moder Alder at gjore en Mand lykkelig.
Eulalie blev opdragen under ſin Moders Dys
ſyn. Inden hun var otte Aar gammel, var
hendes Hoved opfyldt af romantiſke Ideer.
Siegvart kunde hun udenad, og hendes Moder
holdt hende flittigen til at læfe alle muelige
Liebes⸗Geſchichter og Noveller. Da hun var
fem Aar havde man introduceret hende i et
dramatiſk Selſtab. Hendes Fader lærte hende,

*

1395

alle Slags Drikkeviſer, og allerede i en Alder
af tolv Aar ſtyrede hun og en forulykket Acteur
altid. Sangen over Bordet. Da hun var fjor⸗
ten Aar gammel; var hun et Orakel i Selſta⸗
berne. Naar hun traadfe ind i en Balſal, ſtyr⸗
fede en heel Skare Chapeauer los paa hende:
„Maa jeg have den Were ꝛc.“ gjenlod over hele
Galen. (Jeg er ſaamæn allerede engageret til
den femtende, ſextende — Tour,“ var i Almin⸗
delighed Svaret, J fin Paakladning lignede
hun ogſaa en ſand Gudinde. — Der manglede
hende kun Vinger, faa hapde hun feet ſaaledes
ud, ſom man maler os Englene. Paa Thea⸗
tret var hun det fanme ſom i Balſalen, — als
"tid den enevældige; ene regjerende Dronning,
altid den Soel, hvis Straaler udbredte Liv og
Glands over det Hele. En ſaadan Gudinde kunde
naturligviis ikke mangle Tilbedere, men Skade,
at de fleſte af diſſe Tilbedere vare hykkelſke Af⸗
gudsdyrkere. Naar hun om Dagen ſtod i Vin⸗
duet, faa var der ſtor Stads i Gaden. Bor-
gerlige og Militaire, Store og Smaa vandrede
to, tre Gange forbi hendes Vindue, hilſede hen—
de med de meeſt forelſkede Hiekaſt, og priſte fig
lpkkelige, naar den ynudige Eulalie beſvarede

1396

deres Hilſen med et venligt Blik. Hun mon⸗ |
ſtrede hos fig ſelv alle diſſe Tilbedere, og ofte
opſtod den Tanke hos hende: (Hoem mon af
diſſe fortjente. vel din Haand?” — Men hun
tog markelig, Feil. Blandt den hele Vrimmel
af Tilbedere, var der kun et eneſte jevnt
Menneſke, ſom meente det virkelig oprigtige med
hende. Alle de dorige bare, ſom ſagt, Afguds⸗
dyrkere, der lob fra den ene Gudinde til den
anden. Hun rykkede nu frem mod den ſlemme
Bakke, ſom ingen Jomfruni Verden gjerne bil
paſſere ober; — de frygtelige Tredive. Vel
ſpillede hun endnu Hovedrollen i alle de Styk |;
ker, der bleve givne, vel ſtyrede hun endnu
Sangen over Bordet, men i Balſalen ſtromme
de man nu ikke mere ſaaledes til, naar hun
traadte ind, ja hun maatte endog ſtundom
ſidde en Dans over, fort ſagt, hendes Her—
redomme ſom Dronning ſyntes at vere paa
Haldingen. Den eneſte, ſom endnu gjorde no⸗
get af hende, var det forhen. nævnte jevne Mens
neſte. Han var den eneſte, ſom tog hende med
paa Baller og Mas querader, paa Concerter og
Comoedier, i Dyrehaugen og til Lundehuſet.
Nu e han uden Moie en forhen uober⸗

2397

vindelig, men nu udhungret Feſtning. Han
ar holdt om hendes Haand, og Eulalie gab ham
den, ikke fordi hun kunde lide ham, men: forde
hun kunde lide Concerter, Baller, Mas quera⸗
der ze. En Frier er hos Jomfruer, der nar⸗
me ſig de Tredive, omtrent det ſamme ſom en
Kakkelovn. Om Sommeren endſer man den

ikke, om Vinteren. klapper og omfavner man

ben. 8 (Fortſckttes.)

*

St. Nicholai Kirketaarn.
VA Hebes et Aar er nu henrundet, ſiden ÜUd⸗
giveren offentlig yttrede det OGuſte, at der
maatte blive foretaget en Forandring med St.
Nicholai Kirkes Ruiner; der i faa hoi en Grad
vanzire Hovedſtaden. Hidtil har man ikke gjort
andet, end aabnet en Subſcription til Kirkens
Gjenopoyggelſe. Forfatteren har aldrig havt
ſynderlig gode Tanker om Subſeriptions⸗
vaſenet. Man krymper ſig jo ikke ſjelden ved
at ſubſcribere paa en god Bog; hvor meget mere
vilde man ikke krympe fig, naar man ſkal ſub⸗
ſcribere til en Kirkes Opbyggelſe? — Er det
Rogte ſandt, at der hidtil ikke er ſubſeriberet

1395

for en ſtorre Summa end 164000 Rdlr., "faa
er dette det tydeligſte Beviis paa, at man ed
Subſcription aldrig vil nage Maalet. Det er
ikke i Lunkenhed for den offentlige Gudsdyr⸗
kelſe, at man maa ſoge Grunden til denne
5 Mangel paa Underſtottelſe. Hovedaarſagen lig⸗
ger nok deri, at enhver fuldkommen indſeer,
hvorlidet Hovedſtaden, der i Forhold til ſin
; Folkemengde allerede har ſaa mange Kirker, ſom
den behøver, trænger til en ny Kirke. At tale
mere om denne Kirkes Opbyggelſe eller Ned:
brydelſe ſynes at være et temmelig frugtesloſt a
Arbeide. — Men Taarnet, ſom man eengang
har beſtemt til et Brandtaarn, kal det vedblive
i ſin nærværende Skikkelſe at vanzire Konge⸗
ſtaden? Den oberſte Deel deraf er naſten fal⸗
deferdig, og en heftig Storm kan losrive Ste
ne deraf, ſom ved at falde ned kunde anrette
megen Skade. Med en meget ringe Bekoſt⸗
ning kunde man fætte Taarnet ſaaledes iſtand,
at det kunde fade Udſeende af et Taarn, iſtedet
for det nu feer ud ſom Rurnerne up et gam⸗
melt Blergſtot. i

—

*

1395

Forflag til en Anderſtettelſes.
kaffe for Brandlidte.

| (Ind ſendt . 103 ag

| Den i Slagelſe nylig indtrufne Ildsbaade
og de mange Familier, ſom ere blevne huus⸗
vilde og forarmede derved, har bragt Udgives
ren paa den Tanke, at det bar mueligt ved et
Slags offentlig Indretning at aabne en Hjelpe⸗
kilde for den Deel af Statens Indbyggere, ſom

i en Ildsvaade ere fag. ulpEfelige at ſee deres
hele Eiendom blive et Offer for Luerne. For⸗
5 fatteren kjender redelige og drivtige Haandoerks⸗
i mænd, fom ved den fidfte ſtore ulykkelige Ildes
brand i Kjøbenhavn miſtede alt, hvad de eiede,

5 ja endog det Verktoi, hvormed de ſtulde fore
| flaffe ſig felv og deres Familie Brod. Vel no,
: de adſkillige Underſtottelſe ved deres mere for⸗
. muende Medborgeres Medlidenhed og Horig⸗
hedens Forſorg; men deels var denne Under⸗
ſtottelſe utilſtrekkelig, og deels kom den faa
y ſeent, at den ikke kunde hjelpe diſſe Folk paa
Fode igjen. Ved Privatindſamling at ophjelpe
ſaadanne ulykkelige Medborgere, er, hvor me⸗
gen Gavmildhed man end maa indromme vor
Nation, ſom ofteſt et forgjebes Forſog. Før

kb

2400

Dalere er den meſte Tid alt, hvad der indkom⸗ É

mer til Underſtottelſe for hele Familier, ja ends
og for hele Steder. Offentlige Betlerie er med
Grund blevet mistænkt, da 2 Anvendelſen af Un⸗
derſtottelſen ſom ofteſt er ſlet. Men ingen kjen⸗
der jeg, der med mere Grund kan gjøre For⸗
dring paa ſine Mebborgeres Underſtottelſe og
Medlidenhed, end netop den Brandlidte. Skul⸗

de det vel pan en Tid, høor man gjør ſaa

meget for at fremme Almeenhed, være vanfke⸗
ligt at realiſere en offentlig. underſtottelſescaſſe

for trangende Brandlidte? Kan det bære Sta⸗

ten, kan det være. dens Medlemmer ligegyldigt,
at en drivtig og redelig Borger rives ud af
fin Nœringsbei og maaſtee bringes til Bettel⸗
ſtaven, fordi Ilden har fortæret al hans Eien⸗
dom? Vel gives der en Aſſuranceindretning,
ſom det ſtaaer til enhver at tage Deel i; men

kun faa i den ringere Borgerſtand og vel ingen ;

. Bondeſtanden veed at benytte ſig deraf og
betrygge ſig i paakommende Ulykke ved den.
Naar en ſaadan Underſtottelſesgaſſe blev vigtig
organiſeret, faa feiler det ikke, at den trangen⸗
de Brandlidte ſtrax kunde faa ſaa megen
Hjelp, at han ufortovet kunde blive iſtand

1401

til igjen at begynde eller fortſette 0 an
tering eller Renazsbel

Skrioter med Latinſke SD
ſtaver.
„Indſendt).

At trykke Bøger, Blade og h i
Aviſerne med Latinſke Bogſtaver, er en Mode,
ſom ſynes at tage til; men mangfoldige Folk
til Alders og andre, ſom habe ſvage Pine,
onſke ufeilbarlig, at denne Mode maa have
ligeſaa liden Beſtandighed ſom Moder i Al⸗
mindelighed. For fore ſiden var jeg en Aften
hos en Mand, ſom ved ſin Hjemkomſt fra ſine
Forretninger tog Aviſerne og Ugebladene for
fig for at leſe dem; men dem, der vare krykte
med Latinſke Bogſtaver, lagde han til Side,
og ſagde: Diſſe give mig nok at beſtille ved
Dagen, ved Lys, ſom nu, er det mig umueligt
at laſe dem. Iſar ſkal der gode Hine til at
kjende fra k og leſe de Roter, man fætter
med den mindſte Stil; jeg i det mindſte kan
ei engang læfe dem ved Dagen uden Laſeglas,
og min Kone i fon endnu har ſvagere Hine

* 2

1402

end jeg, maa lade ſaavel dette ſom Avertiſſe⸗

menterne i Aviſerne med Latinſte Bogſtaver,
pære ulchſt, da det af Mangel paa Hoelſe fal⸗

der hende for beſperligt at komme efter Me⸗

ningen deri. Det er ubegribeligt, hporfor man
pil forſkyde vor gode gamle Danſke Skrißt,
ſom enhver kan leſe, der har lært at laſe.
Den burde agtes af os, om ikke af anden Aar⸗
fag, faa dog fordi den er vores egen, allerhelſt
naar man ikke kan give os en tydeligere Skribt

Derfor end den Latinſke, hoilken i ingen Hen

1 55 hab noget gude for ben,

Blandede Nyheder,
Ildsvaaden i Slagelſe er opkommen ved En⸗

den af Lovegaden i en Praſtebolig, ſom endnu

ſtod under Bygning. Medens den brød ud, var
H. K. H. Kronprindſen endnu i Sorbe. Il⸗

den tog ſaa haſtig Overhaand, at 39 Huſe og

Gaarde vare odelagte i en Tid af tre Qvarteer.
Omtrent. 50 Familier vare derved: blevne
huusvilde. Ilden ſtandſede ved en Kjobmands⸗
Enkes Gaard, hvori der gjemtes en Deel Krud.
Da dette ſprang i Luften, var Ilden ligeſom med
eet ſtukket. Der ſtal ikke have værer aſſureret
mere end for 6000 Rdlr. Meubler og tre Gaar⸗
de. Der brændte en Deel Creaturer; fer Ryt⸗

—

i
sk mal

1403

tere, font escorterede H. K. 5.7 havde juſt fat
deres Heſte ind i Stalden, hoilke ſidſte ligeledes
bleve et Offer for Luerne. Hr. Inſpecteur
Poulſen, en velhavende: Mand i Slagelſe, har
miſtet en betydelig Sum ved denne Ildsvaade⸗

Generalpoſtamtet i Kjøbenhavn lader nu
forfærdige en ny begbemmere Vogn for den
ridende og agende Poſt.

I Kjobenhavn ſeer man i denne Tid mange
Ruſſer , ſom komme i Land fra de her paa Re⸗
den liggende Rusſiſke Krigsſtibe. De drive til⸗
deels Handel paa Gaderne, iſqar med Lærred.
Ogſaa de Rus ſiſke Preſter med langt Skieg an⸗
ſee det ikke under deres Verdighed, at drive en
ſaadan Handel paa offentlige Gader. Derſom
diſſe Prieſter ere ligeſaa populaire i deres Præ⸗
kener ſom i deres Omgang, ſaa fortjene de vir⸗
kelig at roſes. Ikke ſjelden ſeer man ſaadan
en Geiſtlig gage ganſte fidel under Armen med
en ſimpel Matros. — Den Rusſiſte Admiral
med adſkillige af de forſte Officierer ſpiſte i
Søndags til Middag hos den Rus ſiſke Lega⸗
tionsſecretair.

Aalborg d. 28 É M. 5 Forgaars hans
de Aalborg igjen. den Glæde, efter et Par Maas
neders Fraverelſe, at ſee ſin elſtede Stift⸗
amtmand med Frue. De bleve i Sveuſtrup
modtagne med en Collation og bevartede af
Magiſtraten, nogle af Byens geiſtlige og verds⸗
lige Embedsmænd, Stadshauptmanden med
Commandeurerne for de ſamtlige Borgercorps,

1404

Hverkjobmanden (2) og nogle af de for⸗
nemſte Handlende, tilligemed deres Koner, hoilke

alle derpaa ledſagede de høie Ankommende hjem

til Slottet, og der gjentagne Gange bevidnede
dem den almindelig. følte Hoiggtelſe og Hen⸗
givenhed.

Den 21 Sept. begyndte Kulde, Storm
og Slud i Jylland at afloſe det ſkjonne Veir
og den ſjeldne Septemberhede. Ved Peſter⸗

havet faldt der ſamme Dag meget flove Hagel,

ſom ikke ſtrax opteede.

Provindſtalaviſerne lade Hr. Kab r d
With i denne Tid være underveis til Sverrig, for
at ſkaffe et fattigt gammelt Fruentimmer fra Ror⸗

ge en Arb paa en Tonde Guld, der ſkal være til⸗
falden hende i Sperrig, — uagtet Kammerraa⸗
den paa denne Tid befinder ſig her i Kjoben⸗
Havn og; ſkjont det har fin Rigtighed med Reis
ſen, endnu ikke har tiltraadt den. 8

J Hempels Fyenſke Avis leſes: ſaavel

fra HOſterſoen ſom her til Lands flager man

over Hoſtens flette Udfald og deraf folgende

Hsie Priſer. Men hører man ærlige Lands⸗
mænds eget Vidnesbyrd om denne Sag, da
lyder det ſaaledes: Rugen er paa enkelte Ste⸗
der mindre god, men at ville udſtrakke det til

det Hele, er ſyndigt. Af Havre og Byg er der

avlet faa meget ſom nogen før kan mindes.

Desuden er der ſtort Forraad af overgjemt

Korn. Blive Priſerne altſaa hoie, vil det

være anes nogenſinde at We bedre Tider.

. en Rn Dn

e

1405
Ribe d. 16 Sept. Hoſten her i Egnen har

ikke været fſlet. Der var kun faa, ſom begyndte

deres Rughoſt for tidlige — Her ſkal nu bygges et
nyt Forbedringshuus. — Denne Stad er ikke af
de trivelige, hvortil dens Beliggenhed bidrager me⸗
get, da den er omringet af Sonderjydſke Bonder,
der baade kunne brænde Brendeviin og drive Han⸗
del. Vi have her pan Grandſerne det Serſyn, at
ſee Underſaatter af een og ſamme Regjering meget
ulige i Rettigheder og Afgivter. Haderslephuſeren
feer derfor haanligen ned paa fine Brødre, Riber⸗
huſerne. Naar det kommer til Stykket er det dog
egentlig Norrejyden, Fyenboen, Sjællænderen og
Lolleenderen, der udgjor Statens Kjerne. Held den
Valdemar, der engang gjor alle Stats borgernes
Pligter, Afgivter og Rettigheder ꝛc. lige!

En moralſk Kudfé ſoger i Aviſen Condition.

Det vilde. være at onſke, at ret mange Equipage⸗

eiere vilde ſorge for at forſyne fig med ſaadanne

Kudſke; thi de fleſte Kudſke behandle deres Heſte

temmelig umoralſk. )
IJ Politievennen har en Mand ved Navn Mol

ſted gt til Gjenmæle mod den i et andet Blad

fremſatte Anmarkning over en Borgerofficiers Ryt⸗
terie. Manden mener, at en Borgerofficier, lige⸗

ſaalidet ſom (vere andet Menneſke, kan befale ſin

Heſt, at den ikke ſkal gjore Caprioler, og flutter
med, at den Officier, hvis Rytterie er bleven paaan⸗

ket, kan bedre ride end Vedkommende kunne ſkri ve.

Ved denne Hoſtmaneuvre ſoreſtilles Jienden
under H. D. Prindſen af Wuͤrtemberg at være

gaaet i Land ved Hornbeck for at indtage Kron⸗

borg. Hans Kongel. Hoihed Kronprindſen bryder
den 3 Octb. med en Armee op fra ſine Cantone⸗
ringsqvarterer for at undſatte den ommeldte Feſt⸗
ning. Den 9 Octb. bliver denne Hoſtmaneuvre endt.

Greven af Lille, ſom efter adſkillige Blade vens

tes til Helſingser, agter i Fremtiden at vælge fin

1406

Reſidence i Calmar, hvor Slottet ſettes iſtand
for ham. Den nuværende Svenſke Rigsmarchal,

Grev Ferſen, reddede 1791 Greven af Lilles Liv,
da han underſtottede ham pan, hans Flugt over
Valenciennes.

Fra Berlin meldes under 25 d. M.: Man

venter her H. H. Prinds Ehriſtian. H. M.
Kongen agter ham meget, og enhver, ſom kun

tengang har feet ham, finder ham meget elſkver⸗
dig. Man beſtraber ſig overalt for at gjøre ham
hans Ophold her faa. behageligt ſom mueligt. H.

D. Hertugen af Oels giver ham til Wre i Mor:

gen et (fort Bal, og den herverende Danſke Minis
ſter, Grev v. Baudiſſin i Overmorgen en Dinee,
ſom det hele diplomatiſke Corps indbydes til.

Den berømte Bode har nu fundet den af
Inſpecteur Hardinge i Lilienthal opdagede Planet,

ſom, efter al Sandſynlighed, vandrer i Ceres s

og e Region.

Efter at man d. 15 i Coͤln havde lat Meſſe

for Keiſer Napoleon, kom en Coureer fra Rom

med den Efterretning; at Paven kommer til Paris

for at krone ham. Napoleon ſagde derpaa dil de
Omkringſtaaende med en munter og ſmilende Wi:
ne: Hans Hellighed kommer for at krone mig.“
General Caffarali, Keiſerens forſte Adjutant, er TÅ
rede reiſt for at afhente ham.
De militaire og civile Embedsmend i Sver⸗
rig have nylig faaet Ordre, ikke at, have nogen

Omgang med den Franſke Legation. Den ſidſte

var den eneſte, ſom ikke var indbuden til den afs

dode Hertug af Oſtgothlands pragtfulde Biſettelſe.
Ej J Engelland er der nylig dod en Mand, ſom
veiede for en Tid ſiden 680 Pund. i

Kjøbenhavns Trytt hos P. H. deres Ente

SER |

Nyeſte

S ritt e

f af ,
' saldi:
Keen 5
å 225 289 1

No. . | 85

Da dan 5 Oetober, 1804.

. une og forlagt af 8 a É

n

* Sluttet).

Enalte havde nu altſag knyttet Hpmens Ra ö
ſenbaand med det jeone Menneſte t: ſom vi fra
nu af ville kalde Lundberg. At tilfredsſtille lin
Vgtemages Duffer, var fra dette Oeblik Lund⸗
bergs eneſte . og: kjexeſte Formaal.“ Han fod ft ſig
proponexe ei aͤbſtillige Selſkaber; den Forkjer⸗
lighed; man bar til hans Kone, bevægede end 5
og hans ibrigſte Modſtandere til, at give ham
deres Stemme, og han kom ſom gibt Mand
med al muelig Honneur ind i Selſtaber, hvor
han ſom gide ufilbørlig vilde Alder igjens

1408

nem. Han abonnerede en Loge paa Comoe,
dien, hoilket ikke koſtede ham faa Skillinger og
liden Umage; han anſkaffede fig. en Gig; kort

ſagt, han blev fra et meget jevnt Menneſke til
et meget ujevnt Menneſte, blot for at forneie

fin unge Kone. Han. havde arvet 6000 Rolr.

efter en gammel Gnier, ſom var vidtløftig. be⸗
flægtet med ham. Diſſe ſogte han ſom ſand

Patriot at bringe i Circulation. Hans Kone
var heller ikke uſkjonſom. J alle Selſtaber og

alle Aſſembleer faldt hun ham om Halſen, kys⸗
ſede og klappede ham ' for at communicere hele
Verden, at der ikke gaves et lykkeligere Æg:
tepar under Solen end Lundberg og hans Kone.

Dette offentlige Vidnesbyrd uagtet, var der
dog Folk nok, der ſogte at drage Madame Lunds
Bergs egteſkabelige Omhed i Tvivl. Blandt

diſſe var der et Menneſke, der, ſom en Ven
af Huſet, ſtod i ſtor Anſeelſe baade hos Lund⸗

berg og hans Kone. Hos den forſte: fordi
han var en ſtor Hader af de Store, fordi han
engang havde ladet fig, ſom en Martyr for Kants

Lære, flæbe paa Raadſtuen ); hos den ſidſte,

) Det gik ſaaledes til. Han havde varet i et
Spillehuus en Sondagnat Klkn. 12. Her

* — — — 1

— 2

— —

f

1409 |

fordi han kunde ſpille alle Roller, lige fra Hamlet
til Jeppe paa Bjerget, fordi han kunde efterabe
alle muelige Fugles Stemme, for di han kunde dans
ſe Skotſke Trin, fordi han kunde ſye Fruentim⸗
merſko ſom den bedſte Skomager, kort faget,
: fordi han kunde tuſinde Ting, ſom andre ikke
kunne. Mange Bakke ſmaa gjore en ſtor Aa,
idelig Omgang foder Venſkab, og Venſtab
foder Kjerlighed. Huusvennen laſte, fang, floi⸗
fede, kjorte, red og valtſede i Selſtab med

indfandt der fig 2 etiente, ſom fordrede den
Sr beſtemte Mulet for hver Perſon, og decrete⸗
rede i modſat Fald Arreſt. Han reddede ſig
ud af et Vindue, der vendte til Gaarden. Men
Veagterne, der beleirede Huſet, anholdt ham,
og ſpurgte: Om han ikke horte til Billard⸗
gfjeſterne? Et eneſte djærve Nei! kunde red
det ham. Men han raiſonnerede ſaaledes:
Der gives ingen Casus necessitatis, ſiger
Kant, uden der, hvor betingede og ubetinge⸗
de Pligter komme i Strid. At ſige Sand⸗
hed er en ubetinget Pligt, men at ſorge
for, ikke at komme paa Raadſtuen, en bes
tinget, nemlig naar det kan fire uden at
handle umoralſk. Altſaa — bringer mig kun
pan Raadſtuen. Vegterne peb og opfyldte
ubetinget deres betingede Pligt,

v 1
pi y

+
7 7

1410

Madame Lundberg, og hendes Mand kunde

|

A

umuelig fatte nogen Mistillid til fin Ungdoms
ven, den hoieſte Morallovs hoieſte Efterlever,
han, der, ſom en Martyr for den Koͤnigsberg
ſte Viſes Lære, havde ladet fig trykke dybe
Gruber ind i Halſen af Vagternes ſteenhaarde
Never, og tilbragt en heel lang Vinternat i et
felt Hul, blot for practiſk at hylde Morallo-
vens Bydende. Lundberg havde desuden nu f
allerede levet fem Nar i kjerligt Jgteffab: med |

ſin Kone, og Hymen hapde velſignet det med

to nydelige Glutter. Vel ſnakkede Folk i Byen

dit og dat om dette lykkelige Par, om deres

|

Huus ven de.) men r hvad enten det nu ſkede, |
fordi der endnu. ikke er opfundet. noget Speil,

hvori en Jgtemand. kan ſee fine — eller af
nogen anden Aarſag, nok er det, Lundberg

a
1
5

havde i fem ſamfulde Aar ingen Grund til at
forandre ſine Tanker om ſin Ven. Men med
get ffede der en heel Revolution. En Morgen |
kommer Madame Lindberg med Comoedien Men

neſtehad og Anger i Haanden, og kaſter fig if

i

hulkende for hendes Mands. Fodder: (Vi fun: |
ne ikke lebe langere ſammen, min Ben! —
Vi mage ſkilles ad, for evig ſtilles ad! Jeg

1411

kan ikke lonne Din Kjerlighed med Gjenkjerlig⸗
hed. Jeg piner, jeg martrer Dig, jeg føler,
at jeg gjor Dig ulykkelig!“ — Forſtenet ſtod
Lundberg her og vidſte ikke, hvad han ſkulde
| ſige. Rummet tillader ikke at beſtrive alt, hvad
han følte, Han bad, han anvendte al fin Vel⸗
talenhed, han erindrede hende om hendes umyn⸗
dige Bern, hvis, Skjebne var uadſtillelig fors
bunden med hendes, — men alting forgjeves.
Der blev beſluttet, at hun fulde. have en
vis Sum at leve af, og at begge Børnene ſkul⸗
de overlades hende. Der blev befilt en Ex⸗
trapoſt, og Dagen derpaa Kl. 6. om Morgenen 5
holdt den allerede udenfor Doren. Alting ble
pakket paa Vognen, og nu tog hun Afſked med
ſin Mand. Hun kaldte ham ikke mere Lunds
berg / men Meinau. — „Meinau! Meinau!“ ſag⸗
de hun til Slutning, jeg er møre at beklage end
Du! Min Beſtemmelſe er at gjore Dig lykke⸗
lig, og jeg føler, at jeg ikke kan andet, end gjøre
Dig ulykkelig. | Farvel! for evig Farvel! His⸗
ſet tales vi ved igjen!“ Poſtkarlen tudede, og
de gamle Hg trak ſaa godt ſom de kunde afſted.
Men hvorhen? tenker her, uden Tvivl, min
Leſer / maaſkee til Formentera, — til Otaheiti

1412

eller andre ſaadanne romantiſke Lande? 4
ingenlunde — til Kollekolle. Der ventede Kau⸗ i
tianeren, den heieſte Morallovs hoieſte Efterle⸗ 1
ver, paa at modtage hende. Fra nu af kaldte
hun ſig Madame Muͤller. Hun leiede ſig et ;
Voerelſe og et lille Stykke Jord, hvort hun fag: i
de Kartofler. Hun anſkaffede ſig tillige to Pat
tegriſe, to Deggelam og adſkilligt Fjerkrec. Mu |
er jeg dai min ſande Sphere,“ raabte bun! „O,
Natur! for dig ſtal jeg leve og dse! Her blandt
dine Sonner, langt fra Hovedſtadens Sverm og
laſtefulde Indbyggere!” Hun levede ogſaa her
| ganſte romantiſk. Hun paſſede fine Kartofller, ſine
Griſe/ fine Lam og fine Hons. Hun ſogte ogſaa ved
alle Slags Lægemidler at curere ſyge Bonderfolk |
og ſyge Treature Men ak! hendes velmeente i
Beftræbelfer bleve ilde belønnede! Blandt diſe |
Naturens Bern var der nogle Übekjendte, ſom
om Natten ſtjal hendes Kartofler og om Dagen
hendes Creaturer. Bonderne vare meget overs
froiffe, og da der dode en Ko, ſom hun havde.
villet curere, ſaa paaſtode de fleſte der i Egnen,
at hun habde forgjort den. Nu kom hun !
Adraab for at ore en Hex, og alle onſtede, en,
gang at kunne ſee hende pan Baalet. Alt dent

1413

ſoskkede hendes Kjerlighed til Landlivet, og nu
opſtod den Tanke hos hende: Mon en Forſoning
ſtulde være ganſte umuelig? — Lykkeligviis ner⸗
mede juſt nu December Maaned ſig. Erindrin⸗
gen om Baller, Mas querader og Comoedier ops
friſtedes igjen hos hende. De havde efterlade
fig en Efterſmag, ſom kom hendes Tander til
at lobe i Vand. Hun ſammenlignede Livet t
Hovedſtaden med Livet paa Landet, og det ſidſte
kunde ikke udholde Proven. Remiſſerne fra Kjo⸗
benhavn udeblebe imellemſtunder temmelig. len⸗
ge, og vare heller ikke ſaa ſtore ſom for, og,
hvad der var det varſte af alt, Kantianeren var
reiſt til Tydſkland. J Kollekolle opholdt der
ſig juſt paa ſamme Tid en gammel Major, frem⸗
fuſende i fit Væſen, men ædel i ſin Tenkemaa⸗ a
de. Denne Mand beſluttede at udvirke en For⸗
ſoning imellem Madame Lundberg og hendes
Mand. Han bad hende komme til ham, og
foreſtilte hende det Taabelige og Uforſparlige i
hendes Opforſel mod hendes Mand, ſom hun
ikke allene havde berøvet al huuslig Tilfredshed,
men endog gjort til en Fabel for hele Byen.
Madame Lundberg vedblev at paaſtage, at hun
ikke havde gjort andet end hendes Pligt, og

1414

beraabte ſig paa, at Madame Muͤller 1 Menne⸗

ſkehad og Anger ikke havde villet handle anders
ledes. Majoren ſtampede med Fødderne af Har⸗
me. Langt om længe blev man dog enig om,

at han ſtulde beſorge Forſoningen. Ufortovet
fatte han fig nu ned og ſtreo folgende Billet
til Lundberg: 8
Min Herre! 5
Tag mig det ikke ilde op, at jeg blander mig

i Deres Familieanliggender. Jeg mener det

Hoprigtigt med Dem, og haaber, at De ikke vil
UAmiskjende mine Henſigter. Jeg kan for min
Dod ikke lide uenige Ggtefolk. Saavidt jeg
kan merke, er De ſelv meeſt Aarſag i, at
Deres Kone har forladt Dem. Jeg veed ikke,
uhvori det ftiffer ; men De har ſikkerlig ikke
lbaaret Dem nßtig ad. Deres Kone vil cas
„lpitulere. Jeg vil være Fredsmegler. Punc⸗
Uterne ere ſaaledes, at De, efter Deres forrige

1/Handlemaade ſom Mand og Huusfader at
demme, ikke vil finde dem ubillige. Jeg ſen⸗

der Dem her Capitulationen. Vil De under⸗

ltegne den, faa er Deres Kone io len i 1

ä nl meg 5
* elg Major b. 0% 15

* RØR
m HS RER ha tion.. en

Beſſelet af de inderligſte Felelſer ſor hülskig
sne og Lokſalighed, og af det fælles Forfæt, ikke at
bre en daglig Gjenſtand for By⸗ og Klühſnak, have

91 Madame Miner (forhen Madame Lundberg) og Hr.
Lundberg beſluttet igjen at trede 1: wenne

i faniittenm paa folgende Vilkaar: " 3
Artikel . 57 Sr

Madame Muͤller beſorges hjem pad en guffen⸗
dig Boca, med alle de Honneurs, der tilkomme hende,

7 15 Art. 2 s :

Fra det Pieblik, at denne Tractat er r under.
tegnet, ophører alt gjenſtdigt Fiendſkab, og het af

Parterne forpligter ſig til, ikke i i nogen muelig Hen⸗
ſeende, at fornærme hinanden " i Ord eller e
Art. 3.

Madame Miller indſettes igjen i alle ſi ne ken
rige Rettigheder med Enevoldsmagt over Huustyen⸗
det. Logen vad Comoedien abonneres igjen; iſtedet⸗
for den ſalgte Gig kiobes en un, og Hr. Lundberg
forpligter ſig til, at gage ind igjen i alle de Klub⸗
ber, ſom han i ſin Kones Fraverelſe har meldt ſig ;
ud af.

710

ngen var Ader end . 3
undertegnede i et Slags Henrykkelſe denne Tra ⸗
' For ikke af gjøre nogen Opſigt, kjorte |
han ſelb om Morgenen Kl. 4. ud til Kollekolle,
takkede Majoren, og reiſte ſjeleglad hjem med
ſin Kone, fon fra nu af kaldtes igjen Madame
Lundberg:

1476

Udgiveren fik for rum Tid ſiden tilſendt et

Stykke angagende det ſaa fyldte borgerlige Laa⸗
ne⸗ og Liorenteſelſtab for begge Kjon. Han mod⸗
tog det til Indrykkelſe i ſit Blad paa det Bil:
kaar, at det maatte fane til ham at forandre
deri og udelade deraf, hvad han fandt upaſſen⸗
de. Han udflettede altſaa, hvad der ikke ve⸗
ſentlig horte til Tingen, og Vedkommende i Sel
ſkabet mage ſnarere anſee det for Held end Vans
held, at det kom i haus Hender. Da han har
gjort ſig det til en Lob, hverken middelbar eller
umiddelbar at bidrage til åt, for norme noget In⸗
dividuum, fan udelod han adſkillige, ſkjont for⸗
tjente, Bitterheder / fordi han kunde merke, de
ſigtede til enkelte Perfoner “). Men efterat Sel⸗
ſtabet hade ladet Üdgloeren indkalde for For⸗

ligelſescommisſionen, hvor Repreſentanten for

dette Selſkab, dets Caſſerer, Herr Schiotz, ikke

ſels vidſte, hvad han vilde; førend han endelig faldt

paa at üdbede Selſkabet Tilladelſe til at beſvare
det indrykkede Stykle i Skilderiet; efterat han
(Schiotz) der ſelv havde erkleret, at Selſkabet
var forviſſet om, at et af dets egne Medlemmer
var Forfatter af det paaankede Stykke, har man
for nogle Dage ſiden tilſtillet Udgiveren et Slags

Svar, hvori. man erklarer ham for Forfatter

Deraf, endſtjont viſt enhver vil indſee, at dette
Selſtab for fin Uvigtigheds Skyld aldrig kunde

blive betragtet ſom een for Almeenheden inte⸗

der Men Engelfemanden ſiger: Sawe a thief from
the gallows, and he Will e cut. your Trout.

—

.

—

— — SEE oa — ;

2 Y EN =>
— ESS NE K—-̃ DS

7417

reſſant Gjenſtand, og at det derfor viſt vilde
være een af de ſidſte, han nogenſinde vilde -væls
ge, Han indtog Stykket, allene fordi. han bleg
anmodet derom og fordi. det, ſkjont uintereſſant
for Bladets fleſte Læfere, i Betragtning. af: den
negative Gabon, det kunde 1 maaſtee vilde
finde Overberelſe.
Uagtet det anførte Svars Oberſtribt figer,

: at det er fra Selſkabet, og Texten derimod, at
det er forfattet, efter adſkillige Medlemmers
Begjering, uagtet det ikke er undertegnet af Di⸗
rectionen ſom Befuldmagtiget af Selſtabet, og
uagtet den fornuftige Deel af dette Seiſkab. al;
drig har kunnet give ſit Samtykke til at lade
et ſaadant Misfoſter offentlig trykke i Selſta⸗
bets Navn; faa har Udgiveren dog ikke villet
vægre fig for at optage det i fit Blad. Pub⸗
licum og de af Selſtabets egne Lemmer, der
ikke for have feet det i dets rette Lys, ville deraf
kunne domme, paa hvilke ſvage Stotter denne
Indretning er bygt, naar man ſeer ſig nod⸗
ſaget til at forſpare den med ſaadanne ſlove
Vaaben.

Beſvarelſe fra det borgerlige Laane: 90 Liv⸗
rente Selſkab for begge Kion paa det i
Kiobenhavns Skilderie No. 80, indforte
Stykke angagende bemeidte Selſkab.
J Folge det ved Forligelſes Commis ſionen ind⸗
gaaede mundtlige Forliig ) med Forfatteren

) Det er uden Tvivl forſte Gang, at 12 eller

1478

fil Kisbenhabns Skilderie: at maatte indrykke
en Beſbarelſe paa det af ham i 0.780 be⸗
meldte Blad indførte Stykke angagende det bor⸗
gerlige Laane og Livrente Selſkab for begge Kjon,
ſtulde man, efter adſkillige Medlemmers Begje⸗
ring, herved meddele de af bemeldte Selſkabs
Medlemmer, ſom dette Blad kunde komme i
Hande) og derved let forledes til, at fatte en
ufordeelagtig Tanke *) om bemeldte Selſkabs
nyttige og velgjorende Henſigter, en fuldſtendi⸗
gere Förklaring om dets veſentlige Oiemed og

Forfatuing , end den, Forfatteren af bemeldte

Stykke har villet meddele.
J Aaret 1795 ſammentraadte enkelte al—

drende Mænd xx), for i Forening med hinan⸗

1800 Menneſker (ſaa mange er der i Sel⸗

ſkabet efter Svarforfatternes egen Erklering,
over 1000 Sjele, Det er maaſkee faldet ei nogle
af de Sjelloſes Lod at ſkrive dette forſtand⸗
loſe Svar) at 17 eller 1800 Menneſker, ſiger
jeg, have forlangt en Journaliſt indkaldt for
Forligelſescommisſionen, for at fage Tilladelſe

til at lade et Stykke indrykke i hans Blad.

) Det vil neppe forekommes ved dette Svar,
Halvdelen af Selſkabet ſkal være misfornoiet
med Indretningen.

%) Selſkabet blev, ſaavidt jeg veed, ſtiftet under
i» Daværende Skredermeſter Schisotz's Beſtyrelſe.
Saadanne Folk burde ligeſag lidet give fig
af med at ſtifte Selſkaber, der kun kunne
organiſeres af kyndige Folk, ſom diſſe bor

men diſſe 17 eller 1800 Menneſker have neppe.

el

. — — re

— —m4äzÿ . G

1419

den at oprette et Selſtab, Hvis Hövedhenſigt
ſtulde være at ophjelpe og underſtette den træne
gende Medborger, deels ved rentefrit Laan af
ſmaa Summer, deels ved betydelige Laan af
ſtore Summer, mod billig Rente, og om mue⸗
ligt i Tiden, naar Selſtabet havde: ſamlet fig i
Capital af 13,200 Rdlr. og tillige havde habt
ſin Tilverelſe i 10 Aar, at forſtaffe den Mand,
ſom hapde bidraget i bemeldte Did til Selſka⸗
bets Caſſe, og tillige opnaget ſit 30 Aar, under
Nan af Livrente en Underſtsttelſe af 40 Rolr.
aarlig, ſaaledes ſom i Lovene for Aaret 1797
noiere beſtemmes. Kunde derimod den fil Liv⸗
rente beſtemte Kapital ikke erhverves i de be⸗
ſtemte ti Aar, da ſkulde blot Renterne af den
da ſamlede Kapital uddeles ſom Livrente, men
den faſtſatte Livrente ei nydes førend benævnte
Kapital var ſamlet.

0 , (Fortſcrttes. 885

give ſig af med at ſye og lappe. Henri
den Fjerdes Skreder leverede ham engang en
politiſk Afhandling, ſom han var Forfatter
af. Ved at aabne den, ſagde Kongen til
fin: Kammertjener: „Hent mig min Premier⸗
miniſter; thi naar min Skreder ſkriver om
Politiken, ſag maa min Statsminiſter tage
Maal af mig.“ — Havde. Here Schiotz hus
ſtet det gyldne Ordſprog: ISkomaner, bliv
ved din Leſt,“ faa vilde uden Tvivl mange af
det borgerlige Laant og Livrenteſelſkabs Med⸗
lemmer beholdt dere Penge,

*

1420

Blandede Nyheder.
Moletemeſteren, i i Kjøbenhavn har gjort Magiſtra⸗

ten opmerkſom paa, at de til Vegt anordnede Lodder.

burde være aldeles af Metal, men ikke udfyldte med

Bly, da Blyet med Tidens Lengde falder ud, og

Vegten derved lettelig bliver urigtig.

Den 22 Septb. indſtrandede i ſterk Storm,
Veſten paa den Jydſke Rif for Harboøre, Brigſki⸗
bet Hoghland fra Stokholm, fort af Capit. Lind⸗

bom, ladet med Jern, og beſtemt til Port a Port.

Capitainen, Tommermanden og to Matroſer mi⸗
ſtede Livet mellem Vragſtykkerne, men Styrman⸗
den og fire Matroſer bleve ved Strandboernes
Biſtand med megen Fare reddede. Skibet er knuſt.

Dien nye Chauſſee ved den Odenſseiſke Canal
vedbliver idelig at ſynke. Pag det Sted, hvor
den ſynker meeſt, Hæver et Bjerg fig op af Cana⸗

len og er nu neſten faa hoit og faſt, at man kan

"anlægge et Fyrtaarn derpaa.
Priſerne paa Fødevarer i Viborg er i For:

hold til de Kjisbenhavnſke meget lave. Et Pund
Smør koſter kun 14 f., en Gaas 56 til 64 ßf.,
et Par Lender 48 5l., et levende Lam 64 til 80 fl.
J et Engelſtk Skript angagende Agerbrugen t
Sen ünten nævnes. Kronprindſen af Danne⸗
mark i Dedicationen til Prindſen af Wallis ſom
den, der opliver Almeengand og de lenge døde

Kræfter i ſit Land.
J Ribeavis ſiges: J Gaar ankom den be⸗

. (11) Laderby til Fredericia, og vil i Ef⸗

termiddag gjere Forſog med fin Trillebor paa
Bandet. Hvorlidet beheves der dog til at blive

e
J Fredericia har man en Klub, 1115 kaldes:
den gode Forſtageſſe, men man vil paa⸗

fane, at ſaadanne Klubber ikke altid ſvare til Navnet.

: 142T.

J Chriſtianigaviſen har Giuſeppe Caſortt la⸗
det bekjendtgjoere, at Redacteuren for den Fyen fe:
Avis, Hr. Iverſen, har tillagt ham en Hand⸗
ling ), hvis Afſkyelighed kunde have en ſkadelig
Indflydelſe paa hans gode Rygte. Han paaſtager,
aldrig at have Gave en ſaadan⸗ Opdragling, als
drig at have været i Kiel, og ligeſaa lidet at have
kunnet beqvemme fig. til en ſaadan Handlemaade.
Han forbeholder ſig ſin Ret til Hr. Iverſen, og
overlader det til Publicum at bedomme, om man
ved ſaaledes at angribe en ſkyldfri Mand; hvis
Le vevei fordrer en meer udſtrakt Agtelſe, enten
ger ſig morende eller nyttig.“ — Der maa alt⸗
ſaa vere Doubletter af Caſorti. Men Feilen lig⸗
ger nok deri, at i der Freymuͤthige nannes Ca-
ſotti, og den her anførte falder "fig Caſorti.

Den 3 Septb. gjorde en Engelſt Fregat og
to Brigger Jagt paa et Danſk og et Preusſiſsß

Fartoi. Det Danfée Skib prøvede paa at lobe

ind i Calais, men blev, dets neutrale Flag uagtet,
efterat Fregatten tre Gange havde givet det det
glatte Lag, taget. Det Preusſiſke Skib, ſom blev
angrebet paa Heiden af Cap Grinez, lykkedes det,
at komme ind under de Fraufke Batteriers Beſkyt⸗
telſe, efterat det havde faget mange Skud i Sei⸗

llene. — Efter Moniteurens Beretning forſikkres

der, at Keiſeren har herved feet fig nodſaget til at
befale, at man fkal bemægtige. fig alle de Engelſke
Fabrikvarer, der maatte findes i Hannover, Holland,
Genua, Livorno og i de Dele af det Neapolitan⸗
ſke, ſom de Frauſke Tropper have beſat.

Den forſte Deel af Holbergs udvalgte Skrip⸗
ter er nu udkommen. Den indeholder fer Comoe⸗
dier. Den er tilegnet H. M. Kongen, der nevnes
ſom den, der ſelv har verdiget at bifalde, opmun⸗

tre og fremme Varket. Det ſkal udgjore 18 Bind.

) Som allerforſt har været omtalt i Skriotet
der Freymäthige.

De forſte komme til at indeholde Vittighedsvarkerne,
de folgende Helter og Heltinde⸗Hiſtorierne, ſamt
Dannemarks Hiſtorie, og de ſidſte, hvad der af
Epiſtlebne, de moralſke Tanker og Fabkerne kan
anſees at ville til alle Tider laſes med ſamme In⸗
tereſſe ſom i deres Nyhed. Det Hele fluttes med |
en Udſigt over Holbergs Levned og Barker, og fal 7
være ude inden — fem Aar. 14

Brudet imellem Sverrig og Frankrige er nu
i vits: En Svenſk Grev v. Poſſe, Officier ved Kon⸗
gen af Sverrigs Garderegiment, blev nyligen, da
han vilde beſee Leiren i Bologne, arreſteret. Svenſk
Pommern vil, da Preuſſen agter at vedblive fit Neu⸗
tralitetsſyſtem, være temmelig ſikker for krigerſke Op:
trin. — J Engelland bereder man ſig endnu beſtan⸗
dig paa at modtage Franſkmanden med Eftertryk.
Een af Ludvig den Attendes Henſigter med at kom⸗
me ſammen med de Franſke Prindſer i Calmar,
ſkal værer akter engaug gt kunne ſee Monſieur,
Peindſen af Condé og Hertugen af Orleans. De
to ſidſte ventes derfor ogſaa til Sverrig. — J Pen
tersborg har man udſat 800 Rubler for den bede
Afhandling om Lysſtoffens Natur. — J; Etaples,
en Franſk Stad, har Marchal Ney og 1 Ge⸗
malinde ſlaaet det forſte Som i en Caper, ſom
kaldtes efter den ſidſte. Sommet var af Guld og
blev dem preeſenteret af Rederen paa et Splofad. —
Maleren David har faget Ordre, at male den Fran⸗
ſke Kroningsceremonie. — For Prinds Chriſtian har
Hertugen af Brunsvig Oels nylig ved Prindſens
Tilbagekomſt fra Potsdam til Berlin, giver et Bal
og en Soupée, ſom aoſkillige af det Kongel. Huus
og det hele diplomatiſke Corps tog Deel i. Ved
Revuen i Potsdam, ſom Prindſen bivaanede, ind⸗ |
traf det beſynderlige Tilfælde, at en Hort i Sko⸗
ven fatte i ſin Angeſt over en Huſar og hans Heſt, |
|

— REDE

—

.. —— SS N

uden: at beſkadige nogen af dem, font. Huſaxen dog
ved 2 heftige 3 SAMME kom n i, falde en

— —— —

"Myefte 2
S Kea ela ee ie
af ; 13

.

N „„

Den 8 Oetober, 18044.

1 og Fat så 3: 5 i

Skrivelſe FT en ung deamatiſt
Digter, ,

Min Herre! i LATE

1

i Egentlig burde jeg ſom Digter end ikke ketde

et Brev i proſaiſt Stiil; thi det er paa en vis
Maade at plrofanere Digtekonſten. En fodt
Poet bor tale, ſkrive og ſynge, ja; om det er

mueligt, tenke paa Vers. Jeg har kjendt en

Mand; der aldrig talede anderledes til ſin Kone
og fine Born. Men da jeg troer, at De hel⸗
lere leſer Proſa end Vers, ſaa ſkal jeg for
denne Gang — Apollo tikgibe mig det! —" van⸗
hellige min Pen med at ſkribe MULE W

1424

1

Jeg er uden at roſe mig ſelv fodt 2 Dige |
ter. Jeg har drukket af Helicons hellige Kil⸗

de, og denne Drik har opfyldt alle mine Aare

med en Ild, der oplofter min Sjel til uſand⸗
ſelige Veſeners Regioner. Allerede i mit ſyven⸗

de Aar arbeidede den poetiſke Aand i mit In—
derſte — hvorledes fkal jeg beſkrive Dem det?
— ſom omtrent en ond Aand i en Beſat, eller,
om dette Billede ikke ſkulde vere tydeligt nok,

ſom Champagner i en Flaſke, der trakkes op.
Allerede i mit ottende Aar ſkreb jeg over min

gamle Rector en Satire, der var fan træffende,
at jeg maatte ſtaae Skoleret. J mit" tolvte

Aar havde jeg allerede brændt tre Quartbind

med Poeſier.

Jeg ſtaaer nu paa det Point, at jeg med f
nine „Digterarbeider kan gjøre Evald Dødelig,

og ligeſom med eet Slag dræbe: alle de Doerge,
der, ved at folge hans Spor, ville kravle op

paa Parnaſſet. Mit Genie er nu ſaa modent,
at jeg kan fremtræde ſom en. Stjerne af forſte

— —

Rang, og fordunkle alt, hvad der vober ak

lade fig ſee pan Litteraturens Himmel. Men
da en Konſtner hos os i Almindelighed maa
ſtaae eller falde med ang ſorſte Nhe da

1425 5
man i vore Dage ved at tage Feil af Format
liteterne let kan komme til at kaſte Perler for
Soiin, ſaa har jeg foreſat mig at bære mig
forſigtig ad, og ikke ſtrax at fremtræde. reen
lig under mit eget Nabn. 3
Jeg har udarbeidet et Sorgeſpil i fem
Meter) Hvis Lige man hoerken har ſeet eller
nogenſinde vil fade at fees Det hedder det Pol⸗
fe Blodbad. Endog det blotte Ord Pole
maa gjøre? Lytte paa en Tid, hvor Polſte og
Ungerſke Danfe applauderes paa vor Skueplads
i ſaa hoi en Grad. Stykket er ſkrevet i Tids⸗
alderens Smag. J den forſte Act lader jeg
fer Menneſker ſlaae ihjel, i den anden lader
jeg tredive Perſoner halshugge, og i den ſtdſte
ſtager Skuepladſen i Blod. Imellem Acterne
danſes Polſt, og een af Solodanſerinderne ſtal
bende Molle i fem hele Minutter. O, hvad
vil der ikke blibe en Greden, Hulken og Klappen!
Men uagtet Stykket, ſom De heraf let
vil kunne fee, er et Meſterverk, faa er det dog
ikke raadeligt / at indlevere det under mit eget
Naon , deels fordi mit Nabn endnu er uber
kjendt, deels fordi en Prophet er ingenſteds I
mindre agtet end i ſit eget Fadreneland. Jeg

...... ——T—T—T————

1426

har derfor i Sinde at indlevere det under Titel
af: Det Polſke Blodbad, frit overſat og
localiſeret efter Charles Nicodemus du Fresne,
En fri og localiſeret Overſattelſe af et Frank
Sorgeſpil? — O, det griber man efter med
begge Hænder! Naar Stykket har været ti Gange
opført, og hver Gang med Bifald, faa træder
jeg offentlig frem ö og ſiger: Charles Nicode:
mus du Fresne er Ole Pindarus *), fodt i
Kallundborg. Nu vil man hore en Skraal
blandt Recenſenterne. Af det Hele vil man
uddrage den ſimple Moral, at Folk, ſom ere å
fødte i Kallundborg, ligeſaa godt kunne ſkrive
gode Sorgeſpil, ſom Folk, der ere fodte i
Paris. |
Men inden jeg indleverer mit Støtte i
maa jeg indſtendig bede Dem i eet af de for⸗
ſte Numere af Deres Skilderie, at bekjendtes
gjøre folgende: „J Paris har man nylig opß⸗
fort et Sorgeſpil under Titel: Le earnage |
polonois par Mr. Charles Nieodemus du
Fresne. Det er blevet ſpillet 125 Gange ef |
ter hinanden, og hver Gang med raſende Bis
Fald. Parterret raabte over hundrede Gange

) Mit Dobenavn er Ole Pederſen.

i

f ö |

i i

* N

CCC ˙Ü1'—wm 7er

1427

ſeneore! Helten i Stykket maatte tre Gange
ſtikke Heltinden ihjel, og Tilſtuerne havde on⸗
ſket, at han havde gjort det ti Gange endnu.
Een af Keiſerindens Kammerpiger har fors
"æret Forfatteren, ſom et Beviis paa ſin Til⸗
fredshed, en ſmuk Gulddaaſe, et ikke ubety⸗
deligt Vidnesbyrd om Stykkets Npperlighed.
Det glæder. Anmelderen, at kunne meddele
4d publicum den Efterretning, at eet af vore
ſtorſte poetiſke Genier arbeider pga. en fri og
„Aocaliſeret Overſattelſe af dette Sorgeſpil,
„ ſom med det forſte vil blive opført, paa vort
Theater.“ ä
Ole Pindarus,

Olbryggere⸗ |
Ol er een af de vigtigſte Article. for et Land/
hpor Orueſaften maa forſtrives fra fjerne Lan⸗
de. Det er billigt, at den almindelige Mandy
ſom i en Drik ØL fiundom. føger Erſtatning
for fin Anſtrengelſe og Moie i Livet, fager
denne Drik ſaa god og veltillavet ſom mueligt.
Ligeſaa nødvendigt. ſom det er, at der fas
ges ufordarvet Meel til det Brod, Bagerne

7428

ſeelge, og at de tillige give rigtig Vagt, ſaa

nødvendigt er det ogfaa / at Ollet er godt oag

ikke forfalſtes.

ö Bryggerne hos os udgjøre et 1 95 men
ere ikke, ſom Laugsmeſterne i andre Haand:
teringer, forbundne til at have ſtaget i La⸗

re ſom Drenge eller Svende. Den, der ikke

har Talent til nogen Ting i Verden, kan dog
have Talent til at være Brygger.” Har han
ſaa manke penge, at han kan klobe en Bryg⸗

gergaard/ faa Bliver han Brygger, om han end

zaldrig i file Dage har feet, hvorledes man

brygger Ol. Men ſtal et Laug nyde Laugsret⸗

tigheder, fan burde ethvert af dets Medlemmer
dog i det mindſte kjende det Fag, ſom det ude⸗
lukkende er berettiget til at drive. J Almin⸗
delighed ere de, der indtræde i Bryggerlauget,
"Mænd, ſom onſke at udbringe deres i andre

Fag ſamlede Penge paa en ſikker Maade, og
ofte maaſkee blot onſke at have en Equipe
'ge gratis. Bryggeriets Beſtyrelſe maa da over:

Tades til et Menneſke med Soloknapper i Trol⸗
en, — af Titel Bryggerſvend, men i Virkelig⸗
eden Stage Et ſaadant Menneſke kan,
Hvor ſuildt han end brygger, dog aldrig bringe

det ſaavidt, at han engang ſelv kan ljobe fig en

Bryggergaard. Hans Specülation gaaer da i
Almindelighed ud paa, engang med ſin Karen
eller Maren at knytte det ſodeſte af alle Baand og
at omſtifte den blaa Troie med en Skindpelts;
eller med andre Ord, at blive Brendeviinsmand,
Hoker eller Oltapper. Hvorledes Hllet kan blive
under ſaadanne Aspecter, og under en Principal,
der ofte forſtaaer fig bedre pag Actiehan delen
end paa Bl, det vover jeg ikke at beſtemme.
Men at Ol ofte" blandes med Band, at Hllets
Godhed ikke ſſelden retter fig efter de Drager;
penge, Bryggerknegten fager, det er Sandhe⸗
ber, fort desværre ere alt for let at bebviſe.
Naar der føres Anke over menig” Mands alt
for ſtore Hengivenhed til Brendevilnsdrik, ſaa
har man Grund til at ſande Jeppe paa Bjer⸗
gets Ord: „Folk ſige vel: Jeppe drikker, men
Folk ſporge ikke: hvorfor drikker Jeppe? —
Derſom man hos os havde ſaa godt, velſma⸗
gende og ſundt Hl, ſom ei de fleſte andre Lande,
ſaa vilde Almuen, ſom en naturlig Folge heraf,
drikke mere Ol og Mindre Brendeblin. Men
naar Ollet er blandet med Vand eller Cavent,
og mere ligner Berme end ØL, faa ſoger den,
der ikke har Raad til at drikke Madera eller

Champagner, nogen Erſtatning i reen Finkel.

AAC

— —C4—ͤ ͤ V

1438

*

Sandt er det, at der gibes Vragere, ſom
feulle paaſee, at Hllet ikke bliver forfalſket.
Men hvor mange Maader gives der ikke at

fore Vragerne felv bag Lyſet? Hor let er
det ikke for Svenden og Knegten, ſom ſjelden
disharmonere, at brygge mere Øl, end der er
anordnet? Hbor let kunne de ikke fore det
bort under Naon af Cavent eller blande det :
med Huus holdningsollet eller Skillingsollet?
At Huusbonden kal vaage over, at ſaadanne
Misbrug ikke begaaes, kan man neppe vente
her; thi i Almindelighed overlader han med
ſag meget mere Grund Bryggeriet ganſte til
fine Folk, ſom det er Publicum, ikke hans Ind⸗
fægter der lide ved, at Bllet er ſlet, Bedra⸗
gerie af den Natur ſtraffes vel, men hvor vanſke⸗
ligt er det ikke at opdage dem, og hop vil vel
indlade fig paa at underſoge en Sag, hois
5 Anderſogelſe er forbunden. med fan megen Bid:
loftigbed? 88
15 Hobedaarſagen til, alt dette maa" ifæv
ſoges i den ſaakaldte Ligning, der i Henſeende
til dens Abſurditet kunde kaldes Uforligning.
Den ene ſkal her vente paa. den anden med
Brygning; den ene maa, om han end vil, ikke

1431

brygge bedre Hlſog ſalge det for lettere rig,
end den anden: Derſom denne Omgangslig⸗
ning blev aldeles ophavet, og det ſtod til enhver
af Lauget at brygge faa godt Gl. og. fælge bet
for faa lab en Priis, ſom han, fandt for godt,
fan vilde: der blandt Olbryggerne indbyrdes op⸗
ſtaae en for Staten gavnlig Kappelyſt / der vil⸗

de node dem til af egen Intereſſe at håbe Bie

med deres Folk og gt. producere faa godt Ey!
fem muligt tå. Cu . en

Beſparelſe fra Det FASE 908509 og b

rente Selſkab for begge Kjen.
' WFortſat.) ESSEN FE 5

Stal Selſkabet give nogen Livrente til den
der i en Rekke af Aar har bidraget ſin Skjerv

dertil, ſaa kan den dog neppe vare ringere

end 40 Rdlr. 9, sg dog mener Skilderiets

Ogg hvorfor ikke gene Man fordrer her
Grunde, ikke Suppoſitioner. Hor meget
har den ſidſte Eener, ſom Forfatterne af
Udkaſtet til Livrentens Uddeling kalder dem,
bidraget mere end den forſte Toer? Maafkee
ikke en, Skilling, og dog ſkal han have 20
Rdlr. mere om Aaret. Ja, hvor meget hat

11435

Forfätter ), at diſſe 46 Rokr. aarlig ei allene
kan formindſke en Mands Virkſomhed, og gjore
ham til mindre: nyttig, end han ellers vilde
have været, om han allene ped ſin Fliid ſtulde
have tient ſit Ophold, men "endog, ſiden ets
hvert Medlem kan tage ſlere Numeke, til et
ganſte unyttigt e Wee Tugt: ffaderigt Med⸗
Fem i Staten
Beſpnderlig at den Mond, ſom med ſaa
. megen Skarpſindighed gjennemleſte. og rangere⸗
b Medlemmerne efter Näovneliſten, ikke lagde
noiere Merke til, hvad Stand Plurialiteten af
Selſtabets Medlemmer beſtager af, at de fleſte
ere Mand, ſom allene ved deres Henders Ar—
beide ſkulde fortjene deres Livsophold, for der⸗

ved at blive fuldkommen obertydet om, at det

vilde kun være ſagre faa, ja man kan neſten
Waffe ingen, der i 1 Agr vilde kunde Lag

den fotſte Eener f forſte Claſſe bidraget mere,
end den ſidſte, der er indgaaet i Selſkabet?
Ci engang 26 Rdlr., og for diſſe ſkal han
have 40. Roͤlr. aarlig, det er Rente af 1000
RNiolr. Tor Planmagerne forſikkre enhver af
Selſkabet 40 Idle, aarlig, naar han har ydet
26 Roͤlr.? Tor de ikke det, fan er det hele
1308; bygt. Paa en urigtig Grund.

sn) Jeg 155 forhen erkleret, at jeg ikke er For⸗
fatter af det Stykke, der er Beſvarerne en
— ſaadan Torn i Hinene; det er altſaa de⸗
res hſertelige Eenfoldighed, der har beve⸗
get dem til at tale til mig ſom Forfatter

— 9 ..... — un 6 ö—ͤ—2—ů . ð ͤV——— mr RR

23

holde at betale for 16 A 20 Numer ) fo
dog nok er nodvendigt, førend han kunde blive

et, af Forfatteren faa kaldet, unyttigt Medlem

i Staten / og for et dobbelt Ankal, førend han
kunde blive / höͤad De behager at kalde ham, en
orkeslos Wder, eller betenkte, hoad De et an

det Sted i bemeldte "Blad" ſiger: at Holodelen

af Selſkabets Medlemmer maa anſee det fo
en Lykke, naar de efter 14 Wars Foͤrlob kunne

lippe med 1 Mk. aaxlig; thi hvad nyteer det
da et Medlem at tage mange Numere 2

Dog da det lader til, ſom Deres Med⸗
borgeres ſande Gan og Velferdt ligger Dem

Fan meget paa Hfertet, kunde mau, for dog 8

e at troſte og berolige Dem i denne

! raf Men getop derfor paatager jeg mig
og at forſvare Stykket ſaaledes, ſom jeg troer,
For fatteren ſelp vilde forſvare det.

4) En ſmuk Compliment for Selſkabet! Saag
ſtort et Antal Lemmer, hvoraf ikke et eneſte
efter denne frimodige Erklering ſkulde kunne
udholde at betale 40 til 80 Rdlr, aarlig i ti:
Aar! Og man tenke ſig, hvad for en Sum

Beſvarerne anſee fornøden for en bel

Mand til at leve af!

Det er fuldkommen rigtigt, at det nu vilde
vere unyttigt at tage mange Numere. Det
ſkulde gage beſynderligt til, om man udret⸗
tede andet dermed, end hengåv fin Stilling
til Caſſereren, Bogholderen og de førfte, det
ere indtraadte i Selſkabet.

HE

1434

Henſeende, berette: at intet. Medlem endnu har
faget fer “), end ſige flere Rumere, og at det
blot er 24 Medlemmer **) ſom ſtal nyde 40
Mdlr., og at diſſe forſt ſkal doe, førend de an⸗
hre kunne komme til at nyde. denne Underſtot⸗

telſe.

Det Antal Medlemmer, ſom ved denne

Sum ſtulde blive ace er altſaa ſaare

W die Hi

0

Ghoriſtties).

Det er en U fand bed, ſom man ikke und⸗

ſcer fig ved offentlig at fremſette. Naar

50

man ter vove dette i ſaadanne Henſeender,
hvor man er faa udſat for ſtrax at blive
greben i Uſandhed, hvad mon man da ikke
vover i andre? SE) i
Og diſſe 24 Meblemmer, burde efter al
Billighed ikke nyde 40 Rdlr. aarligen. At
de forſte ſkulle doe, forend de andre kun⸗

som ne indtræde til den Livrente, de have hoſtet,

gjør Beſtemmelſen endnu mere ubillig; thi
de ſenere Medlemmers Forhaabning gaaer, da

ind i det Uendelige. Imidlertid vil jeg, for

ikke at benytte mig af den eenfoldige Maade,

dette er fremſat paa, anmerfke, at Lemmerne

dog ſucceſſiv ſkulle optrade til de 40 Rdlr.,

og at ikke alle de forſte 24 fkulle være dode,

førend andre optrede til den hoieſte Livrente,
Men derfor bliver dog de SK, des agb lige
en

1435

Blandede Nyheder.

Det under vor indſigsfulde og fortjente Lands⸗
mand, Hr. Overlods og Generaladjutant Løvens

brns Opſigt udgivne fortreffelige Kort over Kat⸗

tegattet, kal have været af udmerket ſtor Nytte
for den her paa Reden liggende Rusſiſke Flaa⸗
de, da der juſt indtraf meget taaget Veir, den.
Gang den paſſerede Kattegattet. Den Nus ſiſke
Flaade ſkal pan en vis Maade ſkylde dette Kort
ſin Frelſe. Man forſikkrer ogſaa, at den Rus“
ſiſfke Admiral paa en meget forbindtlig Maade
ſkal have bevidnet Hr. Generaladjutanten fit
Taknemmelighed.

Blandt dem af vore gands tend ſom i
denne Tid udenlands gjøre det Danſke Ravn
Wre, fortjener Hr. Arntzen, Major i Rus ſiſt
Tjeneſte, iſer at nævnes. Han er Norſk af Fod:

ſel, og har tolv Brødre, ſom endnu alle ere i Live.

Ved ſande Fortjeneſter og paa Valpladſen har han

opſvinget fig til den anſeelige Rang, han nu beklæ⸗

der. Han var med idet blodige Feldtſlag, ſom
Ruſſerne ſidſt leverede i Holland, og da han ſik

et Saar i Laaret, faldt han livløs hen pag

Pladſen. Soldaterne, der elſke ham ſom deres
egen Fader, lagde ham paa deres Geverer og
bare ham ſaaledes i ſtorſte Haſt bort fra Kamp⸗
pladſen. Han blev derpaa forfremmet til Major.
Hans gamle Fader ſagde, da han fik denne Ef⸗
terretning: at min Son elſtes faa hoit af fine
Undergione, er det bedſte Vidnesbyrd: om hans

*

1436 Al
Opforſel. Uagtet han altid har været-med; høor n

Faren var ſtorſt, har han dog ſtedſe veret ſaa
lykkelig, ikke at faae nogen. farlig Bleſſure. Rus⸗
lands Alexander, ſom veed at ſtjonne paa ſan⸗
de Fortjeneſter, ſkal, efter. Forlydende, bære mes
gen Agtelfe. for ham, og man tvivler ikke paa,
at han jo ſnart vil fage et Krongods til Belon⸗
ning for fin hidtil udviſte Tapperhed. er
J Stormen d. 21 og 22 f. M. er der
pag Veſtkyſten af Thye ſtrandet fire Skibe,
nemlig et bed Vixde, et ved Vangan med Hoe.
dej et bed Ager med Hvede og Rug og et
længere mod Sonden med Jern. De nerme⸗
re. Omſtendigheder ved diſſe Steder vides
endnu ikke.
J Aalborg er der nu oprettet et Juſti⸗
tut ner de Herrer Hennebergs, Meins og
g Froſts Beſtyrelſe. |
J Loverdags lod Hr. Junk, en ung Konſt⸗ 9 år:
ner fra Wien, ſig hore paa Harpe paa det Kongel. |
Theater. Huſet var temmelig tomt, og ende |
og adſtillige Loger i forſte Etage vare ledige.
Man ſkulde næften troe, at Buffoſangeren Go⸗ A
lino, hvis Spil for ikke længe ſiden ſkuffede
de fleſte Tilſkueres Forventning, har ſtremmet 1
en ſtor Deel af det muſtkelſkende Publicum fra
at hore Virtuoſer. Imidlertid hoſtede Hr.
Junk dog fortjent Bifald, og han behandler
ogſaa ſit vanſkelige Juſtrument 18 en Müßte!
ganlig Cardighed, ene ee 43 ee

NES

IR 8 5 7 2 1 2

1437

Natvognene have nu, ſaaledes font man for en
Tid ſiden har foreſlaget i dette Skilderie, faget or⸗
dentlige Laag, ſom kunue lukkes op og til. Denne

Forbedring er, hvor uvigtig den end maatte fork⸗

komme ſomme, dog af ſtor Gavn for Kjobenhavns
Indbyggere. Luͤften kan nu u ikke mere blive ſaa for⸗
giftet ved den Lugt, diſſe Vögne udbrede; og de Ga⸗

der, ſom de paſſere igjennem, ville heller ikke mere

ſom for blive overſteukede med Skarn.

5 Man mener nu, at der ved Poſtveſenet vil blive.

foretaget en Forandring med Brevenes Udlevering:

Efter Forlydende gåder den til Legationsſecre⸗
tair i Dresden udnævnte Lieutenank v. Hennings
ſom Legationsſecretair til London i Kammerjunker
Gyldenpalms Sted; font: i ſamme Qualitet gader
til Stokholm.

En vis Adu bart de la Tou, forhen Actelik
i Sverrig, ſiden Lector hos Guſtap den Tredie, ſom
for 15 Aar ſiden reiſte tilbage fil Paris med en
Penſion, og ſiden Revolutionen har fort Titel af
Kongen af Sverrigs litteraire Agent, er nylig ble⸗
ven arreſteret i Paris.

Haſtvognene, hvis ſtore Nykte nu er godtgjort,
ſkal indføres i hele Frankrige. — Caperen Pſyſche
er, efter en Fegtning med et Engelſk Oſtindiſk Com⸗
pagnieſkib, ſom man havde: udruſtet imod den i
Bengalen, kommen Aube til Isle de Itance med
70 Saarede.

954 Archives litkersires de l'Europe findes Bre⸗
ve om Videnſkabernes, de ſtionne Konſters og Se
dernes Tilſtand i Dannemark i Begyndelſen af der
19de Aarhundrede. Der ſiges i en Note, at de
ere meddeelte af en Tydſk Reiſende, ſom i Aaret
1802 har opholdt ſig i Dannemark, men ſom der
lader, ſtikker der bag denne Tydſker en Franſkmand:
Videnſkabelighedens Tilſtand, og iſar de tre: offe nt⸗
lige Bibliotheker i Kjøbenhavn roſes meget. Om
det . LE ger * ä er

1438

overdraget til en ligeſaa oplyſt ſom tjenſtferdig
"Mand, Hr. Prof. Ramus, der forekommer enhvers
Hnſke, ſom beſoger Bibliotheket. „Min nationale
Egenkjerlighed (ſiger Forfatteren) fandt ſig ſmig⸗
ret ved at finde, at Hovedomſorgen for dette meget
ſtore Bibliothek var overdragen til en Tydſk Mand,
den erde Profeſſor Moldenhaver, ſom endog agtes '
heit udenfor Dannemark og forener abeltg 1
Fortrin med den meeſt udbredte Lærdom.” — Hos
ſaa oplyſt en Mand, ſom Forfatteren af diſſe Bre⸗
ve ſynes at være, enſker man nødig at finde en
ſaadan Nationalkjerlighed. Den fordomsfri Mand
hylder Fortjeneſter, hvor og hos hvem hau end fin⸗
der dem, uden at bryde fig om, enten den Fortjente
er født under een Himmelegn med ham eller ikke.
Hr. Prof. Treſchow har i de Kjøbenhavn fe
erde Efterretninger indbudet til Vinterforelasnin⸗
ger over den Kantiſke Philoſophie. 35
Efter Forlydende agter Hr. Bjorn at nedſat⸗ OM
te Priſen paa Billetterne til Masqueradeballet pad
Hoftheatret i neſte Vinter til 9 Mk. 1
Man troer nu med Vished, at vor fortjente
Muͤhlenſtedt vil faae Hospitalsapotheket 4 den afs
døde Apotheker Gronlunds Sted. i:
Den med Gaarspoſten ankomne Lloyck's eve⸗
ningę's. poſt indeholder den merkverdige Note, fort
det Svenſke Hof under 7 f. M. har ladet overle⸗
vere den Franſke Charge d' Affaires i Stokholm. J |
denne anfores de i Moniteuren mod Sverrig frem⸗ 6
fatte Yttringer ſom Hovedgrunden kil, at Negotin -
tionen nu imellem begge Hoffer mad ophøre Til 75
Slutning ſiges: da det, efter Moniteurens Mening, 9
kunde være; fordeelagtigt, at Handelsforbindelſen iz
mellem begge Riger ikke maatte ſtandſes, ſaa er Kon⸗
gen heller ikke utilboielig dertil, hvilket er en Fol⸗ |
ge af den Agtelſe for det Franſke Folk, ſom han D
har arver af ſine Forfedre og for, hidroker fra
meget lykkeligere Tiders) 107

Kljobenhavn. Trykt 905 N. 2 2 Enke. ET

—— —

jette

VÆR SENE.

af
e e e

No. 91.

Den 12 October, 1804.

Udgivet og forlagt af J. Werfel.

Selvmor dere.

Der gives maaſkee ingen Gjenſtand, ſom er ble
ven oftere underføgt, ingen, ſom er bleven angres
ben og forſvaret med kraftigere Vaaben end Selb⸗
| mord. Men det Umoralſke'i Handlingen ligger dog
| aabenbart for Dagen, og kun den menneſkelige
| Mands Svaghed, kun det forte Slor, hvork
ubdvortes ulpkkelige Omſtendigheder kunne ind⸗
hyle Sjelen og viſe den Verden fra de morke⸗
ſte Gider, kan maaſkee nogenkunde undſkylde
det redſomme Forſet: frivilligen at tilintetgjs;
re Guds ſthonneſte Verk. Men hoo kan vere
| ligegpldig bed dagligen at erfare ſaadanne Mis⸗

i |

1440

gjerninger mod Naturen og ſig ſelv? J en
meget fork Tid har man endog ſeet adſkillige
agtbare og fornuftige Mænd her i Hovedſtaden

i en Alder, hvor de fleſte Aar af Livet ſynes

at væve tilbagelagte, forſetligen at gjøre Ende
paa deres Dage. Hvor redſomt et Exempel
for den mindre oplyſte, den mindre fornuftige;

og maaſtee med mere Grund misfornsiede Mede
borger! — Hvad vilde den ufordervede Bilde
vel ſige, naar man fortalte ham, at der i Lan:
de, hvor man har Academier og Bogtrykkerier,
hvor Indbyggerne kalde fig ſedelige Folk, og hoor
man ſtriver Lovptaler over den clviliſerede Stand,
desuagtet gives Menneſker, ſom forſetligen oma
bringe ſig? (Maaſkee for ikke at doe i Skjend⸗
ſel, eller for ikke at falde i Fiendens Hender?“
vilde han uden Tvivl ſporge. — Men maatte han
ikke forferdes, naar man ſparede ham, at det
neſten for det meſte ſkede for et a e Metals
Skyld? g

— De Midler, man tilforn har betjent
fig af, for at afſtrakke Menneſkene fra at be⸗
gane Selvmord, bare i fig ſelv aldeles upas⸗
ſende. Den Levende kan ikke afſkrakkes ved
en Straf, ſom man paalægger den Døde, og

1441

den, der anſeer Jorden for ſaa forhadt er

Sted, at han endog ved et Selvmord vil losri⸗

ve ſig derfra, kan umuelig bryde ſig om den
Vanere, ſom Menneſter, i hvis Selſkab han
føler fig martret, kunne tilføje ham. 3 ;

Men fordi det ligger i Tingens Natur, at

man ikke kan eller bor ſtraffe Selvmord, fal 8

man derfor overlade dette ſtrkkelige Onde gane
ffe til fig ſelb? Der maa ufeilbarlig gives
Midler, hvorved det, om juſt ikke kunde fore»

bygges, faa dog i det mindſte formindſkes, der⸗

ſom Gjenſtanden blev verdiget mere Opmark⸗
ſomhed.

Skulde det ikke kunne bringes dert —thi
boad formager ikke Menneſket, naar det alvorlig
vil? — at adſtillige edle Mænd, gjennemtreng⸗
te af de varmeſte Folelſer for ulykkelige Bro⸗
dres Lidelſer, ſammentraadte i et Selſkab,
ſom, under den helligſte edelige Forſikkring om
Taushed, indbod enhver, der gik frugtſom⸗

melig med det redſomme Forſet, at gjøre

ſig ſkyldig i et Selvmord, til i dets Kreds at
finde Raad og Biſtand? Hvor mangt et Mens
neſke ombringer fig ikke ſelv, blog fordi han i
fine merke Timer mangler en Ven og Fortro—

"4

É =

1442

—

lig, ſom kan bortdrage det Slor, der indhyl⸗
ler hans Forſtand, ſom ved Bredden af det
Soalg, han vil ſtyrte ſig i, kan rekke ham en
hjelpſom Broderhaand? O, der gives mange
Ulykkelige, ſom med. Glæde vilde kaſte ſig i en
ſaadan Vens Arme! Mange, ſom vilde blive
reddede paa denne Maade! Men endog i ſine
lyſere Hieblikke har man ſjelden Leilighed til at
aabenbare fit Hjertes Inderſte for en ſand Ven;
hvor meget ſjeldnere i de morke!

Fanatiker,
Neppe kan noget cultiveret Land i Verden
bjemſoges af noget ſtorre Onde end Fanatis⸗
men: denne Slange, ſom, naar den eengang Rå
har indfneget fig. hos et Folk, udbreder fin
Gift i alle Statsbeſtyrelſens Dele og hemmeli⸗
gen bidrager til at undergrave dens faſteſte
Grundſtstter. Hoilken Kamp har Menneſtehe—
den ikke i hele Aarhundreder maatte udholde for a
at ſonderbryde blot enkelte af Hierarchiets
Jernlanker! Hvor vigtigt er det da at vaage
over, at de ikke ſmedes paa ny! gad andre
Folkeſlag lange nok ſtyrte fig ind i Overtroens

r
*

1443

merke Labyrinth; i Dannemark, høor Fornuf;
ten har tændt fin lyſe Fakkel, ville vi ſeire eller
falde for dens Rettigheders Haandhavelſe.
Ikke uden med et blodende Hjerte feer
Sondhedens og Fornuftens Ven den berygtede g
Sværmer H. N. Hauge drive fit Spil blande
den Norſte Almue *), og hans eneſte Troſt er
den, at man viſt ſnart vil ſette Skranker for

Dette. Menneſkes Uveſen. Men ogſaa bedrove⸗ É

ligt er det, at denne Sværmers Lærer fremtræs
der i Dannemarks Hovedſtad og ſoger der at ud⸗
hvede. fine Lerdomme og Grundſctninger blandt
den eenfoldigere Deel af vore Medborgere. ö
At ſee en forhenværende Preſt offentlig.
fvemftaae og i Aaret 1804 at ville udbrede H.
N. Hauges eller deslige fanatiſke Religtonsbe⸗
greber i vor Hovedſtad; at ſee ham gratis ud⸗
dele Skrivter, der ere ſkreone i Hauges Mand,
til alle Kongelige Caſſerner, Vagter ꝛc. opvæbs

ker vel kun Latter, menen gyſelig Latter, blandet.
med Harme over de morke Üdſigter, ſom i vore

Dage fra flere end een Side aabnes for Men—
neſteſlegtens Fremſkridt til moralſk Fuldkoms

*) Han opholder fig i denne Tid i Jylland,
formodentlig for ogſaa der at gjøre Proſelyter⸗

1444

menhed. Kan den Skade, ſom tuſinde Friten⸗
kere ſtifte, vel ſammenlignes med den, ſom en
eneſte Fanatiker formaaer at gjøre? Og des⸗
uagtet forfølger man i mange Lande de forſte
og taaler de ſidſte. O J, til hvis Omſorg Gud
har betroet den ſkjonneſte af fine Gaver "Mens
neſtehedens Perfectibilitet, betænker, at Oplys!
ningen farſt nyligen har begyndt at viſe ſig!

Hegner om den ſpede Plante, ſom faa let kan
qveles i fin Oppext! Standſer enhver Fiende
af Oplysningen i hans Kamp for Overtro og
Fanatisme! Standſer ham medens det endnu
er Tid, det kunde ellers let blive for ſildigt!

*

Afſked med det borgerlige Laane og Livrente

Selſtab for begge Kjon.

Herr Schjbtz, Bogholder ved det borgerlige

Laane og Livrente Selſkab for begge Kjon, har
i diſſe Dage ſerſkilt udgivet en Beſvarelſe paa
det i No. 30 af dette Skilderie indrykkede Styk⸗

ke angaaende bemeldte Selſtab, og beſtemt Ind—
tægten for dette færffilte Spar til Verktoi for
de i Slagelſe brandlidte Profesſtoniſter. Jeg
ſeer heraf, hvad jeg ikke vidſte for, at det ikke

er Selſkabet, men uden Tvivl allene Herr

Schjotz, der er den ſtridende Part, ſtjont Sel⸗

1443

ſkabets Rabn er brugt i det Sbar, hvoraf Be⸗

gyndelſen findes i de to ſidſte Numere af dette

Blad. ” Havde Herr Schjotz fremtraadt for af
fit Skjul, fad ſtulde jeg forſkaanet mine Læs
ſere for det, der allerede findes i Bladet af
Svaret." Thi ſtjont han er Anforer for 1700
Mand, foler jeg dog intet Kald hos mig til at
fegte med en ſaadan General. Jeg kan og ſkal,
om det gjores fornødent, med uomſtodelige Grun⸗
de beviſe, at det Sbar, ſom Herr Schjotz har
indgivet, ikke er noget Sar: men for at ſtaane
mine Laſere for at ſpilde Tiden med at gjen⸗
nemgage uintereſſante Debatter om et Selſtab,
der ikke er intereſſant for mange andre end
Bogholderen og Caſſereren, og for ikke at be⸗

robe de brandlidte Profesſioniſter i Slagelſe

noget af den muelige Fordeel, de kunde hoſte
af dette Sbars Salg, har jeg beſluttet,
ikke at fortſette det ommeldte i de to ſidſte Nu⸗
mere af dette Skildertie indførte Stykke fra
Laane- og Livrenteſelſkabet, undtagen at Plu⸗
raliteten af Selſkabet, ikke Hr. Schjotz, udtryk⸗
keligen fkulde forlange det, hvorimod det ſtal

ſtaae dem af Selſkabet, der onſte at fee det

Svar, der er ſkrevet og ſendt mig i deres
Navn, frit at leſe det hos mig, om det
kunde give dem bedre Tanker end hidindtil om

Selſkabets Indretning.

Men, Herr Schjotz? Skal han da flig:
Hye faa heelſkindet, uden at faae en eneſte dier

Å
*

1446

e

„Snert for alle de plumpe Uartigheder, han
luden mindſte Grund har tilladt fig. mod Skil⸗
(deriets Üdgiver? For den For maſtelighed,
lat han, mod fin Overbeptisning, offentlig
har villet: paadutte ham at være Forfatter —
af Stykket i No. 802“ Dette Sporgsmaal |

ville mgaftee adſkillige opkaſte. Men jeg ſva⸗
rer; Jeg vil for denne Gang ſkaane ham.
Aarſagen er den; AR

Naar Jordens Store hoitideligholde bø 1
res Fodſelsdag, ſag pleie de ofte at udmærke
en ſaadan Dag ved een eller anden god Gjer⸗
ning, der ved ſaadan en Leilighed kaldes Nag⸗
de. Man gabner f. Ex, Fangſleis Dore og
lader ſet Par Syndere lobe, "Kjøbenhavns: nyes 5
ſte Skilderie heitideligholder netop nu fin Fods
ſelsdag. Det er Skilderiet kjert at kunne be⸗
tegne denne Dag med en Naadegjerning, og
netop har det Leilighed til at gjore Schjotz til

Sijenſtand for fin Naade. Det kunde, hois det
var for at give Übetydeligheder et Slags Cele⸗
britet, lade Synderen fremfore paa den litte—
raire Juſtitsplads, og i det man ſtod 1 Begreb
med at lade ham lide hans fortjente Straf;,
raabe: Pardon! Men da man hoerken i den
phyſiſte eller i den littergire Verden ynder
ſaadanne gyſelige Masquerader, ſaa vil det
1 gage lige til Sagen og afſige folgende Naades⸗

dom 15 Synderen: j
J. Schjetz, Caſſerer ved Löns og Livs

ame for bygge: Klon, har ikke allene

|
&

| 1444
formaſtet fig tik imod ſin Oyekbeviisning, ef⸗ i
„ter den derom aflagte. Erklering, at paadutte
(Udgiveren af Kjøbenhavns nyeſte Skilderie at
vare, Forfatter af det i hans Blad No. 80

langagende Jette; Selſtaben and ſykkede; Sinkte; ;
men han har endog» fordeiſtet, fig til at, frem⸗
ſette adſtillige plumpe, Uagrtigheder imod ham
til, Tak for at hau har ſkaanet ham for ad

1ſkillig Perſiſtage. Uagtet denne Brode af Schietz

fortjente den alvorligſte Repſelſe, ſaa have t
dog, i Betragtuing af at l det er vor Fodſels⸗
dag, ladet Naade gage for Net, og ſtjenke

derfor ovenngonte Synder Pardon, dog paa
det Vilkaar, at han i. Fremtiden ikke ſtifter
„lere Laane: og Livrenteſelſtaber, hvori han
„forbeholder fig 40 Rdolr. aarlig Rente af 26
(Rdlr. 4 Mk., lader 17 eller 1800 Lemmer be⸗
„tale ham, Bogholder og Bud 25 pro Cent
llaarlig af den Sum, de pde, og heller ikke

„foregive, at Kongen har confirmeret Sel⸗
„ kabet eller dets Love, naar kun en eneſte

„Paragraph af et eneſte Capitel af Lovene er
Hallernaadigſt confirmeret; thi i andet Fald pil
"han gjøre fig uværdig til vor Naade og for⸗

bryde den Norden vi eengang habe forude
han 0

1448

Rariteter.
(Fortſat.)

Et ſtort Malerie, forten ss en Wige,
hort en Deel af Marinercorpſet ſidde omkring
et Bord og lade ſig forelaſe Expraſtens gra-
tis uddeelte theologtſtke Skrivt. En ſtor Fla⸗
ſke ſtaaer endnu urort pad Bordet, thi det
Hele andegtige Selſkab har ſin Opmerkſomhed

g̊ᷓllene henvendt paa den opbyggelige Lerture.

Hele Bordet flyder i Taarer over de Veghef;
de Synder,

f Model til en Stotte for Erpraſteß og
Hans Nielſen Hauge, beſtemt til at oprei⸗
ſes paa Dovrefjeld. Denne Støtte ffal egent⸗
lig, naar den udfsres i det Store, forfærs
diges af ſort Marmor. Paa den ene Side
flager Religionen og greder, paa den anden
Fornuften og korſer ſine Hender. J en Cir⸗
kel, ſom dannes ved en Klapperflange, leſes
E!xpraeſtens og Hauges Navne med ſorte Bogſta⸗
ver paa hvid Grund.

En Afhandling i Manuscript, hvori me⸗
get fyndigen beviſes, at den Præmie, ſom er
udſat for den, der ſkyder en Ulv, kunde med
ſtorre Nytte meddeles den, der med Atteſter

kan godtgjore, at han har frelſt een af Norges

Almue fra ffjændige Fanatikeres Kloer.
al Eu kort og eenfoldig Anviisning, hvorvles
des man ved at pradike og gjøre Proſelyter

1449

kan forſkaffe fig en Formne af to Tonder Guld,
tilligemed en meget ophyggelig Afhandling om,
hvorledes man kan vogte fig for Morkhedens
Born og Satans Rige, ſkreven til Brug for
Peder Hanſen Bondeſon, uværdig Diſcipel af
den Gudsmand, Hans Nielſen Hauge.

Model til en Danſekaret, hvori der er
faa megen Plads, at hoer Danſerinde kan tage 5
fin Bedſtemoder og Bedftefader med fig, til i
diſſe ſyndige Tider at vaage ober den Uſkyldiges
Dyd.

En meget lerd Afhandling af Rabbi J Jo⸗
ſeph / forhen Underrabiner i Storpolen, hort
kort og fyndigen beviſes, at den, der, i Folge
Moſes og Propheternes Lov, ikke lader ſig be⸗
grave ſtrax, naar Aanden er faren ud af ham,
aldrig kan vente at komme i Guds Rige. Rabbi
Joſeph beviſer tillige, at man, om man folte ſig

„ ˙·.mm Er - | i — 9 >

iſtand til at lade fig levende begrave, ikke bur⸗

de betenke fig lange derpaa, da man ikke kan
gjøre Gud nogen ſtorre Douceur. |
5 . ee

i Dobenavnes og Bopaeles daukaſtaſ.
| | (Indſendt.)

| Det ſynes at gage aldeles af Brug at undertegne .
fit Dobenavn for fit 2 Familienavn, ligeſom det var

j en Skam at hedde Jens, Niels, Morten, Lars

o. ſ. v. De fleſte ſkrive blog deres Binavn og

| sjengang et Bogſtav af deres Dobenavn. Folgen

14 50

deküf er den, at man ofre ikke veed, hvem Under⸗

ſtrivten er af, og f. Ex. tager den ene Lange, Mol⸗

—

ler, Hanſen, Schmidt o. ſ. v. for den anden. Iſer

Føler man ſin Forlegenhed, naar man føger nogen

af et Navn, hvoraf der er mange, i Veiviſeren.
Dette fif endda at væres Men ogfan i Aviſerne

finder man ofte en heel Rakke Binavne af Mænd,

ſom ere anſatte ved vigtige Ting, uden at man,
formedelſt Dobenavnets Udeladelſe, veed, hvem det er.

Ligeledes avertere adſkillige ſig i Aviſerne,
uden. at kilfoie deres Bopel. Dette er iſer Til⸗
fælde med Maglere. Ofte laſes der, at der ſkal
ly= des Auction over de og de Barer, ſom foreviſes
af Megler N. N., uden at der ſtaaer, hvor Herr
Mægler N. N. boer. Men dette er urigtigt, thi
ikke ethvert Menneſke, ſom det intereſſerer at fee
Varene, veed altid, hvor en ſaadan Mand boer,
allerhelſt da mange af Mæglerne ligeſom andre
ſtifte ſaare ofte Bopeel, og at fordre af Folk, at
man ſkal hufke faa . en Ting, er at fordre
alt for megen

y

Blandede Nyheder: a

Ein af Holmens Toammermend var fan ulyk⸗
kelig ar falde i Vandet- og drukne d. 29 f. M,

ved den Hjelpebro, der er antagt fra gammel

Strand til Slotspladſen. Den Druknede var en
temmelig aldrende Mand, og bar Hedersmedaillen
for 25 Aars tro Tjeneſten. Hans Sonner, ſom
ligeledes ſtaae i Kougelig Sotjeneſte, ere derved ops
muntrede til at trade i hans Fodſpor og gjore
sig værdige til en lignende Hæder,

Hs. K. H. Arveprindſen er nu kommen til⸗

MÅ til Kjøbenhavn, og ſpiſte i Dag til Middag
Hos e. M. Kongen, 666

i

; 1452

Hr. C. G. Limkilde, Doͤckör i Phllofophien
og reſiderende Capellan i Mrspeskjobing, har ude
givetPapirsdaaſen fyldt med lidt loierligt Snus.“
— De, der behage at tage en Prits deraf, kun⸗
ne faage Daaſen for 3 Mk. paa Adkeſſecomptofret $

1 i Odenſe.

Den Canal, ſom Hr. Juſtitsraad O. Lange
ved Bretſkov har ladet grave for at lede⸗ Vandet
fra Nexoſoe, er nu færdig og Bandet ude af Søer,
Man regner, at der vindes derved 1280 Tor. OLE
perligt Ager: og Marfkland. Med Veilens Ind⸗
dæmning ved Øland er man nu ogſaa avaneceret
vidt. Man regner at der ved dette Arbeide vil
vindes 1000 Tor. Land og aarlig for Omegnens
"Beboere 40,000 Rdlr. J Aarhuusaviſen enſkes,
at denne Patriot ogſaa ved en Canal igjennem
Fjordens Grundflakke vil blive de Helandſke Fiſke⸗
res Velgſorer, da diſſe hvert For⸗ og Efteraar
mage vade 1300 Alen i Vand til Belteſtedet, blot
for at komme til deres Fiſkekaage eller Baade.
| Ogſaa den utilgjængelige Koldmoſe, ſom garligen
| ødelægger for Omegnens Bebbdere mange Creature,
der vove fig deri og omkomme 1 Tørvegrave og
Hengedynd, onſkes udgravet.
| > Efter Aarhuusaviſen ſkal en Kjobmand i Kis⸗
| benhavn have ſendt et Skib med Feroiſke Steen⸗
kul til Bourdeaux, ſom ſkulde der være ſolgte med
Fordeel og bleven ſogte ligeſaa begjerlig ſom de
Engelſke. .
|. J Adreſſeaviſen for i Dag indbyder en Ma⸗
5 fer “den høie Adel og Publicum“ til at lade fig

male hos ham. Man fkulde heraf troe, at den
hoie Adel ikke horte til Publicum.

Trondhjem d. 2 Oet. J en Tid af fer Uger.
har man her havt næften vedholdende Regn. En Deel
have bjerget deres Avling, andre ikke, og nu i Das
ſeer man Sneen liggende paa Jjeldene.

1452 )
8

Hans Nielſen Hauge, der i denne Tid van⸗

drer omkring ſom Apoſtel i Jylland, har t Chris
ſtiansſandsaviſen ladet indrykke et Brev (formo⸗

dentlig til fine Tilhængere), hvori han meddeler

adſkillige ikke uforkaſtelige deconomiſke Raad, men
den religieuſe Svermer ſtikker dog frem i det Hele.

Der er al muelig Udſigt til at der vil blive
Krig imellem Engelland og Spanien, og den En⸗
gelſke Statsſecretair har i den Anledning advaret
de Handlende i Engelland. Man ſynes nu fra
adſfillige Kanter at berede fig til Ufred. Spanien,
ſiges der, ſkal have ſluttet en Tractat med Frankrige,
hvori det har faget Lovte om, at det ſidſte Rige vil
erkjende Kongen af Spanien for Keiſer og foroge
hans Lande med Portugal. Endog Breveommuni⸗
ationen imellem Engelland og Holland ſkal nu op»
høre, fordi de Franſke nylig have bemagtiget fig
Brevpakken ſtrax ved Skibenes Ankomſt til Rot⸗
terdam. General Augereau, ſom ſkal commandere
Armeen paa den Franſke Breſterflaade, ſkal allere⸗
de have faaet ſine Inſtructioner og være i Be⸗
greb med at indſkibe ſig i Breſt. Engelland agter

at flutte en Subſidietractat ſaavelſom en Offenſiv-

og Deffenſivallianee med — Sverrig, og Sverrig

ſkal i Folge heraf ville forøge. fin Landmagt med
nye Regimenter og fin Ssmagt med adſkillige Ski⸗
be. De magtigere Europaiſke Magter, Hſterrig,
Rusland og Preuſſen ere. derimod ikke tilbsielige
til Krig, og man mener endog, at det ſidſte Rige
vil ſom Fredsmegler ndvirke en fuldkommen For⸗
ſoning imellem Rusland og Frankrige. Preuſſen
vedbliver urokkelig ſin Neutralitet.

3 3 .
Kjøbenhavn; Trpkt hos P. H. Hdeckes Enke.

SR

Ree